Anetræ for Elisabeth Serafine Scheuer

Anetræ for Elisabeth Serafine Schjoer

På denne side kan du læse om Elisabeth Serafine Scheuers aner. Det er mest facts - og knap så meget lokalhistorie, Elisabeth Serafine Scheuers egen og hendes forældres mere dybtgående livshistorie - nr 1, 2 og 3 i anetræet - kan du læse på dette link: Elisabeth Serafine Scheuer. Vissenbjerg og Thyregod. Elisabeth Serafine Schjoer (= Elisabeth Serafine Scheuer)
Hun blev gift med Søren Rasmussen Riishede i Klovborg. De var denne hjemmesides oldeforældre (min farmors forældre), og du kan læse deres fælles historie på dette link: Rishede 
Download anetræet ovenfor som pdf-fil: Anetræ for Elisabeth Serafine Scheuer

Ved hver person har jeg tilføjet fødselsdatoer og fødesteder, dødsdatoer og steder i det omfang, jeg har denne viden (- eller får den senere). Er der tilføjet datoer på fødsel, konfirmation, bryllup eller død, kommer oplysningen fra kirkebøger, er der kun årstal, kan oplysningen stamme fra andre kilder (se flere kilder nederst på siden), dog har jeg med vilje ikke skrevet datoer på alle sekundære personer (f.eks. søskende).
FT betyder folketælling.
Har du tilføjelser/rettelser, kan du se min kontaktadresse på denne side: Forside

  1. Elisabeth Serafine Schjoer (Scheuer). Født den 9. november 1856 i Thyregodlund i Thyregod sogn, Vejle Amt. Døde den 6. december 1909 i Klovborg.  Hun blev døbt Schjoer, men da både hun selv og hendes forfædre især brugte stavemåden Scheuer, vil det også være den, der fortrinsvis bliver brugt her på siden, med mindre det er direkte afskrift efter skriftlige kilder, hvor anden stavemåde benyttes. Moderen var på dåbstidspunktet ugift og havde mødt faderen Jørgen Johansen Scheuer på herregården Brandberg i Kollerup Sogn, hvor de begge tjente. Han som kusk, hun som tjenestepige. Forældrene blev senere gift. Elisabeth Serafine Schjoer blev gift med Søren Rasmussen i Rishede, Klovborg sogn. Du kan læse om Elisabeth Serafine Scheuer på dette link: Elisabeth Serafine Scheuer. Vissenbjerg og Thyregod
  2. Jørgen Johansen Scheuer. Født 21. januar 1837 i Nygrøfteberghus, Vissenbjerg sogn, Odense Amt. Døde den 14. marts 1904 i St Knuds sogn i Odense. Som 4-årig i  FT 1840 kaldtes han Jørgen Hendrich Scheuer - det er dog en fejl,da der ved hans dåb står Jørgen Johansen Scheuer i kirkebogen. Han voksede op i Grøfteberghus på Koelberg Mark under herregården Grøftebjerg, Koelbjerg i Vissenbjerg sogn som ældste søn af Elisa Serafine Jørgensdatter (5) og Johan Hendrich Hansen Scheuer (4). Grøftebjerghus var samme sted, som hans oldemor Maria Kirstina Kropp (17), tilbragte sine sidste leveår.
    Du kan læse Jørgen Johansen Scheuers livshistorie på dette link: Elisabeth Serafine Scheuer. Vissenbjerg og Thyregod
  3. Birgithe Marie Jensdatter (Risager). Født 9. marts 1829 i Vester sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt - Død 19. sep. 1910 i København. Birgithe Marie Jensdatter blev konfirmeret den 23. apr. 1843 i Thyregod sogn. Hendes forældre Jens Christensen og hustru Ane Nisdatter var da husfolk på Thyregodlund Mk.
    Den 19. sep. 1910 døde enke Birgitte Marie Scheuer, 81 år gammel. Hun blev begravet den 20. sep. 1910 på Assistens Kirkegaard fra Sct Johannes Kirke  (opslag 256)
    Du kan læse videre om Birgithe Marie Jensdatters livshistorie på dette link: Elisabeth Serafine Scheuer. Vissenbjerg og Thyregod
  4. Johan Hendrich Hansen Scheuer. Døbt 9. nov. Immosehuus, Vissenbjerg 1806 - Død Koelberg i Vissenbjerg sogn 22. juli 1865, 58 år gammel. Begravet 27. juli 1865. Moderen var Ane Madsdatter og den udlagte far hed Hans Christian Scheuer (8). Han tjente på Lykkesborg i Haarslev sogn. Johan Hendrich Hansen Scheuer omtaltes ved dåben som "uægte".  Fadderne ved dåben var: sognefoged Jeppe Olsen fra Immosegård, Hans Rasmussen i Koelbjerg, Niels Bødker i Ornebjerg og Jeppe Christensen i Karhusene. Forældrene blev aldrig gift med hinanden.
    Johan Hendrich blev konfirmeret i Vissenbjerg i 1821 og boede på dette tidspunkt  stadig i Immosehuus i Vissenbjerg sammen med sin mor.
    Den 24. oktober 1834 blev Johan Hendrich Hansen Scheuer gift med Elise Serafine Jørgensdatter (Lise Jørgensdatter) i Vissenbjerg kirke. På det tidspunkt tjente han på den største gård i Vissenbjerg sogn, nemlig Grøfteberg i Koelberg. Hun tjente også i Koelberg. Forlovere var Hans Madsen og Christen Larsen. Begge af Koelberg. Christen Larsen var hans stedfar og Hans Madsen formodentlig hans morbror.
    I folketællingerne 1840 og 1845 boede familien i Grøftebjerghuus, Koelberg, Vissenbjerg, Odense, et lille husmandssted stykket ud fra Grøftebjerggård. Johan Henrich Hansen Scheuer var daglejer. Der boede ofte flere end familien i huset, og huset blev beboet af nogle fra slægten i flere generationer. Hans farmor, Maria Kirstina Kropp (17), tilbragte sine sidste år i Grøftebjerghuus.
    Elisa Serafine (5) døde i juli 1849.  Da der var folketælling den 1. feb. 1850 - et halvt år efter Elisa Serafines død - boede Johan Hendrich Hansen (Scheuer) alene med 4 børn, hvoraf Jørgen Johansen Scheuer (2.) var 13 år og den ældste. Desuden var der Ane Cathrine på 9 år, Mads på 7 år og Christian på 5 år. Johan Hendrich Hansen Scheuers mor, Ane Madsdatter (9) på 64, boede også i huset og blev forsørget af ham. Mads Johansen Scheuer “var fjolled fra fødslen
    Den 17. December 1850 giftede enkemand og indsidder Johan Henrik Scheuer 44 år gammel sig igen med Kirsten Nielsdatter, 30 år og fra Hønnerup. I FT 1855 boede de i et hus i Vissenbjerg med to børn: Mads Johansen Scheuer på 12 år og Hans Christian Scheuer på 3 år. Selv kaldtes han Johan Henrik Hansen og var husfader og daglejer.
    Enkemand og husmand af Koelbjerg Mark, Johan Hendrich Hansen Scheuer, 51 år, giftede sig tredje gang den 25. nov. 1858  med Daline Larsdatter, 40, af Koelbjerg Mark (Hun var døbt Caroline Larsdatter).
    I FT 1860 boede familien i et huus på Koelbjerg Mark i Vissenbjerg sogn. Foruden de 2 børn Hans Christian Johansen Scheuer på 8 og Niels Johansen Scheuer på 5, havde de en plejedatter på 2 år - en almindelig måde for fattigfolk, at skaffe sig en lille ekstraindtægt, og måske var det deres eneste indtægt, for der står ikke noget erhverv ved Johan Henrik Hansen Scheuer. Der står kun husfader. 
  5. Elisa Serafine Jørgensdatter. Født d. 2. sept. 1816. Hjemmedøbt d. 3. sept. I kirken i Vissenbjerg sogn d. 17. nov. Faderen hed Jørgen Mortensen (10), moderen Johanne Kirstine Mads Datter (11), Weiermølle (Weiermølle skal være Vissenbjerg Mølle, hvor faderen var møller).
    I påsken 1831 blev Elisa Saraphine Jørgens D. (Beldringe?) konfirmeret i Lunde kirke. Forældre var møller Jørgen Mortensen af Vissenbjerg, som var død året før (10) og Johanne Kirstine Mads D. I kundskab fik Elisa Saraphine "Maadelig" og i opførsel "Meget God". 
    Den 24. oktober 1834 blev Johan Hendrich Hansen Scheuer gift med Elise Serafine Jørgensdatter (Lise Jørgensdatter) i Vissenbjerg kirke.
    Elise Serafine Jørgensdatter fik følgende børn med Johan Hendrich Hansen Scheuer (4): Jørgen Johansen Scheuer (ane 2), Ane Cathrine Scheuer født 3. maj 1840 i Grøftebjerghus, Mads Johansen Scheuer født 5. feb 1843 i Grøftebjerghus (han var “var fjolled fra fødslen”), Christian Johansen Scheuer, født 1. maj 1845 i Grøftebjerghuus og Anders Johansen Seheuer født 31 maj 1848, i Grøftebjerghus. I Grøftebjerghus på Koelberg Mark havde også hans farmor - Maria Kirstina Kropp - boet de sidste år af sit liv.
    Elisa Serafine døde 33 år gammel af gulsot den 17. juli 1849 på Koelberg Mark i Vissenbjerg sogn, Odense Amt. Hun efterlod sig 4 små børn, hvor Jørgen Johansen Scheuer (2) var den ældste af de 4. Den yngste Anders var død 3 måneder før sin mor, knap 1 år gammel i april 1849. Grøftebjerg, Koelbjerg, Vissenbjerg på Fyn
    Luftfotografi af Grøftebjerg herregård, Koelbjerg, Vissenbjerg på Fyn. Fotograferet i 1939 af Sylvest Jensen. Kilde: Danmark set fra luften. Det kongelige Bibliotek. På dette tidspunkt var Grøftebjerg ejet af Torben Hansen, proprietær.
  6. Jens Christensen Risager. Født d. 26. maj 1791 på Risagergaard i Vester Sogn, Vejle Amt - Død 25. oktober 1872 i Thyregodlund. Navnet staves også nogle gange Riisager. Han blev d. 16. okt. 1814 indskrevet til ægteskab med Ane Nisdatter, som tjente i Vester Mølle. De blev gift samme år. Selv om Jens Christensen Risager var født på Risagergård, som hans far Christen Martinussen (12) havde ejet, og som hans farfar Martinus Nielsen (24) og oldefar Niels Villadsen (48) havde været fæstere af, måtte han selv nøjes med at købe en mindre parcel af Risager af sin fars enkes nye mand Christen Simonsen Dalgaard. (Faderens enke var ikke Jens Christensen Risagers mor, men faderens anden kone).
    Christen Simonsen Dalgaard var blevet nødt til at sælge flere parceller fra Risager, for at kunne udbetale arveafgift til Christen Martinussens mange børn. D. 28. juni 1815 skrev Christen Simonsen Dalgaard skøde til sin stedsøn Jens Christensen Risager på parcel nr. 2 af Risager (udstykning fra Risager Matr. nr. 4 kaldet Nørre Risager) med hartkorn 1 td. bondeskyld. Købesum 187 1/2 rigsbankdaler. Parcellen var opmålt og takseret og lovligt udstykket i foråret. Jens Christensen Risager og hans kone havde allerede bygget på grunden og taget den i besiddelse. Skødet blev skrevet i Vester mølle.
    D. 18. febr. 1826 solgte Jens Christensen Risager parcellen igen, da der i Hastrup mølle blev skrevet skøde til Jørgen Olesen fra Dørken. Hartkorn 1 td. Købesum 175 rigsbankdaler sedler. 
    I FT1834 boede Jens Christensen Risager, Ane Nisdatter og de 3 børn Anders, Maren og Birgithe Marie (3) i et hus i Thyregodlund Bye. Det gjorde de også i FT 1840, nu med Maren og Birgithe (3) hjemme. Og i 1845 med børnene Jens Christian på 24 og Maren på 19. I 1860 samme sted, nu kun med den ugifte Maren på 24 hjemme. I 1843 kaldtes han og Ane Nisdatter (7) husfolk på Thyregodlund Mark.
    I FT 1870 var både Jens Christensen og Ane Nisdatter stadig levende. De var nu blevet aftægtsfolk i et hus i Thyregodlund. 
    Jens Christensen døde 82 år gammel af alderdom den 25. oktober 1872. Da var han gift og aftægtsmand i Thyregodlund. Født i Risager, Vester sogn 
  7. Ane Nisdatter. Født i Smedebæk Mølle, Ejstrup sogn, Skanderborg Amt ca. 1789. Død 13. oktober 1874.  Da hun blev myndig, arvede hun 66 rbd. 64 sk. efter faderen (14), der døde ca. 1800. Da hun i 1814 blev gift med Jens Christensen Risager, tjente hun i Vester Mølle. 13. oktober 1874 døde enke og aftægtskone fra Thyregodlund, Ane Nissen, 85 år gammel. Hun boede dog på dødstidspunktet på Hampen Kro i Nørre Snede sogn, som hendes datter og svcigersøn, Maren Jensdatter og Anders Frederiksen Krusborg havde overtaget ved et mageskifte først på året i 1874. Hun blev begravet i Thyregod den 18. oktober ((Thyregod kirkebog 1866-1884). Da Jørgen Johansen Scheuer (2) og Birgithe Marie Jensdatter (3) i mellemtiden var flyttet fra Fyn og var blevet husfolk i Thyregodlund, regner jeg med, at de har overtaget Ane Nisdatters og Jens Christensen Risagers hus i Thyregodlund.
  8. Hans Christian Scheuer (3/11 1784 i Odense - 29/12 1849 i Veflinge). 
    Han blev født onsdag den 3. nov. 1784 og døbt i Sct. Hans Kirke, Odense den 11. november 1784. I kirkebogen stod der: Onsdagen d: 3 die November er Hænric Schöjer Træ=Drejer og Hustrue Maria Kirstine Krop en Søn født, som derpaa d: 11 de blev døbt og kaldt Hans Christian. Madame Jörgensen Feltskiær Jørgensens Kiæreste bb Jomfrue Belmand ghs Faddere vare: Hr Rasch Saddehlmager Hr Jørgensen Esquadron Feldskiær (eskadron-feltskærerog hr. Græss. Lærreds Handler. Ved fødslen kaldtes forældrene trædrejer Hænric Schöjer (16) og Maria Kirstine Krop (17). 
    Wads sedler om familien Scheuer i Vissenbjerg, Odense og VeflingeI følge Wads sedler var han søn af trædrejer Henrik Scheuer og Marie Kirstine Knop i Odense. (Gustav Ludvig Wad var provinsarkivar og senere landsarkivar i Odense i perioden 1893-1924 i følge SLÆGT & DATA. DIS-DANMARK) 
    I FT 1787 i Ramsherred i Odense blev forældrene kaldt bendrejer Henrich Scheuer og Maria Kirstine Crop, og de har ganske rigtigt en søn Hans Christian Scheuer på 2 år. Han havde på det tidspunkt en bror Andreas Scheuer på 1 år og en søster Johanne Maria Scheuer på 8 år. Jeg ved ikke, hvad Hans Christian Scheuer foretager sig fra 1787 til 1806.
    I 1806 fik Hans Christian Scheuer en søn døbt i Vissenbjerg kirke, han stod selv nævnt som "ungkarl og far" til sønnen Johan Hendrich Hansen Scheuer (4), Moderen var den ugifte Ane Madsdatters (9). Sønnen blev derfor kaldt "uægte" i kirkebogen. På dåbstidspunktet tjente Hans Christian Scheuer på Lykkesborg i Haarslev sogn.
    Den 17. feb. 1810, mens han tjente på Skyttegaard? i Veflinge blev han gift med Marie Elisabeth Jensdatter i Veflinge sogn, Odense amt. Forlover var ? fra Nørrebye og Andreas Schör fra Odense. Ved brylluppet var Marie tjenestepige på Rødemosegård i Veflinge. Med hende fik han følgende børn, som altså er halvsøskende til Johan Hendrich Hansen Scheuer (4): Jens Henrich Schör Hansen (1810), Kristoffer Schör (1811),  Johan Friderich Hansen (Schor) (1812), Rasmus Hansen (1814), Hans Hansen (1817), Andreas Hansen og Lars Christian Hansen (1819), Lars Christian Hansen (1820), Anne Marie Hansdatter (1823), Kristian Hansen (1826), Henrik Hansen (1827), Martinus Kristian og Frederikke Schör (1833), Lars Hansen Schör (1834). Alle disse børn blev født i Veflinge sogn.
    Da den første søn, Johan Hendrich Hansen Scheuer, som ved dåben blev kaldt uægte, skulle konfirmeres i Vissenbjerg kirke den første søndag efter påske 1821, blev Hans Christian Scheuer igen nævnt som far. I kirkebogens notat ved konfirmationen så det ud til at begge forældre, Ane Madsdatter og Hans Christian Scheuer, boede i Imosehuus, Koelbjerg, Vissenbjerg sogn, men det kan også tolkes, som om kun Ane Madsdatter boede der. Ved forældres navn og bopæl stod der i kirkebogen: "Hans Christian Scheuer og Ane Madsdatter, Imosehuus (- eller i Mosehuus)". I hvert fald må det være en fejl, da Hans Christian Scheuer allerede havde været gift og boet i Veflinge i mange år. 
    I FT 1834 boede Hans Christian Scheuer (her kaldet Hans Kristian Skov), hans kone Marie Elisabeth Jensdatter og 7 børn i Haugestuehus i Veflinge by. Han var husmand og ernærede sig af huslodden. I FT 1840 kaldes han Hans Kristian Skocs?? og var husmand og daglejer. Der var 5 børn hjemme. I FT 1850 var hans enke Marie Elisabeth Jensdatter flyttet til Elvedmark i Veflinge og måtte nu ernære sig som daglejer. 
    Hans Christian Scheuer døde den 29. december i 1849, 69 år gammel i Veflinge sogn. Han blev begravet på Veflinge kirkegård den 4. januar 1850. Død af uangiven sygdom. Sidste fælles bopæl Haugestuehus. I kirkebogen stod der ved hans død (ligesom i Wads sedler), at han var 69 år, da han døde. 
    NB! Hvis denne Hans Christian Scheuer, som døde i 1849, 69 år gammel i Veflinge var den rigtige far til Johan Hendrich Hansen Scheuer (4), passer det ikke ret godt med, at han burde være 65 år (født i 1784) og ikke som Wad og kirkebog skriver, 69 år.  Altså blev han født i enten 1780 eller 1784, og da der er 2 forskellige fødselsår, kan der være en lille tvivl, om der er tale om 2 forskellige personer og hvilken, der i så fald er den "rigtige". Jeg har dog ikke fundet flere ved dette navn.
    Marie Elisabeth Jensdatter døde først som 80-årig i 1869 hos sønnen Lars Hansen Schör i Flytterupgyden i Hårslev sogn. På det tidspunkt modtog hun nogen hjælp fra Veflinge fattighus.
  9. Ane Madsdatter. Født 1785 ell. 1786 - Død 12. april 1853 i Vissenbjerg. Da hun fik sønnen Johan Henrich Hansen Scheuer (4) i 1806 var hun ikke gift, Hun boede i Imosehus i Vissenbjerg sogn. Der boede hun også ved sønnens konfirmation. Ane Madsdatter blev aldrig gift med barnet far, Hans Christian Scheuer (8), de blev begge gift med andre. Ane Madsdatter blev gift med Christen Larsen, som hun overlevede. 
    Ane Madsdatter boede i 1845 på aftægt hos sønnen Johan Henrich Hansen Scheuer (4) og svigerdatteren Elise Serafine (5) i Grøfteberghus, Koelberg, Vissenbjerg sogn, Odense Amt. Da var hun enke. Hun boede også hos sønnen (4) under FT 1950, da sønnens kone var død. Da boede familien i Steenagerhus i Vissenbjerg sogn. Ane Madsdatter døde den 12. april 1853, 67 år gammel på Koelberg Mark. Hun blev begravet den 17. april i Vissenbjerg.
    Jeg ved ikke, hvor og hvornår hun er født, men det er mest sandsynligt, at følgende dåb i 1785 er hendes - både fordi hun er den eneste med navnet Ane Madsen, der døbes i Vissenbjerg omkring denne tid, og fordi da hun senere døber sit "uægte" barn, Johan Hendrich Hansen Scheuer (4), er der stor genkendelighed i fadderlisten. Vissenbjerg Kirkebog 1785: "Dom: XXII post Trinitatis (22. søndag efter Trinitatis): 23de Stbr. ? Husmand Mads Lausen fra Kolbierg en Datter Ane. Jeppe Olsens kone ibid bar hende, fadderne: H. Rasmussens Datter, Mads Jensen, Kort? (formodentlig skoleholder Frands Kortsen) og Jens Nielsen alle fra Kolbierg. Moderen introd. 20de Novbr". Se også under (18) og (19)
  10. Jørgen Mortensen. Født ca. 1773. Død den 22. juli 1830 og begravet den 28 juli 1830, 57 år gammel. Vissenbjerg sogn. Møller paa Wissenberg Mølle, Odense Amt. 
    I FT 1801 var han bonde og gårdbruger i Gasbølle Bye (Gadsbølle) i Vissenbjerg sogn. 26 år. Hans kone hed Ane Kirstine Madsdatter 22 år (hendes rigtige navn var Johanne Kirstine Mads Datter) De havde én søn, Mads Jørgensen på 1 år.
    ​I 1806 købte Jørgen Mortensen Vissenbjerg Mølle. Ved sønnen Hans Jørgensens dåb i 1804, ser det dog ud til, at de allerede boede på møllen. Den tidligere ejer havde kun haft den i 3 år, og Jørgen Mortensen lod den da også allerede overgå til en søn efter få år (Kilde: John Jakobsen: Dengang i Vissenbjerg Sogn. Intet er bestandigt, undtagen forandringer + FT). Jeg er ikke klar over navnet på denne søn, men efter hans død - ved folketællingen i 1834 - var Mathias Jørgensen, som var den yngste af sønnerne og på dette tidspunkt kun 23 år, blevet møller på "Vissenberg Veirmølle" i Breed Bye. Hans kone hed Anne Margrethe Christensdatter. De havde på dette tidspunkt 2 børn og 4 tjenestefolk. Mølleforpagteren Jørgen Pedersen (på 26) boede også på møllen samt 2 møllebetjente. Formodentlig var det meningen at den ældste søn, Mads, skulle have været møller sammen med/efter sin far, han var 11 år ældre end Mathias, men da han var medimpliceret i noget falskmøntneri, måtte han i stedet i fængsel (hvor/hvornår?). Falskmøntneriet foregik sammen med gårdejer og  sognefoged (fra 1812) i den nordlige del af sognet - Mads Madsen i Koelbjerg. Mads Madsen var berygtet for at tyranisere både sin kone og sognet. Da han desuden skyldte en hel del penge bl.a. til sin stedsøn, prøvede han at komme ud af sin pengemangel ved at tilbyde den berygtede falskmøntner "Rokkedrejeren" fra Ubberud, at han kunne lave sine falske sedler på hans gård i Koelbjerg. Selv prøvede han også at efterligne de falske sedler. Hele banden blev afsløret i 1819, og sagen kom først for retten i Odense og senere for højesteret, hvilket var heldigt for de implicerede, da højesteret gjorde dommene mildere, så mange af de dømte slap for at miste livet eller en hånd. 
    "Den 22. okt. 1819 andrager møller Jørgen Mortensen i Vissenbjerg amtet om, at hans Søn, Mads Jørgensen, der var medimpliceret i Falskneriet (møntfalskneri) maa blive løsladt, men Amtet nægtede at give Tilladelsen 24. 10. 1819" (F. Hjort: Historiske Oplysninger om Vissenbjerg Sogn og Birk). Mads Jørgensen var én af dem, der fik mildest dom. Han blev hensat i "Fængsel på Vand og Brød i 6 Gange 5 dage", så i princippet kunne han jo godt komme tilbage og overtage møllen. Hvorfor det ikke blev ham eller en af de andre sønner, Morten eller Ole, der blev møller, ved jeg ikke. De var ellers alle ældre end Mathias. Mathias Jørgensen havde møllen til 1833, men arbejde der som sagt stadig ved FT 1834. I 1839 var han nævnt i ejerrækken af Tommerup Møllegård (ejerrække udarbejdet af højskolelærer Thing) og i FT 1840 stod han som ejer af Tommerup mølle og gårdmand og møller i Orte sogn (Damgård og mølle) i FT 1845 og 1850.
    Jørgen Mortensen døde af wattersot, 57 år gammel, den 22 juli 1830 og blev begravet den 28. juli. Selv om Jørgen Mortensen skulle have overgivet møllen til en søn, kaldtes han stadig møller på Vissenbjerg mølle ved sin død. (Vattersot = sygelig forøgelse af væskemængden i vævene eller i kroppens hulrum).
  11. Johanne Kirstine Mads Datter. Født ca. 1778. Døde 49 år gammel  af "Bryst og tærende Sygdom" den 29. sept. 1827 og blev begravet den 5. oktober 1827, Møller Jørgens Mortensens hustru i Wissenbjerg Mølle.  Johanne Kirstine Mads Datter fødte mindst følgende børn: Mads Jørgensen i Gadsbølle 1800, Morten Jørgensen i Gadsbølle i 1803, Hans Jørgensen 1804 Vissenbjerg Mølle (han døde kort efter fødslen), Ole Jørgensen 1808 i Vissenbjerg Mølle, Mathias Jørgensen 1811 i Vissenbjerg Mølle og Elisa Serafine Jørgensdatter 1816 i Vissenbjerg Mølle. 
  12. Christen Martinussen. Født 1751. Død i 1813. Begravet den 29. nov. Christen Martinussen overtog i ? fæstet af Risagergaard i Vester Sogn, Vejle Amt fra sin mor Ane Christensdatter (25). Før da havde hans far, Martinus Nielsen (24) og farfar Niels Villadsen (48) haft fæstet af Risagergaard. Christen Martinussen blev i 1780 gift med Maren Christensdatter (13), der kom fra Ibsgard i Nr. Snede sogn. Christens mor, Ane Christensdatter (25), fik aftægt på gården. En søster, Zidsel, var svagelig og blev derfor hos moderen. 
    Christen Martinussen forblev ikke fæster af Risagergaard, for den 13. juni 1792 fik han fra Christen Christensen på Rørbæk hovedgaard skøde på gården og blev dermed ejer af den for en købesum af 850 rigsdaler. Skødet lød på Risager med hartkorn 5 tdr. 1 skp.1 fkr. 2 alb. bondeskyld, sammen med 6 skp. 2 alb. hartkorn fra Rørbæks mark, hvoraf Christensen forbeholdt sig de 3 tiender. Christen Martinussen lånte 500 rdl. af justitsråd de Thygeson på Mattrup. Samme år, som han fik skøde på Risagerggard, omtaltes han i en præsteberetning til byfoged Lange i Vejle, "som én af 10 mænd i Vester, der er i stand til at føre pennen". Mens Christen Martinussen ejede Risagergaard, var han så småt begyndt at sælge parceller fra. 
    Da Christen Martinussens kone Maren døde i 1800, varede det ikke længe, inden han havde fundet sig en ny kone. Christen Martinussen døde selv i 1813 og enken fik nu skøde på gården og giftede sig også igen. Ved skiftet efter Christen Martinussen var der 1243 rigsdaler 4 mk. 11 sk. til deling, men der var mange om arven: enken, 6 børn af første ægteskab og 6 børn af andet ægteskab. 
  13. Maren Christensdatter. Født 1760 - Død kort før påske i 1800 og begravet palmesøndag. Maren Christensdatter kom fra Ibsgard i Nr. Snede sogn.
  14. Nis Jensen Fisker (Fischer). Født 1743 Krages, Egvad sogn. Død senest 1800 i Smedebæk Mølle, Ejstrupholm. Nis Jensen Fischer var først gift med Kirsten Andersdatter i Muldbjerg Mølle i Hover sogn. Hun døde i 1772. På det tidspunkt ejede Nis Jensen Fiskers stedfar Peder Bimmer møllen i Muldbjerg (brejl.dk), Stedfaderen Peder Bimmer boede senere hos ham i Smedebæk Mølle under folketællingen i 1787 og 1801. Hans mor Kirsten Pedersdatter boede der også 1787. Nis Jensen Fisker overtog i 1775 Smedebæk Mølle, Ejstrup Sogn, Vrads Herred. Han var gift 2. gang med Birgithe Marie Christensdatter (15). I FT 1787 var han 44 år gammel, og Birthe Marie Christiansdatter 32 år. De havde følgende børn: Kirsten Nisdatter 11, Appelone Nisdatter 9, Christian Nissen 3 og Kirstine Kirstiane Nisdatter 2.   
    Den 5. april 1813 blev der langt om længe holdt skifte over Nis Jensen Fisker. Her ordlyden i skiftet efter Ejner Bjerre  Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie. Aalbæk
    Skifte efter Nis Jensen Fisker, Aalbæk
    Anno 1813, den 5. April vare undertegnede Enke Birgthe Maria Christiansdatter med Laugværge Peder Jensen fra Lindet, saavelsom bemelte Enkes Børns under 29. denne Maaned af høje Skifteretten ansatte Formynder Forligelseskommissair Leth fra Wester Mølle, forsamlede udi Neder Aalbæk, Thyregod Sogn, for at forrette Samfrænde Skifte efter fornævnte Enkes afdøde Mand Nis Jensen, som i Overeensstemmelse med Kongl. allernaadigst Bevilling af 20. Nov. 1800 om at hensidde i uskiftet Boe etc. og for at dele mellem Enken og hendes med den nævnte afdøde Mand Nis Jensen udi Ægteskab avlede Børn, hvilke ere: 1. en Søn Christian, 29 Aar gammel. 2. en Datter Kiersten, gift med Jens Jensen Bierregaard. 3. en ditto. Abelone Marie, gift med Christen Sørensen, Friisbek. 4. en ditto. Kiersten Kirstine, givt med Christen Andersen af Odderbek. 5. en Søn Jens Peter, 19 Aar. 6. en Datter Inger Marie, umyndig. 7. en ditto. Anne, ligesaa. 8. en ditto. Sidsel Kirstine, ligesaa.
    Af disse Arvinger vare tillige tilstæde No. 1 og 5, og i Overværelse af dem saavelsom de forannævnte Vedkommende blev af de antagne Vurderingsmænd Christen Odderbek og Jørgen Aalbek, begge Gaardmænd her i Sognet, foretaget Vurdering som følger: - men først blev allerunderdanigst fremlagt foromtalte Kongl. Bevilling, som lyder saaledes:
    "---". Dernæst blev fremlagt Formynder Beskikkelsen, som lyder saaledes: "---". Vurderingen blev dernæst foretaget saaledes:
    Stervboegaarden (stervboe = dødsbo) Aalbek Hartkorn 2 Tdr. 2 Skp. 2 Fkr. 2 Album med dens Bygninger, Eiendomme og Avl ansadt til Værdi Rigsbankdaler 450 rbd. - mk. - sk.
    Ind og Udboe og Besætning blev stykkevis efterseet, vurderet og tilsammen ansadt for 483 rbd. 2 mk. - sk.
    Tilsammen 933 rbd. 2 mk. - sk.
    Enken saavelsom den myndige og mindreaarige Arving forsikkrede ei at være mere til Indtægt for Boet, og den første erklærede, at ingen Gjæld hæftede paa samme, derhos hun lovede af sin egen Lod at udrede Skiftebekostningerne, saa Vurderingssummen uden nogen Fradrag maatte deles mellem hende og hendes Børn, dog af disse undtagen No. 2, 3 og 4, hvilke ere betalte deres fædrene Arv forlængst, og hvorom hun er forsynet med deres Afkald
    Thi bliver Deelingen følgelig saaledes: Af den fornævnte Vurderingssum 933-2-0
    tilkommer Enken det halve med 466-4-0
    og hendes Børn paa de 3de gifte Døttre nær, det andet halve, som deles saaledes:
    Sønnen Christian 133-2-0
    Sønnen Jens Peter 133-2-0
    Datteren Inger Marie 66-4-0
    Datteren Ane 66-4-0
    Datteren Sidsel Kirstine 66-4-0
    der udgjør 933-2-0
    For Arvepengene gives Børnene Udlæg og Sikkerhed i Stervboens faste og løse Eiendomme, hvis de ej udbetales eller forsaavidt saadant ej skeer, lovede Enken at stille befalede Obligations Sikkerhed.
    Samfrændeskifte herved endt, og det vurderede derved Enken til Eiendom og frie Raadighed overdraget.
    Datum ut supra,
    Enken Birthe Marie Christiansdatter med ført Pen.  Arvinger: Christian Nissen, Jens Peter Nissen
    Som Laugværge: Peder Jensen.  Som Formynder for de umyndige Arvinger: Leth.
    Som Testes: Christen Odderbek. Jørgen Aalbek.
    Undertegnede nærværende Arvingers Morbrødre tilstaaer herved som tilkaldede Samfrænder og overværende ved
    forestaaende Forhandling, da ingen Frænder af Mandkiønnet paa sal. Nis Jensens Side er til at være fornøjet med
    Forhandlingen, den vi paa Forlangende vedtager, og hvilket herved bekræftes under vore Hænder.
    Aalbek ut supra,
    Niels Christiansen Gade. Poul Christiansen Tarm. 
  15. Birgithe Marie Christensdatter. Født i 1756 i Tarm, Egvad sogn. Død 13. okt. 1830. Hun var datter af Abelone Marie Eskildsdatter (31) og Christian Knudsen Sønderby (30) i Tarm i Egvad sogn (Kilde: Folk efter sted i Thyregod sogn før 1814 - nørvang-herred.dk og Brejl.dk)
    I FT 1787 staves hendes navn Birthe Marie Christiansdatter. Hun boede da Smidbæk Mølle, Ejstrup, Vrads, Skanderborg og var 32 år. Gift med Nis Jensen Fisker på 44 år. I FT 1801 var Birthe Marie Christensdatter blevet enke. Hun var da 46 år gammel, huusmoder, gaardbeboer og møllerske på Smidebech Mølle. Der var følgende børn hjemme: Christian Nissen 17, Kirsten Kirstine Nisdatter 15, Inger Marie Nisdatter 13, Anne Nisdatter 11, Jens Peter Nissen 6 og Zidsel Kirstine Nissen 3. 
    i 1805 solgte hun møllen til ejeren af Mattrup Mølle for for 2800 Rdlr. og købte i stedet Aalbækgård, Aalbæk i Thyregod sogn. 
    Den 24. juni 1805 skrev Villum Sørensen skøde til velfornemme enke Birgitte Maria Christensdatter og hendes arvinger på sin ejende halve gård i Aalbæk med hartkorn 2 tdr. 1 skp. 2 fkr. 2 alb. Købesum 898 rigsdaler, som var betalt.
    Her er teksten i skødet, lånt fra Ejner Bjerre Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie. Aalbæk: 
    No. 10. C7timus. 1805. 5 Rd. 6 Sk.
    Skiøde.
    Ieg underskrevne Willum Sørensen Aalbek kiendes og hermed vitterliggiør at have solgt, skiødet og afhændet, ligesom ieg herved sælger, skiøder og aldeles afhænder fra mig og mine Arvinger til velfornemme Enke Birgitte Maria Christensdatter, salig Niss Fischers fra Smidebeks Mølle og hendes Arvinger min eyende halve Gaard, Aalbek kaldet, beliggende i Tyregod Sogn under nye Veile Amt og staaer for Ager og Engs Hartkorn 2 Tdr. 1 Skp. 2 Fkr. 2 Alb. med Huuse og Bygninger, Fortofte og Gaardsrum, Ager og Eng, Mark og Heede, Tørvegrøvt og Lyngslet, vaadt og tørt, Fæe-og Faaregang, Vand og Vandsbund samt Fiskerie og Jagt efter Hans Kongelige Majestæts Anordningers Medfør, intet i nogen Maade undtagen af alle de Friheder, Herligheder og Rettigheder, som samme halve Gaard tilligger og med rette tilligge bør, for den Summa 898 Rd.
    Og da nu bemelte sal. Niss Fiskers Enke Birgitte Maria Christensdatter haver betalt mig den accorderede Kiøbesumma 898 Rd., saa kiendes ieg for mig og mine Arvinger ingen ydermeere Eye, Ret eller Rettighed, Lod eller Deel at have til eller udi forbemelte Eyendomme med forefindende Sæd paa Marken, men at alt efterdags til evindelig Arv og Eye skal tilhøre forbemelte Kiøberske, som et frit og frelst kiøbt Kiøb.
    Thi følger heraf at Sælgeren strax overleverer Kiøberen Brand Assurence Forsikringen med sine Redskaber, Kortet over Eyendommene og dets tilhørende Documenter item Qvittering for Skatterne til mundtlig aftalte Tid, samt Attester om Frigiørelse af Beheftelse paa det solgte til Dags Dato. Og skulde nogen mod Formodning mislig Hiemmel fra Sælgerens Side opstige, da bliver Willum Sørensen og Arvinger pligtig at erstatte Kiøberen og Arvinger det manglende enten med Penge eller Vahre, saa Kiøberen og hendes Arvinger alle Tider uskadte skal være hiemlet af Sælgeren og hans.
    Dette mit udgivne Skiøde, som til Tinge maae læses og protocolleres, uden mig dertil at varsle, haver ieg ey allene selv underskreven og forseglet, men endog formaaet 2de gode Mænd med mig til Vitterlighed at ville underskrive.
    Aalbek i Tyregod Sogn den 24de Junii 1805.
    Willum Sørensen (LS).

    Til Vitterlighed underskriver efter Begiering, Anders Møller fra Ejstrup. Jørgen Sørensen i Aalbek
    Først d. 15. april 1813 fandt skiftet sted efter Nis Jensen Fisker, og boet blev da delt imellem enken og de 8 børn: Christian 29 aar, Kiersten gift med Jens Bjerregaard, Abelone gift med Chresten Sørensen Friisbæk, Kiersten Kirstine gift med Chresten Andersen, Odderbæk, Jens Peder 19 aar, Inger Marie 25 aar og umyndig, Anne 23 aar og umyndig og Sidsel Kirstine 15 aar og umyndig. Ved skiftet var de 2 voksne sønner Christian og Jens Peter til stede, og fra de 3 gifte døtres mænd forelå der arveafkald. Lavværge for enken var sognefoged Peder Jensen i Lindet, og formynder for de umyndige børn var forligskommissær Leth i Vester mølle. Enken skrev under med først hånd. Skiftet blev afsluttet d. 26. april 1814.
    Da skiftet efter Nis Jensen Fisker var afsluttet skødede Birgitte Maria Christensdatter den 20. aug. 1813 videre til den ældste søn Christian Nissen. Købesum 900 rigsdaler (- eller 150 rigsbankdaler, da det var i statsbankerottens tid).
    3. dec. 1818 fik hun skøde på en gård i Skovsbøl, Vester sogn, denne gård skødede hun videre d. 17. sept. 1823 til den yngste søn Jens Peter Nissen. Han måtte udstede en obligation til sin mor og optage et lån i overformynderiet.  På det tidspunkt blev gården takseret til 750 rigsbankdaler og bygningerne ansattes til 480 rbd. (Ejnar Bjerre Skovsbøl, Vester sogn)
    takseret til 750 rigsbankdaler, bygningerne ansattes til 480 rbd.
    Birgitte Maria Christensdatter døde i Ålbæk d. 13. okt. 1830. Hun blev begravet 21. oktober 1830. I kirkebogen kaldtes hun Birgitha Christensdatter. Aftægtskone i Aalbæk. 73 år.
  16. Christopher Henrich Ferdinand Scheuer - kaldet Henrich Scheuer - skulle i følge FamilySearch være født i Hannover, Tyskland i 1755, jeg har ikke selv kunnet bekræfte dette eller fundet andre, der har kunnet bekræfte det.
    Da han var 21 eller 22  år gammel, blev han den 18. feb. 1777 udlagt som far til det "uægte" barn Johanne Maria Henricsdatter Schiør, som denne dag blev døbt i Skt. Hans Kirke i Odense, moderen var var Maria Kirstine Svendsdatter Krop. Ved dåben kaldtes han Henric Ferdinand Schiør, som tjente - men hvor han tjente, får vi ikke at vide. Jeg ved heller ikke, hvad han havde lavet indtil da.
    Det unge par holdt dog sammen, og den 12. December 1777 kunne man læse i Lumby sogns kirkebog "Trolovet Christopher Henrich Ferdinand Scheuer fra Odense og Maria Kirstine Krop af Anderup"
    Året efter blev de gift i den samme kirke den 17. juli: "1778. Corpuleret Christopher Henrich Ferdinand Scheuer og Maria Krop på Anderupgaard". Anderupgård var en større gård i Anderup, Lumby sogn lidt nord for Odense.
    Jeg ved ikke, om de begge arbejdede på Anderupgård, da de mødte hinanden, men i 1777 var de i hvert fald flyttet til Odense, hvor der omkring 1770 boede ca. 5.500 mennesker. Selv om Odense var landets anden største by, var den efter svenskekrigene i 1600-tallet kommet ind i en lang stagnationsperiode, som varede hele 1700-tallet. Både gæld og skattetryk var stort, og først omkring 1800 begyndte det at gå fremad igen. (Historiens Hus). 
    Fra 1777 og frem til 1782 blev deres bopæl registreret som Mellemstræde 9 (nu Claus Bergs Gade). Mellemstræde 9 blev i 1771 ejet af kromand Friderich Bach og i 1781 af hans arvinge. I løbet af dette tiår var bygningerne under ejendomsnummeret udvidet fra 2 til 4  (brandforsikring).
    Første gang jeg har set Henrich Scheuer omtalt som trædrejer var i 1781.
    Den 31 juli 1782 fik Henrich Scheuer borgerskab i Odense (Odense Amt. Register til borgerskaber, Odense, 1707 -1785): "Scheur, Hendrik, Odense Trædrejer 31/7 1782, 438". Han var dermed optaget i det ”finere selskab” i Odense, for i købstæderne var der i 1700-tallet 2 slags indbyggere, dem der var borgere og alle de andre. Borgerne udgjorde ca. 10% og med familie og ansatte ca. 50%. Man kunne ikke blive borger uden at blive anbefalet af det lav, som repræsenterede det håndværk, man mestrede. De enkelte fag var nemlig repræsenteret i lav og ledet af en oldermand, mens svendene var samlede i gilder. Altså blev Henrich Scheuer optaget i lavet før han blev mester, hvilket han først blev i 1784. I følge Odense Drejerlav - Register til Odense Drejerlav (1686 - 1880) blev Henrik Scheuer mester den 8. jan.1784. I 1789 betalte han 1 RD 24 Sk i Næringsskat.
    Maria Kirstine Svendsdatter Krop og Henrich Scheuer fik mange børn, men mange af dem døde som spæde eller små.
    I december 1778 blev sønnen Johan Hendrich Christofphersen døbt i Sct. Knuds kirke, han døde som 7-årig i 1786 og blev begravet i anden part jord på Sct. Hans Kirkegård.
    I 1781 fik de datteren Sophie Magdalene, som døde som spæd og blev begravet i Vor Frue sogn i Odense i april måned i anden part jord. Henrich Scheuer blev på dette tidspunkt registreret som trædrejer.
    I juli 1782 blev sønnen Christian Ditlev Henrichsen Dreyer døbt i Vor Frue, Odense. Han er ikke med i FT 1787 eller kan findes andre steder, så han er formodentlig død som lille. Det kan tænkes, at det var ham, de begravede i august 1783, selv om barnets dødsalder her registreres som 3/4 år. Begravelsen foregik i Skt. Hans sogn, Odense.
    Den 11. nov 1784 fik trædrejer Hænric Schøjer og Maria Kirstine Krop døbt en dreng Hans Christian Schøjer (8). Han var født onsdag den 3. november i Skt. Hans sogn, Odense. I folketællingen 1787 var han 2 år og kaldtes Hans Christian Scheuer (8)
    Den 8. feb. 1786 fik trædrejer Hændrich Schøjer og Maria Kirstina Krop deres barn, Andreas Schøejer, døbt i Skt. Hans i Odense. Han var født den 31. januar.
    I FT 1787 boede bendrejer Henrich Scheuer på 32 år og hans kone Maria Kirstine Crop på 34 år på gaden Ramsherred, Odense Købstad med 3 børn Johanne Maria Scheuer på 8, Hans Christian Scheuer på 2 og Andreas Scheuer på 1 (En bendrejer er en haandværker, der udfører drejerarbejde i (af) ben (ogs. elfenben). ordnet.dk). I følge Brandforsikring for Ramsherred 6 i Odense 1791 var det denne bygning familien boede i, og som trædrejer Henrich Scheur i følge Brandforsikringen ejede i 1791. Huset bestod af et 1 etages forhus på 5 fag (ca. 7,5 m.) og forsikringssummen var 180 Rigsdaler. 30 år tidlige blev huset beskrevet som  en god gammel et etages egebygning bestående af 10 fag med en indkørsel. Ved Vurderingsforretningen i 1777 var det blevet opdelt i 2 beboelser på hver sin side af indkørslen. 
    Gadenavnet Ramsherred blev i øvrigt oprindeligt brugt om berygtede gader i udkanten af byerne (Wikipedia)
    Den 6. marts 1789 blev Henrick Scheuer og Marie Kirstines tvillinger født. Den ene lille pige var dødfødt og den anden blev døbt den 13. og fik navnet Sophie Magdalene Scheuer, og blev dermed opkaldt efter sin afdøde søster.Sophie Magdalene døde allerede året efter og blev begravet den 14. april 1790 i anden parts jord.
    Den 1. feb. 1793 fik drejer Henric Schøyer og Marie Kirstine Krop døbt en dreng Johan Henric. Han blev døbt i Vor Frue kirke og familien boede nu i Nedergade.
    Maria Kirstine Crop og Henrich Scheuer fik sønnen Andreas Scheuer den 31. januar 1786 i Sct. Hans sogn, Odense og sønnen Johan Hendrich Scheuer i januar 1793 (måske den 28. ) i Vor Frue sogn, Odense (staves i kirkebogen: Johan Henric Scheuer). 
    I følge "Wads Sedler" var trædrejer Henrik Scheuer og Marie Kirstine Knop i Odense forældre til de 3 brødre Hans Christian Scheuer (8), Johan Hendrich Scheuer og  Andreas Scheuer, han skrev at der måske også var en 4. bror ved navn Rasmus Hansen Scheuer. Det er dog næppe sandsynligt. 
    Den første af de 3 nævnte brødre, Hans Christian Scheuer, er ane nr 8 i dette anetræ. Nr. 2, Johan Hendrich Scheuer, blev kromand på Vissenbjerg Kro i Vissenbjerg, han døde 33 år gammel i 1826 af brystsyge  (tuberkulose). Den tredje bror, Andreas Scheuer, var bomforpagter i Vissenbjerg og døde 57 år gammel i 1843. Da landevejen mellem Nyborg og Strib blev udvidet og forbedret i årene op til 1820, blev der opført bomhuse for hver mil (7,5 km) for at hjælpe med at finansiere den meget bekostelige vej. Ved disse bomhuse skulle man betale for at passere. Bomhuset ved Vissenbjerg Kro blev udliciteret til kromand Johan Scheuer for 138 Rdl. sølv årligt i 10 år. Da Johan Hendrich Scheuer døde, blev kroen drevet videre af hans kone Maren Pedersen, som giftede sig igen. Bomhuset overtog den anden bror, Andreas Scheuer, som - da han døde som 57-årig i 1843 - blev betegnet som bommand i Vissenbjerg. I øvrigt klagede Scheuer (én af dem) flere gange over, at de rejsende fandt andre - mere besværlige - veje for at undgå at betale bomafgift, da det var dyrt at rejse f.eks. mellem Vissenbjerg og Odense, hvor der var 3 bomme, man skulle betale afgift ved. Selv om de rejsende fandt en alternativ rute, skulle Scheuer jo alligevel betale forpagtningsafgift.
    Johanne Maria Scheuer - Maria Kirstina Kropp og Henrich Scheuers ældste datter - blev gift med Daniels Friderich Elovius Eegholm, som døde kort tid efter bryluppet. I 1810 blev hun gift i Frederiksberg kirke med Johan Ekman. Den 10. dec 1829 bekendtgjorde Johanne Marie Ekman, født Scheuer, i Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger at hendes "kære mand og børnenes kærlige fader guldsmed Johan Ekman, 56 år gammel, efter flere års tiltagende brystsvaghed og 8 måneders sygeleje døde den 7. dec. Selv ernærede hun sig som enke med trand- og lysehandel. Sønnen Fredrik Daniel Eegholm var lysestøber.
    Henrich Scheuer døde i Odense Sankt Knuds sogn dec. 1799, og blev begravet i første parts jord den 11.december. Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende stod der d. 18. december 1799. "Begravet H. Scheuer, Drejer, 47 år". Enken døde i Vissenbjerg i 1817. 
    Side 2 Wads sedler: Maria Kirstine Krop født? 6/1 1748 ? i O.S.H. (Sankt Hans sogn, Odense) Datter af hattemager Svend Andreasen Krop, Født? 1710 i Helsingborg, død 20/2 1773, 63 år i O.S.H. gift 3/1 1744 i O.S.H. med Johanne Andersdatter? Død 22/12 1756, O.S.H. - alder ???. Hattemager Svend Andreasen Krop gift anden gang med Karen Andersdatter? Død 19/2 1773. O.S.H. .....(Wads sedler slut).
  17. Maria Kirstina Kropp blev døbt i Sankt Hans sogn, Odense den 8. jan. 1748. Forældre: Svend Andreasen Kropp (34) og Johanne Anders Datter (35). (Se også nr.16). Maria Kirstina Kropp kaldes også Maria Kirstine Svendsdatter Krop og Marie Kirstine Knop. (Wads sedler kalder hende Knop).
    I kirkebogen stod der ved hendes dåb: "Hellig Tre Kongers Dags Morgen Kl: 2 er Svend Andreasens Kropps, og Konens Johanne Anders Daatters deres Daatter fød, d 8de Januar: døbt og kaldet Maria Kirstina. Faddere vare Madam Frocke? Raschs b.b: Mad: Ingeborg Bolter ghs: Hans Kölmer, Mickel Andreasen Meyer, mons Springer" (Kilde: Kirkebog Sankt Hans Sogn). Forklaringer: Hellig tre kongers dag er d. 6. januar 1748 - b.b: betyder: bar barnet - ghs: betyder at denne person (her Ingeborg Bolter) følger med gudmoderen til døbefonten og holder barnets hue under selve dåbshandlingen. I nyere tid kendes også udtrykket ”huemor” - mons: må være forkortelse af Monsieur - Hans Kölmer var skrædder, Michels Andreasen Meyer var hattemager og Springer var formodentlig kromand)
    Den 17. juli 1778 blev Maria Kirstina Kropp gift Lumby sogn med Christopher Henrich Ferdinand Scheuer, kaldet Henrich Scheuer. På det tidspunkt var hun på Anderupgaard. 
    Fødte børn mm. se ane nr.16.
    Efter Henrich Scheuers død flyttede enken til Visssenbjerg, og i folketællingen 1801 boede hun som indsidder i Grøftebjerghus i Vissenbjerg. Hun boede sammen med sønnerne Andreas på 13 og Johan Hendrich på 7 og "nød ophold af etatsråd Kofoed". I huset boede der samtidig en tjenestepige og en gartner. Kofoed havde købt Grøftebjerg i 1796, og jeg går ud fra, at når hun "nød ophold af etatsråd Kofoed", så betød det, at han på denne måde hjalp hende økonomisk. Men mon ikke hun og børnene til gengæld leverede den arbejdskraft, de var i stand til. Det ville i hvert fald passe bedst i tidens måde at give almisser på.
    Kofoed var dog ikke helt ukendt med familien, han havde i 1782 stået fadder til sønnen Christian Ditlev Henrichsen Dreyer, da han blev døbt i Vor Frue, Odense. På det tidspunkt var Hans Kofoed landsdommer, han blev året efter viceborgmester i Odense, og senere igen etatsråd.
    Den 28. april 1817 døde Madame Scheuer (Marie Kirstine Knop) af brystsyge (tuberkulose), 68 år gammel, enke efter trædrejer Henrik Scheur. Gamle Grøfteberg, Vissenbjerg. Hun blev begravet d. 6. maj, 
    Den 9. maj 1817 kunne man læse følgende i Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende (1799-1836): Avertissement. At vores kjære moder, enke efter Johan Scheuer, forhenværende Borger og Drejermester i Odense, i sit Alders 69de aAr, den 28. April ved Døden er afgaaet, dette bekjendtgjøres herved sørgeligst for fraværende Venner og Slægtninge af hendes Sønner. Grøftebjerg den 29 April 1817 – Johan Scheuer – Andreas Scheuer (NB! Enke efter Johan Scheuer burde være enke efter Christopher Henrich Ferdinand Scheuer, kaldet Henrich Scheuer)
    Ved siden af dødsannoncen, stod denne notits i avisen: "Mandagen den 19. Maj næstkommende Mandagen kl 10 bliver der på Grøftebjerg Gaard i Vissenbjerg Sogn afholdt Auccion over afdøde Madame Scheuers Efterladenskaber, bestående af en deel gode Sengeklæder, Chartoller, Kister, en Jern-Kakkelovn, Jern- og Træ?tøj, samt 2de Køer og nogle Faar, m.v. – Odense d. 9 Mai 1817 C. A. Falbe (Herredsfoged i Odense Chr. A. Falbe)"
  18. Mads Lausen? Den mest sandsynlige far til Ane Madsdatter (9), som vi ved blev født 1785-1786, må være Husmand Mads Lausen fra Kolbierg. Han blev gift med Anne Pedersdatter fra Koelbierg den 25. maj 1782. Han var da ungkarl og ca. 43 år gammel, hun kun ca. 18 år. I FT 1787 boede familien i Kolberg, Vissenbjerg og Mads Lausen var husmand og daglejer. Der var 2 børn Lars Madsen på 5 og Ane Madsdatter på 2. I FT 1801 boede familien i Koelbierg Byelaug og i husstanden nævntes: Mads Lausen var husmand med jord, 63 år, Ane Pedersdatter 36 år og de 4 børn Ane Madsdatter på 15, Hans Madsen på 9 år, Niels Madsen på 6 år og Anders Madsen på 2 år. 
  19. Anne Pedersdatter? Den mest sandsynlige mor til Ane Madsdatter (9) må være Anne Pedersdatter fra Koelbierg, som blev gift med Mads Lausen fra Kolbierg den 25. maj 1782. Hun var da ca. 18 år, han ca. 43 år gammel. I FT 1787 boede familien i Kolberg og i 1801 i Koelbierg Byelaug. Se (18).
  20. ?
  21. ?
  22. ?
  23. ?
  24. Martinus Nielsen. Født i 1706 eller 07. Død i 1768, 61 år gammel. Han var gift med Ane Christensdatter, som formodentlig kom fra Gludsted. Martinus Nielsen overtog i 1731 sammen med sin bror, Niels Nielsen, fæstet på Risagergaard i Vester sogn, Vejle Amt fra sin far Niels Villadsen (48). I fattigprotokollen var brødrene opført som bidragsydere fra 1732. Mens de to brødre havde fæstet sammen, betalte de hver især 7 rd. 2 mark i landgilde i stedet for den gamle afgift i rug. Men i 1745 rejste Niels Nielsen fra gården, og i hans sted kom en ny fæster ved navn Mads Jensen, han blev der til 1764. I Martinus' og Mads Jensens tid sammen som fæstere steg landgilden til 8 rd. for hver. Mads Jensen blev som fæster til 1764, og derefter var Martinus alene om fæstet af Risagergaard.
    Efter Martinus Nielsens død i 1768 blev enken, Ane Christensdatter (25), på Risager, og må derfor på en måde have fået overdaget fæstet 
  25. Ane Christensdatter. Født 1712 (i Gludsted?). Død omkring jul i 1801. Begravet nytårsdag 1802. 
  26. ?
  27. ?
  28. Jens Nissen Fisker. Død 28. nov. 1753 i Sejlsbøl, Egvad. Herredsskriver i Sejlsbøl i Egvad sogn. Da han døde, var Nis Jensen Fisker (14) hans og Kirsten Pedersdatters eneste barn (Brejl.dk)
  29. Kirsten Pedersdatter. Født 1725. Død mellem 1787 og 1801 på Smedebæk Mølle. Hun var først gift med Jens Nissen Fisker (Jens Fischer) og siden med Peder Hansen Bimmer, som havde ejet Mulbjerg mølle i Hover sogn i Hind herred.  I FT 1787 boede Kirsten Pedersdatter og Peder Binner på Smidbæk Mølle, Ejstrup, Vrads, Skanderborg hos hendes søn møller Nis Jensen Fisker (14)
  30. Christian Knudsen Sønderby. Tarm i Egvad sogn
  31.  Abelone Marie Eskildsdatter. Tarm i Egvad sogn
  32. ?
  33. ?
  34. Hattemager Svend Andreasen Krop (eller Svend Andersen Knop - begge stavemåder bruges), Født 1710 i Helsingborg og død 20/2 1773, 63 år i O.S.H. (Sankt Hans sogn, Odense) (Wads sedler).
    I følge Register til Odense Hattemagerlav 1669-1880 blev "Svend Andreasen Krop (i Odense) Mester 8/2 1744 III,63
    Gift første gang gift 3. jan 1744 O.S.H. med Johanne Andersdatter (35). 
    Få dage efter at han var blevet gift med Johanne Andersdatter, fik han Borgerskab i Odense "Krop, Svend Andresen – Helsingborg, hattemager, 15.1.1744". Dette er det eneste sted, jeg har set hans fødsel i Sverige bekræftet.
    Da han havde fået borgerskab i Odense søgte han om at blive optaget i Odense Hattemagersvendelav, hvilket lykkedes, og følgende blev noteret i Lavsprotokol, Odense, 1685 – 1748: "Anno 1744 den 8te Febr var Lauget forsamlet udj overværelse af Hr Raadm Samuel Grubbe, hvorda fremstillede sig for Lauget Svend Andersen Krop og foreviiste sit Borgerskabs Brev, at hand her i Ottense lovligen hafde vundet sit borgerskab med begiering, at hand ind Lauget som Mester maatte antages; Da siden bemte Svend Andersen Krop hafde efterkommet laugs articlerne og derhos fornøyet lauget saa godt paa hannem i nogen slags tilfelde kan klages eller paa siges, Thi blev hand erkiendt i Lauget som Mester, og skal nyde Laug og Laugs Rettighed med dennem, saalænge hand efterkommer H. K. ” Moyts ” Lov, forordninger, Konge : Rescripter sampt Laugs Articlerne Allerunderdanigst efterretlig – Ottense ut Supra – SJGrube"
    Johanne Andersdatter (35) døde 22. dec. 1756. O.S.H.
    Svend Andersen Knop blev gift anden gang 26. juli 1757 i Krogsbølle med Karen Andersdatter.  
    I 1769 blev der holdt "Folketælling og mandtal i Odense købstad". Da boede hattemager Svend Andersen Krop (over 48 år) med sin husstand i ”Nørre Quarteer” af Odense. Husstanden bestod af hans hustru (over 48 år), 1 stedsøn (som er 24-32 år), 1 svend (over 48 år),  1 svend  (som er 24-32 år) og 1 pige (24-32 år). I denne tidligste folketælling, som jeg har set, nævntes altså kun husstandens overhoved ved navn, mens andre kun omtales ved erhverv og alder. 
    Karen Andersdatter døde 19/2 1773. O.S.H. (Wads sedler). ​Avisen Kongelig privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger havde den 22. januar 1773 følgende notits: "Dødsfald den 21. januar Hr. Svend Kropp Hattemagers Hustru". Selv døde han samme dag, som notitsen var i avisen. ​Derfor kunne man den 26. feb 1773 læse følgende notits i Kongelig privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger: "Dødsfald. Odense. Den 20. Febr. Svend Krop Hattemager 63 Aar gl."
    Han døde dermed 1 dag efter sin anden hustru, Karen Andersdatter, og derfor blev der lavet skifte over dem samtidig. Odense Byfoged  Skifteprotokol 1762-1799 . Bind 25 ,1772-177. s. 142. (Jeg vil være taknemlig for hjælp til tydning)
  35. Johanne Andersdatter. Født? Død 22/12 1756, O.S.H. (Wads sedler). Odense Byfoged Skifteprotokol 1751-1758. Skifteprotokol 1756 bind XXII side 690. Udover enkemanden hattemager Svend Andersen Krop, arvede datteren Maria Kirstine Krop (17) og en søn ved navn Mauritz Pedersen Wandel (hattemager, han blev gift med Elenora Suhr) fra et tidligere ægteskab med hattemager Peder Mauritz Wandel
  36. ?
  37. ?
  38. ?
  39. ?
  40. ?
  41. ?
  42. ?
  43. ?
  44. ?
  45. ?
  46. ?
  47. ?
  48. Niels Villadsen. Født i 1681. Død lige for jul i 1748, 67 år gammel. Niels Villadsen overtog fæstet af Risagergaard i Vester sogn, Vejle Amt ca. 1704 og var dermed den første af slægten på Risagergaard. En kort periode var de 2 om at dele fæstet, men ikke ret længe. Dog boede ejeren af gården der periodevis i nogle år, men da han var kaptajnløjtnant, var han også meget væk (dog ikke mere, end at han nåede at gøre tjenestepigen gravid et par gange). I 1714 købte ejeren Rørbæk, og flyttede dertil omkring 1715. Niels Villadsen havde herefter gården selv. Hartkornet var ikke ændret siden 1688, det var 5 tdr. 1 skp. 1 fkr. 2 alb., derimod var det nyt,
    at gården svarede hele sin landgilde i rug. Han skulle yde 6 tønder rug i landgilde.
    Niels Villadsen afgav i 1734 fæstet til sønnerne Martinus (24) og Niels. Hans enke Anne Marie Pedersdatter (måske nr. 49) døde ikke i Vester, måske flyttede hun hen til datteren Anne i Bøgballe, der i 1730 var blevet gift med Knud Andersen fra Bøgballe i Øster Snede sogn. Ejnar Bjerre Jørgensen mener i øvrigt også, at Niels Villadsen var søn af Villads Iversen (så har han nr. 96), gårdfæster i Tinnet. Denne Villads var født i 1648 og døde i 1728. Villads Iversen  blev begravet palmesøndag i Ø. Nykirke

Kilder:

Stort set alle slægtsnavne og årstal fra Risagergaard stammer fra disse 3 artikler, som alle kan findes på nettet:
Ejnar Bjerre Jørgensen: Vester Sogns Gårdhistorie. Risager
Ejnar Bjerre Jørgensen:  Thyregod Sogns Gårdhistorie. Thyregodlund 
Ejner Bjerre  Jørgensen: Thyregod Sogns Gårdhistorie. Aalbæk

Desuden er brugt følgende kilder:
F. Hjort: Historiske Oplysninger om Vissenbjerg Sogn og Birk
John Jakobsen: Dengang i Vissenbjerg Sogn. Intet er bestandigt, undtagen forandringer
Wads sedler. DIS Danmark 
Kirkebøger og folketællinger
odensedatabasen.dk/ - historienshus.dk/ og danmarkshistorien.dk/

avisartikler, folketællinger, kirkebøger mm

Også tak for hjælpen til Carsten Westergaard, Roskilde - Ella Klausen, Langeskov - Margit Egdal, Glamsbjerg - Jens V. Olsen, Roskilde og Jakob Thyregod Scheuer, København

© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem