Breve fra USA. 1885-1892

Fra fattiglem i Øster Snede sogn til selvforsørgende immigrant i USA

Historien om en stærk kvinde blandt De stærke Jyder

Fattiglem i Danmark. Immigrant i USA Zidsel Kirstine Nielsdatter udvandrede til USA først i 1880-erne. På det tidspunkt var hun omkring 65 år gammel og ville hellere emigrere end ende på fattiggården i Danmark. 
At ende på fattiggården var den største skam, hun kunne ikke forestille sig, på trods af at hun og hendes familie i mange år havde levet som fattiglemmer i fattighuset i Gammel Sole i Øster Snede sogn mellem Horsens og Vejle. (Jeg definerer forskellen på fattighus og fattiggård om lidt).

Zidsel Kirstine Nielsdatters børn udvandrede også én efter én til USA i løbet af 1880-erne. Den første udvandrede i 1882 og den sidste i 1888.
Dog blev en enkelt tilbage i Danmark, det var sønnen Niels Hansen (link). Brevene til ham offentliggøres nu for første gang  mere end 130 år senere.

Zidsel Kirstine var min tipoldemor, og Niels Hansen var min oldefar. Jeg hedder Gudrun Rishede, og du kan finde min kontaktadresse her: Forside (link), hvis du har kommentarer, tilføjelser eller rettelser.

Zidsel Kirstine forsøgte på trods af livets megen modgang at få et værdigt liv for sig selv og sine nærmeste. 
I USA tjente hun - trods sin høje alder - som hushjælp for andre immigranter, når hun da ikke var rundt for at hjælpe sine børn, hvis de trængte til hendes hjælp.
Nogle gange kunne hun lægge lidt penge til side, så blev de f.eks. brugt til at spæde til billetten til en søn og svigerdatter, som emigrerede fra Danmark til USA langt senere end hende selv.
Hendes tro holdt hun også fast i til det sidste, dog tilpasset de nye forhold i Amerika. I Danmark hørte hun til vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder (link).

Sjældent hører man historien fra et tidligere fattiglem selv og endnu mere sjældent fra et kvindeligt fattiglem. Men i denne fortælling lærer vi Zidsels tanker og hendes familie at kende gennem de breve, hun og to af hendes børn sendte hjem til min oldefar Niels Hansen i Glattrup i Rårup sogn.

Zidsel Kirstine Nielsdatter fortrød ikke, at hun tog den store beslutning at emigrere. I et af sine breve fra USA skrev hun i 1888 til sønnen Niels Hansen i Rårup: 
"min Mening om jeg ikke hellere ville være bleven i Danmark , saa siger jeg langt fra og atter nej hvad skulle jeg i Danmark udrette andet end at gå på Fattiggaarden og det er min største skræk for der er alt det udskud og afskum som findes til Forargelse, saa det er næsten umulig(?) at bevare en god Samvittighed, og havde det ikke været for Fattiggaardens skyld havde jeg ikke rejst til Amerika skøndt jeg fristet den haarde s… .miste min Mand som var en Sorg  som jeg aldrig troede jeg havde overvunden, men som dog fortæres af Tidens Tand. Saa har jeg i øvrigt havt  …..dt , jeg er en fri Menneske og har ernæret mig selv uden nogen g(æld?)"

Zidsel Kirstine Nielsdatters liv var på én gang enestående, men samtidig et meget tydeligt udtryk for udviklingen i landsognene og blandt den allerfattigste del af landbefolkningen i 1800-tallets Danmark. Frygten for at ende på fattiggården var stor, og mange forsøgte lykken i storbyerne eller emigrerede. Mellem 1880 og 1884 emigrerede næsten 40.000 danskere til Amerika. Den største udvandring til Amerika var i 1882, hvor ca. 11.700 emigrerede.  
Zidsel Kirstine emigrerede til USA mellem 1882 og 1884. Omkring 1884 arbejdede hun som husbestyrerinde for enkemanden Thomas Smidt i Perth Amboy, New Jersey. Han var blevet alene med 2 små børn efter sin første kones død.

Om vilkårene for de fattige og livet i fattighusene og fattiggårdene i 1800'tallet kan du læse mere dybtgående i mine artikler: (links) Fattiggård og alderdomshjem i Rårup og Fattighuse og fattiggård i Øster Snede sogn, samt lidt om fattigforsorgen i Danmark i 1800-tallet samt Fattiglemmer i Gl Sole fattighus.

Her vil jeg dog kort definere forskellen på fattighuse og fattiggårde, så du lidt bedre forstår, hvorfor denne familie, der i forvejen havde været fattiglemmer i et fattighus, var så skræmte ved tanken om at ende på fattiggården i Danmark.

Fattiggård vs. fattighus i 1800'tallet

FATTIGHUS: I fattighusene boede fattige, der modtog nogen hjælp fra sognet, men i øvrigt klarede sig selv i det omfang de kunne, fx ved daglejearbejde eller med et håndværk.
Min tipoldefar tjente lidt ekstra ved at være bødker, og min tipoldemor ved at passe 3 gamle mænd i det fattighus de boede i.
Familier kunne blive sammen i fattighuset, og selv om det var nedværdigende at modtage, havde man alligevel en vis selvbestemmelse.
En del af indtægterne til fattighusene kom fra velgørenhed - f.eks. indsamlinger i kirken, en anden del kom fra lokale skatter.
I et sognes årlige budget blev det bestemt, hvor meget skatteydere i sognet skulle betale i fx rug, byg og kontanter til fattighjælp. Det blev også bestemt, hvor meget korn og brændsel, hver familie/fattiglem i fattighuset kunne modtage i løbet af året. Havde man brug for noget ud over det budgetlagte, måtte man hver enkelt gang ansøge om det
Og. I fattighuset forventedes det, at de, der kunne arbejde, forsynede sig af sig selv, så vidt de kunne, fx ved dagarbejde eller med et håndværk. Nogle gange blev der ydet ekstra tilskud til fx mad, medicin, et vaskefad eller nye sokker i løbet af året, men der skulle ansøges om det hver enkelt gang

FATTIGGÅRD: Da fattigdommen tiltog i løbet af 1800-tallet og udgifterne til fattigforsorgen derfor også steg, forsøgte man at skræmme de fattige væk fra at søge fattighjælp ved at bygge fattiggårde, hvor forholdene var strengere end i fattighusene. Her gik alle fattiglemmernes rettigheder til selv at bestemme tabt. Familiemedlemmer kunne adskilles i kvinde- og mandeafdelinger, og forældre kunne miste retten til at opdrage deres egne børn. Forældreløse børn, ældre mennesker kunne blive tvunget til at bo blandt garvede forbrydere og alkoholikere. Man var tvunget til at deltage i arbejdet på selve fattiggården, hvilket i landdistrikternes fattiggårde oftest betød at mændene arbejdede i landbruget, mens kvinderne lavede mad, gjorde rent, reparerede tøj, kartede og spandt. Man kunne ikke forlade fattiggården uden tilladelse, og ofte fik man kun tilladelse til at gå i kirke om søndagen og til at søge et arbejde, så man igen kunne blive selvforsørgende.

Zidsel Kirstine Nielsdatter, Sidsel Bødker eller Kirstine Christensen

Zidsel Kirstine Nielsdatter havde gennem sit liv flere navne, og for at læseren ikke skal blive forvirret, er her en gennemgang af dem.

Hun blev i 1817 døbt Zidsel Kirstine Nielsdatter1 og beholdt - som sædvanen var først i 1800-tallet - sit efternavn, da hun blev gift i 1840.
Hendes første mand var min tipoldefar bødker Hans Sørensen2, og da han var bødker, blev hun i Gammel Sole aldrig kaldt andet end Sidsel Bødker.  Sidsel og Hans Sørensen Bødker nåede at være gift i 33 år, før Hans døde i 1873. I kirkebogen stod der om ham: ”Almisselem i Gl Sole Fattighuus, født i Gadbjerg, Søn af Husmand Søren Davidsen. 1 Gang gift. Alder 69 Aar. Dødsaarsag: Brystsvaghed.”3 

I 1874 - et år efter Hans' død - giftede Zidsel Kirstine sig igen som 57-årig med daglejer Jens Christian Christensen fra Tamdrup.
Hendes ældste søn, Søren Peter Hansen, boede i Tamdrup med sin familie. Søren Peter har formodentlig været den nærmeste til at sørge for sin mor, da faderen døde, og han kendte sikkert Jens Christian Christensen, og vidste at han var blevet enkemand. Flere andre af hendes børn havde også tjent i Tamdrup i perioder. I Tamdrup kunne hun også - som i Øster Snede sogn - være blandt trosfæller, for her boede der flere af De stærke Jyder. 

De sidste år før Zidsel Kirstine udvandrede, boede hun derfor sammen med Jens Christian Christensen i Kjørup i Tamdrup sogn, og har måske allerede på det tidspunkt brugt hans efternavn. I hvert fald brugte hun det efter emigrationen, da hun i brevene hjem til Danmark, kaldte sig enten Jens Christian Christensens enke eller brugte sit mellemnavn Kirstine, og derfor kaldte sig Kirstine Christensen. Jeg ved desværre ikke om Jens Christian Christensen døde, før Sidsel rejste, eller om han døde kort tid efter ankomsten til USA.

Som det kan ses, havde Zidsel Kirstine Nielsdatter flere navne, men jeg kalder hende i resten af denne artikel for Sidsel Bødker.

1.  Zidsel Kirstine Nielsdatter født 1. aug. 1817 Thyregod sogn, formodentlig død ca. 1893 i West Denmark, Polk County, Wisconsin, USA
2  Hans Sørensen født 21. sept. 1802 i Gadbjerg Sogn , død 11. april 1873 Øster Snede sogn. Du kan læse om hans aner og liv i min artikel: Fattiglemmer i Gl Sole fattighus
Brystsvaghed er sandsynligvis lungetuberkulose

Fra New York til New Jersey, Ohio, Wisconsin og Minnesota 

Udvandrere på Larsens Plads. Aros, Aarhus Kunstmuseum

Familien udvandrede ikke til USA samtidig, men de udvandrede i løbet af 1880'erne - mellem 1882-1888. De kom heller ikke til at bo i de samme stater, men blev spredt i stater som: New Jersey, Ohio, Wisconsin og Minnesota. Brevene omtaler alle børn, der levede så længe, at de blev voksne, og derfor er her en kort oversigt over dem og deres ægtefæller:

Søren Peter Hansen født 1841 i Jelling - Død 1914 i Akron, Ohio ~ Maren Nielsine Olsen
David Peder Hansen født 1845 i Øster Snede - Død i USA? ~ Else Marie Rasmussen
Maren Hansdatter født 1849 Øster Snede - Død i USA?
Niels Hansen født 1852 Øster Snede - Død 1925 Glattrup, Rårup ~ Susanne Sørensdatter. Læs om dem på denne side: Niels Hansen og Susanne Sørensdatter
Peder Hansen født 1853 Øster Snede - ? Død efter 1910 i Luck, West Denmark, Wisconsin ~ Johanne Marie Rasmussen
Johannes Møller Hansen født 1855 Øster Snede - Død 1943 i Minneapolis, Minnesota ~ Ane Kirstine Jakobsen
Johanne Hansen født 1860 Øster Snede - Død 1887 Perth Amboy, New  Jersey ~ Thomas Hansen Smith

På dette link Sidsel og Hans Bødkers efterkommere kan du finde en efterslægtsliste, hvis du gerne vil kende familien nærmere og er interesseret i efterslægten. Der er også grundigere kildehenvisninger.

Sidsel Bødkers ældste søn Søren Peter Hansen var formodentlig den første, der rejste til USA. Det gjorde han i 1882, og han havde hele familien med: konen Maren Nielsine Olesen og børnene Oline Elisabet Hansen 12 år, Hansine Hansen 10 år, Hans K. M. Hansen 7 år, Niels Hansen 5 år, Ole Hansen 2 år og Jensine Christine Hansen født i Horsens, 5 måneder før ankomsten til USA.
I emigrationspapirerne stod der, at Søren Peter var landmand, og at familien kom fra Horsens i Aarhus amt. Det med landmand var nok mest ønsketænkning, for der har bestemt ikke været mange penge at gøre godt med i den efterhånden store familie, og mens de boede i Nebel lige nord for Horsens et par år før afrejsen, havde Søren Peter måttet forsørge familien dels med daglejearbejde og dels med fattigunderstøttelse.

Hvordan hele familien fik råd til at rejse, ved jeg ikke, måske har sognet betalt for familiens rejse til USA for at slippe for et "problem"? Det var dyrt for sognene at forsørge store familier, og det var kendt, at både Horsens og flere landsogne prøvede at slippe af med både fattige og kriminelle ved at forære dem en billet til USA. Da dette ikke var helt efter reglerne, foregik det ofte lidt diskret over Hamborg, hvor de blev sat på et skib, så man var sikker på, at de sejlede væk.1

Søren Peter Hansen var 41 år, da han sejlede med sin familie på skibet Vandalia fra Hamborg til New York, hvor de ankom d. 27/6 1882. Skibet var et 330 fod langt sejlskib med jernkonstruktion. Skibet blev bygget i 1871 til Hamburg America Line og sejlede Amerikaruten indtil 1883. Om bord var der plads til 150 passagerer på 1. kl., 70 på 2. kl. og 150 på 3.kl. 

Antik keramikkrukke til pandekagedejSøren Peter og hans familie kom til at tilbringe deres amerikanske liv i Akron, Summit i Ohio, omkring 700 km. vest for New York, hvilket var temmelig langt fra resten af familien i USA.
I Akron fik han arbejde som keramiker på U.S. Stoneware Company. De producerede på dette tidspunkt bl.a. keramikkander. Også Søren Peters sønner Harry (Hans Carl Marius Hansen) og Will (Ole Hansen) fik arbejde på  U.S. Stoneware Company (FT 1910). 

Ole Sønnichsen: Rejsen til Amerika 1. Drømmen om et nyt liv: Fortællingen om de danske udvandrere

Brevene fra USA

Da Niels' familie var udvandret til USA, så han dem aldrig mere, men de skrev breve til hinanden, og enkelte af disse breve blev gemt i en kommodeskuffe hos min oldefar Niels Hansen og hans kone Susanne Sørensdatter. De fleste bevarede breve var fra moderen, Sidsel Bødker, men et par af brevene var fra hans to yngste søskende, Johanne Hansen og Johannes Møller Hansen. Brevene blev sendt fra 1885 til 1892, så der har sikkert været tidligere breve, men de er gået tabt. 

Stuen på Haugegaard i 1930-erne

Meget få i familien kendte noget til disse breve, mens Niels Hansen og Susanne Sørensdatter var i live. Min egen far kendte ikke sin farfars historie, selv om han var meget interesseret i slægtshistorie. 

Kommoden med brevene gik i arv til Niels' søn, Hans Sørensen Hansen, på Haugegård i Gl. Sole.
Hans Sørensen Hansen lavede sammen med Georg S. Geil, præst i Løsning og Korning Sogn (og senere biskop i Viborg Stift) en tydning af brevene fra USA i 1960'er, og siden har pastor emer. Johannes Enggaard Stidsen fra Mindestuen for De stærke Jyder i Gammel Sole hjulpet mig med endnu en tydning. Det har dog været svært at tyde alt, men jeg har valgt at gengive brevene så korrekte som muligt.

Jeg fik overdraget brevene af Hans' søn, tidligere lærer Mathias Hansen i Lisbjerg ved Aarhus, kort tid før han døde. Mathias ønskede, at jeg skulle gøre brevene og Sidsel Bødkers historie kendt i familien - og hos hvem de ellers måtte have interesse. 
Se flere fotos og læs mere om Haugegaard på dette link: Niels Hansen og Susanne Sørensdatter

Brev 1. Til Niels Hansen fra søsteren Johanne Smidt. Perth Ambog, New Jersey d. 30 jan. 1885

Det først daterede brev var fra Johanne Hansen (gift Smidt). Hun var Niels' yngste søster. Johanne blev født i fattighuset i Gammel Sole, Øster Snede sogn i 1860. 
I USA blev hun i januar 1885 gift med enkemanden Thomas Hansen Smidt i byen Perth Amboy i staten New Jersey. Thomas H. Smidt var alene med to små børn, Chris og Thomas, efter hans første kone, Johanna C Martensen, var død.
Johannes mor, Sidsel Bødker, havde efter Johannas død været husbestyrerinde for Thomas H. Smidt, men nu blev han i stedet gift med Sidsels datter, Johanne. 
Da der kom langt flest mænd til USA, var der stor rift om de kvinder, der kom – både som koner og husbestyrerinder. De fleste enlige kvinder, der kom til USA, blev hurtigt gift - og sådan gik det altså også for Johanne.

Byen Peth Ambog (= Perth Amboy) ligger et par timers rejse syd for New York i staten New Jersey. I 1890 boede der ca. 10.000 mennesker i byen, hvoraf de ca. 3000 var danskere. Langt de fleste arbejdede på de mange terra cotta fabrikker, hvoraf i hvert fald nogle var dansk ejet. 

Her er Johannes brev:
Kjære Broder
Dit Brev har jeg Modtaget Med glæde og jeg takker Dig Mange gange Derfor, at du skriver til mig en gang imellem, da det er en Stor ………. At høre lidt Fra det Gamle Land. Jeg kan i dag Fortælle dig en Lille Nyhed, og det er, at jeg Nu er Bleven Givt Med den Enkemand som min Moder Holte Hus for, den Gang jeg kom herover. Vi havde Bryllup den 24 Dennes og jeg er Glad og Lykkelig og Har det Godt. Ja, jeg ville ønske, at Jeg Snart Kunde Høre den Nyhed, at Du ogsaa var Bleven Givt. Nu er du den Eneste af vi, der Nu er Tilbage, og du Maa jo Nu ogsaa Snart være Gammel. 
Nok dertil. Jeg Kan Lade dig vide at min Broder David har været meget Syg den Siste ..jeg var. Der var han mange gange saa Daarlig, at vi Troede ikke, han Havde Levet Natten over. Vi Havde Dogter til Ham Hver Dag, men nu er Han Bleven Lit Bedre igjen, vi fik Brev fra ham i gaard 
Jeg Har Nu ikke Mere at Skrive Den gang. Jeg vil nu til Sluttening Bede dig om at Skrive til mig igjen saa Snart som du Kan, thi jeg Længes efter at høre, Hvorledes du har det, og Hvor du er. Hvis du ved Noget om Johannes saa Lad Mig det vide, thi Ham Høre jeg aldrig Fra. Jeg Vil Nu Ende Mit Brev Den gang med mange Venlige og Kjærlige til Dig Kjære Broder Baade Fra mig din Søster og min Kjære Mand 
Lev vel det ønskes af os, din Søster og Svoger Johanne Smidt
     Thomas Smidt
 
Min …..til Miss’ Johanne Smidt,
Perth Ambog New Jersey 
Box 149 (evt 189)"
 
Forklaringer til brev 1: 
 
Jeg tolker brevet på den måde, at Niels nu er den eneste af Sidsels og Hans' børn, der ikke er blevet gift. Niels blev gift den 1. maj 1886 - året efter Johanne havde skrevet dette brev. Da var han 34 år gammel.
 
Johannes og Niels' storebror og Sidsel Bødkers næstældste overlevende barn, David Peder Hansen, var ofte syg. Jeg ved ikke, hvor han boede på tidspunktet for dette brev - formodentlig i nærheden af Johanne i USA. David Peder var stukket af fra fattiggården i Kragelund, Øster Snede og havde efterladt familien der. Læs mere om det under: 1.3 David Peder Hansen i efterslægtslisten på dette link:  Sidsel og Hans Bødkers efterkommere og i denne artikel: Fattiggård og fattighuse i Øster Snede sogn
 
Johanne spørger i brevet til sin yngste bror, Johannes Møller Hansen, som endnu er i Danmark på dette tidspunkt og først emigrerede i januar 1887. Ham fortæller jeg om senere i denne artikel, da han også skriver hjem til sin bror Niels.
 

Brev 2. Til Niels Hansen fra moderen, der nu kalder sig Kirstine Christensen. North Valley den 12/3 1886

North Valley ligger i Midtvesten ca. 2000 km nordvest for New York - her havde Sidsel Bødker nu fundet sig en ny plads som husbestyrerinde. 

Kære søn 
Efterlysning af slægt i USAJeg takker dig for din skrivelse, jeg ser deraf, at du endnu var paa din gamle plads, men sig mig, hvad har du bestilt der i vinter, naar du var en ung mand. Ja her ser jeg tillige, at der snart skal ske en forandring med din stilling, og jeg siger tillykke. ”Gud være med Eder”. Jeg kan lade dig vide, at jeg atter er ude at tjene. Jeg har det saa godt, ja saa godt. Vi er to folk, men det er dog paa en farm. Du spørger efter Johannes, han er paa samme plads, jeg fik brev fra ham samme dag, som jeg fik fra dig. Vi har haft brev fra ham to gange i vinter. Han ville jo ønske….?, men kan ikke. Jeg ved ikke, om der kan blive raad for ham, det er jo daarligt nok, vi er her saa mange, og kan hjælpe en, fordi jeg ligefrem bliver ved med at tjene, saa kunne jeg ene have gjort det.
Saa spørger du til Johanne, hun er godt fornøjet. Hun har en lille søn, jeg fik to breve fra hende samme gang, jeg fik 4 paa en gang. Ja  jeg maa nok holde op med det. 
Nu lægger jeg et brev i dit til Hans Villiams, for jeg kunne ikke Adressen til ham, for han er jo ikke selv gaardmand, og jeg vidste ikke om han var aftægtsmand. Nu vil du vel lægge hans brev i konvolutten og bringe den til ham og saa tillige adressen, naar du har skrevet den med. Ja kære søn du maa ikke fortryde paa, at der er saa lidt, det er derfor, at jeg er bange for, at brevet vil blive for tungt. Nu maa du endelig skrive til mig, naar du faar en anden adresse. Dermed vil jeg nu slutte med mange venlige hilsner til dig og den tilkommende kone. Gud være med eder og gøre sin velsignelse over eder. Lev vel og lykkeligt, det ønskes af din moder. Miss Christensen. Adr. Mr Guldbrand Gudmundsen  

Der medfølger en skrivelse:
Jeg synes, det var svag, jeg kom til ende med min skrivelse. Jeg havde meget mere, som jeg ville …. sagt dig, nemlig dette jeg skrev i det andet, jeg haaber vil, at du skulle blive salig, det gør jeg ogsaa med Jesu hjælp og naade, men jeg er meget bange at du ikke kende det igik hjertes bedrag, at du skulle stole paa, at du færdes og er iblandt Guds børn, det er godt og er en stor naade, men langt fra tilstrækkelig. Det vil blive mand for mand hver for sig, om han er i forening med sin frelser, det maa vides og anammes ved troen, ”saa vil jeg nu” i Jesu Christi kærlighed den Helligaands ledsagelse, amen. 
Saa vel sende eder nogle fjer af vore fugle, saaledes har vi røde, blaa og brogede, men ingen sangfugle. Nu farvel, skriv snart og lad mig vide, hvorledes I har det. 

Forklaringer til brev 2:

Efter de oplysninger jeg har, arbejdede Niels stadig på Haugegaard på dette tidspunkt - som han også gjorde i FT (folketællingen) for Gl Sole i Øster Snede sogn i 1870 og 1880. Men i efteråret 1885 blev Susanne Sørensdatter fra Haugegaard (som Niels var forelsket i) gift med Jørgen Mathiasen Christensen, og de overtog Haugegaaard fra hendes forældre. Ca. samtidig må det været blevet bestemt, at Niels skulle giftes med Susanne Sørensdatter i Glattrup, og det er dette, han har skrevet til sin mor, og som hun nu lykønsker ham med. Hvis du vil læse mere om Niels Hansens liv i Danmark og om den Susanne Sørensdatter han fik, og den han ikke fik, så læs her: Niels Hansen og Susanne Sørensdatter

Niels har åbenbart i det sidste brev spurgt sin mor, hvordan det gik med hans yngste bror, Johannes, selv om Johannes på dette tidspunkt stadig var i Danmark, og derfor nærmere Niels selv. Hun svarer, at han stadig havde den samme plads. I juli 1885 var Johannes arbejdsmand, og familien boede som insiddere i Elkærhus på Jerlev mark i Højen-Jerlev sogn. Samme år havde de fået sønnen Hans Christian Hansen.
Johannes ville gerne til USA, og familien i USA var ved at spare sammen til billetter.  

Sidsel giver Niels en moderlig formaning: Selv om det var godt, at han færdedes blandt andre af De stærke Jyder, så ville han af den grund ikke automatisk opnå at blive salig - at få Jesu frelse - for det var op til hver enkelt persons tro og Jesu hjælp og nåde.
At hun har overskud til at kunne glæde sig over fuglene og deres flotte fjer, glæder forfatteren til denne artikel rigtig meget. 

Mr. Guldbrandt Gudmundsen var formodentlig nordmand. 
Hans Villiams ved jeg ikke, hvem var, eller Hans Vilesen, som han kaldtes i det næste brev. Der er en Anders Villadsen og Jens Villadsen nævnt i fattigprotokollen for Øster Snede sogn i 1870’erne.


Brev 3. Til Niels Hansen og Susanne Sørensdatter fra Kirstine Christensen (Sidsel Bødker). North Valley den 8/2 1887

North Vallye 8/2 M 87. (M kan betyde Måned)
Kjære Søn og Svigerdatter.
ja saa kan jeg da nu lade dig høre fra Johannes, nu er han i America. Jeg og Peder har sendt Balet (= billet) til ham, og saa gjorde han -- saaledes at han fik hans Kone med, men ikke Børnene, de er hos hendes Forældre, der skal de betale for dem til de kan faa dem herover. Sognet betaler for dem i Vinter. Hans Balet kostede 48 dolar, det var en haard Rusk (?), Peder satte hans Kreaturer pant, og jeg gav dem jeg havde. Johannes gik over i - - og samlede selv - - op. Han var ogsaa i Snede Sogn og vilde have sagt farvel til dig, men saa var du saa langt borte at han ikke kunde lange det, han skulde hjem igen forinden aften, saa maatte han give op, men det blev ham for drøi alligevel, han maatte blive i Veile om natten. De reiste fra Danmark den 5. januar og kom her til os den 20. og i dag Reiser hun (skal være: han) herfra igjen til Falls, der har Johannes Arbeide, der skal anlæges en bane i sommer, der er da udsigt til Arbeide. det var det du spørger om jeg har faaet brev fra Hans Vilesen (?), nei det har jeg ikke, du har da altsaa leveret ham det (= brevet), hvad sagde han da, jeg troede han fik travlt naar han fik et brev fra America. ja kjære Ven, jeg vilde sige du maatte ikke være saa seent med at skrive til mig, du [ved] jo ikke hvor længe jeg kan svare paa saa lang mellemrum, men I lever jo ogsaa lige godt enten jeg skriver eller ei, det ved jeg vel. Nu har jeg ikke hørt fra Søren Peder i 2½ aar førind nu, i dag skriver jeg ogsaa til ham. Oline og Stinne er givt (= gift), jeg fik Stinnes Bilede forleden dag som Brud. ikke hører jeg fra David og nu vist ikke mere fra Hanne, saaledes gaar det naar en kan ikke mere saa er en mere (lidt uforstaaeligt!)
ja kjære Søn, dette er selt (?) ikke dig angaaende dig har jeg aldrig gjort noget godt, men derfor er du mig lige kjær, jeg vilde gjerne høre lit fra dig om hvordan din stilling bliver. Aa ved i saa, hvad jeg saa saa gjerne vilde bede eder om, og det er om i ikke vilde give mig eders Fotografi at jeg maatte see eder sammen. ja saa har jeg vel ikke saa meget mere uden dette inderlige ønske og Bøn: Gud være med eder og os alle, og at vi maa samles i Guds Rige af blot naade for Jesu skyld.
I øvrigt har jeg det godt, jeg er da nu nogenlunde Rask, i forige uge var jeg grumme meget syg, men nu er jeg bedre.
Naar du skriver kan du gjerne Adrsere til Peder, saa faar jeg den da engang, for vores Posthuus er i uorden og (jeg) ved ikke naar det bliver berigtiget.
Og nu et kjerlig lev vel, det ønskes af eders Moder Miirs (= Mrs) Chrestensen.
Min Adrese er Miirs Chrestensen
Adr Mr Guldbrandt Gudmundsen
North Vallye Polk Lo  Viis(consin)" 

Forklaringer til brev 3

Sønnen Peder - den tredje sidste i søskendeflokken - var landmand i Luck, Polk County Wisconsin. Han vil blive nærmere omtalt senere.

Peder og Sidsel Bødker har sparet sammen til en billet til Johannes og dennes kone, Anna Cathrine Hansen (døbt Ane Kirstine Jakobsen), så de kunne rejse til USA. De rejste d. 4. januar 1887. Rejsen blev foretaget med skibet Werra over Bremen i Tyskland og Southampton i England til New York, og der var kun 4 danskere med dette skib. De fortsatte til Wisconsin, hvor Johannes fik arbejde i St. Croix Falls med at bygge jernbane. Netop i 1887 blev der ført ca. 6,5 km jernbane fra Dresser Junction (nu Dresser) til St. Croix Falls. 
Børnene, Johanne Katrine Hansen og Hans Christian Hansen, måtte de lade blive i Danmark hos hendes forældre Johanne Katrine Dinesen og Jens Jakobsen. De boede i Oksvighus på Højen Mark i Højen sogn, og han arbejdede som røgter formodentlig på Oxviggaard. De måtte modtage fattighjælp fra sognet til de 2 plejebørn/børnebørn. 

Oline og Stine er den ældste bror Søren Peters døtre. Søren Peter boede i Akron i Ohio

Hendes bøn og ønske om “at vi må samles..” en typisk afslutning på breve blandt de vakte.

Brev 4. Til Niels Hansen og Susanne Sørensdatter fra Kirstine Christensen (Sidsel Bødker). North Valey 2/9 1887

Kære søn og svigerdatter
Jeg har nu for et par Dage siden modtaget eders kære skrivelse hvor jeg ser at i har det godt og at i har formeret eder jeg ønsker eder til lykke med eders lille Datter, det var jo alt vel. Saa skal jeg fortælle om dine Søskende hvad jeg ved, jeg har nu med det samme også skrevet til David, han er i en stor skov som…….jeg tror han er en Guds Barn, han har skrevet til mig og beder om forladelse hvilket jeg var villig til og han har også skrevet til Else Marie om det samme. Johannes bor i St Crois Falls og har det godt han har havt godt Arbejde hele Tiden, han har betalt Billet og sendt 60 kr. hjem for børnene og for godt indbo to nye senge Kakelovn med tilbehør alt Køkentøj og han har købt bygeplads og skal give 75 Dollar, og hans Kone har også fået en lille Datter den 11 f.m. Søren Peter er det længe jeg har hørt fra. Oline og Stine er givt, for Johanne …… har jeg ikke mere at sige dig om hun er død, dog har jeg dog noget at sige dig hun fik en Søn i December m 1885 som fik navnet Jens Christian, saa fik hun en lille dødfød Søn den 6. Marts 1887, saa havde hun Mæslinger og Barselssygdom og Astma som medførte døden. I disse Sygdomme laa hun i tretten Dage og døde den 19 Marts. Nu det var om dine søskende. Peder tænker jeg skriver selv. Ja for mig selv maa jeg jo sige efter min Stilling saa har jeg det saa godt som jeg kan ønske mig jeg mangler ingen Ting jeg har baade Føde og Klæder saa godt som jeg behøver men med alt dette saa er jeg dog en Tjener og ved ikke hvad enden kan blive, men dette maa jeg overlade i Guds Haand og lade hver Dag sin Plage?, men det er just ikke altid saa let jeg grubler og falder sammen saa til m.. vor herre har sørget godt for mig hidtil, jeg har havt det godt hele Tiden jeg drog ud at tjene men naar jeg tænke paa at jeg nu er i et 70 og alligevel maa tjene saa kan jeg jo ikke vente at det kan vare ved jeg kan næppe bære? mig nu for Taarer i det jeg skriver disse Ord saa erindrer jeg min Stilling.
Jo kære Børn tænk paa mig og bed for mig at den sidste ende dog kan blive god at jeg maa havne i det Himmelske Land.
Saa faar det timelige Liv at gaa som det kan nu vil jeg befale eder i Guds Haand. Gud være med os alle  og et Kærllig Farvel gud vil .. .. glem ikke at bede for eders gamle Moder og nu til Slut lev vel og kys den lille pige fra Bedstemor.
Miss Kristensen
Ad Mr. Guldbrandt Gudmundsen 

Forklaringer til brev 4:

David Peder var så rask, at han nu kunne have et arbejde i en skov. Han havde endelig taget sig sammen til at sende en undskyldning til sin kone, Else Marie i Danmark, men på dette tidspunkt er det også mindst 5 år siden, han var "bortrømmet" fra familien på fattiggården.

Johannes havde fået et barn og tjente nu så godt, at han bl.a. har kunnet sende penge hjem til de 2 børn, der blev efterladt hos bedsteforældrene i Danmark. Han havde også købt en byggeplads, og skulle altså i gang med at bygge deres eget hjem. Husene på dette tidspunkt var gerne bygget af bjælker - de såkaldte loghouses. Vi kan ikke se om byggegrunden alene har kostet 75 $ eller det er inklusive kakkelovnen og de andre ting, men for at få lidt indtryk af jordpriserne på dette tidspunkt, og hvordan de var steget i området igennem de sidste år, kan du læse længere nede under brevene fra Luck. Priserne var formodentlig lidt højere i St Croix Falls, da det var en mindre handelsby, hvor der var et lidt større udvalg af varer end nybyggerne på de mindre steder i området - f.eks. Luck - havde adgang til. En af varerne kunne være mel. 
St Croix Falls ligger i Polk County ved St Croix floden, der samtidig er grænsen til Minnesota - altså allervestligst i Wisconsin. 

Jens Christian Smidt, kaldet John. Født 1885 i Perth Amboy, New Jersey

Johannes lykke blev kort, for hun døde allerede 2 år efter brylluppet. I december samme år som hun var blevet gift (1885), fødte hun en søn, der fik navnet Jens Christian Smidt efter hendes stedfar, Jens Christian Christensen, Sidsel Bødkers anden mand. Jens blev dog senere til det mere mundrette John på amerikansk, så navnet blev John Christian Smith. Bagpå et billede af ham stod der, at han blev født på hjørnet af Broad og Mechanic Streets, N.W. corner. 

Brev 5. Til datteren Maren Hansdatter fra Kirstine Christensen (Sidsel Bødker). Ilford ?? 22/1 1888

Kære Datter 
I dag vil jeg skrive til dig sandhed, da er jeg ene hjemme, det vil sige David liger i sengen, han er meget syg, han havde Doctor i gaar, og skal have det i dag igen, og det ser streng nok ud, og nu har faberiken (=fabrikken) staaet i 3 uger, nu havde den lige begyndt, og han havde arbejdet i 4 dage, og nu liger han syg igen, det var nu det, saa var det jeg ville sige dig, at nu ved jeg, hvad det vil sige at være til byrde, nu har jeg ikke mere at gøre vederlag med, jeg sidder som et intet, jeg faar min føde, det maa jeg jo være taknemmelig for, men jeg maa heller ikke oplukke min mund, jeg sidder omtrent hele dage og aftener og siger ikke et ord uden at græde og gaar til bordet mange gange med graad eller med tung hjerte, jeg har nu givet dem 120 kroner i penge og omtrent alt din faders tøj, det vil sige det bedste af det, hans nye støvler, hat, 3 par bukser, og to splinterny strikket uldtrøjer, en vest og mange andre smaating, men, det hjælper slet ikke noget, jeg faar kun stykker og strope,  jo en seng beholder de vel ogsaa, jeg vil jo godt sige, det kan ikke klare det, men jeg har jo for resten ikke mere. Det gjør mig ondt, at jeg ikke gav dig noget mere, for nu efter omstændighed havde det gjort lige meget, men det var jo meningen, at vi havde ikke mere end vi selv havde brug for, men nu ville Vor Herre ikke saaledes have det, det var en (?)men for Guds skyld lad dig ikke forstaa med det aller minste ord, for om jeg skal blive her min levetid, men jeg har talt [med] Præsten, om han ikke kunde skaffe mig en lllle plas, han lovede, han skulle se, for ellers kan jeg see, mit hjem bliver paa Fattiggaarden i Amerika. Jeg talte ogsaa med ham om dig, og han lovede han nok skulle sørge for dig, og han gav mig hans adrese til dig, som jeg nu skal sende dig og tillige det Emigrandthuus, derom han ikke skulle være til stede, men da han hørte, at du agtede at rejse med Søren Ødsted, saa mente han, at det behøvedes ikke, du maa endelig see at du holder dig til dem, thi det gælder meget om at faa gode Reise Kammerater, og det ville jeg tro at de ville være. Nu vil jeg sende dig hans adrese, for om du vil tale med ham, som nok var nødvendig. Nu maa du ikke tage dig for at rejse, for vi kan ikke komme at tage imod dig. Jeg har ingen penge, og David har heller ikke raad til det, og selv om jeg havde penge saa hjalp det ikke det aller mindste, thi jeg er lige saa fremmed i Nyörk som du og kan ikke Rede mig selv i land. Jeg længes meget efter at tale med dig min kjere søde pige, men det vil vel nepe skee, for det første for det koster 13 kroner fra Nyörk og hertil og tilbage, og saa mange penge har du vel ikke til overs naar du kommer i land, det vil jeg inda ogsaa overleve naar du blodt kunne faa det godt. Ja jeg havde meget mere at skrive, ja jeg havde nok i to dage, men nu maa jeg afbryde for denne gang og overlade baade dig og mig i Guds haand. Gud være med dig kjere uforglemmelige Barn, og nu til slutning ønskes dig et kjerlig farvel fra din gamle Sørgende Moder. Gud veed om vi ses mere her i denne verden, det gør heller ikke noget, naar vi blodt maa samles i Guds rige. Her er nu baade præstens adrese og Emigrandthuusets, Søren Ødsted bød mig nu see at du benytter dem.
Lev nu vel, det ønskes af din Sørgende Moder, J Chr Chrestens Enke.
Du maa endelig faa adresen skreven tydelig, ellers kan vi næsten ikke faa dem. 

Forklaringer til brev 5:

Der er en del uklarheder i dette brev. Dels, hvor er det sendt fra, det ser nærmest ud som om byen hedder Ilford, men den har jeg/vi ikke kunnet finde? Hvilken fabrik er der snak om? Hvor er de indlogeret? Er det en slags fattiggård? Og hvem betaler de penge til? Hvor langt fra New York kan Sidsel og David Peder mon befinde sig, når en returbillet kostede 13 kroner i 1888? Har du har svarene på nogle af disse spørgsmål, så kontakt mig endelig.

Datteren, der skrives til må være Maren, da det på dette tidspunkt er den eneste levende datter, men hvorfor har Niels dette brev? Det ser ikke ud til at denne datter har familie, hun skal have med, men er hun eller har hun været gift? I følge Johanne i brev 1, så det ud til, at det kun var Niels, der manglede at blive gift.

Sidsel Bødker må igen lede efter nyt arbejde, selv om hun nu er fyldt 70 år. 

Præsten, der tales om, er formodentlig den danske præst Rasmus Andersen, som havde været præst i både Waupaca, Wisconsin og Perth Amboy i New Jersey, inden han kom til den danske kirke i Brooklyn, hvor han var præst i 40 år. Her i Brooklyn grundlagde han i 1883 Our Savior’s Evangelical Lutheran Church (Vor Frelsers Danske Evangelisk-Lutherske Kirke) og i 1880-erne og 1890-erne stod han ofte på kajen, når der ankom skibe fra Skandinavien til landingspladsen i New York. Her vejledte han de danske udvandrere, der oftest ikke forstod sproget og var taknemlige for den hjælp og vejledning, han tilbød dem.

Søren Ødsted. Der boede en Soren J. Odsted i Oxford Township, Warren County, New Jersey, kun to huse fra Gregersenfamilien. Nelsina Gregersen, som Jens Christian ( )senere blev gift med, var datter af denne familie. Soren J. Odsted var født i 1852 i Danmark og kom til USA i 1872. Han blev gift i USA med Nellie fra Massachusetts. Mellem 1880 og 1890 slog han sig ned som købmand med et blandet udvalg af varer.   

Dette brev er det første, hvor Sidsel kalder sig enke, men da Jens Christian Christensen ikke er omtalt som værende i USA i nogle af brevene, går jeg ud fra, at hun allerede har været enke længe. Det er dog mærkeligt at tøjet så først bliver solgt på dette tidspunkt. Jeg/vi har ikke fundet, hvor eller hvornår han døde.

Brev 6. Til Niels Hansen og Susanne Sørensdatter fra Kirstine Christensen (Sidsel Bødker). West Denmark, Luck d. 5. April 1888 

Ikke langt fra North Valley, hvor Sidsel havde arbejdet hos Guldbrandt Gudmundsen, lå Luck og St Croix Falls. I dette område i Polk County i Midtvesten, hvor St Croix floden markerer grænsen til Minnesota, boede Sidsel Bødker de næste år, hvor hun dels opholdt sig hos sønnen Johannes i St Croix Falls og dels hos sønnen Peder i Luck ved West Denmark. Der var en afstand på knap 30 km mellem St Croix Falls og Luck, og ofte måtte turen tilbagelægges til fods, for jernbanen kom først til Luck i 1901. Da St Croix Falls samtidig var handelsbyen i området, måtte indbyggerne i Luck og West Denmark nu og da tage turen til byen.
Området, der var meget rigt på skove og søer, tiltrak mange skandinavere i den sidste del af 1800-tallet, bl.a. fordi det mindede en del om Skandinavien, selv om der var fastlandsklima. 

Kære Søn og Svigerdatter 
Det er rigtig nok længe siden jeg modtog dit kære og længe ventede skrivelse, hvorfor jeg ikke vil tage til Pennen, men det var af den Grund, at jeg ventede, at jeg viste vi skulde flytte, saa vilde jeg vente for … skyld.
Ja kære Børn det jeg har denne gang at meddele eder er ikke glædelig. Jeg har været i St Krois falls siden i midten af December Maanede hos Johannes af den Grund at hans Kone blev Sindsvag og der var et lille Barn paa 4 Maaneder og hun blev sendt paa et Sindsygea… og der har jeg været nu til Paaske da er vi flyttet op til Peder…….. og Johannes rejser ud paa arbejde saa snart som Sneen Smelter, ja Kære Børn det var en tung Kors vor herre lagde paa hans Skuldre men vor kære Fader gør intet uden af Kærlighed og … der skal tjene til vor gavn. Han ser hvorledes han best kan rede en Sjæl og det er ham dyrebar og jeg tror også ved Jesu Naade og hans dyrebare Blods fortjeneste har naaet sit hensigt, Johannes har overgivet sig i Jesu sin Frelsers Arme. Gud styrke ham i hans Tro hans Sjæl til Salighed. Kære Børn lader os stå sammen i Bønnen med hverandre og for hverandre selv om vi er langt fjernet fra hverandre. Bønnen er en Stige op for Guds Trone. Der har vi en fælles Ven som er Lamet som slagtet for alle vore Synder som er vor Talsmand hos Faderen, ja kære Børn det er vigtig i baade stor Glæde og stor Sorg, ja en uendelig stor Sorg hvorfor vi også … hvad Jordisk vi maa bede vor kære Fader, om at skaane vor Forstand tillige udbede os den Naaderet at bruge den, ja det er en tung … for Johannes han har to Børn i Danmark at betale til og et her og ….. moder til dem, og Gud ved om han nogensinde faar sin bette Hustru tilbage mere, men det staar jo i Guds Haand, det var nu det.
Hvad mig selv angaar saa er det jo snart indbefattet i det samme du spørger naar jeg sige min Mening om jeg ikke hellere ville være bleven i Danmark , saa siger jeg langt fra og atter nej hvad skulle jeg i Danmark udrette andet end at gå på Fattiggaarden og det er min største skræk for der er alt det udskud og afskum som findes til Forargelse, saa det er næsten umulig(?) at bevare en god Samvittighed, og havde det ikke været for Fattiggaardens skyld havde jeg ikke rejst til Amerika skøndt jeg fristet den haarde s… .miste min Mand som var en Sorg  som jeg aldrig troede jeg havde overvunden, men som dog fortæres af Tidens Tand. Saa har jeg i øvrigt havt  …..dt , jeg er en fri Menneske og har ernæret mig selv uden nogen g(æld?) .. ind meget mere til ved at hjælpe andre, nu til Sommer bliver jeg 71 Aar. Du siger at du knap kan huske hvordan din mor ser ud. Det vil jeg gerne tro, jeg ville også gerne dersom det kunne lade sig gøre sende eder en portræt den er jo ikke til nogen stads men blot en Erindring, jeg maa nok snart slutte med mange venlige hilsen fra eders Moder og ønske Guds Naade Jesu Kristi Kærlighed og den Helligaands Ledsagelse være med eder og os alle fra nu og in…  evig tid dermed være i Gud befalet(?) forvil(?) lev vel.
Miss eller Mrs. Kirstine Kristensen
Johannes’ Barn vejede 23½ ? da han (hun) var 5 M. 

Forklaringer til brev 6:

Anna Cathrine og Johannes Hansen havde efterladt 2 børn i Danmark, da de rejste til USA, men i august samme år fødte Anna Cathrine et tredje barn, det var datteren Mary C. Hansen. Da Anna Cathrine "blev Sindsvag" måtte Sidsel træde til og hjælpe. Mange indvandrerkvinder var ofte deprimerede, fordi de var meget ensomme i dagligdagen, savnede familien i Danmark og også boede langt fra dem, de kendte i USA. Manden var ofte ude at arbejde i månedsvis ad gangen, hvilket formodentlig også var tilfældet med Johannes. Det kunne dog meget vel også være en fødselsdepression, Anna Cathrine led af.
Da vinteren var ovre og Johannes formodentlig skulle ud at bygge jernbane igen, flyttede Sidsel ind hos sønnen Peder Hansen og svigerdatteren Johanne Marie Hansen i Luck, West Denmark, Polk County, Wisconsin. Peder var landmand. De var udvandret til USA d. 23. juni 1883 med børnene Hans Christian og den nyfødte Jens Christian. De kom direkte fra fattiggården i Kragelund i Øster Snede sogn, så de er formodentlig blevet betalt for at rejse ud af landet, så sognet derefter har undgået at skulle betale mere til dem. Siden var drengen Niels C. født, og da Sidsel flyttede til Luck, var Johanne allerede langt henne i sin graviditet med datteren Cecil C., der blev født august 1888 og blev opkaldt efter sin farmor Sidsel Bødker. 
Måske har Sidsel taget lille Mary med til Luck, mens moderen er indlagt? 

 Brev 7. er et brev fra Johannes Møller Hansen i USA til broderen Niels i Danmark.

Desværre er brevet ikke komplet og ikke dateret, men det må være fra et tidspunkt efter Johannes' kone har været indlagt på sindssygehospitalet, og før de flyttede til Minneapolis, Hennepin, Minnesota i slutningen af 1889. 

 - - Forbarmelse, thi Vi har jo mere ind Tusinde Gange fortjent Hans Vrede og den Evige Straf, Død og fordømmelse, men af Sin aldt forbarmende Nåde og Kjerlighed til den Arme Menske Slægt tilbyder Han os indnu den Dag i dag sin Nåde og Byder os til sin Himmelske Bryllupfest. o, lad os Derfor ikke Længere forspilde Tiden. inu idag er det Tid inu Stor [=står] han med Sine Udstragte Kjerligheds arme til at omfavne enhver, som vil Vende sig til Ham. Lad os Ile med at komme og købe Klenodiet. Har du nogen Sinde kjere Broder Prøvet at Være i Stor Sjælenød, som kunne Drive dig til at Bøje dine knæ og Bede til den kjerlige Frelser, Vor Sjælens Beste Ven, thi vor Dyrekøbte Sjæl kan ikke altid Nøjes med at Læse en Bøn, som en Anden Christen har Bedet i sin Sjælelige Nød. Vi Trænger også selv til ofte // at Bede til Ham af Vor ganske Hjerte, at han vil Forlade os alle Vore Sønder. Vi har mange store Sjæle Nød, hvorfor vi Behøver at Bede om hans Hjelp. Vi kan også Mangen gang have Leligemmge [=legemlige] Sorge, og da kan Vi også gaat Henvende os til Ham. Han vil Meget gerne Hielpe os – også i vor Legemlige nød, og Han ved at afhjælpe enhver Trang Ved ræte (rette) Måde og til ræte Tid, og hver dag har vi Støre eller Mindre Sønder, som vi Trænger til at Bede Ham om forladelse for os. Jeg vil nu slute min Skrivelse for den gang med enderlig Bøn til den Almægtige Gud, Vor kjere Frelser, at han vil Bevare os Ved sin Helligånd og Selv Hjelpe os til aldrig at glemme i Enderlig Bøn at Henvende os til ham i ald vor Nød, han Selv den Godheds Gud være med Eder og os alle fra Nu og indtil Evig Tid formedelst Jesum Christum vor Frelser. Ammen.
Jeg har ikke Megen Nyt at fortælle Dig. Vi er Frisk og Rask og Lever Tolelig [=tålelig] gaat og er også glad og gaat fornøiet med at Leve i Amerika. Dersom du vil Skrive til mig igjen, da er min Adr Mr. J.M. Hansen
St.Croix Falls, Polk Co Visconsin, Box 48, Nordt Amerika.
Nu Mange Gange Kjerlige Hilsen fra mig Din Ringe Broder. 

Forklaring til brev 7:

I følge Johannes Enggaard Stidsen er det interessant, at Johannes opfordrer til ”fri bøn”, da ”De stærke Jyder” som regel ikke brugte deres egne ord i deres bønner, men læste op af bønnebøger og andagtsbøger. Så Johannes har altså fundet værdi i at bruge egne ord i sin bøn i USA. 

Brev 8. Til Niels Hansen og Susanne Sørensdatter fra Kirstine Christensen (Sidsel Bødker). Vest Danmark 12.3 1891 

(NB! Der er gået 3 år siden Sidsels sidste brev til Niels Hansen og Susanne Sørensdatter)

Kjære søn og svigerdatter. 
Nåde og fred være med og over eder Mangfoldelig i Christu Jesu vor Herre. ja kjære søn det varer nok til længe inden jeg kommer, men jeg kommer dog saa nu vel sent bedre end aldrig. Men derfor dog ingen undskyldning. Jeg takker eder mange gange for eders skrivelse jeg takker også min og eders himmelske fader ved Jesus og den Heligaand for sin usigelige Naade og kjærlige Gud hvormed han har holdt mig og mine stakkels arme forvildede Børn og hentet dem tilbage fra fortabelsens vej. Jeg kan nu Gud være lovet den glæde at se et glimt af  naadens virkning lad os nu ogsaa i jesu Navn bede at han naadeligen vil opholde os indtil Jesu Christi dag.
kjære søn du beder om min Portræt det vilde jeg meget gjerne men det står ikke i min magt for penge. Jeg tjener kun lidt og maa forsørge mig selv og desforuden er her saa langt til kjøbstad at jeg ikke kan komme der mere i alfald vil det koste mig 12 kr. og det kan jeg ikke. Men dersom det var eder om at gøre saa kunde i jo selv give lidt dertil det var da kun en lille opofrelse paa eders den sidste af eders forældre. 
Jeg ville ogsaa gerne se eder jeg har sendt dig nogle blade nu vil jeg sende dig nogle saa får vi se hvad jeg kan mere.
Af nyt kan jeg meddele eder, at her i vor nabolag døde en kone paa søndag som hun gik og stod. Hun var til Kirke om formiddagen ..og blev baaren ind i Kirken og var rask igen (?) og kom hjem saa om eftermiddagen gik hun ud og saa faldt hun om og var død.
Vi havde ingen vinter inden sidst i Februar men nu vi dejlig vinter Har (?).
Saa kan jeg ogsaa fortælle eder at Peders de har faaet dem en søn mere i vinter den 28. januar. Nu har de fem sønner og en datter. Han har tre køer og en kvie  ………….. og nu giver mælk.
tiderne er just ikke gunstige ………………helbredstilstanden er saa nogenlunde. Jeg er nu gammel og ogsaa meget sygelig jeg er syg da i hver uge mere eller mindre i sidste uge var jeg syg saa nær som lørdag men jeg kan jo ikke andet vendte. Til sommer er jeg 74 dersom jeg lever saa længe.
Gud i sin naade forbarme sig over mig og hente mig snart hjem mig længes daglige efter dig o herre sød(?), dit ord …………..vi kan synge(?) det nu min trøstens ord naar jeg skal heden fare, af denne jammerdal, min sjæl vil du bevare udi din himmelsal.
nu til slut mange venlige hilsener fra mig eders moder Mrs. Kjarstine Christensen og fra Peder med familie.
Gud faders naade, Jesu Christu Kjærlighed og den Helligaanden Ledsagelse være med eder fra nu og til Evighed, amen.
Guds Fred og farvel Skriv snart Nu atter mens jeg skriver, hører vi, at vores nabos søn er slået ihjel i skoven tæt ved huset, en på 16 år. 
Se nu bladet godt efter. 
 

Forklaringer til brev 8:

Peder havde nu 3 køer og en kvie, men der er i underkanten af, hvad man kunne klare sig med på det tidspunkt. Det siges, at de, der først kom til området i 1880'erne, måtte slide endnu mere end dem, der kom årtiet før på grund af dårligere priser for mælk og smør. Peder havde formodentlig også jord, som det havde kostet en del at anskaffe, for jordpriserne var steget mindst 3½ gang bare fra 1871 til 1882. Peder ankom til USA i 1883, som nævnt i forklaringen ved brev 7. I følge Peter Sørensen Vig: "Danske i Amerika" betalte den danske smed Søren Pedersen i 1871 100$ for 40 acre (16,19 ha), 3 år senere i 1874 måtte han betale de dobbelte 200 $ for 40 acre (16,19 ha) og i 1882, og 11 år efter ankomsten til Luck var prisen steget til 350 $ for 40 acre (16,19 ha). Måske tog Peder ud og arbejdede en del af året for at få det til at løbe rundt. Det gjorde mange immigranter, mange for at få råd til at købe deres egen jord, men selv om de havde købt jord, kunne det stadig være nødvendigt at tage andet arbejde en del af året f.eks. som landbrugsmedarbejdere, skovarbejdere, på savværker eller på St Croix floden. 

Området var skovrigt og med flere søer. De første år var det ret ufremkommeligt, og veje var endnu ikke anlagt. Det kunne tage år at få fældet træerne på ens grund, fjernet stubbene og gjort jorden klar. Ofte måtte de plante kartoflerne mellem træstubbene de første år og desuden skaffe en stor del af føden ved at gå på jagt. 

Landsbyen Luck var ikke ældre end fra 1869, hvor den første dansker slog sig ned der og byggede et savværk. I 1905 boede der 372 mennesker i Luck, de var næsten udelukkende af dansk herkomst og 81 af dem var født i Danmark. Man kunne bo længe i Luck uden at lære at tale engelsk, og i folketællingen år 1900, kunne man se, at hverken Peder, Johanne eller Hans Christian kunne snakke, læse eller skrive engelsk efter 17 år i Amerika. Hans Christian havde slet ikke været i skole, mens den yngre bror Jens Christian havde nået at gå i skole i 3 år og kunne læse og skrive engelsk – men åbenbart ikke snakke særlig godt engelsk. De næstfødte børn fik længere skolegang. Både Hans Christian og Jens Christian arbejdede som landarbejdere. Jens Christian havde været det samme sted i 9 år, selv om han kun var 17 år på dette tidspunkt. De yngre børn arbejdede ikke endnu i år 1900. 

"naar jeg skal heden fare, af denne jammerdal, min sjæl vil du bevare udi din himmelsal" er et citat fra salmen "O Jesus, livsens Herre". Den findes i Den danske salmebog 2003 som nr. 499 vers 5

Brev 9. Til Niels Hansen og Susanne Sørensdatter fra Kirstine Christensen (Sidsel Bødker). West Danmark 22/12 m 1891

(der er en del "huller" i dette brev)

Kjære Søn og Svigerdatter
Nåde og fred være med jer fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus og den Hellige Ånds ledsagelse nu og altid. Amen.
Kære børn, jeg har nu ventet hele sommeren efter at høre fra eder, men forgæves. Jeg skrev til eder sidste vinter i februar måned og sendte dig nogle Blade. Sig mig har du ikke modtaget det…………………………
Vi må jo påminde hverandre den korte tid, vi får lov at vandre i udlændigheds land. Jeg for min del venter på, min afsked ………nu er kommen………………………. Du skal virkelig tro det føler jeg paa mig jamer(?) dog thi jeg er meget svag.
Så vil jeg nu atter bede eder børn fra mig vist nok for sidste gang, og så vil jeg besøge eder med det samme, dersom I ønsker mit besøg. Jeg vil nu sende eder mit portræt, jeg blev fotograferet i efteråret. Den er lille, men så kan enhver som vil tage den af i større format. Jeg har fået Maren og Johanne taget af og sat i store rammer. 
Så vil jeg nu fortælle eder lidt om Peders stilling. Han har fået først 6 børn, som er raske, men den sidste er en lille stakkel, den er nu snart et år og er ikke større end et nyfødt barn………………………Så har han tre huse og er just nu ved at bygge  den fjerde, men gæld har han da også nok af……………….men han arbejder sig så godt fremad som nogen.
Det var så det. 

Hvad mig selv angår, så er der ikke stort at sige, jeg er jo nu et gammelt menneske og er noget svagelig…….men dog Gud være tak og pris ……Gud hjælpe mig med sin nåde for Jesu Kristi skyld, at jeg snart nu måtte salig hjemfare for samme Jesu Kristi skyld. For min egen skyld kan det aldrig ske.
Derefter ville jeg gerne fremkomme med en bøn til dig, kære søn, og bede om du vil opfylde mit sidste ønske, og det, om du ville skaffe og sende to Pontoppidans forklaringer. Jeg tænker nok, at de er at få iblandt eder, jeg véd jo, du tager oplag, hvor nogle må tage flere end de just behøver……..Jeg ville nok gerne have haft eders portræt, men meget hellere vil jeg have bogen, og det er da meget billigere, og portrætterne kan jeg da ikke tale med, men i bogen kan jeg tale med min himmelske Fader om hans kærlige vilje til at omvende og frelse arme syndere, og iblandt deres tal er jeg. Og nu til slut mange venlige hilsner til eder alle, mine børn og børnebørn, som jeg aldrig har set. Gud hjælpe os, at vi må ses og samles for Guds trone og lovsynge Lammet, som er slagtet og har købt os til Gud med sit blod i al evighed. Amen.
Lev nu vel, og Gud være med eder, det ønskes af eders moder….. 

Forklaringer til brev 9:

Fotos af døtrene Maren og Johanne var sat i store rammer.  Johanne ved vi døde i 1887. Er Maren også sat i ramme, fordi hun er død? Vi ved ikke, hvad der skete med Maren efter Sidsel Bødker skrev til hende i januar 1888. Kom hun nogensinde afsted og i så fald med hvilket skib? Fandt hun arbejde? Blev hun gift? Eller døde hun på sejladsen eller i den slum i New York, som ripenseren Jacob. A. Riis dokumenterede med ord og fotos som politireporter på Mulberry Street og senere i bogen How the Other Half Lives? Da navnet Maren Hansen var meget almindeligt, er det ikke lykkedes at spore hende.

Læs om Pontoppidans Forklaring på dette link: De stærke Jyder

Brev 10. Til Niels Hansen og Susanne Sørensdatter fra Kirstine Christensen (Sidsel Bødker). West Danmark 5 Mai 1892

Kære søn og svigerdatter
Nåde og fred være med eder fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus. Kære søn, jeg takker dig hjerteligt for dit sidste brev og for den kære bog, som du sendte mig.
Mon du kan gætte, hvor den blev af? Det kan du ikke, men det skal jeg nu fortælle dig. Den fik vor præst. Det var sidste sommer, jeg var et sted, hvor der var en syg kone, dér kom han ofte at besøge og tale med hende, og jeg talte også meget med ham. Og dér havde jeg min Kingos salmebog liggende på bordet, og vi talte om den og om den gamle lærdom, og han tog den og læste i den og var hjertelig glad ved den, og deriblandt talte vi om Pontoppidans forklaring, og den ønskede han at gøre sig bekendt med. Det gjorde mig så godt, men jeg sagde ingenting. Så var det jeg skrev til dig om to, en til ham og en til Peders børn, for jeg vidste at der var ingen at få andre steder end iblandt de opvakte. Jeg fik dit brev lørdag aften, og jeg var så glad, så jeg gik om søndagen med den op til præsten, og han var også glad ved den. 
Der står jo i vor forklaring, at den, som undervises i ordet, skal dele allehånde godt med den, som underviser. Og det er en præst, som er noget værd, han er sandt og salig Guds barn og taler Guds ord rent og ud af sit hjertes fylde, varmt og kraftigt, I har vist ikke sådan en præst i fulde Danmark. Ja, så skal du, kære søn, også have mange tak for som du skrev, at du ville sende os en eller to til Peders børn…..
En Pilgrims VandringSå har jeg fortalt dig om alt dette, så vil jeg nu som tak og arvegods sende dig en bog, som jeg selv er blevet  foræret til min  fødselsdag for to år siden, og enten nu jeg lever længe eller kort, så vil jeg nu skikke den til dig, i håb om at du vil anvende den til din sjæls vejledning, det er ”Pilgrims fremgang” (Pilgrimsvandringen), jeg ville tænke, det måtte være en kær gæst i dit hus, hvis du ellers har hunger efter Guds ord. Du skriver at Djævelen vil hindre dig i at læse og betragte Guds ord, det vil jeg god tro, men må jeg sige dig, kære søn, han har ingen mere magt over os, end den, vi selv giver ham, som er en overvundet fjende. Stå ham imod fast i troen, så skal han fly fra eder….

(Herpå følger et par vers fra Troens rare Klenodie) vers 13 i Troens Rare Klenodie nr 213: "Op, vaag og beed". Den findes i Den danske salmebog 2003 som nr. 618, vers 8)
Ja kære søn, jeg giver dig disse formanings ord. Jeg håber jo, at du skulle blive salig, men der er fare på jorden....Jeg véd det nu… Bed for mig….Jeg har aldrig før ligget på mine knæ og bedt for mig selv til min kære himmelske Fader og for alle mine kære og for Guds troende menighed på jord og dernæst for alle mennesker, som er hans igenløste ejendom. Jeg har aldri følt den velsignelse, der er i at bede. Gud hjælpe mig af sin nåde med sin Helligånd for Jesu Kristi skyld til min sidste salige ende.
Venlig hilsen til eder alle fra eders moder. 

 
Forklaringer til brev 10:

Præsten, som Sidsel Bødker forærede Pontoppidans Forklaring, må være Peter Sørensen Vig, han var præst i i North Luck fra 1888-93 og igen fra 1905-09 - første gang var han samtidig underviser på det seminarium (Den danske kirkes præsteskole), man samtidig prøvede at få til at køre i West Denmark, og som den grundtvigianske teolog Thorvald Helveg var forstander for. Det kom dog til for store splittelser mellem Helveg og Vig, og seminariet blev nedlagt i 1892. Fra 1892 til 1893, mens Vig stadig var præst i Luck, drev han samtidig højskole på det nedlagte seminarium. 
Der var helt tilbage i 1880 sket en splittelse i den danske kirke i området på grund af doktrinære forskelle, men personlige forskelligheder og divergerende meninger om en vej i området, havde også spillet ind. I hvert fald havde North Luck dannet deres egen menighed, der var mere pietistisk orienteret end den grundtvigianske menighed i West Denmark. Vig var ikke pietist, men alligevel en mand med en konservativ teologisk overbevisning, der meget ihærdigt kæmpede for den "rene lutheranisme".

”En Pilgrims vandring” af John Bunyan blev skrevet helt tilbage i 1600tallet og blev oversat til dansk omk. 1850, den blev læst meget i vækkelseskredse helt op til anden verdenskrig. Den skulle efter sigende være den mest udbredte bog efter bibelen i den engelsktalende verden. Det er en letlæst allegori, der handler om Kristen og hans tur gennem livet til saligheden, hvor han møder fristelser og farer, men også hjælpsomhed og venlighed. Alle dem, han møder, bærer navne som Evangelist, Håbefuld, Fortolker, Snyder, Genvej osv. – og får på den måde læseren til uvilkårligt at stille sig selv spørgsmålet: hvis side er du på, hvilket allegorisk navn vil passe til dig?

Troens rare Klenodie er Brorsons salmebog, der næsten kun indeholder salmer skrevet eller oversat af ham selv. Første udgave 1739. Salmebogen blev meget brugt i hjemmene hos De stærke Jyder


Følgende personer (og sikkert endnu flere) har hjulpet med oplysninger, billeder, oversættelser, tolkninger mm til denne artikel:
Mathias Hansen, Lisbjerg, Århus (J2CIV)
Anna og J.P.Christensen, Øster Snede (J2CV)
Erna og Gustav Christensen, Løsning
Betty Haugaard Mikkelsen, Horsens
Johannes Enggaard Stidsen, Odense (GIIIh) Mindestuen for De Stærke Jyder, Gl. Sole 
Therkel Hansen, Øster Snede (se under I2DI). Mindestuen for De Stærke Jyder, Gl. Sole
Edwin Pedersen, USA, Stor kendskab til Luck og West Denmark
Jody og Agust  Scau, USA. August er barnebarn til Johanne  Smith
Rikke Kok Rüsz, Ejstrup, Kolding. I familie med Johannes Hansen
John Hansen, USA, oldebarn til Johannes Hansen
Britt Lindstroem og Bent Hansen, København. Bent er oldebarn til Johannes Hansen
Egon Vestergaard, Fjerritslev
Wendy Hansen Hudson, DANE - Danish Archive North East, Edison, New Jersey
Peter Petersen, editor of the Bridge
Lisa Petersen, Columnist for Den Danske Pioneer

Kilder litteratur:

Bille: A History of the Danes in America
Frederick Hale: Danes in North America. 
Erik Helmer Pedersen: Drømmen om Amerika. Politikkens Danmarkshistorie.1985.
Henning Bender: Udvandringen fra Vejle 1868-1908. Vejlebogen 2003. Årbog for Byhistorisk Selskab for Vejle
Ole Sønnichsen; Rejsen til Amerika 1. Drømmen om et nyt liv  
Ole Sønnichsen: Rejsen til Amerika 2 Jagten på lykken: Fortællingen om de danske udvandrere. 
Tom Buk-Swienty: Den ideelle amerikaner. En biografi om journalisten, reformisten og fotografen Jacob A. Riis
P.S.Vig: Danske i Amerika. 1900. Statsbiblioteket.
Henrik Bredmose Simonsen: Kampen om danskheden: tro og nationalitet i de danske kirkesamfund i Amerika. Aarhus Universitetsforlag.1990
Enok Mortensen: The Danish Lutheran Church in America.
Theo P. Beck: The Professor P.S. Vig. A Jubilee Book. Lutheran Publishing House. Blair, Nebraska.
Henrik Cavling: Fra Amerika.1897
Thorvald Hansen: School in the woods: the story of an immigrant seminary.1977.
Amerika - Utopia? : udvandringen til USA og amerikaopfattelsen i Danmark 1870-1920.1. udgave. 1982 
Anne Lisbeth Olsen: Brev derovrefra, en analyse af udvalgte immigrantbreve fra Amerika ca. 1870-1900
Danske i Amerika. 1908 og 1916. B. 1 og 2. Bl.a P.S. Vig.
E.F. Madsen: Fra de stille skove. (Roman fra West Denmarks tidligste tid) 
Nationalmuseet: Drømmen om Amerika. Fra udstillingen på Moesgaard i 1985
John Bunyan: En Pilgrims Vandring
Diverse folketællinger og kirkebøger


© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem