Gravskrift for barnet Antonette Augusta

Gravskrift for et barn

En gravskrift er en nedskreven tekst til minde om en afdød - Andre ord for en gravskrift er f.eks. mindeord, nekrolog, gravtale, begravelsestale. 
Denne gravskrift omhandler den 8-årige Antonette Augusta Nielsdatter, som døde i 1882 i Gesager i Hedensted sogn mellem Horsens og Vejle.

Efterskriften af gravskriften er skrevet af privatskolelærer på Rimmerslund Privatskole for De stærke Jyder (link) fra 1877 til 1911, Kristian Pedersen. Det er sandsynligt, at det også er ham, der har forfattet gravskriften, da den er dateret den 17. marts, hvilket er den dag, Antonette Augusta Nielsdatter blev begravet. Det var i øvrigt på det tidspunkt sjældent andre end skolelærere, der havde så smuk en håndskrift.
Antonette Augusta Nielsdatter må have været én af hans elever, da familien hørte til De stærke Jyder.

Gravskrift for et barn. 1882

Efterskrift af en Gravskrift.

Her i denne Kiste gjemmes Støvet af den i Livet elskte, men nu i Herren salig hensovede Barn, hvis navn var: 

Antonette Augusta Nielsdatter

født i Gjesager den 24. Juli 1873 og døde Sammesteds den 9. Marts 1882, i en Alder af 8 Aar 7 Maaneder og 13 Dage. 
"Fader! jeg vil, at de, som du haver givet mig, skal være hos mig, hvor jeg er, at de skal se denne min Herlighed an." Joh. 17,24. 
Gud havde udseet noget Bedre for hende end det som denne Verden har at tilbyde, og medens hun endnu stode i den Naadepagt, hendes Gud og Frelser havde oprettet med hende i den hellige Daab, at hun skulde være en Arving til Guds himmelske Rige, saa fuldkommede Gud sin Naadespagt, og udfriede hende itide fra al den Nød, Synd og Sorg, som findes i denne syndige Verden, til evig at nyde og eie den af vor Frelser fortjente store himmelske Fryd og Glæde. 
Og dette er vor Trøst midt i vor Sorg, at hun, der var meget elsket af hendes Forældre og Sødskende, som nu i sin friske og livlige Ungdom blev overvundet af Sygdommen og sagde os sit sidste Farvel, det er vor store Trøst, at hendes himmelske Brudgom, der havde elsket hende med en evig Kjærlighed, har nu skjænket hende en ubeskrivelig Fryd og Glæde, en Glæde, der i hendes sidste Levetimer, skjøndt bespændt af Sygdommen, bragte hende til at smile. 
Der er ingen Synd og Sorg, Der er ingen Fare, Der i Himlens Frydeborg, Blandt Guds Engleskare, Der hun nu i Evighed, Glæder sig og fryder, For den store Salighed, Hun i Himlen nyder. 
Gud ledsage os derhen, Gid vi måtte komme, Til vor trofast Sjæleven, Når vor Tid er omme. 
Amen. 

Remmeslund privat Skole 17. Marts 1882 Kristian Pedersen

Hvem var Antonette Augusta Nielsdatter?

Johanne Larsdatter og Niels Nielsen med Johannes datter af første ægteskab med Mikael Knudsen, Ane Katrine MikaelsenDen 8-årige Antonette Augusta Nielsdatter var født ind i en slægt, der bekendte sig til vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder på både moderens og faderens side. Hendes forældre havde fundet sammen i et praktisk fætter-kusine-ægteskab kun 3 måneder efter moderens første mands død. Da forældrene var blevet gift, havde moderen været 40 år gammel og faderen 27 år gammel. Antonette Augusta blev født et par år senere, da moderen var 42 år gammel, og Antonette Augusta blev da også det eneste barn i dette ægteskab, og nu blev hun lagt i graven allerede som 8-årig.

Antonette Augusta Nielsdatter var datter af Johanne Larsdatter og dennes anden mand Niels Nielsen Smed i Gesager ved Hedensted.
Johanne Larsdatters første mand hed Mikael Knudsen (1834 - 1871), han havde også hørt til De stærke Jyder. Med Mikael Knudsen havde Johanne Larsdatter fået 4 børn, der dermed var Antonette Augustas halvsøskende. De hed: Knud Jensen Mikaelsen (1859 – 1942), Lars Thomsen Mikaelsen (1862 – 1923), Mette Kirstine Mikaelsen (1865- 1889) og Ane Katrine Mikaelsen (1868 – 1915).

Et fætter-kusine-ægteskab

Da Mikael Knudsen døde i juni 1871, blev Johanne Larsdatter allerede gift igen i september samme år. Hun blev nu gift med Niels Nielsen, som var hendes fætter, da deres mødre, Antonette Augusta Nielsdatter (1802 - 1880), og Anna Cathrine Nielsdatter (1804 - 1846) var søstre. 
Den lille Antonette Augusta Nielsdatter, som nu var død, var altså blevet opkaldt efter sin farmor, som var død 2 år tidligere, og som havde haft nøjagtigt det samme navn: Antonette Augusta Nielsdatter.

Søstrene Nielsdatter stammede fra Kølstrup ved Kerteminde på Fyn. Deres forældre hed Maren Mortensdatter og Niels Mortensen. Niels Mortensen havde været ladefoged på Ulrichsholm (Ulriksholm Slot), da pigerne blev født.
Maren Mortensdatter og Niels Mortensen havde endnu 2 døtre, og de blev også begge gift ind i De Stærke Jyder.

Den ældste datter Johanne Nielsdatter (1801-1873) blev gift med Peder Laursen Grunnet. De var flyttet til Hedensted sogn allerede i 1839, og var den ene af de 4 familier, der stod bag oprettelsen af De stærke Jyders privatskole Rimmerslund i Hedensted i 1841. I følge slægtens udsagn var Johanne Nielsdatter en bestemt dame, der fik gennemført det, hun satte sig for. Hun har nok også haft store ord at skulle have sagt i forhold til de yngre søstres ægteskaber. 
Den 4. og yngste søster, Kirstine Nielsdatter (1810 - 1874), blev også gift i Gesager. Da Johanne Larsdatters mor, Anna Cathrine Nielsdatter, døde i 1846, blev hendes far Lars Thomsen kort tid efter gift med Anna Cathrines søster, Kirstine Nielsdatter, som altså var den 4. søster. Hun blev nu stedmor til Johanne Larsdatter.
Du kan læse videre om Kirstine Nielsdatter og de 4 søstres slægtshistorie i artiklen: Kierstine Nielsdatters Brudefærd


Den 8-årige Antonette Augusta Nielsdatter var halvsøster til Knud Michaelsen, der repræsenterede De stærke Jyder i menighedsrådet under salmebogsvalget i Hedensted omkring 1904 og som sammen med sin kone Maren, blev det første bestyrerpar på De unges Hjem i Hedensted i 1909. Læs om Rimmerslund Privatskole, Knud Michaelsen, salmebogsvalget mm her: Rimmerslund Privatskole i Hedensted 

NB! Antonette Augusta Nielsdatters mor Johanne Larsdatter var halvsøster til denne hjemmesides oldefar, væver Jens Larsen i Løsning, og dermed datter af Lars Thomsen fra Bølling, som jeg har fortalt om i denne historie: Kierstine Nielsdatters Brudefærd (link)


De stærke Jyder havde forstand på at dø

En overlæge ved et af egnens sygehuse sagde engang om De stærke Jyder: "De er dérfra, hvor man har forstand på at dø!" Helt ind i dødens nærhed kunne de tale om den allersidste rejse med samme ro, som gjaldt det en rejse til Vejle.

At De stærke Jyder var gode til at dø, er en udtalelse, jeg er stødt på mange gange, mens jeg har skrevet disse artikler, og du vil støde på den flere gange i artiklerne på denne hjemmeside. Det er da bestemt også det, man kommer til at tænke på, når man læser dette gravskrift til et 8-årigt barn.
Døden var Guds vilje, og skønt forældre og søskende sørgede, kunne de nu glæde sig over, at det døde barn var frelst og kommet i himlen, at hun slap for at opleve den jordiske, syndige verdens nød, synd og sorg. Hun var nu blandt engle i himlen og kunne glæde sig i al evighed.

Post-mortem fotografier

Post-mortem foto af barn. 1922.

Her vil jeg nævne et enkelt andet eksempel fra min egen familie.
Min farfars søster, Johanne Marie Hansen og hendes mand Anders Jørgen Laursen Jensen fik en datter, Agnethe Jensen, der døde som 1-årig i Stobberup i Løsning. Det siger meget om Johanne Maries tro, at hun ved datteren Agnethes død sagde: ”Nu ved vi da, at vi har én, der er gået godt hjem”.

Sidst i 1800-tallet havde det været almindeligt at få taget post-mortem fotografier2 af afdøde som et minde til familien. Især var det almindeligt at tage post-mortem fotos af småbørn, som man måske ikke havde andre billeder af.
Agnethe var 1 år gammel, da hun døde i 1922. Hende blev der også taget et post-mortem foto af, så familien havde et minde om hende. Et foto, som Agnethes søster, Jenny Jensen gift med Anton Hansen, viste mig i 2004, og som hun havde gemt som et minde om sin lille søster. Fotoet er gengivet her på siden.
Johanne Marie og Anders Jørgen Laursen Jensen fik senere en anden datter, som de opkaldte efter Agnethe. 

1  Georg S. Geil: Grønt var farmors græs. Erindringsbilleder. s. 57.
Post-mortem = efter døden (latin)

Links til artikler omkring Rimmerslund og omtalte personer
Kilder
  • Jeg har i sin tid fået en kopi af denne gravskrift af Marianne Riber. Hun har derefter indleveret originalen til Mindestuen i Gammelsole 
  • Også tak til Niels Therkel Jørgensen, Vodskov - som har hjulpet med bl.a. personkredsen bag Bølling Privatskole og de 4 døtre Nielsdatter og hvis slægt på mange måder har tråde til denne historie.
Anbefaling

Hvis du vil vide, hvordan døden er blevet opfattet og beskrevet op igennem historien i tekst og billeder, kan jeg anbefale undervisningsbogen "Døden - fra sagatid til senmodernitet" af Rasmus Hyllested og Mimi Olsen. Udgivet af Dansklærerforeningens forlag. 2019. En basisbog til dansk-historie-forløbet og DHO'en. Henvender sig til både stx, hf, hhx, htx og eux.