Begravelsestale Henrich Olsen Rishedegaard 1828

Det følgende er begravelsestalen for Henrich Olsen, der døde ” siddende på en stol udi kålgården” på Rishedegaard d. 14. august 1828 - 1 måned efter han havde overgivet driften af gården til stedsønnen, min tipoldefar Rasmus Pedersen "Hedegaard”. Henrich Olsen er ikke direkte i slægten, men han var min tiptipoldemor Maren Madsdatters 3. mand  

Afskrift:
1828 Personalie Sal Henrik Olesens Død i Rishede.

Lad ikke Synden være sød for Eder paa det at Døden ikke i sin Tid skal blive sur for Eder. Det nye Menneske kan alene være Borger i det nye Jerusalem, det menneske som anser det jordiske for det største Gode, hvad skal han gøre i himmelen, vi må først være Gud lig i ved et helligt Levned, førend nogen kan nyde en salig Samfund og omgjængelse med Gud, kan nogen uden han bliver igjenfød vel indgaa i Guds Rige, ingen kan blive et Ærens Kor til sin Himmelske Herres Tempel, hvis Hjerte ikke tilforn er bleven igjennemtrængt af gudelig Bedrøvelse over Synden - - hvad Slags det kan være farlig at overvinde. Den som intet andet tragter efter end at gjøre Guds villie, den anser ikke andet i det Jordiske end forgjængeligt, han ved af Guds Saliggjørende Ord, at der er beredet sted for de retskafne i de evige Boliger, hvor enhver fornuftig Guds Skabning faar sin Løn eftersom han her i Live har fortjent.
Vores nu salig Mand Henrik Olesen af Rishede hvis jordiske Del vi i Dag har gelejdet til sit Hvilested og Sjælen igjennem hos Gud, som gav den til den yderste Dag.- Hvad som er at melde om hans Begjyndelse, Fremgang og Afgang her i Verden Aaret 1765 blev han Barnefød og avlet til Verden af Retsindige Ægtefolk, hans Fader var agtbare Mand Ole Sørensen og Moderen den Dygtige Kone Karen Larsdatter, Gaardbeboer i Velling, da denne deres Søn ved Fødselen kom til Verden blev straks overgivet til Gud ved den hellige Daab af Naade blev antaget til et Guds Barn og en Himmelens Arving, da han ved Aar og Alder tiltog blev han vistnok vel oplært i sin Christendom og andre gode Dyder, hos sine Forældre var han hjemme, indtil han kunde tjene for Karl og kom da først i Tjeneste hos sin Farbror i Saaby, hvor han tjente i to Aar og kom derfra til Laurs Bødker i Vinding hos hvem han tjente i to Aar derefter blev han antagen til Krigstjeneste, hvor han var i 8 Aar da han havde det overstaaet, begjærede han til Ægte den dygtige Enkekone Maren Madsdatter i Rishede og bekom Gaarden med hende. I den hellige Ægtestand har de ingen Livsarvinger undtagen en Søn, som kom dødfødt til Verden, hvad som er at melde om hans Forhold her iblandt os da han var en meget flyttig Mand, som er sigtbar for os, han med stor Møje opbygte Rishede af Ny, som var meget ringe af Bygning og tillige har han dyrket sin Jord med Flid og Stræbsomhed, saa at den ved Guds Velsignelse gav en god Afgrøde af alle Slags, til sig og sine, saa han havde en god Besætning af alle Slags baade ude og inde og Herrens Velsignelse har stedse været inden Døre hos Dem, hvad som hans Svaghed, der foraarsagede den Lyst, som han forhen har haft til at arbejde og forrette sin Gjerning, som han forhen havde gjort var vistnok det, for en Aarstid siden ytrede en Slags Svaghed i hans Lemmer som kaldes Gigt, som af og til rasede meget i hans Lemmer; han søgte Raad for det, men det vilde ikke forlade ham, denne Svaghed var vistnok Aarsag til hans dødelige Afgang, han overlod Gaarden til sin Stedsøn, da baade han og sin gamle Ægtemage var meget svagelig af Helbred; den 14. August da Kl. var 11 kom hans Stedsøns Kone hjem fra Marken fra Høstfolkene for at lave Middagsspise til dem, stod han ude i Haven ved Bistaderne, som han da vistnok var gaaet ud for at fordrive Tiden, noget derefter hørte hun et Raab af ham, gik hun ud i Haven og da hun kom derud laa han paa sin Ryg imellem Kaalene og han bad hende at hjælpe sig op og kom til at sidde paa en Stol, hun løb straks ud for at kalde paa sin Mand og de andre Høstfolk, da hendes Mand var kommen ind løb han straks til ham og spurgte Fader hvordan er det med ham, men han kunde ikke svare ham, Sønnen sagde til de andre, som stod omkring ham. Jeg tror, at min Fader vil dø, og som de stod og saa paa ham sov han sagte hen imellem Klk 11 og 12 da han tog Afsked fra denne syndige Verden, Sjæl og Legeme har her i Livet samlet med hverandre i en 63 Aar, som er den Sal. Mands levetid og Dage.

        Himlens Porte fromme Gud
        Naar vi skal af Verden ud
        Lad da for os aaben staa
        At vi ind til Dig kan gaa.


Kilde: Elna Ulvbjerg: Skaddegord. 2. Halvbind, s. 1015. 1960. Eget forlag.

© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem