Elisabeth Serafine Scheuer. Vissenbjerg og Thyregod

Elisabeth Serafine Scheuer - Vissenbjerg og ThyregodHer kan du læse historien om Elisabeth Serafine Scheuers opvækst og slægt. Om hendes forældre, søskende og livsforløb fra hun blev født i Thyregod sogn, til hun blev gift i samme sogn med min oldefar Søren Rasmussen fra Rishedegaard i Klovborg. Læs om deres fælles liv sammen her: Rishede (Link)

Jeg har desuden lavet et anetræ, så du bedre kan følge med i hendes familiehistorie. Der kan du læse mere om anerne på slægtsgården Risagergaard i Vester sogn og forbindelsen til Scheuer familierne på Vissenbjerg Kro, Vissenbjerg Mølle og Bomhuset i Vissenbjerg. Anetræet kan findes på dette link: Anetræ for Elisabeth Serafine Scheuer

Elisabeth Serafine Scheuer var min oldemor (min farmors mor), og har du tilføjelser/rettelser/kommentarer til min historie, kan du finde min kontaktadresse på dette link: Forside


Elisabeth Serafine Scheuer eller Elisabeth Serafine Schjoer

Født 9. november 1856 i Thyregodlund i Thyregod sogn, Vejle Amt. Død 6. december 1909 i Klovborg, Skanderborg Amt  

Elisabeth Serafine fik det forkerte navn ved sin dåb. Hun blev døbt Elisabeth Serafine Schjoer, men skulle være døbt Elisabeth Serafine Scheuer, og det var da også dette sidste navn, hun brugte senere i livet.

Hvordan kan jeg være sikker på, at det er en fejl? Jo, hendes far hed Jørgen Johansen Scheuer (21. januar 1837 Vissenbjerg - den 14. marts 1904 Odense), hendes farfar Johan Hendrich Hansen Scheuer (4. nov. 1806 Vissenbjerg - 22. juli 1865 Vissenbjerg), hendes oldefar Hans Christian Scheuer (Ca. 1785 Odense? - Død 29. dec. 1849 Veflinge) og hendes tipoldefar Hendrich Scheuer (? - dec. 1799 Odense).

Hvordan opstod denne fejl? Dels var præsterne ikke så nøjeregnende omkring stavemåden i kirkebogen på det tidspunkt, men specielt i dette tilfælde skyldtes det også, at Elisabeth Serafines mor Birgithe Marie Jensdatter var ugift. Fordi hun var ugift, var hun taget hjem til sine forældres sogn for at føde og døbe sit barn. I Thyregod sogn var navnet Scheuer ikke kendt, og barnets far har formodentlig ikke været med til dåben.

Den lille nyfødtes mor Birgithe Marie Jensdatter og far Jørgen Johansen Scheuer havde mødt hinanden på herregården Brandberg i Kollerup sogn, Vejle Amt. Her tjente de begge - han som kusk, hun som tjenestepige. Det var herfra Birgithe Marie Jensdatter ankom til Thyregodlund, 3 uger før hun skulle føde. Her på Brandberg havde begge forældre tjent gennem en længere periode, mindst siden der næsten 2 år tidligere havde været folketælling den 1. februar 1855.

27½ år efter sin egen fødsel kom Birgithe Marie Jensdatter nu tilbage til sine forældre, Ane Nisdatter og Jens Christensen Risager i Thyregodlund i Thyregod sogn for at føde sin datter, Elisabeth Serafine. Selv var hun ganske vist født i Vester sogn, som var et annekssogn til Thyregod sogn, men hun var vokset op i Thyregodlund, som lå i Thyregod sogn, og her boede hendes forældre stadig.  

Thyregodlund bestod af nogle få gårde og huse, deriblandt sognets præstegård, hvortil N.F.S. Grundtvig var ankommet som 9-årig i 1792. Han boede hos sognepræst Laurids Feld til efter sin konfirmation.
Nu hed sognepræsten Janus Køster. Han havde konfirmeret Birgithe Marie Jensdatter i 1843, og givet hende karaktererne god i kundskab og meget god i opførsel, og hos ham og hans kone Franzine Sophie Vilhelmine Louise født Løwe, havde hun tjent 6 år før Elisabeth Serafines fødsel.
Nu skulle præsten så også døbe Elisabeth Serafine. 

Elisabeth Serafine blev født den 9. november 1856 i Thyregodlund, Thyregod sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. Hun blev hjemmedøbt den 30. november og fremstillet i kirken den 26. december 1856, 2. juledag. Præsten noterede i kirkebogen, at "udlagt Barnefader var Ungkarl og Kudsk paa Brandberg, Kollerup Sogn, Jørgen Johansen Schjør”. I rubrikken bemærkninger: ”Anmeldt fra Kollerup Sogn i brev til Sognepræsten af 27. december 1856." Faddere ved dåben var: Husmand Anders Jensen og Hustru af Egsgaard Mark (Thyregod Sogn), Gaardmand Jens Iversen og Hustru, Thyregodlund, Husmand Anders Frederiksen, ibidem (= sammesteds).
Præsten var så venlig ikke at skrive i kirkebogen at barnet var ”uægte”, hvilket mange præster ellers gjorde, når forældrene ikke var gift. Det havde præsten f.eks. skrevet i kirkebogen da Elisabeth Serafines farfar, Johan Hendrich Hansen Scheuer, blev døbt i Vissenbjerg på Fyn.

På trods af at Birgithe Marie Jensdatter ikke var gift med barnets far ved dåben, blev Elisabeth Serafine alligevel opkaldt efter sin farmor (Elisabeth eller) Elise Seraphine Jørgensdatter. Farmoren var død 7 år tidligere i Vissenbjerg sogn, Odense amt. Hun var kun 33 år gammel, da hun døde fra 4 små børn og ægtemanden Johan Hendrich Hansen Scheuer.

Efter dåben blev Birgithe Marie Jensdatter hjemme i Thyregodlund et halvt års tid, men den 1. maj 1857 tog hun tilbage til Brandberg herregård, hvor Jørgen Johansen Scheuer stadig arbejdede som kusk. Hun blev der indtil november, og tog så tilbage til Thyregodlund igen, for at opholde sig der vinteren over.
Det er derfor sandsynligt, at hun har ladet Elisabeth Serafine blive hos bedsteforældrene, mens hun selv har været ude at tjene.   

Jørgen Johansen Scheuer var 8 år yngre end Birgithe Marie Jensdatter. Da Elisabeth Serafine blev døbt, var han 19 år gammel, hun var 27 år. Han var endnu ikke myndig, mænd skulle være mindst 20 år for at gifte sig dengang.

Selv om Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer ikke var gift, da Elisabeth Serafine kom til verden, så blev de det et par år senere. 
Foreløbig blev Jørgen Johansen Scheuer ved med at arbejde som kusk på Brandberg, mens Birgithe Marie Jensdatter tog plads forskellige steder de næste par år. Udover det halvår efter fødslen, hvor hun tog tilbage til Brandberg, var hun i 1858 i Sønder Nærå på Fyn (hvor de senere kom til at bo) og i 1859 i Vejle, hvor hun arbejdede hos Morten Birchoff.
Her hos Morten Birchoff arbejdede hun, da de endelig blev gift i Vejle den 18. marts 1859 - 2½ år efter at deres datter var kommet til verden. I kirkebogen stod der: "Den 18. marts 1859 blev pigen Birgithe Marie Jensdatter på 29 tjenende Morten Birchoff i Vejle og ungkarl Jørgen Johansen Scheuer på 21, tjenende på Brandtberg gift i Vejle. Forloverne var Rasmus Hansen på Brandtberg Mark og Laurs Andersen, daglejer i Vejle".
Nu var Jørgen Johansen Scheuer jo også blevet gammel nok til at gifte sig.

De blev gift i en periode i Danmarkshistorien, hvor der var stor fattigdom i Danmark. Befolkningstilvæksten var steget voldsomt i 1800’tallet, og da industrialiseringen knap var begyndt og heller ikke den store emigration til Amerika, var tilstrømningen til fattigvæsnet stor.
Jørgen Johansen Scheuer måtte tage det arbejde, han kunne få. Jeg har ikke set tegn på, at han og familien modtog nogen fattighjælp, men derfor kan de godt have gjort det alligevel. De har dog nærmere fået den hjælp fra familien, de kunne få, ligesom de flyttede meget rundt, alt efter hvor Jørgen Johansen Scheuer kunne finde arbejde.

Efter brylluppet flyttede Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer med datteren Elisabeth Serafine til Fyn. I FT 1860 (folketællingen 1860) boede Birgithe Marie og Elisabeth Serafine på Birkum mark i Fraugde, Aasum herred, Odense Amt, mens Jørgen Johansen Scheuer i samme folketælling var registreret på Torpegaard Hovedgård i Sønder Næraa - også i Aasum, hvor han arbejdede som kusk. Han havde den samme arbejdsgiver, som han havde haft på Brandberg, for Henrik Christian Otte Berg og hans kone fru Ottilie Anne Kirstine Berg var nu flyttet til Torpegaard Hovedgård. De havde dog kun gården fra 1859 til 1860.

Derefter flyttede ”vores” lille familie nu hjem til Vissenbjerg sogn, hvor Jørgen Johansen Scheuers familie stammede fra, og hvor hans far, Johan Hendrick Hansen Scheuer, endnu boede.
De flyttede endda ind i det samme hus, Steenagerhus, hvor Jørgen Johansen Scheuer selv havde boet under FT 1850 som 13-årig. Det var året efter, at hans mor var død og havde efterladt sin mand, Johan Hendrich Hansen Scheuer, som enkemand med ansvaret for 4 børn:  Jørgen Johansen Scheuer 13 år, Ane Cathrine Scheuer 9 år, Mads Johansen Scheuer 7 år og Christian Johansen Scheuer 5 år. Udover børnene, hvor den 5-årige Christian blev betegnet som "fjolled fra fødslen", måtte Johan Hendrich Hansen Scheuer også forsørge sin mor, den 64-årige enke Ane Madsdatter. Med en daglejerløn, har det bestemt ikke været let. 

Da Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer med datteren Elisabeth Serafine flyttede ind i Steenagerhus, boede hans far der ikke længere. Han boede med sin 3. kone Daline (Caroline Larsdatter) i et hus på Koelbjerg Mark, også i Vissenbjerg sogn. Han var husmand og daglejer, og med et plejebarn på 2 år, fik han lidt ekstra økonomisk hjælp til at klare huslejen og forsørgelsen af familien, som udover Daline, ham selv og plejebarnet bestod af deres egne to små børn, Hans Christian Johansen Scheuer på 8 år og Niels Johansen Scheuer på 5 år.

I Steenagerhus blev Birgithe Marie Jensdatters og Jørgen Johansen Scheuers andet barn født. Det var sønnen Jens Henrik Scheuer, som blev født den 8. sept. 1860, og farfaren var da også én af fadderne til dåben. Jørgen Johansen Scheuer var nu ikke længere kusk – men tjenestekarl.

Birgitte Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer. FynFra Vissenbjerg flyttede Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer og deres nu 2 børn, Elisabeth Serafine og Jens Henrik til Vester Lunde i Lunde sogn, Odense amt.
I 1863 boede de sønnen Mads Christian Scheuers dåb som indsiddere (lejere) i et hus i Ulkendrup, formodentlig i et af 5 huse, som hørte under proprietærgården Ulkendrup. Ulkendrup havde tidligere været avlsgaard under herregården Dallund, men Dallund havde solgt gården til selveje i 1816, hvorefter den blev drevet af forpagtere frem til 1918.
Om Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer flyttede med Henrik Christian Otte Berg, ved jeg ikke, men det kan jo tænkes, siden de flyttede til Lunde sogn og i flere år havde bopæl i et hus i Ulkendrup.
Sønnen Mads Christian Scheuer blev født i et hus i Ulkendrup den 30. april 1863, datteren Ane Marie Scheuer den 13. januar 1866 og sønnen Johan Laurits Scheuer den 27. nov. 1868.

I FT 1870 i begyndelsen af året boede der 2 familier med børn i et hus i Ulkendrup, Lunde sogn. Begge fædre i de to familier var arbejdsmænd. Birgithe Marie Jensen og Jørgen Johansen Scheuer havde følgende børn: Elisabet Serafine Scheuer 13 år, Jens Henrik Scheuer 9 år, Mads Kristian Scheuer 6 år, Ane Marie Scheuer 4 år og Johan Laurits Scheuer 1 år.
Jørgen Olsen og Ane Katrine Henriksen i den anden familie havde både en datter og en datterdatter boende

Elisabeth Serafine blev konfirmeret i Lunde Kirke første søndag efter Mikkelsdag 1870. Dette havde pastor C.N. Smidth i Lunde tilføjet i hendes skudsmålsbog, men først da hun rejste fra sognet i 1873.

Den 28. april 1873 flyttede Jørgen Johansen Scheuer med hustru og 4 børn til Thyregod sogn fra Lunde sogn og boede som indsiddere (lejere) i Thyregodlund. Det var formodentlig hos Birgithe Maries mor, Ane Nisdatter, som var blevet enke året før, da hendes mand, Jens Christensen Risager, døde. Hun døde selv året efter, dog ikke i Thyregodlund, men i Hampen Kro.
At der kun var 4 børn med, da Birgithe Marie Jensen og Jørgen Johansen Scheuer flyttede, skyldtes at Elisabet Serafine først flyttede til Thyregodlund den 1. november samme år. Hun havde nemlig siden 1871 arbejdet hos Niels Hansen i Øster Lunde, og hun rejste selvfølgelig ikke fra sin plads før skiftedag.

Birgitte Marie Jensdatter

Familien blev boende i Thyregodlund de næste mange år, for da sønnen Jens Henrik Scheuer blev konfirmeret i Thyregod kirke den 4. okt. 1874 stod der om forældrene i kirkebogen: "Husmand Jørgen Johansen Scheuer og hustru fru Birgithe Marie Jensdatter i Thyregodlund". Den samme tekst stod om forældrene, da blev Mads Christian Scheuer blev konfirmeret den 8. april 1877.
Det kunne tyde på, at de overtog hendes forældres hus, siden Jørgen Johansen Scheuer nu var blevet husmand i stedet for indsidder.

Juleaftensdag i 1876 blev Elisabeth Serafine Scheuer, datter af husmand Jørgen Johansen Scheuer i Thyregodlund, gift med Søren Rasmussen fra Rishedegaard i Klovborg. Han var tjenende i Nortvig i Nørre Snede sogn. Hendes far og husmand Erik Christensen fra Thyregodlund var forlovere. Derefter flyttede Elisabeth Serafine til Klovborg, hvor hun og Søren Rasmussen fik et lille stykke jord på Rishedegaard Mark. 
På grund af de mange år Elisabeth Serafine havde boet på Fyn, sagde hun ”jeg” i stedet for ”a”, hvilket blev betragtet som en finhed. Hun var før giftermålet en meget rask og livlig ung pige, der holdt af at danse og more sig i det hele taget. Desuden var hun en køn pige, der var proper og pillen med sig selv, hvilket også kom til at præge hendes hjem og børn.

I FT 1880 boede Elisabeth Serafines familie stadig i et hus i Thyregodlund. Jørgen Johansen Scheuer (her stavet Cheur) var nu blevet daglejer i agerbrug. Han var 43 og Birgithe Marie Jensdatter 50. Børnene Ane Marie på 14 og Johan Laurits på 11 boede hjemme. Mads Christian tjente hos købmand Carl Jensen, Svindbæk i Thyregod sogn.

På et tidspunkt herefter flyttede Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer igen til Fyn, måske i første omgang til Lindved (i følge oplysninger i FT 1901). Men i FT 1890 var de flyttet til Fredensgade 21 stuen i Odense købstad. Her kaldtes han Jørgen Johansen Schnor, og han var husfader og arbejdsmand. Birgitte Marie Jensen var i denne folketælling 62 år gammel, og det var han også, hvilket jo slet ikke er korrekt2

I FT1901 var Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer flyttet til Skt. Knudsgade i Odense, han fik alderdomsunderstøttelse, og hun var husmoder.
Arbejdsmand Jørgen Johansen Scheuer døde den 14. marts 1904 i St Knuds sogn i Odense. Det blev oplyst i kirkebogen, at han og Birgithe Marie havde boet St. Knudsgade 31. Jørgen Johansen Scheuer døde som 67-årig (må være 68-årig). Han blev begravet på Assistens kirkegården. Birgithe Marie Jensen overlevede ham. Jeg ved endnu ikke, hvor og hvornår hun døde.

Men tilbage til Elisabeth Serafine. Efter konfirmationen i Lunde i 1870 kom hun ud at tjene.

Den første stilling, hun havde ifølge sin skudsmålsbog, var fra den 1. nov. 1870 til den 1. nov. 1871, hos Mikkel Hansen, han havde gården Taastrupgaard i Taastrup by i Lunde sogn
Fra 1871 til 1873 var hun hos Niels Hansen på gården Østerlund, som også lå i Lunde sogn. Han havde overtaget gården ved i 1851 at gifte sig med enken på gården, Karen Pedersdatter, som var 6 år ældre end ham. Han beholdt gården til 1892, hvor sønnen Hans Nielsen overtog og han blev boende på aftægt. Foto herunder

Østerlund, Øster Lunde, Lunde sogn på Fyn
Gården Østerlund i Øster Lunde, Lunde sogn 1898. Gården som Elisabeth Serafine tjente på 25 år tidligere fra 1871 til 1873. Østerlund var den eneste plads Elisabeth Serafine tjente mere end et år, så hun har sikkert været glad for at tjene der. Men der var forskel på herskab og tjenestefolk, og der er nok ikke megen forskel på opstillingen på dette foto, og hvordan det ville have set ud 25 år tidligere. På dette foto har Niels Hansens søn og svigerdatter Marie og Hans Nielsen overtaget gården. De sidder på bænken sammen med deres 2 døtre, Karen og Anna. Til højre på bænken sidder Niels Hansen, Hans Nielsens far, som Elisabeth Serafine tjente hos. Stående ses de 3 tjenestefolk på gården. (Foto udlånt af Margit Egdal, Glamsbjerg)

I nov. 1873 flyttede Elisabeth Serafine fra Lunde Sogn på Fyn til Thyregodlund i Thyregod Sogn i Vejle Amt.
Fra den 1. nov. 1873 til den 1. nov. 1874 tjente hun hos Christian Andersen i Thyregodlund.
Derefter et halvt år indtil den 1. feb. 1875 hos Christen Jensen Linnet. (formodentlig søn af sognefoged Jens Christensen i Lindet).
C.M.Smidt, der havde skrevet hende ind i Thyregod sogn den 3. nov. 1873, udskrev hende igen den 28. feb. 1875 til Nørre Snede sogn, hvor hun blev tilført af S. H. Christensen, Grættrup d. 6. aug. 1875.
Hun havde dog haft arbejde allerede fra d. 1. marts 1875 til den 1. nov. 1876 hos Karen Marie Jensen, Ingeborg.
Elisabeth Serafine Schjoer (Scheuer)31. okt. 1876 afgik hun fra Nørre Snede sogn til Vester sogn. (Vester sogn, var et annekssogn til Thyregod – men der skulle have stået Thyregod sogn, for det var her hun rejste til for at blive gift med Søren Rasmussen juleaftensdag samme år.
Ingen af dem, Elisabeth Serafine har tjent hos, har skrevet andet, end at hun har tjent der. Kun hos Niels Hansen i Øster Lunde var Elisabeth Serafine mere end 1 år. 

Om Elisabeth Serafines søskende ved jeg i øvrigt kun dette: 
I FT 1901 blev det noteret, at Birgitte Marie havde født 7 børn, men de 2 var døde2. Jeg har ingen oplysninger fundet om de to dødsfald. De 5 levende var formodentlig: Elisabet Serafine Scheuer, Jens Henrik Scheuer, Mads Christian Scheuer, Ane Marie Scheuer og Johan Laurits Scheuer. Om 3 af dem ved jeg lidt mere end allerede skrevet.

  • Om Jens Henrik Scheuer ved jeg, at han blev født den 8. september 1860 og døbt den 4 november i Vissenbjerg kirke.
    Han arbejdede som ungkarl og bryggeriarbejder og blev gift den 18. nov. 1888 med Wilhelmine Mathilde Rasmussen fra Ringsted. De boede forskellige steder på Frederiksberg, bl.a. på 4. sal i baghuset på Emilievej nr. 5. I folketællingerne blev han omtalt som arbejdsmand. De fik mindst 3 børn: Jens Henrik Holger Scheuer født 12. juli 1893 på Frederiksberg. Han blev banearbejder, Albert Johansen Scheuer født 3. sept. 1890, han emigrerede til Utah, USA og Aage Johansen Scheuer født 18. juli 1895, han var forretningsdrivende i København.
    I slægten blev der omtalt en bror til Elisabeth Serafine, som boende på et plejehjem på Frederiksberg omkring 1950. Han skulle have været havnearbejder og havde ikke et sprog, der huede den meget religiøse del af familien. Det må være vel være denne Jens Henrik Scheuer? I så fald må han være flyttet fra sin familie mellem 1925 og 1930, for han boede ikke sammen med dem i FT 1930.
  • Om Mads Christian Scheuer ved jeg, at han blev født i Lunde den 30 april 1863. 
    Han blev konfirmeret i Thyregod kirke den 8. april 1877 med karaktererne mg i kundskab og mg i opførsel. 
    I FT 1880 tjente han som sagt hos købmand Carl Jensen, Svindbæk i Thyregod sogn.
    I FT 1885 var han 21 år og ugift sygepasser på Københavns Amts Syge-, Dåre- og Tvangsarbejdsanstalt, Ryesgade 3.
    Det lykkedes Mads Christian Scheuer at spare sammen af sin løn, så han kunne læse til lærer. Som lærer underviste han på Ryesgade skole.
    Mads blev gift med Ane Cathrine fra Ringe på Fyn. De boede på Blegdamsvej nr. 80 4. sal i København. 
    Ane og Mads fik børnene: Gundhild, Ingrid, Ole og Eigil
  • Om Ane Marie Scheuer ved jeg, at hun i 1889 blev gift med uldhandler Niels Harboe Sørensen fra Sønder Nissum. I FT 1890 boede de Thorsgade, Odense købstad. De havde en søn, Søren Christian Sørensen, der tog navneændring den 9.12.1918 til Søren Christian Harbom.

Birgithe Marie Jensdatter - kaldes senere også Birgitte Marie Jensdatter og Birgitte Marie Jensen

Du kan finde hjælp ved at følge med i Elisabeth Serafine Scheuers anetræ på dette link: Anetræ for Elisabeth Serafine Scheuer – der står flere oplysninger om hver enkelt ane – helt tilbage til hendes 3x tipoldefar Villads Iversen.

Elisabeth Serafines mor Birgithe Marie Jensdatter blev født den 9. marts 1829 Vester sogn i Vester sogn, Thyregods annekssogn. Hun døde efter 1904, men hvor og hvornår ved jeg ikke.
Her havde hendes slægt gennem flere generationer været fæstere og dernæst selvejere af gården Risagergaard i Risager1. Derfor kan man jo sige at Risagergaard var en slægtsgård for Elisabeth Serafines familie, såvel som Rishedegaard i Klovborg var det for Søren Rasmussens familie.

Risagergaard havde tilbage i tiden været en mindre hovedgård med enkelte bøndergårde under sig. I perioder havde der været 2 fæstere på gården, også mens vores slægt var der. Den første fæster fra slægten var Elisabeth Serafines tiptipoldefar, Niels Villadsen.  Han overtog fæstet omkring 1704, dernæst overgik det til hendes tipoldefar Martinus Nielsen, derefter til hendes oldefar Christen Martinussen, som først var fæster på Risager, men dernæst fik skøde på gården i 1792. Samme år omtaltes han i en præsteberetning til byfoged Lange i Vejle, "som én af 10 mænd i Vester, der er i stand til at føre pennen".

Skødet til Christen Martinussen blev på det tidspunkt udstedt med hartkorn 5 tdr. 1 skp. 1 fkr. 2 alb. bondeskyld, sammen med 6 skp. 2 alb. hartkorn fra Rørbæk hovedgårds mark, hvoraf sælgeren forbeholdt sig de 3 tiender. Købesummen var 850 rigsdaler. Christen Martinussen lånte samtidig 500 rdl. af justitsråd de Thygeson på Mattrup Gods. 

Det var altså en større gæld Christen Martinussen sad med, da han overtog Risagergaard, og da han fik mange overlevende arvinger, blev det da også et problem for hans efterkommere.

Elisabeth Serafines morfar, Jens Christensen Risager, kom aldrig til at eje Risagergaard, han kom kun til at eje en mindre parcel udstykket fra gården, og det gik sådan til.

I 1800 døde Jens Christensen Risagers mor, Christen Martinussens kone, Maren Christensdatter2, og Christen Martinussen giftede sig igen. Så døde han selv i 1813, og i skiftet efter ham var der 1243 rigsdaler 4 mk. 11 sk. til deling til enken, 6 børn af første ægteskab og 6 børn af andet ægteskab. Christen Martinussen var så småt begyndt at sælge parceller fra Risagergaard, og nu måtte hans enkes nye mand sælge mere og tage lån for at kunne udbetale arveafgift til alle. Han solgte i 1815 f.eks. en mindre parcel af Risager til sin stedsøn, Jens Christensen Risagersom allerede havde bygget på grunden og taget den i besiddelse sammen med sin kone Ane Nisdatter.

Birgithe Marie Jensdatters far, Jens Christensen Risager, fik altså tilnavnet Risager – ikke fordi han selv havde ejet Risagergaard, men fordi han var født der. Han blev født i 1791, året før hans far, Christen Martinussen, fik skøde på gården.  

Jens Christensen Risager solgte sin del af Risager igen i 1826. Udover at parcellen ikke var stor at leve af, havde det også i nogle år efter hans køb været dårlige tider i landbruget. Salgsskødet var på Hartkorn 1 td. Salgssum 175 rigsbankdaler sedler. Dermed gik det ham fuldstændig ligesom min tipoldemors far Niels Pedersen Friborg, der arvede en lille gård i Thyregodlund i 1813. Den historie kan du læse om i denne artikel: Fattiglemmer i Gl Sole fattighus (link)

Birgithe Marie Jensdatter blev født den 9. marts 1829, hvilket vil sige, at hun blev født 3 år efter, at slægten havde forladt Risager. Hendes 3 ældre søskende Jens Christian Jensen, Anders Jensen og storesøsteren Marens Jensdatter blev alle født, mens de endnu boede i Risager. Birgithe Marie Jensdatter blev dog - selv om de var flyttet - døbt i Vester sogn, samme sogn som Risager lå i - og i kirkebogen ved hendes dåb var hendes forældre Ane Nisdatter og Jens Christensen omtalt som "husfolk på Christenseborg3".

Birgithe Marie JensdatterHer vil jeg fortælle lidt mere om Elisabeth Serafines slægts baggrund i Vissenbjerg og Thyregod.

I maj 1833 købte Jens Christensen Risager igen jord. Da skrev Jens Iversen skøde til ham på en parcel i Thyregodlund på Htk. 3 skp. 2 fkr. ½ alb. Købesum 60 rbd. rede sølv. Måneden efter lånte Jens Christensen Risager 75 rbd. sølv af pastor Rahbek i Thyregodlund. I folketællingerne i 1834 og 1840 var Birgithe Marie Jensdatters far derfor "husmand i Thyregodlund", og ved hendes konfirmation i Thyregod sogn i 1843 var forældrene "husfolk paa Thyregodlund Mark". Birgithe Marie Jensdatters voksede derfor op i et hus i Thyregodlund.
I 1854 afstod Jens Christensen Risager en del af jorden til sin svigersøn Anders Frederiksen Krusborg til en salgssum af 300 rbd. Han var gift med Birgithe Maries søster Maren. Samtidig blev der oprettet en aftægtskontrakt for J. Christensen og Ane Nisdatter, de udtog for deres livstid et stk. jord sydlig på lodden fra bækken og 300 favne mod vest, grænsende til præstens hedelod mod syd og 10 favne mod nord.  Jens Christensen døde d. 25. okt. 1872. Ane Nisdatter døde d. 13. okt. 1874. Hun boede den sidste tid i Hampen kro.
Huset i Thyregodlund havde hendes datter og svigersøn, Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer, formodentlig overtaget, som beskrevet ovenfor.

Jørgen Johansen Scheuer

Elisabeth Serafines far, Jørgen Johansen Scheuer, kom fra Vissenbjerg på Fyn.

Vissenbjerg var midt i 1800-tallet et sogn med stor fattigdom. I følge bogen ”Odense amt beskrevet 1843” var Vissenbjerg det mest udstykkede sogn i landet. Da der derfor var mange småbrug og huse uden jord og ikke mange store gårde, der kunne bruge ansatte og daglejere, var det svært at finde arbejde. Mange fattige måtte klare sig med arbejdet i tørvemoserne om sommeren.
Der blev klaget over betleri og tyveri og pastor Bredsdorff udtalte, at ”der var for stor en løsagtighed og for mange uægte børn”.
Sognet fik et dårligt ry, man sagde bl.a.:  ”Vissenbjerg sogn åbner sit skød for alle, onde og gode: har man blot en lumpen daler kan man straks blive bosiddende mand her

Han blev født den 21. januar 1837 og voksede op i Grøftebjerghus under herregården Grøftebjerg, Koelbjerg i Vissenbjerg, hvor hans far, Johan Hendrich Hansen Scheuer4, havde tjent.
Som ovenfor nævnt var familien flyttet til Steenagerhus, da Jørgen Johansen Scheuers mor døde. Moderen hed Elisa Serafine Jørgensdatter og døde den 17. juli 1849 på Koelberg Mark. Faderen havde giftet sig igen sidst i 1850 med Kirsten Nielsdatter fra Hønnerup. Han nåede at gifte sig en 3. gang i 1858 med Daline Larsdatter. De boede på Koelbjerg Mark i Vissenbjerg sogn.
Som 18-årig5 tjente Jørgen Johansen Scheuer under folketællingen i 1855 som karl og kusk på Brandberg Hovedgaard i Kollerup Sogn hos Ottilia Anna Kirstine Krarup og proprietær Henrik Christian Otto Berg.
Han arbejdede samme sted, da hans datter, Elisabeth Serafine, blev døbt i Thyregodlund, og da han blev gift i 1859.
Både Grøftebjerg og Brandberg herregårde var ejet af Henrik Christian Otto Bergs far. 

Du kan læse videre om Jørgen Johansen Scheuers aner og forbindelserne til Vissenbjerg kro og Bomhuset i Vissenbjerg i Elisabeth Serafines anetræ (link)

Her kan du læse om Elisabeth Serafine og Søren Rasmussen i Rishede i Klovborg: Rishede, her om Rishedegaard  og her om de første, der fik navnene Rishede og Riishede: Hvem hed først Rishede og Riishede?

Oplysningerne om Risagergaard og Risager er først og fremmest fra Ejnar Bjerre Jørgensen: Vester Sogns Gårdhistorie. Risager og Ejner Bjerre: Thyregod Sogns Gårdhistorie. Thyregodlund. NB! Nogle steder staves det Riisager og Riisagergaard. Jeg blev desuden hjulpet lidt af Christian Tirsgaards notater fra Riisager, Vester sogn
2 Maren Christensdatter var fra Ibsgard i Nr. Snede sogn
3 Christenseborg ser det ud til, der står i kirkebogen, men det er utydeligt. Og jeg har ikke fundet noget sted af det navn
Johan Hendrich Hansen Scheuer blev døbt den 9. nov. 1806. Han omtaltes som "uægte" i kirkebogen, altså var moderen Ane Madsdatter ikke gift. Barnets far var Hans Christian Scheuer. Johan Hendrich Hansen Scheuer blev født i Immosehuset i Vissenbjerg sogn på Fyn, og en af fadderne var sognefoged Jeppe Olsen fra Immosegård
I FT 1855 står der, at han er 19 år, men det korrekte er 18 år. 


Kilder:

Skudsmålsbøger på Søren Rasmussen og Elisabeth Serafine Scheuer
Ejnar Bjerre Jørgensen: Vester Sogns Gårdhistorie. Risager
Ejnar Bjerre Jørgensen:  Thyregod Sogns Gårdhistorie. Thyregodlund 
F. Hjort: Historiske Oplysninger om Vissenbjerg Sogn og Birk
John Jakobsen: Dengang i Vissenbjerg Sogn. Intet er bestandigt, undtagen forandringer
Hans Henrik Jacobsen: Træk af Lunde sogns historie
Optegnelser om slægten Riishede indtil - og i forbindelse med slægtsgården Rishedegaard i Klovborg. Samlet omkring 1971 af Viggo Riishede. Trykt i 1972
Folketællinger og kirkebøger
Erindringer fra hjemmet i Klovborg fortalt af børn og børnebørn
Fotos og familierindringer fra Jakob Thyregod Scheuer, København (efterkommer af Ane Cathrine og
 Mads Christian Scheuer svigerdatter og søn Any Thyregod og Eigil Scheuer)

Desuden tak for hjælpen til Carsten Westergaard, Roskilde og Margit Egdal, nordfynsk.dk

© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem