Elisabeth Serafine Scheuer. Vissenbjerg og Thyregod

Elisabeth Serafine Scheuer - Vissenbjerg og Thyregod - familien ScheuerI Elisabeth Serafine Scheuers ungdom var hun kendt som en livlig pige, der nød at danse og more sig. Hun var også køn og nød at pynte både sig selv og sine omgivelser. Derfor var blomster i vindueskarmen og et spejl at nette sig foran noget af det første, der blev indkøbt, da der i hjemmet blev råd til lidt mere end de daglige fornødenheder. Et spejl var en uhørt fornemhed, som bestemt ikke var almindelig, i den kreds hun blev gift ind i.
Hvorfor mon denne livlige pige giftede sig ind i vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, om hvilken ingen vel vil sige, at den var kendt for fest og farver?

Hendes baggrund har været en gåde for hendes efterkommere. Vi vidste, at hun var født i Thyregod og havde boet på Fyn i mange år, hun sagde ”jeg” i stedet for ”a”, hvilket også blev betragtet som en finhed.
Stammede hun fra kartoffeltyskerne1, som nogle mente? Eller var hendes slægt en del af de mange tusinde tyske jøder fra Rusland, der i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet søgte tilflugt i Tyskland pga. forfølgelser i deres hjemland? Eller kom hun af helt almindelig dansk bonde- og landarbejderslægt?

I denne historie kan du læse om hendes forældres baggrund, om hendes og hendes søskendes opvækst og liv, indtil hun blev gift med Søren Rasmussen Riishede fra Rishedegaard i Klovborg. 

Derudover har jeg lavet et anetræ med flere slægtninge tilbage til 1700'tallet og med forklaringer til hver enkelt ane. Det kan findes på dette link: Anetræ for Elisabeth Serafine Scheuer
​I anetræet finder du især aner fra Vissenbjerg ved Odense på Fyn og fra Thyregod nordvest for Vejle. Du kan bl.a. læse om slægtsforbindelsen til familien Scheuer på Vissenbjerg Kro og Bomhuset i Vissenbjerg, samt om hendes farmors bror fra Vissenbjerg Mølle, som blev dømt for falskmøntneri. Og du kan læse om slægten Risager på slægtsgården Risager i Vester sogn ved Thyregod.

Historien om Elisabeth Serafines og Søren Rasmussen Riishedes fælles liv fortælles af deres efterkommere på dette link: Rishede (Link)

1 Kartoffeltyskere var den folkelig betegnelse for de ca. 290 tyske familier, som 1759-60 blev kaldt til Danmark med henblik på opdyrkning af den jyske hede. De kom overvejende fra Pfalz (nu Württemberg). Claus Bjørn: Kartoffeltyskere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 1. november 2019 


Elisabeth Serafine Schjoer. Datter af ugifte Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer

Født 9. november 1856 i Thyregodlund i Thyregod sogn, Vejle Amt. Død 6. december 1909 i Klovborg, Skanderborg Amt  

Elisabeth Serafine fik det forkerte efternavn ved sin dåb. Hun blev døbt Elisabeth Serafine Schjoer, men skulle være døbt Elisabeth Serafine Scheuer, og det var da også dette sidste navn, hun brugte senere i livet. Stavemåden Scheuer var den stavemåde, hendes aner havde brugt så langt tilbage, som jeg foreløbig er nået - dvs slutningen af 1700-tallet.

Hvordan opstod denne fejl? Dels var præsterne tidligere ikke så nøjeregnende omkring stavemåden i kirkebogen, men specielt i dette tilfælde skyldtes det også, at Elisabeth Serafines mor Birgithe Marie Jensdatter (Risager) var ugift. Netop fordi hun var ugift, var hun taget hjem til sine forældres sogn for at føde og døbe sit barn. I Thyregod sogn var navnet Scheuer ikke kendt, og barnets far har formodentlig ikke været med til dåben.

Den lille nyfødte Elisabeth Serafines mor og far, Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer, havde mødt hinanden på herregården Brandberg i Kollerup sogn mellem Thyregod og Vejle. Begge forældre havde tjent på herregården gennem længere tid, mindst siden der næsten 2 år tidligere havde været folketælling den 1. februar 1855. Og her tjente de begge stadig - han som kusk, hun som tjenestepige - da Birgithe Marie Jensdatter tog hjem til Thyregodlund, 3 uger før hun skulle føde og 27½ år efter sin egen fødsel. 
Selv var hun ganske vist født i Vester sogn, som var et annekssogn til Thyregod sogn, men hun var vokset op i Thyregodlund, som lå i Thyregod sogn, og her boede stadig hendes forældre, Ane Nisdatter og Jens Christensen Risager.  

Thyregodlund bestod af nogle få gårde og huse, deriblandt sognets præstegård, hvortil N.F.S. Grundtvig var ankommet som 9-årig i 1792. Han boede hos sognepræst Laurids Feld til efter sin konfirmation.
Nu hed sognepræsten Janus Køster. Han havde konfirmeret Birgithe Marie Jensdatter i 1843, og givet hende karaktererne god i kundskab og meget god i opførsel, og hos ham og hans kone Franzine Sophie Vilhelmine Louise (født Løwe), havde Birgithe Marie tjent under folketællingen i 1850, 6 år før Elisabeth Serafines fødsel.
Nu skulle præsten så også døbe Birgithe Maries datter. 

Elisabeth Serafine blev født den 9. november 1856 i Thyregodlund, Thyregod sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt. Hun blev hjemmedøbt den 30. november og fremstillet i kirken den 26. december 1856, 2. juledag. Præsten noterede i kirkebogen, at "udlagt Barnefader var Ungkarl og Kudsk paa Brandberg, Kollerup Sogn, Jørgen Johansen Schjør”. I rubrikken bemærkninger: ”Anmeldt fra Kollerup Sogn i brev til Sognepræsten af 27. december 1856." Faddere ved dåben var: Husmand Anders Jensen og Hustru af Egsgaard Mark1 (Thyregod Sogn), Gaardmand Jens Iversen og Hustru2, Thyregodlund, Husmand Anders Frederiksen3, ibidem (= sammesteds).
Præsten var så venlig ikke at skrive i kirkebogen at barnet var ”uægte”, hvilket mange præster ellers gjorde, når forældrene ikke var gift. Det havde præsten f.eks. skrevet i kirkebogen da Elisabeth Serafines farfar, Johan Hendrich Hansen Scheuer, blev døbt i Vissenbjerg på Fyn.

På trods af at Birgithe Marie Jensdatter ikke var gift med barnets far ved dåben, blev Elisabeth Serafine alligevel opkaldt efter sin farmor (Elisabeth eller) Elise Seraphine Jørgensdatter. Farmoren var død 7 år tidligere i Vissenbjerg sogn, Odense amt. Hun var kun 33 år gammel, da hun døde fra 4 små børn og ægtemanden Johan Hendrich Hansen Scheuer.

1 Husmand Anders Jensen og Hustru af Egsgaard Mark. Anders Jensen var bror til Birgithe Marie Jensdatter, hustruen hed Ane Pedersen
 Gårdejer Jens Iversen havde i 1833 solgt en parcel i Thyregodlund til Birgithe Marie Jensdatter far, Jens Christensen Risager. Jens Iversen var gift med Mariane Christensdatter, født i 1812 i Odderbæk
3 
Husmand Anders Frederiksen Krusborg var gift med Birgithe Maries søster, Maren Jensdatter, og søn af gårdmand Frederik Andersen af Kruusborg, Thyregod

2½ år efter  Elisabeth Serafines dåb blev hendes forældre gift

Efter dåben blev Birgithe Marie Jensdatter hjemme i Thyregodlund et halvt års tid, men den 1. maj 1857 tog hun tilbage til Brandberg herregård, hvor Jørgen Johansen Scheuer stadig arbejdede som kusk. Hun blev der indtil november, og tog så tilbage til Thyregodlund igen, for at opholde sig der vinteren over.
Det er derfor sandsynligt, at hun har ladet Elisabeth Serafine blive hos barnets bedsteforældrene, mens hun selv har været ude at tjene.   

Jørgen Johansen Scheuer var 8 år yngre end Birgithe Marie Jensdatter. Da Elisabeth Serafine blev døbt, var han 19 år gammel, Birgithe Marie Jensdatter var 27 år. Han var endnu ikke myndig, mænd skulle være mindst 20 år for at gifte sig dengang.

Selv om Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer ikke var gift, da Elisabeth Serafine kom til verden, så blev de det et par år senere. 
Foreløbig blev Jørgen Johansen Scheuer ved med at arbejde som kusk på Brandberg, mens Birgithe Marie Jensdatter tog plads forskellige steder de næste par år. Udover det halvår efter fødslen, hvor hun tog tilbage til Brandberg, var hun i 1858 i Sønder Nærå på Fyn (hvor de senere kom til at bo) og i 1859 i Vejle, hvor hun arbejdede hos Morten Birchoff.
Her hos Morten Birchoff arbejdede hun, da de endelig blev gift i Vejle den 18. marts 1859 - 2½ år efter at deres datter var kommet til verden. I kirkebogen stod der: "Den 18. marts 1859 blev pigen Birgithe Marie Jensdatter på 29 tjenende Morten Birchoff i Vejle og ungkarl Jørgen Johansen Scheuer på 21, tjenende på Brandtberg gift i Vejle. Forloverne var Rasmus Hansen på Brandtberg Mark og Laurs Andersen, daglejer i Vejle".
Nu var Jørgen Johansen Scheuer jo også blevet gammel nok til at gifte sig.

De blev gift i en periode i Danmarkshistorien, hvor der var stor fattigdom i Danmark. Befolkningstilvæksten var steget voldsomt i 1800’tallet, og da industrialiseringen knap var begyndt og heller ikke den store emigration til Amerika, var tilstrømningen til fattigvæsnet stor.
Jørgen Johansen Scheuer måtte tage det arbejde, han kunne få. Jeg har ikke set tegn på, at han og familien modtog nogen fattighjælp. De har nok nærmere fået den hjælp fra familien, de kunne få, ligesom de flyttede meget rundt, alt efter hvor Jørgen Johansen Scheuer kunne finde arbejde.

Efter brylluppet flyttede Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer med datteren Elisabeth Serafine til Fyn. I FT 1860 (folketællingen 1860) boede Birgithe Marie og Elisabeth Serafine på Birkum mark i Fraugde, Aasum herred, Odense Amt, mens Jørgen Johansen Scheuer i samme folketælling var registreret på Torpegaard Hovedgård i Sønder Næraa - også i Aasum, hvor han arbejdede som kusk. Han havde den samme arbejdsgiver, som han havde haft på Brandberg, for Henrik Christian Otto Berg og hans kone fru Ottilie Anne Kirstine Berg var nu flyttet til Torpegaard Hovedgård. De havde dog kun gården fra 1859 til 1860.

I Vissenbjerg sogn, hvor Jørgen Johansen Scheuers familie stammede fra

Derefter flyttede den lille familie nu til Vissenbjerg sogn, hvor Jørgen Johansen Scheuers familie stammede fra. Her var han selv født  den 21. januar 1837 og vokset op i Grøftebjerghus under herregården Grøftebjerg, Koelbjerg , hvor hans far, Johan Hendrich Hansen Scheuer, havde tjent. Johan Hendrick Hansen Scheuer boede stadig i Vissenbjerg sogn, da Birgithe Marie Jensdatter, Jørgen Johansen Scheuer og Elisabeth Serafine flyttede dertil. 
Moderen, Elisa Serafine Jørgensdatter, døde den 17. juli 1849 på Koelberg Mark, da Jørgen Johansen Scheuer var 12 år gammel, så da der blev holdt folketælling i februar 1850 - et halvt år efter moderens død - var faderen enkemand med ansvaret for 4 børn: Jørgen Johansen Scheuer var den ældste på 13 år, derefter kom Ane Cathrine Scheuer 9 år, Mads Johansen Scheuer 7 år og Christian Johansen Scheuer 5 år. Udover børnene, hvor den 5-årige Christian blev betegnet som "fjolled fra fødslen", måtte Johan Hendrich Hansen Scheuer også forsørge sin mor, den 64-årige enke Ane Madsdatter. Med en daglejerløn, har det bestemt ikke været let. Sidst på året giftede faderen sig for anden gang.
Da Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer med datteren Elisabeth Serafine flyttede ind i Steenagerhus i Vissenbjerg sogn, boede hans far med sin 3. kone Daline (Caroline Larsdatter) i et hus på Koelbjerg Mark i samme sogn. Han var husmand og daglejer, og med et plejebarn på 2 år, fik familien lidt ekstra økonomisk hjælp til at klare husleje og andre fornødenheder. Udover Daline, ham selv og plejebarnet bestod husholdningen af deres egne to små børn, Hans Christian Johansen Scheuer på 8 år og Niels Johansen Scheuer på 5 år.

Vissenbjerg var midt i 1800-tallet et sogn med stor fattigdom. Sognet havde mange småbrug og huse uden jord og ikke mange store gårde, der kunne bruge ansatte og daglejere. Derfor var det svært at finde arbejde, og mange fattige måtte klare sig med arbejdet i tørvemoserne om sommeren. I følge bogen ”Odense amt beskrevet 1843” var Vissenbjerg det mest udstykkede sogn i landet.
Sognet fik et dårligt ry, og der blev klaget over betleri og tyveri. Pastor Bredsdorff udtalte, at ”der var for stor en løsagtighed og for mange uægte børn”.

I Steenagerhus blev Birgithe Marie Jensdatters og Jørgen Johansen Scheuers andet barn født. Det var sønnen Jens Henrik Scheuer, som blev født den 8. sept. 1860, og farfar, Johan Hendrick Hansen Scheuer, var da også én af fadderne til dåben. Jørgen Johansen Scheuer var nu ikke længere kusk – men tjenestekarl.

Ulkendrup i Lunde sogn på Fyn

Birgitte Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer. FynFra Vissenbjerg flyttede Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer og deres 2 børn, Elisabeth Serafine og Jens Henrik, til Vester Lunde i Lunde sogn, Odense amt.
I 1863 boede de ved sønnen Mads Christian Scheuers dåb som indsiddere (lejere) i et hus i Ulkendrup, måske i et af 5 huse, som hørte under proprietærgården Ulkendrup. Ulkendrup havde tidligere været avlsgaard under herregården Dallund, men Dallund havde solgt gården til selveje som proprietærgård i 1816, hvorefter den blev drevet af forpagtere frem til 1918.
Familien havde i flere år bopæl i et hus i Ulkendrup. Her blev sønnen Mads Christian Scheuer født den 30. april 1863, datteren Anne Marie Scheuer den 13. januar 1866 og sønnen Johan Laurits Scheuer den 27. nov. 1868.

Da der blev foretaget folketælling i begyndelsen af 1870, boede der 2 familier med børn i et hus i Ulkendrup, Lunde sogn. Begge fædre i de to familier var arbejdsmænd. Birgithe Marie Jensen og Jørgen Johansen Scheuer havde følgende børn: Elisabet Serafine Scheuer 13 år, Jens Henrik Scheuer 9 år, Mads Kristian Scheuer 6 år, Anne Marie Scheuer 4 år og Johan Laurits Scheuer 1 år.
Jørgen Olsen og Ane Katrine Henriksen i den anden familie havde både en datter og en datterdatter boende.

Elisabeth Serafine blev konfirmeret i Lunde Kirke første søndag efter Mikkelsdag 1870. Det noterede pastor C.N. Smidth i Lunde i hendes skudsmålsbog, da hun rejste fra sognet i 1873.

Efter konfirmationen  tjente hun i 3 år i Lunde sogn, inden hun rejste fra sognet.

Elisabeth Serafine. Konfirmation og første arbejdspladser i Lunde sogn

Den første stilling, Elisabeth Serafine havde efter sin konfirmation, var ifølge hendes skudsmålsbog fra den 1. nov. 1870 til den 1. nov. 1871, hos Mikkel Hansen. Han havde gården Taastrupgaard i Taastrup by i Lunde sogn.

Fra 1871 til 1873 var hun hos Niels Hansen på gården Østerlund, som også lå i Lunde sogn. Han havde overtaget gården, da han i 1851 giftede sig med enken på gården. Hun hed Karen Pedersdatter og var 6 år ældre end ham. Han beholdt gården til 1892, hvor sønnen Hans Nielsen overtog, og han selv blev boende på aftægt. Foto herunder

Østerlund, Øster Lunde, Lunde sogn på Fyn
Gården Østerlund i Øster Lunde, Lunde sogn 1898. Gården som Elisabeth Serafine tjente på 25 år tidligere fra 1871 til 1873. Østerlund var den eneste plads Elisabeth Serafine tjente mere end et år, så hun har sikkert været glad for at tjene der. Men der var forskel på herskab og tjenestefolk, og der er nok ikke megen forskel på opstillingen på dette foto, og hvordan det ville have set ud 25 år tidligere. På dette foto har Niels Hansens søn og svigerdatter Marie og Hans Nielsen overtaget gården. De sidder på bænken sammen med deres 2 døtre, Karen og Anna. Til højre på bænken sidder Niels Hansen, Hans Nielsens far, som Elisabeth Serafine tjente hos. Stående ses de 3 tjenestefolk på gården. (Foto udlånt af Margit Egdal, Glamsbjerg)

Elisabeth Serafine Schjoer (Scheuer)

Forældre og søskende flytter til Thyregod sogn

Medens Elisabeth Serafine var ude at tjene i Lunde sogn, flyttede hendes forældre, Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer, den 28. april 1873 fra Lunde sogn til Thyregod sogn. Med sig fra Fyn havde de hendes 4 yngre søskende. De kom til at bo som indsiddere (lejere) i Thyregodlund. Måske hos Birgithe Maries mor, Ane Nisdatter, som var blevet enke året før, da hendes mand og Birgithe Maries far, Jens Christensen Risager, døde. Eller måske boede de hos søsteren og svogeren, Maren Jensen (Jensdatter) og Anders Frederiksen (Kruusborg), som i 1854 havde købt et stykke af Jens Christensen Risager og Ane Nisdatters jord1 og derfor boede nabo til Ane Nisdatter, men det er nok mere tvivlsomt, for de havde selv mange børn, mindst 7: Jens Andersen (1851), Frederik Andersen (1852), Ane Andersen (1855), Kristen Andersen (1857), Carl Peter Andersen (1859), Ane Marie Andersen (1862), Christine Andersen (1865) og Martin Christian Andersen (1868). 
I Thyregod sogn boede desuden Birgithe Maries og Marens storebror Anders Jensen på Egsgaard Mark. Hans kone, Ane Pedersdatter, havde været fadder ved Elisabeth Serafines dåb. Anders Jensen døde dog 2 år efter Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer var flyttet til sognet. I kirkebogen blev det noteret, at han var husmand og vejmand på Egsgaard Mark, 50 år gammel og døde den 16. august 1875.
De tre søskendes næstældste bror, Jens Christian Jensen, var død allerede i 1846, kun 25 år gammel. Og den ældste, Nis Fisker Jensen, der var født først på året i 1817, tjente i 1834 hos Christen Jensens far i Lindet, derfra rejste han til Vinding den 1. maj 1835, men hvad der så sker med ham er uvist.

At Birgithe Marie Jensen og Jørgen Johansen Scheuer ikke havde alle 5 børn med, men kun 4, da de flyttede fra Lunde til Thyregodlund i foråret 1873, skyldtes at Elisabeth Serafine først flyttede til Thyregodlund den 1. november samme år. Hun tjente hos Niels Hansen på gården Østerlund i Øster Lunde, og hun blev i sin plads til skiftedag.2 I november 1873 flyttede hun dog også til Thyregodlund i Thyregod Sogn, hvor hendes forældre og søskende var flyttet til tidligere på året.

Fra den 1. nov. 1873 til den 1. nov. 1874 tjente hun hos Mette Knudsen og Christen Andersen i Thyregodlund.
Derefter et halvt år indtil den 1. feb. 1875 hos Maren Johannesen og Christen Jensen Linnet i Vester sogn.
C. M. Smidt, der havde skrevet hende ind i Thyregod sogn den 3. nov. 1873, udskrev hende igen den 28. feb. 1875 til Nørre Snede sogn.

 Køb/salg af Jens Christensen Risager og Ane Nisdatters jord forklares nedenfor i afsnittet Birgithe Marie Jensdatter (også kaldt Birgitte Marie Jensdatter og Birgitte Marie Jensen) fra Risager i Vester sogn
2 Skiftedag var normalt 1. maj eller 1. november. 

Hampen Sø Kro og Engebjerggaard i Nørre Snede sogn

Det blev alligevel ikke den store glædelige familiesammenføring i Thyregodlund, for allerede året efter at Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer var flyttet til landsbyen med deres børn, flyttede søsteren og svogeren Maren Jensdatter og Anders Frederiksen Krusborg væk fra landsbyen. Tidligt på året i 1874 flyttede de til Hampen Sø Kro i Nørre Snede sogn for at blive kropar. Kroen havde de byttet sig til ved et mageskifte med Jens Nielsen, der var fra Finnerup og dennes kone Hansine Nielsen, der var fra Sæby. 
Hampen Sø Kro var en gammel hærvejskro vest for Hampen Sø, hvor studedriverne kunne spise og overnatte og kvæget få noget at drikke. Vest for den nuværende hovedvej 13 (Viborg/Vejle) er der rester af den studefold, der hørte til kroen. Da Maren Jensen og Anders Frederiksen overtog kroen var dens betydning som hærvejskro dog for længst forsvundet, dels var der ikke mange studedrivere længere, studedriften gennem Jylland var aftaget fra 1860'erne og dels var det meste af nord/syd trafikken trukket ud mod kysten, og jernbanerne var begyndt at binde landet sammen.  

Marens og Birgithe Maries mor, aftægtskone Ane Nisdatter, boede også - i hvert fald noget af tiden - hos datteren og svigersønnen på Hampen Sø Kro. Hun døde nemlig på kroen den 13. oktober 1874 og blev efterfølgende begravet i Thyregod. Det var året efter hendes mand, Jens Christensen Risager, var død i Thyregodlund og også var blevet begravet ved Thyregod kirke.

Maren Jensen og Anders Frederiksen blev boende på Hampen Sø kro i nogle år, og i april 1876 blev datteren Ane Marie Andersen fra Hampen Sø konfirmeret i Nørre Snede kirke.
Inden 1880 var familien rejst fra kroen igen. Indtjeningen var vel for dårlig og Hampen Sø kro eksisterede ikke meget længere - kun indtil 1890'erne.

Medens de boede på Hampensø kro, søgte og fik Anders Frederiksen Krusborg erindringsmedaljen for deltagelse i 3-års krigen 1848-51 "Frederiksen, Anders, Krusborg f.11.00.1825, kroejer, Hampensø Kro, 6. brigade 6. liniebattalon 3. komp. nr. 132, indkaldt 30.05.1847 Såret ved udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849, efterfølgende 3 måneder på lazaret på Garnisionshospitalet København."

I 1880 var Anders Frederiksen blevet arbejdsmand i Sepstrup, lidt sydvest for Silkeborg, og i 1901 boede han og Maren i Silkeborg by, og han var blevet invalidepensionist. I maj 1902 flyttede de videre til København, hvor de den første tid boede Jens Juelsgade 27, men inden længe flyttede til Svanemosegårdsvej 15 på Frederiksberg. Her døde Anders Frederiksen Krusborg den 6.august 1905 og blev begravet på Vestre Kirkegård. Maren overlevede Anders med 10 år og døde først den 7. feb. 1915. I FT 1911 boede hun hos storebroderen Anders Jensens datter, Nielsine Hausbøl, Kastanjealle 9 i Brønshøj, København. Nielsine var også blevet enke og havde udover Maren og en ugift datter på 18 år, Anna Hausbøl, 2 andre logerende boende. 

Lidt længere nede på denne side er der et foto fra 1903 af de 2 søstre, Maren og Birgithe Marie Jensdatter. 
Maren kaldtes de seneste år enten Maren Jensen (Risager) eller Maren Frederiksen.

Elisabeth Serafine Scheuer (Risager) og Søren Rasmussen (Riishede) på Engebjerggaard i Nørre Snede sogn

Men lad os kigge på, hvad der skete med Elisabeth Serafine, efter hun blev uskrevet fra Thyregod sogn og rejste til Nørre Snede sogn.
Hun tog plads i Nortvig i Nørre Snede sogn i begyndelsen af 1875. Det var ca. 10 kilometer fra mosteren og onklen på Hampen Sø Kro.

I Nortvig tjente hun hos Jens Peter Jensen og Karen Marie Jensen (født Hansen) på Engebjerggaard1, en større gård lidt syd for Nortvig by. Gården var en firlænget, stråtækt ejendom med en ekstra bygning ved siden af selve gården. 
På Engebjerggaard mødte hun sin kommende mand, Søren Rasmussen (Riishede).

Engebjerggaard, Nortvig, Nørre Snede

Engebjerggaard fra Haven. En tuschtegning fra i 1875, tegnet af C. J. Jespersen Ensted. 1875 var samtidig det år Elisabeth Serafine Scheuer og Søren Rasmussen mødte hinanden på Engebjerggaard.
Fotoet er affotograferet fra bogen "Søren Manøe: C. J. Jespersen Ensted - en tidlig gårdmaler" med tilladelse fra tidligere museumsleder på Ølgod Museum, Søren Manøe. Ved bogudgivelsen er tegningen affotograferet af Brian Kristensen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv. 

Jens Peter Jensen havde overtaget gården fra sin far i 1867. Faderen, Jens Jensen, havde været en ihærdig hedeopdyrker. Ud af 202 tdr. land jord på Engebjerggaard havde halvdelen været stenet lynghede, som han havde ryddet for sten, pålagt mergel og opdyrket. Han havde også nybygget den grundmurede gård, plantet læhegn og anlagt have med buske og frugttræer. Beplantningen var mest løvtræer, men der var dog også en del nåletræer.

Jens Peter Jensens kone, Karen Marie Jensen, stammede fra Klovborg sogn, og det gjorde Elisabeth Serafines kommende mand også. Han hed Søren Rasmussen (Riishede) og kom til Engebjerggaard i efteråret 1875 for at arbejde som karl, det var et halvt år efter Elisabeth Serafine var kommet til gården.
Jeg kan forestille mig, hvordan Elisabeth Serafine og Søren har været trykket af stemningen på Engebjerggaard, hvor gårdmanden var alvorlig syg og sengeliggende. De har vel fundet lidt glæde hos hinanden og alt mens kærligheden voksede mellem dem, kunne de udveksle historier om, hvordan deres familiers skæbner lignede hinanden. Elisabeth Serafine stammede fra en gård, der hed Risager og Søren fra en gård, der hed Rishedegaard i Rishede, men selv var de begge fattige, og ingen af de 2 ville nogensinde selv få foden under eget bord på nogen af de 2 gårde. 

Dette var den sidste plads, der blev noteret i Elisabeth Serafines skudsmålsbog. Ingen af dem, Elisabeth Serafine havde tjent hos, havde skrevet andet, end at hun havde tjent hos dem. Denne gang stod der: "Elisabeth Serafine Siehr har tjent mig fra første Marts 1875 til første November 1876. Karen Marie Jensen, Engberg." Normalt var det gårdmanden, der underskrev skudsmålsbogen, men Karen Marie Jensen var blevet enke, for hendes mand var død samme sommer efter længere tids sygdom. Han var kun 37 år, da han døde, og selv om han havde overtaget gården fra forældrene, Marie Kathrine Petersen og Jens Jensen Engeberg, allerede i 1867, overlevede han kun sine forældre i 4½ år, længere siden var det ikke, at han og hans bror, Peder Jensen, havde begravet både deres mor og far.

Den 31. okt. 1876 flyttede Elisabeth Serafine hjem til sine forældre i Thyregod sogn, og hun blev gift med Søren Rasmussen juleaftensdag samme år i Thyregod kirke. Elisabeth Serafine var gravid, men om hun var blevet bedt om at rejse fra sin plads af samme grund, eller hun selv havde ønsket at komme væk, inden graviditeten kunne ses, ved jeg ikke. 
Juleaftensdag i 1876 blev Elisabeth Serafine Scheuer, datter af husmand Jørgen Johansen Scheuer i Thyregodlund, gift med Søren Rasmussen fra Rishedegaard i Klovborg i Thyregod kirke. Hendes far og husmand Erik Christensen fra Thyregodlund var forlovere.
Trods brylluppet tog Søren Rasmussen Riishede tilbage til Engebjerggård for at arbejde et halvt års tid længere. Ganske vist valgte Karen Marie Jensen hurtigt en ny ægtemand, men de blev først gift i marts 1877. Den nye ægtemand var enkemanden, gårdejer Lars Nielsen Nygaard, fra Nygaard i Gribstrup i Klovborg. Han var en dygtig landmand, der gik i gang med at få styr på gårdens drift, allerede inden han var blevet gift med enken, f.eks. satte han en annonce i avisen i december 1876, hvor han bad skyldnere om at betale bedækningspenge for benyttelse af gårdens hingst.
At valget faldt på Lars Nielsen Nygaard, da Karen Marie skulle vælge en ny mand, skyldtes i følge hans oldebarn Vagn Stoustrup Nygaard, at Jens Peder Jensen på sit dødsleje havde sagt til hende: "Når jeg nu er død, så skal du se, om du ikke kan blive gift med Lars Nygaard på "Gammel Nygaard" i Gribstrup. Han er blevet enkemand for nylig, og I vil komme til at passe godt sammen".
Karen Marie Jensen kaldte sig efter ægteskabet med sin nye mand igen for sit pigenavn Karen Marie Hansen. 

Lars Nielsen Nygaard blev senere kaldt Lars Engeberg. Han var i 1880 med til at oprette en landboforening for Vrads Herred "til fremme for agerbrug, kvægavl og husflid blandt beboerne". Der blev afholdt dyrskue i Nørre Snede allerede samme sommer, og Lars Nygård, Engeberg vandt 3de præmie for sin 8-årige brune hingst, 5te præmie for sin 5-årige følhoppe, 1ste præmie for en orne og 4de præmie for en so og en 6. præmie for et får. Ved festen om aftenen deltog ca. 1000 mennesker til fællesspisning, taler og dans. Lars Engeberg blev landskendt som hesteopdrætter, og hans Kongepræmiehingst „Valdemar Engebjerg“, fik stor betydning for den jyske hesteavl, ligesom han solgte flere værdifulde hingste til hesteavlsforeningerne.

Søren Rasmussen Riishede rejste hjem til Klovborg den 26. maj 1877. Det var en uges tid efter at hans og Elisabeth Serafines første barn blev født, sønnen Rasmus Sørensen Rishede. Derefter flyttede Elisabeth Serafine også til Klovborg, hvor hun og Søren Rasmussen fik et lille stykke jord på Rishedegaard Mark, hvor de byggede et hus. 
Deres fælles historie kan du læse her: Rishede, og længere nede i denne artikel kan du læse om Elisabeth Serafines slægt i Risager og Thyregodlund. 

Engebjerggaard blev også kaldt Engeberg eller Engebjerg. Karen Marie Hansen skrev Engeberg i Elisabeth Serafines skudsmålsbog. Adressen er Krondalvej 17, Nortvig, 8766 Nørre Snede

Jørgen Johansen Scheuer husmand i Thyregod og arbejdsmand i Odense

Selv om Birgithe Maries søster og svoger og mor var flyttet til Hampen Sø Kro, blev Birgithe Marie Jensen og Jørgen Johansen Scheuer boende i Thyregodlund de næste mange år. De overtog formodentlig hendes mors hus, for søsterens og svogerens hus var solgt i et mageskifte med Hampensø kro. Herefter blev Jørgen Johansen Scheuer betegnet som husmand i stedet for indsidder.
Da sønnen Jens Henrik Scheuer blev konfirmeret i Thyregod kirke den 4. okt. 1874 stod der om forældrene i kirkebogen: "Husmand Jørgen Johansen Scheuer og hustru fru Birgithe Marie Jensdatter i Thyregodlund". Den samme tekst stod om forældrene, da Mads Christian Scheuer blev konfirmeret den 8. april 1877.
Efter Birgithe Maries storebror, Anders Jensen, døde i 1875 var der ikke flere af hendes søskende tilbage i Thyregod sogn - og i det hele taget levede der ikke længere andre af hendes søskende end Maren Jensdatter, der nu var flyttet til Hampensø.

I FT 1880 boede Elisabeth Serafines forældre stadig i et hus i Thyregodlund, men det var gået tilbage for familien, for Jørgen Johansen Scheuer (her stavet Cheur) var nu blevet daglejer i agerbrug. Han var 43 år gammel og Birgithe Marie Jensdatter var 50 år. 2 børn boede hjemme, det var Anne Marie på 14 og Johan Laurits på 11. Mads Christian tjente hos købmand Carl Jensen, Svindbæk i Thyregod sogn.

Mellem 1880 og 1890 flyttede Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer tilbage til Fyn, måske i første omgang til Lindved (i følge oplysninger i FT 1901). Men i FT 1890 var de flyttet til Fredensgade 21 stuen i Odense købstad. Her kaldtes han husfader og arbejdsmand Jørgen Johansen Schnor.
I FT1901  boede Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer i baghuset St. Knudsgade 31 i Odense. Han fik nu alderdomsunderstøttelse, og hun var husmor. Hun kaldes nu som regel Birgithe Marie Scheuer

Arbejdsmand Jørgen Johansen Scheuer døde den 14. marts 1904 i St. Knuds sogn i Odense. Det blev oplyst i kirkebogen, at han og Birgithe Marie boede i St. Knudsgade 31, stuen i baghuset. Desuden at han var 67 år (må være 68-årig). Han blev begravet på Assistens kirkegården. I dødsattesten blev han betegnet som fabriksarbejder, der fik alderdomsunderstøttelse. I skifteprotokollen 1902-1904 fra Odense Byfoged erklærede hans enke, Birgithe Marie Scheuer, med sin underskrift, at afdøde - udover sin alderdomsunderstøttelse - intet efterlod sig.  
Ikke længe efter Jørgen Johansen Scheuers død valgte Birgithe Marie at flytte til Nørrebro i København. Søsteren Maren og hendes mand Anders Frederiksen var allerede flyttet til København, og det var alle Birgithe Maries børn også - på nær Elisabeth Serafine i Klovborg. 1. maj 1904 boede hun Nørrebrogade 80, 2.sal, året efter den 1. nov. 1905 boede hun på en sidegade til Nørrebrogade, Griffenfeldsgade 6, 3.sal og endelig den 1. nov. 1908 boede hun Nørrebrogade 76, 2.sal.

Den 19. sep. 1910 døde enke Birgitte Marie Scheuer, 81 år gammel. Hun blev begravet den 20. sep. 1910 på Assistens Kirkegaard, fra Sct Johannes Kirke  (opslag 256)

Maren Jensdatter og Birgitte Marie Jensdatter

Søstrene Maren Jensdatter til venstre og Birgithe Marie Jensdatter til højre. Foto fra 1903. Maren Jensdatter var født 27 august 1826 i Vester sogn og dermed 3 år ældre end søsteren Birgithe Marie Jensdatter, som var født den 9. marts 1829. Maren Jensdatter blev i 1850 - som 24-årig - gift i Thyregod kirke med den 25-årige Anders Frederiksen, søn af gårdmand Frederik Andersen af Kruusborg, Thyregod.
Efter nogle år som husmand og landbruger i Thyregod, hvor de havde overtaget en stor del af hendes forældres jord, flyttede de i 1874 fra Thyregodlund til Hampen Sø kro i Nørre Snede sogn. 


Birgithe Marie Jensdatter (også kaldt Birgitte Marie Jensdatter og Birgitte Marie Jensen) fra Risager i Vester sogn

Du kan finde hjælp ved at følge med i Elisabeth Serafine Scheuers anetræ på dette link: Anetræ for Elisabeth Serafine Scheuer – der står flere oplysninger om hver enkelt ane – helt tilbage til hendes 3 x tipoldefar Villads Iversen.

Elisabeth Serafines mor Birgithe Marie Jensdatter blev født den 9. marts 1829 i Vester sogn, Thyregods annekssogn. Hun døde den 19. sep. 1910, 81 år gammel.
I Vester sogn havde hendes slægt gennem flere generationer været fæstere og dernæst selvejere af gården Risager1. Derfor kan man jo sige at Risager var en slægtsgård for Elisabeth Serafines familie, såvel som Rishedegaard i Klovborg var det for Søren Rasmussens familie.

Risager havde tilbage i tiden været en mindre hovedgård med enkelte bøndergårde under sig. I perioder havde der været 2 fæstere på gården, også mens vores slægt var der. Den første fæster fra slægten var Elisabeth Serafines tiptipoldefar, Niels Villadsen.  Han overtog fæstet omkring 1704, dernæst overgik det til hendes tipoldefar Martinus Nielsen, derefter til hendes oldefar Christen Martinussen, som først var fæster på Risager, men dernæst fik skøde på gården i 1792. Samme år omtaltes han i en præsteberetning til byfoged Lange i Vejle, "som én af 10 mænd i Vester, der er i stand til at føre pennen".

Skødet til Christen Martinussen blev på det tidspunkt udstedt med hartkorn 5 tdr. 1 skp. 1 fkr. 2 alb. bondeskyld, sammen med 6 skp. 2 alb. hartkorn fra Rørbæk hovedgårds mark, hvoraf sælgeren forbeholdt sig de 3 tiender. Købesummen var 850 rigsdaler. Christen Martinussen lånte samtidig 500 rdl. af justitsråd de Thygeson på Mattrup Gods. 

Det var altså en større gæld Christen Martinussen sad med, da han overtog Risager, og da han fik mange overlevende arvinger, blev det da også et problem for hans efterkommere.

Elisabeth Serafines morfar, Jens Christensen Risager, kom aldrig til at eje Risager, han kom kun til at eje en mindre parcel udstykket fra gården, og det gik sådan til:

I 1800 døde Jens Christensen Risagers mor, Maren Christensdatter2, og hans far, Christen Martinussen, giftede sig igen. Så døde Christen Martinussen selv i 1813, og i skiftet efter ham var der 1243 rigsdaler 4 mk. 11 sk. til deling til enken, 6 børn af første ægteskab og 6 børn af andet ægteskab. Christen Martinussen var så småt begyndt at sælge parceller fra Risager, og nu måtte hans enkes nye mand sælge mere og desuden tage lån for at kunne udbetale arveafgift til alle. (NB! kan det mon være rigtigt, at der ikke allerede er betalt arveafgift til børnene af første ægteskab?) Han solgte i 1815 f.eks. en mindre parcel af Risager på Risager Mark til sin stedsøn, Jens Christensen Risagersom allerede havde bygget på grunden og taget den i besiddelse sammen med sin kone Ane Nisdatter

Birgithe Marie Jensdatters far, Jens Christensen Risager, fik altså tilnavnet Risager – ikke fordi han selv havde ejet Risager, men fordi familien stammede derfra, og han selv var født der. Han blev født i 1791, året før hans far, Christen Martinussen, fik skøde på gården.  

Jens Christensen Risager solgte sin del af Risager igen i 1826, samme år som datteren Maren Jensdatter blev født den 27. august. Ved hendes dåb i Vester kirke, stod forældrene som "indsiddere fra Cathrineborg".
Udover at parcellen i Risager ikke havde været stor nok til at leve af, havde det også i nogle år efter hans køb været dårlige tider i landbruget. Salgsskødet var på Hartkorn 1 td. Salgssum 175 rigsbankdaler sedler. Dermed gik det ham fuldstændig ligesom min tipoldemors far Niels Pedersen Friborg, der arvede en lille gård i Thyregodlund i 1813. Den historie kan du læse om i denne artikel: Fattiglemmer i Gl Sole fattighus (link)

Birgithe Marie Jensdatter blev født den 9. marts 1829, hvilket vil sige, at hun blev født 3 år efter, at slægten havde forladt Risager. Hendes 3 ældre søskende Nis Fisker Jensen, Jens Christian Jensen og Anders Jensen blev født, mens de endnu boede på Risager Mark. Birgithe Marie Jensdatter blev dog - selv om de var flyttet - døbt i Vester sogn, samme sogn som Risager lå i - og i kirkebogen ved hendes dåb var hendes forældre Ane Nisdatter og Jens Christensen omtalt som "husfolk på Christenseborg3". 

Birgithe Marie Jensdatter

I maj 1833 købte Jens Christensen Risager igen jord. Da skrev Jens Iversen skøde til ham på en parcel i Thyregodlund på Htk. 3 skp. 2 fkr. ½ alb. Købesum 60 rbd. rede sølv. Måneden efter lånte Jens Christensen Risager 75 rbd. sølv af pastor Rahbek i Thyregodlund. I folketællingerne i 1834 og 1840 var Birgithe Marie Jensdatters far derfor "husmand i Thyregodlund", og ved hendes konfirmation i Thyregod sogn i 1843 var forældrene "husfolk paa Thyregodlund Mark". Birgithe Marie Jensdatters voksede derfor op i et hus i Thyregodlund.

I FT 1845, hvor Ane Nisdatter og Jens Christensen boede i et hus i Thyregodlund og Jens Christensen var husmand, boede deres ældste og ugifte søn hjemme. Han var 24 år og hed Jens Christian Jensen. Måske var han allerede syg på dette tidspunkt, i hvert fald døde han den 23. april 1846. I kirkebogen stod der, at han døde af kolik, som dengang kunne forekomme som en diagnose, man døde af.  

I 1854 afstod Jens Christensen Risager en del af jorden til sin svigersøn Anders Frederiksen Krusborg til en salgssum af 300 rbd. Han var gift med Birgithe Maries søster Maren Jensdatter. Samtidig blev der oprettet en aftægtskontrakt for J. Christensen og Ane Nisdatter, de udtog for deres livstid et stk. jord sydlig på lodden fra bækken og 300 favne mod vest, grænsende til præstens hedelod mod syd og 10 favne mod nord. Jens Christensen døde d. 25. okt. 1872. Ane Nisdatter døde d. 13. okt. 1874. Hun boede den sidste tid i Hampensø kro, som datteren Maren og svigersønnen Anders Frederiksen var blevet kropar på tidligere på året. Måske var det moderens hus i Thyregodlund Birgithe Marie Jensdatter og Jørgen Johansen Scheuer overtog, da de flyttede til Thyregodlund.

Oplysningerne om Risager er først og fremmest fra Ejnar Bjerre Jørgensen: Vester Sogns Gårdhistorie. Risager og Ejner Bjerre: Thyregod Sogns Gårdhistorie. Thyregodlund. NB! Nogle steder staves det Risager og Riisager.
Jeg blev desuden hjulpet af Christian Tirsgaard, Give
2 Maren Christensdatter var fra Ibsgard i Nr. Snede sogn
Christenseborg ser det ud til, der står i kirkebogen, men det er utydeligt. Og jeg har ikke fundet noget sted af det navn. Ved søsteren Maren Jensdatters dåb i 1826 står der "indsiddere fra Cathrineborg"

Jørgen Johansen Scheuer fra Vissenbjerg på Fyn

Elisabeth Serafines far, Jørgen Johansen Scheuer, kom fra Vissenbjerg på Fyn.

Vissenbjerg var midt i 1800-tallet et sogn med stor fattigdom. Sognet havde mange småbrug og huse uden jord og ikke mange store gårde, der kunne bruge ansatte og daglejere. Derfor var det svært at finde arbejde, og mange fattige måtte klare sig med arbejdet i tørvemoserne om sommeren. I følge bogen ”Odense amt beskrevet 1843” var Vissenbjerg det mest udstykkede sogn i landet.
Sognet fik et dårligt ry, og der blev klaget over betleri og tyveri. Pastor Bredsdorff udtalte, at ”der var for stor en løsagtighed og for mange uægte børn”.

Jørgen Johansen Scheuer blev født den 21. januar 1837 og voksede op i Grøftebjerghus under herregården Grøftebjerg, Koelbjerg i Vissenbjerg, hvor hans far, Johan Hendrich Hansen Scheuer1, havde tjent.
Moderen hed Elisa Serafine Jørgensdatter. Hun døde den 17. juli 1849 på Koelberg Mark, da Jørgen Johansen Scheuer var 12 år gammel. Faderen nåede at gifte sig 2 gange mere.

Som 18-årig2 tjente Jørgen Johansen Scheuer under folketællingen i 1855 som karl og kusk på Brandberg Hovedgaard i Kollerup Sogn hos Ottilia Anna Kirstine Krarup og proprietær Henrik Christian Otto Berg.
Han arbejdede samme sted, da hans datter, Elisabeth Serafine, blev døbt i Thyregodlund, og da han blev gift i 1859, så det har åbenbart været et af de bedre steder at arbejde.
Både Grøftebjerg og Brandberg herregårde var ejet af Henrik Christian Otto Bergs far. 

Du kan læse videre om Jørgen Johansen Scheuers aner og forbindelserne til Vissenbjerg kro og Bomhuset i Vissenbjerg i Elisabeth Serafines anetræ (link)

Her kan du læse om Elisabeth Serafine og Søren Rasmussen i Rishede i Klovborg: Rishede, her om Rishedegaard  og her om de første, der fik navnene Rishede og Riishede: Hvem hed først Rishede og Riishede?

NB! Elisabeth Serafine Scheuer var min oldemor (min farmors mor), og har du tilføjelser/fotos/rettelser/kommentarer til min historie, kan du finde min kontaktadresse på dette link: Forside

Johan Hendrich Hansen Scheuer blev døbt den 9. nov. 1806. Han omtaltes som "uægte" i kirkebogen, altså var moderen Ane Madsdatter ikke gift. Barnets far var Hans Christian Scheuer. Johan Hendrich Hansen Scheuer blev født i Immosehuset i Vissenbjerg sogn på Fyn, og en af fadderne var sognefoged Jeppe Olsen fra Immosegård
I FT 1855 står der, at han er 19 år, men det korrekte er 18 år. 

Om Elisabeth Serafines søskende 

I FT 1901 blev det noteret, at Birgitte Marie havde født 7 børn, men de 2 var døde2. Jeg har ingen oplysninger fundet om de to dødsfald. De 5 levende var: Elisabet Serafine Scheuer, Jens Henrik Scheuer, Mads Christian Scheuer, Ane Marie Scheuer og Johan Laurits Scheuer. Jeg ved lidt mere om dem, end jeg allerede har skrevet.
I slægten blev der omtalt en bror til Elisabeth Serafine, som boende på et plejehjem på Frederiksberg omkring 1950. Han skulle have været havnearbejder og havde ikke et sprog, der huede den meget religiøse del af familien. Hvem kan det mon være?:

  • Jens Henrik Scheuer blev født den 8. september 1860 og døbt den 4. november i Vissenbjerg kirke.
    I 1885 var han som 24 årig karl hos arrestforvarer Jens Simonsen Høfler, Blegdamsvejens Arrest, Blegdamsvej No. 6, København (Staden). Han var eneste karl, men der var desuden ansat 3 opsynsmænd, en opsynskone, en kokkepige og en stuepige. Da han blev gift med Wilhelmine Mathilde Rasmussen fra Ringsted den 18. nov. 1888 var han bryggeriarbejder. De boede forskellige steder på Frederiksberg, bl.a. på 4. sal i baghuset på Emilievej nr. 5. I folketællingerne blev han omtalt som arbejdsmand og i Politiets Registerblade blev han betegnet som maltgører (en der laver malt
    De fik mindst 3 børn: 1. Jens Henrik Holger Scheuer født 12. juli 1893 på Frederiksberg. Han blev banearbejder. 2. Albert Johannes Scheuer født 3. sept. 1890, Han blev snedker og gift med Anna Sofie Frederikke Scheuer og emigrerede til Utah, USA. 3. Aage Johansen Scheuer født 18. juli 1895, han blev gift med Agnes Scheuer. Stod både omtalt som assistent og som forretningsdrivende i København.
    I 1903 flyttede Jens Henrik Scheuer fra Henrik Ibsens Vej (Frederiksberg) 60 til Vesterbrogade 127, 2. sal, i 1904 til Lille Frydsvej 15A, 4. sal, Mattheus sogn, i 1909 til Lille Frydsvej 17A, 4. sal og i 1913 til Lille Frydsvej 21, 2. sal. Han må være Ane Cathrine og Mads Christian Scheuerflyttet fra sin familie mellem 1925 og 1930, for han boede ikke sammen med dem i FT 1930.
  • Om Mads Christian Scheuer ved jeg, at han blev født i Lunde den 30. april 1863. 
    Han blev konfirmeret i Thyregod kirke den 8. april 1877 med karaktererne mg i kundskab og mg i opførsel. 
    I FT 1880 tjente han som sagt hos købmand Carl Jensen, Svindbæk i Thyregod sogn.
    I FT 1885 var han 21 år og ugift sygepasser på Københavns Amts Syge-, Dåre- og Tvangsarbejdsanstalt, Ryesgade 3.
    I maj 1892 boede han hos en anden Scheuer? på Skyttegade 15, 4. sal. og i november 1901 flyttede han fra Randersgade 1, 3., til Blågårdsgade 2A, 1. sal.
    Det lykkedes Mads Christian Scheuer at spare sammen af sin løn, så han kunne læse til lærer. Som lærer underviste han på Ryesgade skole.
    Mads blev gift med Ane Cathrine født 1862 i Ringe på Fyn. I november 1908 flyttede de fra Frederiksberg, til Blegdamsvej (Blegdammen) 80, 4. sal på Østerbro i København. 
    Ane og Mads fik børnene: Sigrid Gundhild (1899), Ingrid (1904), Ole og Eigil - og lille Sigurd (eller Bjarne), der døde 3 måneder gammel i 1897 af afmagring på grund af diarré.
  • Anne Marie Scheuer blev født den 13. januar 1866. Hun blev i 1889 gift med Niels Harboe Sørensen, som var uldhandler i Odense, men stammede fra Nørre Fjand i Sønder Nissum sogn.
    I FT 1890 boede de Thorsgade, Odense købstad. De havde en søn, Søren Christian Sørensen, født i oktober 1888. Han tog senere navneændring til Søren Christian Harbom.
    I 1901 boede Anne Marie Sørensen og Niels Harboe Sørensen på Solitudevej 4, 2. sal i København. De var flyttet til København i 1893 og havde nu 3 børn: Søren Kristian Sørensen (1889), Kirstine Sørensen (1891) og Jørgen Johannes Harbo Sørensen (1894). Niels Harboe Sørensen var trikotagehandler.
    I 1921 boede de i følge folketællingen på Nørrebrogade i København. Niels Harboe Sørensen var trikotagehandler. Der var ingen hjemmeboende børn.
  • Johan Laurits Scheuer blev født den 27. nov. 1868 i Ulkendrup i Lunde sogn. I FT 1880 boede han hos forældrene og var 11 år. 
    Derefter har jeg først oplysninger om ham fra Politiets registerblade fra København. Her blev han registreret som Johan Laurids Scheuer. Fabriksarbejder og gift med Julie Sofie Eleonora Scheuer, der var født den 25. dec. 1884 i Randers.
    Maj 1893 boede han/de Lille Enghavevej 3A, stuen. Fra 1915 foregik der pludselig mange flytninger efter hinanden. Maj 1915: Jyllingevej 11B, stuen. Maj 1916: Fiskergade 10, 2. sal. Juli 1916: Fiskergade 11, 3. sal, hvor han boede hos Hansen. December 1916: Fiskergade 11, 2. sal, hvor han boede hos Meistrup. Januar 1917: Godthåbsvej 18D, 4. sal, hvor han boede hos Elfenbein


Kilder:

Skudsmålsbøger på Søren Rasmussen og Elisabeth Serafine Scheuer. Tilhører Gudrun Rishede
Ejnar Bjerre Jørgensen: Vester Sogns Gårdhistorie. Risager
Ejnar Bjerre Jørgensen:  Thyregod Sogns Gårdhistorie. Thyregodlund 
Johannes Krusborg: Thyregod Sogn

F. Hjort: Historiske Oplysninger om Vissenbjerg Sogn og Birk
John Jakobsen: Dengang i Vissenbjerg Sogn. Intet er bestandigt, undtagen forandringer
Hans Henrik Jacobsen: Træk af Lunde sogns historie
Optegnelser om slægten Riishede indtil - og i forbindelse med slægtsgården Rishedegaard i Klovborg. Samlet omkring 1971 af Viggo Riishede. Trykt i 1972
Folketællinger, kirkebøger og Politiets registerblade

Vagn Stoustrup Nygaard: Livet på Sletten. En erindrings- og tidsskildring fra en barndom på landet i Jylland. 2003. Bl.a. erindringer om forfatterens oldefar Lars Nygaard, Engebjerggaard, Nortvig
Søren Manøe: C. J. Jespersen Ensted - en tidlig gårdmaler. S 118-19 om Engebjerggaard
J. C. B. la Cour: Danske Gaarde, II samling, bind 1, s. 270-271 om Engebjerggaard
Palsgård Skov og Hampen Sø. Vandreture nr. 99. Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Om Hampen Sø Kro

Horsens Folkeblad
Erindringer fra hjemmet i Klovborg fortalt af børn og børnebørn
Fotos og familieerindringer fra Jakob Thyregod Scheuer, København (efterkommer af Ane Cathrine og
 Mads Christian Scheuer og af deres svigerdatter og søn Any Thyregod og Eigil Scheuer)

Desuden tak for hjælpen til Christian Tirsgaard​, Give, Carsten Westergaard, Roskilde, Søren Manøe, Ølgod og Margit Egdal, nordfynsk.dk

Læs videre om slægten:

Du kan læse videre om Jørgen Johansen Scheuers aner og forbindelserne til Vissenbjerg kro og Bomhuset i Vissenbjerg i Elisabeth Serafines anetræ (link)
Her kan du læse om Elisabeth Serafine og Søren Rasmussen i Rishede i Klovborg: Rishede, her om Rishedegaard  og her om de første, der fik navnene Rishede og Riishede: Hvem hed først Rishede og Riishede?

Ikke kun min farmors slægt stammede fra Thyregodlund, det gjorde min farfars også. Læs afsnittet "Zidsel Kirstine Nielsdatters aner og liv før Jelling" i artiklen: Fattiglemmer i Gl Sole fattighus

© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem