De stærke Jyder

Hvem var De stærke Jyder?

De stærke Jyder var den første folkelige vækkelsesbevægelse i Danmark.
De Stærke Jyder fik en stor betydning i Danmarkshistorien, selv om de ikke var mange i antal og heller ikke var særligt missionerende. De spredte sig geografisk kun over området omkring Horsens og Vejle.

Alligevel stod de op imod den enevældige konge og kirke, og de lod sig ikke knægte trods bøder, fængselsstraf og langvarige retssager.
De opnåede dermed - som de første i Danmark - at få religionsfrihed endnu før Danmarks Riges Grundlov blev skrevet.

På denne hjemmeside fortæller jeg om mange af de kampe, De stærke Jyder kæmpede - og om mange af de personer, der havde stor betydning for bevægelsen.
Jeg interessere mig mere for tidsperioden og den historiske baggrund for bevægelsen end for teologien.

De stærke Jyder. De stærke Jyder i Horsens-Vejle områdetHvor boede De stærke Jyder?

Alle de vigtigste byer og landsbyer er indtegnet på dette kort, som Hans Borup Jakobsen venligst har tilladt mig at bruge. Kortet er fra hans bog: De stærke Jyder. Jeg har dog tilføjet et par ekstra landsbyer til kortet - Klovborg i nord og Bølling i syd, da de mangler i "min" historie om De stærke Jyder.

Selv har jeg haft familie knyttet til De stærke Jyder i stort set alle landsbyer indtegnet på kortet, og en del af denne hjemmeside handler om De stærke Jyder i min egen slægts historie i Rårup, Øster Snede, Korning, Klovborg, Løsning, Hedensted, Bølling, Jelling mm. (tryk på et bynavn og find artikel/artikler fra denne by).

Nogle facts om De Stærke Jyder

De stærke Jyders Mindestue i Gammel Sole, Hedensted

De stærke Jyder: 

  • var den første folkelige vækkelsesbevægelse i Danmark
  • var de første lægfolk i Danmark, der trodsede den gejstlige øvrighed
  • var de første i Danmark, der fik religionsfrihed (1839), resten af Danmark måtte vente til Danmarks Riges Grundlov i 1849. 
  • var de første i Danmark, der oprettede privatskoler/friskoler. Mange steder kan man læse, at Kresten Kold var med til at oprette den første friskole i Danmark i 1852, men De stærke Jyder havde allerede oprettet deres første privatskole i 1839
  • oprettede deres egne privatskoler og egne søndagslukkede mejerier, men trods uenighederne med kirken og de rationalistiske præster forblev de næsten alle i folkekirken og havde en tæt tilknytning til den.

Og på den måde blev historien om de stærke jyder modsætningsfyldt, for de var både en slags foregangsmennesker og nytænkere, selv om man med lige så stor ret kan kalde dem de mindre flatterende ord: gammeldags, bagstræberiske og nogle gange - men langtfra altid - også intolerante.

De stærke Jyder kaldtes også: 

  • De opvakte, de vakte, Gammel-Lutheranerne eller De Gammelstærke.
    Navnet "De stærke Jyder" skulle efter sigende først være brugt af lægprædikant Peter Larsen Skræppenborg

Hvorfor opstod vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder?

Vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder opstod i oplysningstiden (rationalismen) sidst i 1700-tallet i området mellem Horsens og Vejle. Bevægelsen bestod af ganske almindelige mennesker uden teologisk baggrund. De havde indtil da nærmest levet i anonymitet - de fleste som fæstebønder, husmænd og håndværkere, men nu nu stod de frem, for at kæmpe for det de troede på imod både enevælde og kirke. 
 
Vækkelsen var en modreaktion på de store ændringer, der samtidig skete ude i den store verden under den franske revolution, og herhjemme i Danmark under Struensees voldsomme reformivrighed, som befolkningen havde svært ved at følge med i. Bl.a. blev skole- og kirkereformer sat i gang, men landbefolkningen var ikke vant til, at der kom noget godt ovenfra. De værnede, om det de havde - både materielt og åndeligt - og så med stor skepsis på alt det nye. 
Selv om flere af reformerne faktisk var til landbefolkningens fordel, reagerede den flere steder i landet voldsomt på oplysningstidens anderledes lette kristendomssyn, hvor de opponerede mod, at præsten hellere prædikede om syndsforladelse, pligter og dyder, og hvordan de skulle så og høste markerne, end han prædikede om djævelen, synd, inderlig tro, salighed og at mennesket alene frelstes ved Guds nåde. Alt det som De stærke jyder opfattede som Luthers sande lære.

Salmebogskrige og lærebogsstriden - de største kampe

Pontoppidans Forklaring. Sandhed til Gudfrygtighed

Det var især kampen for at bevare de gamle lærebøger, der kendetegnede De stærke Jyder.
Især omkring Pontoppidans Forklaring og Kingos Salmebog, opstod der en langvarig strid mod myndighederne. For De stærke Jyder repræsenterede disse 2 bøger "den sande lære"

At De stærke Jyder forblev i folkekirken og var tæt knyttede til den, men samtidig var meget uenige med de rationalistiske præster, betød, at det mange steder blev til en voldsom kamp mellem præst og menighed. De stærke Jyder trodsede på mange måder præsterne i både handling og med skældsord. De holdt stædigt deres børn hjemme fra konfirmationsforberedelsen, hvis børnene ikke kunne blive konfirmeret efter de "rette lærebøger" og sang efter en anden salmebog end præsten og degnen til gudstjenesterne.
Min egen 3xtipoldefar Hans Nielsen Smed i Korning og den rationalistiske præst, pastor Kjær i Korning, var nogle af de mest markante eksempler på, hvor voldsom kampen kunne være, når uenigheden og temperamentet var størst. Deres strid endte med, at Hans Nielsen Smed måtte afsone 1 år i tugthuset i Viborg. 

Pontoppidans Forklaring (Sandhed til Gudfrygtighed fra 1737) var biskop Erik Pontoppidan pietistiske kristendomsforklaring til Luthers katekismus. Den blev især brugt til konfirmationsforberedelse og på forreste side stod der de løfterige ord: "indeholdende alt det, som den, der vil blive salig, har behov for at vide og gøre".
Da den rationalistiske tankegang vandt frem, blev Pontoppidans Forklaring imidlertid anset for at være både for svær og for tung, og derfor indførtes den københavnske biskop N. E. Balles nye lærebog fra 1791, som De stærke Jyder mente var "falsk lære". De ville ikke lade deres børn konfirmere efter Balles lærebog.

Kingos Salmebog. Den forordnede Kirke-Psalme-Bog. Løsning 1930Kingos Salmebog ( Den forordnede Ny Kirke-Psalme-Bog) havde været anvendt i skoler og kirker siden 1699, men i 1798 udkom Evangelisk Kristelig Salmebog, som var under stærk indflydelse af rationalismen, og da mange præster også var det, begyndte de at bruge den nye salmebog. Derfor gjorde menighederne nogle steder modstand ved at møde op med Kingos salmebog og synge efter den. Sangdysten faldt ofte ud til De stærke Jyders fordel, bl.a. fordi Kingos salmer var længere end salmerne i Evangelisk Kristelig Salmebog.
Rokkedrejer Jens Andersen fra Peder Laursens menighed i Rårup fortalte om salmebogskrigen i Nebsager Kirke, hvor han og Claus Pedersen var til gudstjeneste i 1802 og førte an i en sangkrig for at forhindre indførslen af den nye salmebog: „A kun rov å Claus kund syng, men så kom der syv læs dævl og syv læs degne, men vi sang lige rask; da Claus gik op til alteret, sang a jen, og da a gik til alters, sang Claus; men vi stod os”.

Ved denne ihærdige kamp - der især stod på i de første 40 år af 1800-tallet - endte De stærke Jyder med at være de første i Danmark der opnåede frihed til selv at bestemme, hvad de ville tro på, og hvad deres børn skulle lære i skolerne – en frihed der senere blev indført for resten af landet med Grundloven i 1849. 

Artikler om nogle af de mest kendte stærke Jyder

Her kan du læse om Hans Nielsen Smed, Korning (link)
Her kan du læse om Johanne Marie Jensdatter i Glattrup (link)

De stærke Jyders Privatskoler

I 1839 gav myndighederne op over for De stærke Jyders ihærdige kamp for at få lov at bruge de gamle lærebøger og Kong Frederik den 6. sendte en delegation af De stærke Jyder hjem med følgende ord: ”Gå da hjem kære børn og undervis jeres børn efter de bøger, I finder ret.” Samme år blev den første af vækkelsesbevægelsen De stærke Jyders privatskoler oprettet i Glattrup i Rårup sogn og allerede i løbet af 1840'erne kom 8 andre i brug. Det var i Kragelund, Sindbjerglund, Korning, Remmerslund, Gammel Sole, Vindelev, Bølling og Glattrup Mark. Myndighederne havde erkendt, at de ikke kunne tvinge De stærke Jyder fra deres overbevisninger, og havde derfor tilladt dem selv at sørge for deres børns religionsundervisning efter de gamle bøger. Senere blev der også oprettet skoler i Lundum, på Kragelund Fælled, i Løsning og i Bøgballe. 
Det var fortrinsvis ikke-seminarieuddannede undervisere fra De stærke Jyders egen kreds, der stod for undervisningen.
I undervisningen skulle man naturligvis først og fremmest bruge de ovenfor nævnte lærebøger. Børnene havde ikke brug for at lære historie og geografi - og da slet ikke gymnastik. Den vigtigste livslærdom for dem var, at vejen til frelsen kun kunne opnås gennem Guds nåde. Alt andet man havde brug for i livet, kunne man tidsnok lære, når det var nødvendigt. Det kan illustreres med udsagn fra stærke Jyder som: ”Det er vigtigere at lære vejen til Himlen end vejen til Horsens”, "Børnene kan lære af naturen og den daglige erfaring, man behøver ikke at lønne en lærer, for at undervise dem i hvad kulør rotter og mus har, eller hvordan en bondes pløjejern skal være", "Gymnastik kan drengene tidligt nok få lært, når de skal springe soldat, og for pigerne sømmer det sig slet ikke". 

Omkring starten af 1900-tallet blev økonomien omkring De stærke Jyders privatskoler mere og mere anstrengt. Samtidig var der flere og flere indberetninger og klager omkring dårlig undervisning og undervisningsmateriale. Det blev  mere og mere vanskeligt at skaffe og beholde kvalificerede lærere, som samtidig kunne og ville nøjes med at undervise efter de lærebøger, som de Stærke Jyder mente repræsenterede Luthers sande lære. Tilslutningen og opbakningen i forældrekredsen begyndte også at ændres og aftage. 

De stærke Jyder havde undgået at søge om statsstøtte så længe som muligt, så de selv kunne bestemme fag, lærebøger og lærere, men omkring 1812 søgte den første af skolerne om statsstøtte. Det var Rimmerslund Privatskole i Hedensted. Da først Rimmerslund havde søgt om statstilskud, fulgte de andre skoler efter. Gammelsole i Øster Snede sogn dog først i 1937 og Løsning i 1949. 
Nu om dage eksisterer kun én af De stærke Jyders 13 Privatskoler, nemlig den i Bøgballe. Først lukkede Bølling (formodentlig1851), dernæst Vindelev i 1867, Glattrup i 1875, Sindbjerglund i 1902, Lundum 1917, Ikjær-Glattrup 1927, Korning 1942, Rimmerslund 1945, Kragelund Fælled 1948, Kragelund 1961, Gl. Sole i 1965 og senest Løsning i 1968

Eksempler på vigtige begivenheder i De stærke Jyders historie
  • Læs om lærebogsstriden i Øster Snede i artiklen: Fattiglemmer i Gl Sole fattighus. Læs under afsnittet: Sidsel og Hans Bødker flytter fra Jelling til Gammel Sole Mark i Øster Snede sogn
  • Læs om oprettelsen af De stærke Jyders skoler, her som eksempel: Rimmerslund Privatskole i Hedensted
  • Læs om den fynske vækkelsesbevægelse, Peter Larsen Skræppenborg og forbindelser til De stærke Jyder i artiklen: Nørrebusk. Find afsnittet: Maren Hansdatter - fra den fynske vækkelse til De stærke Jyder
  • Forbindelserne mellem De stærke Jyder i Gesager i Hedensted sogn og Bølling i Egtved sogn: Kierstine Nielsdatters Brudefærd 
De stærke Jyder i det tyvende århundrede

De stærke Jyder overlevede op i det tyvende århundrede. Der blev sunget i Kingos Salmebog i flere af kirkerne i området - i Løsning, Korning og Øster Snede helt til omkring 1950. Privatskolerne fungerede lige så længe, enkelte endnu længere og en enkelt af vækkelsens privatskoler - nemlig den i Bøgballe i Øster Snede sogn - fungerer endnu, selv om man næppe længere kan kalde den en "rigtig" gammelstærk privatskole.
Selv om bevægelsen ikke findes længere, bebos området stadig af deres efterkommere, der stadig fylder kirkerne hver søndag i en sådan grad, at det må gøre de fleste andre kirker rundt i landet misundelige - og lidt af det gammelstærke hænger stadig ved. F.eks. er det ikke mange år siden min nu afdøde onkel slagter Ejvind Olesen i Hedensted mødte den nye præst i gang med at sætte kartofler i sin have på en søndag, Ejvind sagde med sin sædvanlige lune, der dog samtidig var alvorlig ment: "Tror du godt, der kan blive kartofler ud af dem, når du sætter dem på en søndag?"

Therkel Hansen i Øster Snede viser mig oldefar og Christines gravsted på Øster Snede kirkegård

Min families tilknytning til De stærke Jyder

Alle mine forfædre i tidsrummet ca. 1800 - ca. 1920 tilhørte vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder. Mange af dem var blandt bevægelsens allermest aktive både i tale og handling – andre viste mest deres tilknytning til bevægelsen i deres daglige levevis. Flere flyttede ligefrem sogn, opgav endda at være gårdmænd for at leve som husmænd blandt deres trosfæller. Jeg vil fortælle nogle af mine forfædres historier på denne hjemmeside.
Mine egne forældre voksede op blandt de stærke jyder i Løsning mellem Horsens og Vejle. De gik i De stærke jyders privatskole i Løsning, som deres forfædre havde gjort det i flere generationer.
Selv boede jeg mit første leveår på Højgård i Rårup. I Rårup havde nogle af de første i bevægelsen kæmpet de største kampe for De stærke Jyder. Dem har jeg skrevet lidt om her: Johanne Marie Jensdatters omvendelse. Johanne Marie Jensdatter var min tiptipoldefar Søren Olesens første kone.  
Som nævnt  var min 3 x tipoldefar Hans Nielsen Smed i Korning nok den mest kendte af De stærke Jyder. På dette link kan du læse om Hans Nielsen Smed  og her kan du finde et Navneregister til Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt . Her kan du læse om min oldemor Susanne Sørensdatter, som var Hans Nielsen Smeds oldebarn: Niels Hansen og Susanne Sørensdatter

Kingos Salmebog. De stærke JyderSå langt tilbage jeg kan huske, har jeg været fascineret af historierne om disse mærkelige stærke Jyder, som blev fortalt mange gange af mine forældre. Jeg tvivler dog på, om jeg ville have bevaret fascinationen, hvis jeg havde levet mellem dem, for som det gerne går med vækkelser og sekte, så overlever de sig selv, hvorefter medlemmerne ender med at blive stillestående, "nok i sig selv", indgifte og intolerante - eller forsvinde over i en anden udvikling, hvor de kan nøjes med tage det bedste af deres arv med sig. For de stærke Jyder gjaldt det, at mange af dem gik over til Indre Mission, enkelte blev grundtvigianere og nogle af efterkommerne reagerede selvfølgelig også voldsomt mod "al den religion".

Jeg har været heldig at kende/have kendt flere af de stærke jyders efterkommere, hvor de fleste har/havde bevaret en dyb respekt for deres forfædre, deres kamp og historie, og som har delt deres erindringer, breve, billeder mm. med mig. 
 
Tak for hjælp til fortællingen om De stærke Jyder i min familie til mine forældre Mary og Svend Rishede i Aulum, Eigil Riishede i Hornsyld, Harry Terkelsen i Skodsborg, Mathias Hansen i Århus, Anna Christensen i Øster Snede, Jenny Hansen i Korning, Erna Irene Christensen i Løsning, Hanne Lind Og Torben Klogborg i Jels, Bent Haurballe i Herning, Therkel Johansen i Korning, Knud Ikjær i Rårup, Marinus Sørensen i Rønde, Henry Knudsen Sørensen, Juelsminde og flere af mine forældres og egne fætre og kusiner og mange flere. 
Men især tak til Therkel Hansen i Øster Snede og Johannes E. Stidsen i Odense hvis tålmodighed, store viden og hjælpsomhed i mange år hjalp mig et meget langt stykke hen ad vejen.

Skriftlige kilder til De stærke Jyder:
Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt. Et bidrag til ”De stærke Jyder”s historie
Bjerre Herreds Bogen 1 (et afsnit om De stærke Jyder i Rårup skrevet af Hegnsvad)
Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. Årh. V bind. De ældre jyske vækkelser. De stærke Jyder af Herluf Hegnsvad
Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. Årh. V bind. De senere jyske vækkelser
Hans Borup Jakobsen: De stærke Jyder
Therkel Hansen: Øster Snede sogn - De stærke Jyders sogn

Samt mange flere, der er nævnt under de enkelte artikler på hjemmesiden - Dog kan jeg ikke anbefale denne bog, som er fyldt med fejl: Nordisk Slægtsforskning: Slægten Hans Nielsen Smed. En slægt af De stærke jyder fra Korning Sogn.

Online kilder:
Henning Dalsgård Knudsen. De stærke Jyder

© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem