Johanne Marie Jensdatters omvendelse

Mindesten for Peder Laursen, Fredensbjerg på Rårup Kirkegård. Stifter af De stærke Jyder i RårupDe stærke Jyder i Rårup

Da vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder (link) dukkede frem sidst i 1700'tallet, markerede den sig først i 2 områder, der begge lå på Horsens-Vejle kanten. Det var i Uldum-Langskov og Rårup sogne.
I Rårup var der 3 personer, der især blev talerør for vækkelsens første tid. Det blev de på hver deres måde.  
De 3 personer var Peder Laursen, Mathias Nielsen Bundgård og Johanne Marie Jensdatter. Denne artikel handler især om Johanne Marie Jensdatter, men de andre 2 vil også kort blive omtalt.

Først skal nævnes stifteren af De stærke Jyder i Rårup, Peder Laursen. Hos ham - på gården Fredensbjerg på Nøttrup Mark - samledes de vakte i Rårup til møder sidst i 1700'tallet og omkring år 1800. Peder Laursen var en belæst mand, der trods manglende uddannelse havde samlet sig en stor viden både alment og indenfor teologiske emner. Desuden var han venlig, imødekommende og velformuleret både i skrift og tale, hvilket alt sammen gjorde ham respekteret - også blandt flere af dem, der var uenige med ham.

Den anden person var Mathias Nielsen Bundgård, som kom fra gården Bundgård i Ølholm, Uldum-Langskov sogn, det andet markante område fra De stærke Jyders første tid.
Mathias Nielsen Bundgård flyttede til Rårup, da han i 1802 blev gift med den unge enke på Ikjærgård i Glattrup, Ane Thomasdatter. Mathias Nielsen Bundgård var en forsigtig og sagtmodig mand, og selv om han var en af lederne for de vakte i Bjerre herred, så var han ikke en ledertype, og han kom derfor langt hen ad vejen til at stå imellem Peder Laursen (som bl.a. havde Mathias Nielsen Bundgårds to svogre rokkedrejer Jens Andersen, Ikjær Mark og Peder Thomasen i Skanderborg i sin kreds) og Johanne Marie Jensdatter, hvis tilgang til vækkelsen mere lignede den, han kendte fra Ølholm.

Bundgård i ØlhlomPå Bundgård i Ølholm, hvor Mathias Nielsen Bundgård kom fra, havde vækkelsesprædikanten Peter Frandsen Rytter tjent i mange år, og her havde han samlet sig en kreds af tilhængere, bl.a. familien på Bundgård. Peter Frandsen Rytter havde et helt andet temperament end Peder Laursen i Rårup. Som ung havde han flere gange skældt ud på ladefogeden under hoveriarbejde på Mattrup hovedgård, hvor han kom fra. Til sidst havde han under en brand smidt en spand muddervand i hovedet på herremanden Emanuel Thygesen, som derefter havde udskrevet ham til flere års soldatertjeneste. Under soldatertjenesten var han blevet vakt, men temperamentet kunne stadig løbe af med ham, hvilket det bl.a. gjorde ved en barnedåb på Bundgård, hvor de vakte havde skældt pastor Steenstup ud med ord som: "Satan taler ud af præstens hals". Præsten bad dem derefter for kirkefredens skyld om at forlade kirkegården; men i stedet endte det med slagsmål på kirkegården og efterfølgende mulkte (bøder). Peter Frandsens umiddelbare og kontante facon gjorde ham dog også til en lederskikkelse, og han forstod især at samle unge mennesker og tjenestefolk omkring sig til sine forkyndelser. 
Det var denne Peter Frandsen Rytter, som Mathias Nielsen Bundgård havde været under indflydelse af, inden han flyttede til Rårup

 Johanne Marie Jensdatter og sværmeriet

Den tredje af De stærke Jyders markante personer i Rårup var Johanne Marie Jensdatter (1760-1815). Hun var datter af Jens Jensen i Glattrup, Rårup sogn. Efter hendes første mands død, blev hun gift anden gang i 1796 med Søren Olesen (1766-1845) (Søren Olesen var min tiptipoldefar på min fars side). Deres hjem var Mosegård i Glattrup. Gården Mosegaard havde været fæstegård under Jensgaard i Glud, men Søren Olesen købte den til selveje i 1805.
(NB! Du kan evt. se et slægtstræ over min slægt i Rårup, ved at klikke på billedet nederst til venstre på dette link: Højgård, Rårup Hvilehjem - flere af slægten er omtalt i samme artikel)

Mosegaard, Glattrup, JuelsmindeNogle år efter deres giftermål blev Johanne Marie Jensdatter omvendt, og hun blev derefter i en tid en af de vigtigste personer og en slags ordfører i den kreds af De stærke Jyder, der fik den største tilslutning og dermed med rette tilkom navnet "De stærke Jyder". 

Johanne Maries omvendelse begyndte ved brylluppet på Ikjærgård i Glattrup i 1802, hvor før omtalte Mathias Nielsen Bundgård fra Ølholm skulle giftes med Ane Thomasdatter. På bryllupsdagen havde han en samtale med Johanne Marie Jensdatter, hvor han klandrede hende for ikke at være genfødt. Denne beskyldning blev hun meget fortørnet over, og i lange tider derefter brugte hun al overskydende tid til at læse i biblen, være bedrøvet over sine synder og bede Gud om nåde.
Johanne Marie blev mere og mere uligevægtig. Hun kunne "være det lykkeligste menneske, der var på jorden" efter hun havde været til skriftemål, altergang og "bedt og kæmpet" med Gud. Hun kunne også føle sig dybt deprimeret og overbevist om, at hun var en hykler, der ikke ville vedkende sig sin tro, og at dette var grunden til at nogle af deres kreaturer døde, og at hun ikke følte at have kræfter til at klare fødslen af sønnen Tønne. Hun gav Gud det løfte, at klarede hun fødslen, ville hun være tro mod ham. Derefter fik hun kræfter til at føde. 

Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning, som kan læses i sin fulde længde herunder, har hun skrevet ned nytårsdag 1807 eller senere, men selve omvendelsen var sket mellem juli 1802 (brylluppet på Ikjærgaard) og november 1804 (Tønnes fødsel).

Efter Johanne Maries omvendelse begyndte hun at mene, at hun var "ført af Guds ånd", og derfor var det svært for nogen overhovedet at diskutere eller stille tvivl ved hendes meninger og åbenbaringer, som hun mente kom direkte fra Gud, og alle derfor blev nødt til at acceptere uden kritik.
Hun lagde sig ud med den mere frisindede kreds af de vakte, som i Rårup var samlet omkring den førnævnte mere belæste og velformulerede gårdmand Peder Laursen fra gården Fredensbjerg på Nøttrup Mark. Hun gik så langt, at hun sendte ham et "trusselsbrev" i 1809. Om brevet sagde rokkedrejer Jens Andersen, der hørte til Peder Laursens kreds: "Jeg har set og læst dette brev, men i stedet for lys er det mørkhed".

Peder Laursen kaldte på sin side Johanne Marie for sværmerisk i et brev til Mathias Nielsen Bundgård på Ikjærgård. "Hun måler sin nådestand og fremgang i samme efter indskud, åbenbaringer og heftige sindsbevægelser, som vel består af mere natur end nåde". 
Der var nu åben strid om sværmeriet blandt de gammelstærke i Rårup. 
Peter Laursen kaldte i et andet brev Johanne Marie: "Den største Fiende næst Diævelen af Guds Kirke".
Mathias Nielsen Bundgård på Ikjærgård var splittet mellem de 2 retninger. Han havde giftet sig ind i Peder Laursens kreds og følte sig tæt knyttet til den, men han havde selv sin baggrund i Uldum-Langskov, hvor han var mere kendt med den sværmeriske retning, og han var under stærk indflydelse af Johanne Marie Jensdatter. Han endte med at tage parti for hende, han havde jo også selv omvendt hende.

Andre anklager Peter Laursen havde mod Johanne Marie var bl.a.:  "Hun øver "Herredom over "Herrens Arv" derved, at hun udgiver sine åbenbaringer som guddommelige normer og derudfra dømmer andre" og "Hun er herskesyg, hadsk og hævngerrig, hvilket viser sig i, at hun voldsomt og med ufine midler angriber alle, der ikke følger hende". 
Peter Laursen mente, "at sværmerne manglede den rette kristne kærlighed, og at de var for hårde og dømmende - og at åbenbaringer ikke altid skulle antages som sandheder, men at man skulle føre beviser for sine meninger ud fra Guds ord"

Parterne nåede ikke til enighed, selv om de egentlig var enige i det meste - også i synet på at Kingos salmebog og Pontoppidans forklaring (Sandhed til gudfrygtighed) var de rette bøger til brug i kirke, skole og til konfirmationsforberedelse.
Man kan lidt groft sige, at selv om de to kredse var enige om "at mennesket frelses alene ved Guds nåde", så kom Uldum/Langskov og Ikjær-Glattrup folkene oftere til at lade den "dømmende" Gud overskygge nåden, hvor den kærlige og nådige Gud mere var i centrum i Peder Laursens kreds på Nøttrup Mark, og de sidste efterlevede dermed mere Luthers ord: "Gode gerninger gør ikke en god mand, men en god mand gør gode gerninger".
(læs om Pontoppidans forklaring og Kingos salmebog på dette link: De stærke Jyder )

Striden stod på i flere år, men det blev som sagt Johanne Marie Jensdatter - og dermed den mere sværmeriske gren - der overlevede som "De stærke Jyder", på trods af at denne gren egentlig kun havde haft 2 deltagere i Rårup den første tid, Johanne Marie Jensdatter og Mathias Nielsen Bundgård. Denne gren - kaldet Ikjær-Glattrup kredsen - blev stærkere, da den på et tidspunkt fik kontakt med de vakte i Korning med Hans Nielsen Smed i fronten. Sværmeriet fortsatte nogle år endnu - især i Korning, men gik så i sig selv i løbet af 1820'erne.

Lærebogsstriden - også kaldet katekismestriden

Ikjærgaard, Glattrup

Johanne Marie Jensdatter spillede en fremtrædende rolle i lærebogsstriden, der tog sin start i Rårup i 1810, men som året efter bredte sig til Korning og nogle år senere til Øster Snede.
Lærebogsstriden var De stærke Jyders ihærdige kamp mod myndighederne for at få tilladelse til fortsat at bruge Pontoppidans katekismusforklaring i stedet for Balles lærebog til børnenes oplæring i den kristne tro før konfirmationen. 

Søren Olesen, støttede hustruen Johanne Marie Jensdatter i kampen om lærebøgerne, selv om han først var blevet omvendt et stykke tid efter hende og heller ikke kom til at spille nogen stor rolle i vækkelsen.
Det kom så vidt at de to holdt deres børn hjemme fra skole fra foråret 1810, og i vinteren 1811 havde haft en Christian fra Uldum som privatlærer for børnene på Mosegaard, netop fordi de ikke ønskede, at børnene skulle læse efter Balles lærebog, men efter Pontoppidans forklaring.

Herredsfoged Brorson betegnede i en beretning til Vejle Amtshus i 1811 Johanne Marie Jensdatter som "en sibylle, der har haft forstand og har et utrætteligt taleorgan. I rivende strøm taler hun i 3 kvarter om nåde, genfødelse, arvesynd, Kristi røde blod m.m., mens hun samtidig ryster og græder". og videre" Kvinden tyktes mig, som var hun fra forstanden, og dog skal hun ellers være en flittig kone"

Året efter, i maj 1812, blev der nedsat en kommission af præster i Horsens. I kommissionen sad: provst Brøchner fra Rårup, provsten fra Hatting herred og pastor Kiær, sognepræst i Løsning-Korning.  Kommissionen skulle "retlede" de vakte. Fra Rårup var både Johanne Marie Jensdatter og Mathias Nielsen Bundgård indkaldt. Johanne Marie Jensdatter blev foreholdt det ulovlige i at have ansat en privatlærer uden præstens godkendelse af denne, og hun lovede fremover at holde sig til loven og spørge præsten, hvis hun en anden gang skulle finde på noget lignende. Med denne indrømmelse undgik Johanne Marie Jensdatter og Søren Olesen bøder og udpantning. Mathias Nielsen Bundgaard derimod holdt stejlt på sit, og på grund af lærebogsstriden modtog han i 1817 en højesteretsdom, hvor han idømtes 2 gange 5 dages fængsel på vand og brød. 

Selv om Johanne Marie Jensdatter herefter ikke længere havde en ledende rolle indenfor De stærke Jyder, blev hun dog ved med at høre til Mathias Nielsen Bundgårds kreds i Rårup og optrådte sammen med ham i en ansøgning til kongen i 1814. Denne ansøgnings tekst kan læses nederst på denne side, under hendes omvendelsesberetning. Selv nåede hun dog ikke at opleve enden på lærebogsstriden, for hun døde allerede i 1815. Året efter hendes død var provst Brøchner så hensynsfuld overfor familien, at han lod Johanne Marie Jensdatter og Søren Olesens ældste søn Knud konfirmerede uden Balles lærebog, men med følgende anmærkning: Forsømt af den fanatiske moders egensidighed, kuns lært katekismus "Kort begreb i lærebog og vers". På dette tidspunkt var Knud næsten 18 år gammel og ville have risikeret fængselsstraf, hvis han ikke var blevet konfirmeret inden da.
I 1819 blev Hans Gram Bechmann præst i Rårup og hos ham mødte De stærke Jyder større forståelse end hos nogen anden gejstlig i området. Hvor de andre kaldte De stærke Jyder for sværmere, fanatikere og sekterere, brugte han den mere anerkendende betegnelse "de hellige". Han blev den præst, der lagde en dæmper på lærebogsstriden, for han konfirmerede i 1820 De stærke Jyders børn - også dem fra Korning, hvor pastor Kjær nægtede at lytte til De stærke Jyders ønsker.
Om konfirmationerne i Rårup skrev provst M. Plesner i Glud om Bechmanns konfirmationsundervisning: "Men det er jo at formode, at disse Børn ikke med Strænghed ere tilholdte at lære Balles Lærebog udenad, da Forældrene ellers neppe vilde have tilladt dem at tage Deel i Undervisningen, og at Cons. Bechmann, tilfreds med at finde hos dem en god Christendomskundskab hentet fra Pontoppidan, har ladet det være nok at forklare og indprænte dem Sætninger af Balles Lærebog, uden at forlange Bogens Memorering. Heri har han efter min Formening ikke stødt an imod nogen Lov". Bechmann blev ved at konfirmere de vaktes børn mange år fremover med en blanding af Pontoppidans Forklaring og Balles lærebog, mens kampen om lærebøgerne fortsatte over 30 år med mange mulkte, udpantninger og endda fængselsstraffe til følge.
Først i 1839 fik De stærke Jyder den endelige tilladelse til " selv at sørge for deres børns religionsundervisning og få dem konfirmeret efter de "rette" bøger." Dermed blev De stærke Jyder de første i Danmark, der fik religionsfrihed, og de første der fik lov til selv at sørge for, at deres børn fik en tilstrækkelig undervisning (undervisningspligt, men ikke skolepligt). Rettigheder som resten af Danmarks befolkning opnåede med Grundloven i 1849 - 10 år efter De stærke Jyder.
Ikke længe efter tilladelsen fik De stærke Jyder også deres første skole, den kom til at ligge i Rårup og var Danmarks første privatskole. Den første lærer var den 21-årige Anders Nielsen fra Hauge i Langskov sogn (Anders Nielsen var min tipoldemor på min mors sides bror). Du kan læse om ham her: Anders Nielsen 

Da Johanne Marie Jensdatter døde efter 19 års ægteskab, blev Søren Olesen gift med Maren Hansdatter (min tiptipoldemor på min fars side), der var datter af Hans Nielsen Smed i Korning, og dermed var hun datter af endnu én af de mest markante af De stærke Jyder. Maren Hansdatter havde tjent hos Mathias Nielsen Bundgård på Ikjærgaard før giftermålet. Deres ældste datter, Johanne Marie Sørensdatter (min tipoldemor), blev naturligvis - som skikken var - opkaldt efter Søren Olesens afdøde kone. Hun kom i sit voksenliv til at bo Glattrupvej 17 - lige overfor fødegården Mosegaard.

Hermed slutter historien om Johanne Marie Jensdatter, og efter 1816 hørte man heller ikke meget mere til Peter Laursens kreds, men som sagt fortsatte Mathias Nielsen Bundgård, Hans Nielsen Smed m.fl. deres ihærdige kamp i lærebogsstriden.

Johanne Marie Jensdatters omvendelseshistorie

Afskrevet af Therkel Hansen i februar 1981, renskrevet og revideret af Johannes Enggaard Stidsen i 2001.
Ordforklaring og noter nederst på siden. 
/ [betegner sideskift i originalen]

Anno 1807.

Nytaardag. Vær ey en Christi Korses fiende. Hav ingen lyst i andet end i det at Guds Rige kan udbredes, og at du kunde giøre Guds villie. Ja kiære Herre det vil ieg love at giøre.

I navn Gud faders og søns og den hellig aands navn. Nu ieg Johanne Marie Jens Datter Glattrup var i ikier den gaang matis havde brølup med Anne tameste dater og da var ieg et verdens baren og Gud og hans meningheds forfølger og var meget gram, da sagde Matis til mig / ieg var ikke igienfød, da sade ieg om han var igienfød, da sagde han Ja, da sagde ieg hvad det var at være igienfød, da sagde han det var at antage troen paa Christo, da sade ieg ieg havede den, da sade han ney, ieg havde den ey, hvorfor ieg blev sørre vred, og forfulde dem med min mund, men da ieg kom hiem tog ieg Bibelen i min hond, og slog den op i den menig at gie[n] drive den, men da møte / mig det ieg ikke venntede, og det var lige som en piel gik igiennem mig, og ieg læstde i den og ved den Betrakning [?] fik ieg den saa kiær at ieg arbeide over min formue, i min betrode pund, da ieg er en hus moder for at foue mig en tied til læsning og betra[g]tning, og ieg fig den kiærere og kiærere, og ved den kiærlighed til hans or blev ieg sorre bedrøvet over minne sønder, og gud / rørde min samvetighed med en heftighed af hans aand, og der var ikke saa stor en sønder som ieg, ia ieg blev en stor skyldner, og hafte inntet at betalle med, h[v]orpaa ieg græd sukkede og bad til gud om naade og ikke om retten, o ieg var i en stor sielevonde der havde hielvedes aggest betagen min siæl, inntet kunde fornøye mig iden Guds / naade og den hade ieg ikke, ieg var i en sorre stor nød for min siel, min samvitighed var innstævnet for guds dom stol, da fik ieg at vide hvo ieg havde forfult, det var Christus i hans lemmer, o ieg blev en dore i mig sielv før hafte ieg lyst til Verden og dens mask, men nu var det om naade at gyøre, ieg var kommen i med at bande, ieg bant røde trode om minne finngre i den tanke / de var for mine øyne, disse skulle minde mig om Christi blod, og hans korsfæstelse, at ieg ikke skulle mere søynde med forsæt i mod hans Vilie det var nu om naade i Christi Blod, ieg vilde ikke søynde imod gud, og ieg havde ikke kraft til at imod sto med, og ieg bad enderlig til gud om naade og for Barmelse, og det varede en del af sommeren ia det gik / til iul, og det blev hordere og hordere og ieg bad og sokkede til gud i himlen om naade og det gik i faste ia saa nær mit i faste kom det mig i hu ieg vil lade mig tegne til alters, na[a]r præsten hafte lat sin hond paa mit hoved, saa hobede ieg at fou fred, ieg gik til skrefte men befant min samvietighed lige saa dan , og det var lige som den var et liden meinde, men i morgen ia men i morgen / nær du haver fouet Christi sande legeme og sande Blod og den tied var mig meget lang, og det blev morgen, og ieg illede til kierken, og ieg Bad til gud om han vilde for Barme sig over mig arme søynder, og skinke mig sin rætfærdigheds kiortel, hellers blev det til dom, og ieg gik hen at anamme det, og ieg kom ned igien og det var lige saa / dan, og det var i fasteaften endnu sled ieg med sok og bøn, og det Blev aften, alle gik i seng men ieg gik i en stor nød langt ud paa naten, og ieg søyndes det kunde være mig det samme h[v]or ieg var, der var vel ikke naade for mig at foue, h[v]or paa ieg lagde mig paa minne Barre knæ og ansegt, og Bad om der var naade for mig at fou, om / hand vilde meddelle mig den minste krome hand hafte meddelt nogen hund, saa skulle ieg ikke forla[n]ge miere, nor ieg ma[a]te bar viede ieg ikke skulle høre dievlen til, men gud, hour paa ieg gik i min sieng til min mand, som sov og hørde meget af min nød, og ieg føl i slom, og ieg vognede op i stor glede og fryd og talte / til min mand og sagde til ham, nu var ieg det løykligs meinske der var paa Verdens ior, for nu havde ieg guds naade, ieg var saa fuld af guds naade, ieg kan hverken det sige heller skrive, det var stor, nu vieste ieg hvad det var at være fød paa nøy, ny sinnd, en ny Villie, en ny aand, ia at være overført fra mørket til lyset, fra / Saetans mact til guds, fra synde stand i naade stand, nu føllede og smagte ieg

                                      hans døds og pinnes føynd
                                      paa døren er Saten iaget,
                                      med sin riggiærinn synd,
                                      ieg lever søynden ey,
                                      men tragter kon at trinne,
                                      ved Jesu død og pinne,
                                      paa livsens ræte Væi, amen i Jesu navn amen.

Det er skreven og erfaren / af mig Johanne marie Jens dater. Glattrup.

Nu havde Gud tiæ[n]t et lys i min siæl, og ieg var læyet i Guds Vinga[a]rd og annamet af min ondelige Brudgom, at et senter at ogre med, nu skulde ieg Bevis i mod min næste det Gud havde Bevist i mod mig og ikke grave mit pund ned, ieg snagde med nole men var frøgtagtig / i mod de storre, da togtede han min samviætighed, med forskyødelse, ieg Bad gud om kraft at brøde i giænnem, men ieg frøgte mig paa begge hinder, da lod gud vor kreture død, og han over bevisde mig i min samvittighed, det var for min høygleri, og han over bevis mig det, som stor i Biblen, og der som du vil holde min Bud, og minne Befaling da skal / du være velsinet, baade du og alt det du haver, og ieg gav et løfte med min gud, at vandre med den tro abraham, men der innfant sig, under tieden Blyfærdighed, nu Behagede det gud at velsinne mig i vor ette skab med Livs frogt, og ieg kom i barnenød, og der var ingen kraft til at føde, og Saten fristede min ømme samvetighed, at ieg havde føylet, og ieg var i / og ieg var i en stor barne nød, og døden stod for min øyne, da innfant sig det Vær[ste?] naar Dievlen med os kivver[?] i dødsen elende, og ieg skelvede for gud ieg Bad om hand vilde slod en Blod streg over min synd, og for barme sig over mig usele dore for hans død og pinnes skyld, og der som der var liv for mig, og han ville for / løse mig af min horde nød, da vilde ieg være tro, den gang ieg havde gort det løfte med gud, da føde ieg strags met foster til Verden, saa dan er det mig gouen, gud hi[e]lpe mig for Jesu skyld ammen. Jo her stor ieg gud hi[e]lpe mig for Jesu skyl ammen.


Johannes Enggaard Stidsens noter til Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning:

Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning er nedskrevet i samme bog som De stærke Jyders forbundstraktat, sikkert af hende selv. Dog er årstallet 1807 og de første ni linjer i originalen skrevet med en anden håndskrift, der ikke kan identificeres. Der er for mange afvigelser fra Mathias Nielsen Bundgårds håndskrift i forbundsdokumentet, til at det kan være ham der har skrevet det. Tidspunktet for beretningens tilblivelse er derfor usikker, men må være 1807 eller senere.

Johanne Maries håndskrift er ubehjælpsom og vanskelig at tyde - på et tidspunkt er der med ukendt hånd tilføjet ord med det formål at gøre beretningen lettere at læse.
Beretningen foreligger i talrige afskrifter i De stærke Jyders slægt. Den foreliggende er uden tvivl den originale.  


Ordforklaring til Johanne Marie Jensdatters omvendelsesberetning 

side 1, linje 12: tameste: Thomasdatter
           linje 17: sørre: såre
           linje 21: formue: evne
           linje 22: foue: få (flere steder i teksten)
           linje 27: aggest: angst
side 2, linje 10: krome: krumme
           linje 13: slom: slummer
           linje 14: løykligs: lykkeligste
           linje 22: riggiærinn: regerings
           linje 30: læyet: lejet
           linje 31: ogre: ågre
           linje 35: hinder: hænder
           linje 36: høygleri: hykleri
           linje 40: ette skab: ægteskab
side 3,linje 3: slod: slå
           linje 7: gouen: gået

Johanne Marie Jensdatter til kongen
24 – 2 – 1814
D. kgl. B. Grundtvigs arkiv fasc. 422
 
Allernådigste Konge
Da vi uden nogen grund og aarsag er beskyldt ved Canceliet at Have vrange Meeninger, Saa vil jeg eenfoldighed forklare for Deres Mayestædt, Hvorledes det er gaaet til med mig ved min omvendelse (Herefter følger omvendelsesberetingen, som kan læses ovenfor).
Præsterække i Rårup KirkeDette har jeg alt fortalt min Sielesørger Provst Brøkner som ikke kunne nægte det jo var en Guds gierning, Dog udlagde hand det ilde for andre, og sagde, at ieg og Mattias Nielsen viste ikke andet end vi gik til Himlen, da gik vi til Helvede, Dette giorde os ondt Og vi gik til ham, Og vilde tale med ham om vor siel og veyen til Salighed, Da vi kom til ham tog hand mænd ind som skulle høre vor ord og læste en brev for os fra Amtmanden, og læste noget for os i det nye Testamente om dem som skulle bortviises på Dommens dag, og naar ieg vilde tale noget med ham om Igienfødelsen og om Guds velgierning imod mig og at vor Herre havde salvet mig med sin aand, Da svarede han mig saa grovt at ieg for tugt og ærbarheds skyld ey kand nævne det, Og vilde ieg tale noget til ham af Guds ord sagde hand, hør til kierlingen hør til Madamen, Saa haanligen blev ieg begegnet af min Sielesørger Som vidnerne kand være vidner til, Vi beder derfor Allernådigst at De ikke anseer os efter urigtige beskyldninger, Men heller anseer os som arme syndere, som det og i sandhed er, Der har faaet Naade i Christi blod, og vilde gierne at andre og skulde faae deel i vor frelseres fortieneste, Og da vor lærer Handler saa forunderlig med os, og vi gierne vilde følge den rette vey til Salighed, Da det er en vigtig ting med vor udødelig siel, bede vi Allernaadigst at vi maa blive ved vor gamle Lærdom og beholde Luters Chatekismus og Pontopidans forklaring til vore børns forberedelse til Confirmation, Da nogle af dem har den alder at de er færdig at træde i Kongens tieneste og vi gierne vilde at de skulle lære den sammmen Lærdom vi selv har lært, Hvorpaa vi forvente Allernaadigst bønhørelse. 
Glattrup i Raarup Sogn Weyle amt

Den 24. Febr. Anno 1814 Johanne Marie Jens Datter

(Kilde: Niels Thomsen: De stærke Jyder og haugianerne. Breve fra en vækkelse: Kirkehistoriske Studier II. Række nr. 9.)


Øvrige kilder til artiklen på denne side:

Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt. Et bidrag til ”De stærke Jyder”s historie. Læs om Johanne Maries Jensdatters omvendelse side 62-65
Niels Thomsen: De stærke Jyder og haugianerne. Breve fra en vækkelse: Kirkehistoriske Studier II. Række nr. 9.
Hans Borup Jakobsen: De stærke Jyder
Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. Årh. V bind. De ældre jyske vækkelser. De stærke Jyder af Herluf Hegnsvad

Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første halvdel af det 19. Årh. V bind. De senere jyske vækkelser
NB! Omvendelsesberetningen er udførligt gennemgået i Kirkehistoriske Samlinger, 6.række, bind 2, 1936 side 160ff.

Maleriet af Mosegaard har jeg affotograferet hos Gerda og Henry Knudsen i juli 2005
Mindestenen for Peder Laursen, Fredensbjerg på Rårup Kirkegård har jeg fotograferet i 2005
Præsterækken i Rårup kirke har jeg fotograferet i 2006.
Stenen ved Bundgaard i Ølhom har jeg fotograferet i 2006

Fotoet af Ikjærgård i Glattrup har jeg affotograferet i De stærke Jyders Mindestue i Gl Sole i 2006

Desuden tak til pastor Peter Lindholt Jessen for et par gode korrektioner

Se oversigt over alle mine artikler om Rårup her: Rårup
Jeg har skrevet om De stærke Jyder her: De stærke Jyder

© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem