Christen Mathiasen, Højgård

Denne artikel handler om Mariane og Christen Mathiasen Christensen1, De købte i 1935 Rårup kommunes fattiggård, Højgaard. Gården lå Åstrupvej 11 i landsbyen Aastrup ved Rårup i 1935. Gården skulle herefter drives delvis som alderdomshjemmet Rårup Hvilehjem og delvis som landbrug. Du kan læse om Højgaard som fattiggård her: Fattiggård og alderdomshjem i Rårup
Da Mariane ikke længere havde kræfter til at passe Rårup Hvilehjem, blev min forældre, Mary og Svend Riishede Hansen, ansat af Rårup Kommune som bestyrerpar fra 1948 til 1952. Om deres tid på Rårup Hvilehjem kan læses her: Højgaard. Rårup Hvilehjem.
Christen og Mariane blev ved med at drive Højgaards landbrug, og de blev også boende i den østlige fløj af gården. 

Christen Mathiasen Christensens aner i De stærke Jyder

Både Mariane og Christens familier havde stærke rødder indenfor den jyske vækkelsesbevægelse De stærke Jyder.
Christen Mathiasen Christensen var oldebarn til én af De stærke Jyders mest kendte forkæmpere, Hans Nielsen Smed i Korning. Hans Nielsen Smed havde 3 sønner, der blev gift med 3 døtre fra Ikjærgård i Glattrup, Rårup sogn. Den ene af disse sønner var Mikkel Hansen, Christens morfar, som blev gift med Else Mathiasdatter fra Ikjærgård.
Mikkel Hansen og Else Mathiasdatter fik 8 børn, hvoraf Ane Mikkelsdatter2 var den yngste. Ane var Christen Mathiasen Christensens mor. Hun blev født i Korning, men kom efter giftermålet med Mathias Peder Christensen fra Florodegård i Båstrup til at bo på Langladegård på Kragelund Mark i Øster Snede sogn, hvor Christen Mathiasen voksede op.  (fotos af Ane Mikkelsdatter og Mathias Peder Christensen nederst på siden).

Christen blev konfirmeret i Øster Snede sogn i 1902 og samme år flyttede han til Rårup for at arbejde 1 år hos sin ældste bror, Mikkel Mathiasen Christensen Ikjær3 som nu var blevet det mandlige overhoved på Ikjærgård i Rårup, idet han var blevet gift med sin og Christens kusine, Else Hansdatter Mikkelsen4. Hun var datter af deres morbror Hans Mikkelsen fra Ikjærgaard. Else havde arvet Ikjærgaard, da hendes 2 ældre søskende begge var døde som børn.

Christen blev kun 1 år i Rårup og flyttede derefter tilbage til Øster Snede sogn, hvor han havde flere forskellige arbejdspladser i, indtil han i november 1910 flyttede endeligt til Rårup.

Mariane Sofie Katrine Sørensen Riishedes baggrund

Christens Mathiasen Christensens kone, Mariane, var min fars moster, hendes ungpigenavn var Mariane Sofie Katrine Sørensen Rishede. Hendes slægt stammede fra Rishedegaard i Klovborg, og det var hendes far, Søren Rasmussen Riishede, der i 1918 havde købt familienavnet Riishede
Børnene kom tidligt ud at tjene, og det kom de i sogne med en af De stærke Jyders privatskoler. Derfor måtte de helt til Korning-Løsning og Øster Snede sogne. De kom naturligvis samtidig til at bo og tjene hos familier, der hørte til De stærke Jyder. 
Da Mariane blev konfirmeret i Korning Kirke i 1901, boede hun hos boelsmand i Eriknaur Johan Kristian Pedersen Johansen og hans kone syerske Lene Nielsdatter Jørgensen. Efter konfirmationen tjente hun i 4 år - fra 1901 til 1905 -  hos Jonas Christensen i Gjesager, hvis slægt hørte til De stærke Jyder. Han var også var kendt som mirakeldoktor i Gjesager (Gesager). Therkel Johansen i Korning har fortalt, at han engang kurerede en lægefrue fra Horsens, og at lægen blev så taknemmelig, at han betalte Jonas Christensen så godt, at han kunne købe et nyt stuehus. Folk kom langvejsfra, mange med tog til Løsning, hvor der ofte holdt hestevogne i rad og række for at køre patienter de 5-6 kilometer ud til Gjesager. Jonas Christensen fik dog i både 1885 og 1888 afslag på en ansøgning om at virke som benbrudslæge. Han søgte om "at behandle benbrud, udvendige sår og beskadigelser, seneforstrækninger og ledsætninger", og blev anbefalet af Vejle byråd samt flere sogneråd, sognepræster, herredsfogeden og 12 slagtere i Vejle. Ansøgningerne blev afslået, da 3 havde fået forværret deres hoftesygdomme ved behandling hos ham og desuden var han 4 gange dømt for kvaksalveri. 
Mariane Sofie Katrine Sørensen RiishedeFra Gjesager kom Mariane til at tjene i Kragelund, Øster Snede sogn hos Steffen Pedersen fra 1905 til 1907, hvis hun ikke allerede kendte Christen Mathiasen på dette tidspunkt, lærte hun ham at kende nu, for Christen arbejdede nemlig samtidig hos Steffen Pedersen, hvor han tjente fra 1903 til 1906. Fra Kragelund flyttede Mariane til Rårup. Fra maj 1909 til november 1910 arbejdede hun på Ikjærgaard hos Christens bror, Mikkel Mathiasen Christensen Ikjær. Christen og Mariane blev gift d. 19. maj 1911. 

Sofienlund og tiden før Højgaard

SofielundMariane og Christen drev først gården Sofienlund. Den lå langt ud af en lille sidevej i Stourup mellem Rårup og Glud og var derfor til at købe for billige penge. 

På Sofienlund blev begge døtre, Anna (Anna Mathilde) og Lis (Elisabet Serafine) født. Første datter opkaldt efter Ane, Christens mor, og anden datter opkaldt efter Elisabeth Serafine Schjøer, Marianens mor. Marianes far, Søren Rasmussen Riishede i Klovborg snedkererede nemlig et syskrin til alle pige-børnebørn, der blev opkaldt efter deres mormor, og en stol til alle drenge-børnebørn, der blev kaldt Søren efter ham selv.

Anna kaldte senere i livet Sofielund for "mit første idylliske hjem".
Da Mariane og Christen senere syntes, at de godt kunne klare noget mere, og efter en tur omkring den ejendom, der senere blev farbror Niels og tante Ninas5, købte de Højgaard i 1935. Købet blev gennemført med økonomisk støtte af Christens bror Mikkel Ikjær Christensen på Ikjærgård i Rårup. 

Elisabet i haven på Sofielund med en kat

Mariane og Christen på Højgaard

Som beskrevet i artiklen Fattiggård og alderdomshjem i Rårup købte Christen Mathiasen Christensen Højgaard af kommunen i 1935 og drev i årene derefter både alderdomshjem og landbrug.
Dette afsnit handler mest om tiden, hvor Mariane og Christen ikke længere selv passer Rårup Hvilehjem på Højgård, men kun gårdens landbrug, idet mine forældre Mary og Svend Riishede Hansen6 var blevet ansat som alderdomshjemsbestyrere i 1948.

Selv om Mariane stoppede med at passe beboerne på hvilehjemmet, blev Mariane og Christen boende i den østlige længe af gården, hvor de havde stue ud mod en sydvendt have. 
Når man skulle ind til dem, gik man som regel ind fra gavlen, hvor man kom igennem et stort og mørkt bryggers. Derefter kom man til køkkenet, der var stort nok til at både familien og tjenestefolkene kunne spise der. Ved det store bord var der en fast bænk, hvor Christen sad for enden. Mens vi boede på Højgaard, sad han nogle gange ved spisebordet og vinkede til min storesøster Elsbeth fra vindue til vindue. Han holdt meget af hende og tog hende også tit med ind i køkkenet til en kop eftermiddagskaffe sammen med folkene, hvor hun så sad ved siden af ham på bænken ved bordenden. 

Christen Mathiasen drev landbruget på Højgaard med hjælp fra 2 - 3 karle, og Mariane havde en pige til at hjælpe sig.
På gården var der 30 tønder land god jord. Ifølge Knud Bille Ikjær7 var det den bedste jord i sognet. Christen havde et godt tag på landbruget, han var en dygtig landmand og en regulær mand, som havde let ved at få og beholde karle.
Én af naboerne mente ikke han krævede så voldsom en arbejdsindsats af sine karle, og sagde til ham ”Du har ødelagt mange gode karle”.
Der var store heste på gården, vist jydske heste, men Christen fik også ret tidligt en traktor – en grå Ferguson. 

Hvor Christen kørte et traditionelt landbrug, var broren Mikkel på Ikjærgård mere eksperimenterende. Karlene ville også gerne arbejde hos ham, hvor der var et større landbrug med 65 tdr. land.
I Højgaards østlige længe var der stalde med heste, køer og grisesti og karlekammer i den ene ende. I den nordlige længe var der lade og tærskeværk. Der var også en port, hvor man kunne køre kornet ind. I vestlængen blev der holdt høns på loftet.
Køkkenhaven interesserede måske Christen Mathiasen mere end landbruget. Køkkenhaven var meget velplejet, og der var et stort nøddekrat og alle mulige frugttræer og bærbuske. I virkeligheden ville han nok hellere have været gartner end landmand.

Christen Mathiasens flotte sangstemme var kendt i området, og han var med til at indsynge nogle af De stærke Jyders salmer på bånd til erindring for eftertiden. 
Han var også glad for et parti skak, hvilket passede far godt, for så havde han en at spille med engang imellem.
Søndag eftermiddag samledes familie eller venner ofte ved Christen og Mariane.

Bagerst: Christen Mathiasen, Mariane (døbt Rishede) og Martin Christensen – morbror til Eigil Riishede og lærer i Svankær på Thy. Forrest: Lis, Olga Christensen – Eigils moster, og Anna med Eigil RiishedeNår min mor fortalte om Mariane - Christens kone og min fars moster - var det tydeligt, at hun havde svært ved at indordne sig under Marianes måde at gøre tingene på. Mariane havde passet hvilehjemmet fra det overgik fra fattiggård til alderdomshjem og dermed også under krigen. Hun var vant til at spare – både på hjemmet og på gården. Mor, der havde en sygeplejerskeuddannelse og allerede selv havde styret en husholdning i mange år, ville gøre det på sin måde.
Mor syntes Mariane var for mådeholdende, bl.a. fordi hun ikke mente, de ældre skulle have kage til hverdag, og fordi hun syntes at brødet godt kunne være flere dage gammelt. Der blev sparet på kødet til karlene, og til høst fik de papegøjespyt til dessert8. Kitlerne blev vasket for sjældent, fordi de ikke skulle slides op for hurtigt. 

Mariane havde i familien ry for at være lige så skrap som sin søster, min farmor Birgitte Riishede Hansen, var blid. Måske skyldtes det en svær omstilling fra småfolkskår til gårdmandskone med flere folk under sig. Mor syntes, hun blev set ned på, fordi hun kom fra en fattig familie, selv om Mariane også selv kom fra en fattig familie (Riishede i Klovborg). 
Ole og Bertha Riishede, RårupMen Marianne havde også en rar og hjælpsom side, f.eks. tog hun sig meget af sin søster Benedikte Johannes børn, under Benediktes sygdom og død i 1915. Selv mens Christen var 1½ år ved sikringsstyrelsen under første verdenskrig, mens de endnu boede på Sofienlund, hjalp Mariane med at passe Benediktes børn. Samtidig blev Christen og Marianes landbrug på Sofienlund passet af Benediktes, Marianes og min farmors bror, Ole Riishede. Han var skomager i Rårup.
Marianes brev til BenedikteBenediktes søn, Hans9, husker sin mor som værende meget svagelig. Benedikte var aldrig fysisk stærk, til gengæld kunne hun sy, og tog i sin ungdom rundt på gårdene og hjalp med at sy. 
10 dage før Benediktes død sendte Mariane et postkort til hende, hvor hun undskyldte, at hun ikke kunne tage imod Benediktes datter, Sofie, som havde mæslinger, og at det ikke var let at få sendt Sofies tøj hjem. Hun undskylder også, at sønnen Hans er kommet tilbage til Benedikte, uden Mariane har nået at gøre hans tøj i stand på grund af travlhed. Hans er på dette tidspunkt 12 år gammel, Sofie 9 år.
Hans har åbenbart været hos Mariane og Christen, mens Sofie havde mæslinger. 
Efter Benediktes død kom børnene i pleje rundt omkring ved familien, undtagen Hans, der var ældst, han kom ud at tjene, og Søren på 8, som faderen Johannes Hansen beholdt hjemme, fordi han kunne hjælpe med at løbe ærinder for ham i købmandsforretningen på Kragelund Fælled. 
Datteren Sofie Hansen kom i pleje hos Christen og Mariane, hvilket hun var meget ked af.

Christen Olesen, Rårup

Christen og Marianes børnebørn var ofte på korte ferier hos dem, og barnebarnet Bent husker en opmærksom mormor, der holdt hånden over de svage. Han husker også en mormor, der kunne finde på at løbe efter ham med en tøffel i hånden, fordi han løb rundt og larmede og holdt de mindre fætre og kusiner vågne. Hun kunne selvfølgelig ikke fange ham, og til sidst måtte hun grinende stoppe op.
Eigil Riishede, der var Marianes gudbarn, har gode minder om både Christen og hans faster Mariane, hvor han ofte var på besøg sammen med sin far Ole Riishede. Eigil husker Mariane som meget gæstfri.

Mariane var både en meget bestemt dame og en meget alvorsfuld dame. Fornøjelser var der ikke mange af, og det var syndigt både at gå til dans og drikke øl og spiritus. Dog var der en snapseflaske i skabet, og det kunne ske, at den kom frem, og der blev skænket en enkelt snaps, hvis der var fødselsdagsgilde i huset.
Måske syntes Christen Mathiasen, at det var rart engang imellem at komme lidt hjemmefra. I hvert fald fortælles det, at Christen Mathiasen og Christen Olesen10 2 gange om året tog bussen til Horsens for at betale kreditforeningen. Hver gang spiste de en bøf på Jørgensens Hotel, måske fik de endda en øl til.  Denne lille fornøjelse havde de nær mistet, da svigersønnen Peder i Marianes påhør kom til at spørge til, hvad det var for noget med den tur til Horsens, kreditforeningen kunne jo betales på et indbetalingskort.
Som 71-årig blev Mariane indlagt på sygehuset med galdesten. Lægen måtte fortælle familien, at han intet kunne gøre, for hun ville ikke lade sig operere. Hun mente, det var Guds vilje, at hun skulle dø. 
Mariane Christensen døde den 11. januar 1959 på Hornsyld Sygehus. Christen skrev i sin ”Dødebog” : 
Vor kære lille Mor døde den 11. Januar (Søndag) Kl 2 Ef På Hornsyld Sygehus.
Begravet Torsdag den 15. Januar 1959.
Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommen Løbet og bevaret Troen. 2.Timotheus 4 k 7 v

Samme år solgte Christen Mathiasen Christensen Højgaard, og året efter rejste han til Jels, hvor han boede hos datteren Anna og svigersønnen Peder Klogborg på Haraldsholm fra 1960 til 1970.  Derefter rejste han tilbage til Rårup og flyttede ind på Rårup alderdomshjem, hvor han døde i 1977.

Karlene på Højgaard   

Elsebeth med karlene Holger og Ejvind på Højgaard i RårupKarlene boede i gavlen af staldbygningen i det sydlige hjørne.
Forkarlen Johannes var en god ven af mine forældre, de købte bl.a. en motorcykel sammen. Elsebeth fik lov til at sidde alene bag på motorcyklen på en kort tur ned omkring Aastrup, og kunne stadig som voksen huske suset, da turen gik ned ad den lille bakke til byen.
Én af karlene samlede på tændstikæsker, og satte bundene sammen til flotte ”hjul”.
Én tredje af karlene var en yngre stor dreng, han hed Georg, han kedede sig nu og da med de voksne, og var ikke altid med i det de lavede, så gav han sig i stedet til at lege med Elsebeth.

Mariane og Christens døtre: Anna og Elisabet (Lis)

Lis (Elisabet Serafine) (1912 - 1995) var den ældste datter. 
Lis gik i skole i De stærke Jyders skole i Rårup hos Jens Kusk, blev uddannet lærer og gift med Peter Haurballe, der ikke kom fra Rårup-området eller De stærke Jyders Anna og Lis (Elisabet) Christensenkreds. Peter var uddannet indenfor landbruget på gården Strårup ved Kolding, han havde store planer og blev i familien kaldt ”entreprenøren”. Det var meningen, at Peter og Lis skulle overtage Højgaard, men da han ikke klarede sig så godt økonomisk, og derfor ikke kunne optage noget lån, måtte de nøjes med at være forpagtere, medens Christen blev ved med at eje gården.
Det viste sig, at Peter og Christen havde hver deres forventninger til, hvordan gården skulle drives, og på et tidspunkt opgav Peter Haurballe at leve op til Christens forventninger, han forsvandt ud af landet i 20 år. I al den tid arbejdede han som chauffør i Mellemeuropa. I alle disse år forsørgede Lis børnene og sig selv med sin lærerløn.
Lis opgav ikke helt kontakten med ham i de år, skilsmisse var heller ikke noget, der var normalt dengang, og da han endelig vendte tilbage, tog Lis imod ham igen. Hun var nok aldrig holdt op at elske ham. De kom til at bo i Tvile ved Holsted i Vestjylland. 

Anna Mathilde Klogborg og Elisabet Serafine HaurballeAnna Mathilde (1914 – 2003) var den yngste datter. Hun ønskede sig højt at blive guldsmed, hvilket hun ville have været dygtig til, men det fik hun ikke lov til. I stedet blev hun hjemme, til hun blev gift med Peder Klogborg. Peder kom ikke fra specielt store kår, men fik alligevel virkeliggjort sine visioner. 
Deres første landbrug hjalp Christen Mathiasen dem til. Det var Frisenlund i Stourup. Senere investerede han sammen med en ven i godset Lykkemose på Fyn. Det blev senere solgt til en meget rig amerikaner, der bød en rigtig god pris. Pengene brugte han til udbetalingen på Haraldsholm, et gods i Jels. Familiehistorien siger, at ejendommen var meget dårligt vedligeholdt og at dyrene var i så dårlig stand, at Peder tog sit gevær og skød dem alle for panden. 
Anna gav sig senere til at male porcelæn, og blev en anerkendt kunstner og underviser. 
Haraldsholm blev overtaget af sønnerne Peter og Torben. 
Klogborgfamilien flyttede fra Haraldsholm i 2007.

Familierne fra Ikjærgård og Højgård ved stranden

1  Christen Mathiasen Christensen findes som M6E i slægtsbogen Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt. Et bidrag til ”De stærke Jyder”s historie
Ane Mikkelsdatter M6 i slægtsbogen 1851-1929 og Mathias Peder Christensen.
 1835-1895
Mikkel Mathiasen Christensen Ikjær M6A i slægtsbogen. 1873-1946 
Else Hansdatter Mikkelsen. M4A  i slægtsbogen. 1870-1937
5. 
Åstrupvej 3
Mary og Svend Riishede Hansen F7BIII  i slægtsbogen. Mary 1919-2010, Svend 1915-2002
7. Knud Bille Ikjær. M4AIIa i slægtsbogen. 1928-2010
8. Et restprodukt, når der blev lavet saft
F2EI Hans Rishede-Hansen og
F2EIII Sofie Hansen var søn og datter af Johannes Hansen og Benedikte Johanne Sørensen Rishede
10. Christen Olesen findes som M2BVII i slægtsbogen 1895-1970. Sognerådsformand i Rårup. 

Se billedet med en tegning af hele Højgård nederst på dette link: Højgaard. Rårup Hvilehjem (hvis du trykker på billedet bliver det større og tydeligere)


Læs videre her: 

© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst. Du kan finde min kontaktadressse på dette link: Hjem

 

Ane Mikkelsdatter. 1851 Korning - 1929 Kragelund Mark
Mathias Peder Christensen. 1835 Florodegård Båstrup - 1895 Kragelund Mark
Skudsmålsbog. Mariane Sofie Katrine Sørensen Riishede
Christen Mathiasens skudsmålsbog
Anna Mathilde Christensen og Elisabet Serafine Christensen
Gravsten. Mariane og Christen M. Christensen