Kierstine Nielsdatters Brudefærd

- og forbindelsen mellem De stærke Jyder i Bølling i Egtved og Gesager i Hedensted

Anetræ til denne artikel kan ses på dette link: Anetræ for væver Jens Larsen, Løsning.
Feks. er Kirstine Nielsdatter nr. 13  i anetræet

Et bryllup i Gesager

I december 1846 blev der holdt bryllup i Gesager ved Hedensted. Det var den 35-årige Kirstine Nielsdatter fra Gesager og den 45-årige Lars Thomsen fra Bølling Mark i Egtved sogn, der blev gift på denne vinterdag. 

Kirstine Nielsdatter havde aldrig tidligere været gift, men Lars Thomsen var enkemand. Hans første kone, Anna Cathrine Nielsdatter, var død af brystsyge (tuberkulose) et halvt år tidligere, og hun havde efterladt sig mand og de 6 børn: Johanne Larsdatter, Niels Larsen, Maren Larsdatter, Thomas Larsen, Kirsten Larsdatter og Poul Larsen.

Lars Thomsens afdøde kone var søster til dagens brud, og for Lars Thomsen var det nærliggende, at han nu giftede sig med sin afdøde kones lillesøster, Kirstine Nielsdatter.

I Kirstine Nielsdatters brudefærd1 stod der, at det var "en stor gave", hun nu fik. Det var dog også en stor opgave, hun påtog sig, da hun giftede sig med Lars Thomsen.
Kirstine blev nemlig "mor" til søsterens 6 børn.
Lars Thomsens far, Thomas Andersen, havde også boet på gården i Bølling -som aftægtmand, men han var død nogle måneder før Anna Cathrine Nielsdatter. Han blev 78 år gammel.

Brylluppet i Gesager blev formodentlig holdt hos Peter Laursen Grunnet og hans kone Johanne Nielsdatter. Johanne Nielsdatter var nemlig både storesøster til Kirstine Nielsdatter og til Lars Thomsens nu afdøde kone Anna Cathrine. Desuden havde Kirstine tjent her hos søsteren og svogeren og deres 7 hjemmeboende børn, da der blev holdt folketælling året før brylluppet (Folketællingen 1845), og hun havde formodentlig stadig adresse her. Begge søstrenes forældre var døde på dette tidspunkt.

Det var altså 2 familier, der allerede længe havde været i familie med hinanden, der holdt bryllup den dag i Gesager.
Det var også 2 familier, der begge var tæt knyttet til vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder (link) 

Peder Laursen Grunnet og Christen Jonassen i Gesager. 

Udover den familiære tilknytning, var de to familier som sagt også knyttet til hinanden gennem deres fælles religiøse overbevisning. Begge familier var meget overbeviste tilhængere af vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder (link).

Derfor var de 2 forlovere ved brylluppet den dag i Gesager også stærke Jyder. Forloverne var Kirstines svoger Peter Laursen Grunnet og dennes nabo Christen Jonassen - begge bosat i Gesager.

Peder Laursen Grunnets familie kom fra Nørre Bjert i Eltang sogn lidt nord for Kolding og var flyttet til Gesager i Hedensted sogn i 1840. Her var de den ene af de 4 familier, der stod bag oprettelsen af Rimmerslund Privatskole, De stærke Jyders privatskole i Hedensted i 1841.
Da ansøgningen om privatskolen var blevet godkendt, var det Peter Laursen Grunnets og Johanne Nielsdatters søn, Niels Pedersen Grunnet, der blev ansat som den første lærer pr. 1. nov. 1841.2 N. P. Grunnet var lige konfirmeret, da han blev ansat som lærer på privatskolen, og efter 4½ år ansættelse på Rimmerslund privatskole, blev han lærer på privatskolen i Bølling, hvor han bl.a. kom til at undervise Lars Thomsens børn, børnene til den onkel, der blev gift på denne dag i Gesager.

Christen Jonassen og hans familie kom fra Jellinggård i Jelling og var flyttet til Gesager mellem 1840 og 1843, netop for også at være med omkring privatskolen. 
Grunnet-familien og Jonassen-familien boede nu som naboer i Gesager. 

Christen Jonassen var i øvrigt også - sammen med sin søster og flere andre stærke Jyder bl.a. fra Grunnet familien - rejst en tur tilbage til Jelling i 1843 for at være faddere ved min oldefars brors dåb i Jelling, da mine tipoldeforældre (på min fars side) på det tidspunkt havde knyttet sig til De stærke Jyder i Jelling. Se: Fattiglemmer i Gl Sole fattighus 

Læs også min artikel om De stærke Jyders skole i Hedensted: Rimmerslund Privatskole. Artiklen indeholder bl.a. oplysninger om folkene bag og lærerne på privatskolen.

Kierstine Nielsdatters brudefærd - en kristelig formaning til bruden

I anledning af Kirstine Nielsdatters og Lars Thomsens bryllup blev der skrevet en brudefærd til Kierstine Nielsdatter. Se fotoet øverst i teksten. Her er teksten:

Brude fært for pigen Kierstine Niels Datter Da Gud af sin Faderlige Naade, og Kærlighed haver besluttet, at mand og kvinde skulde forenes til et Kiöd, saa haver han også besluttet, saa sandt i haver Raadfördt eder med ham, og selv beskikket og bestemt dig til at indgaae i Ægtestand med din trolovede Brudgom, og blive Moder til din Sösters Börn, det maae være dig en dagligydmygelses Aarsag til gud, at modtage saa stor en gave af ham, men nu er Guds Villie at opdrage dem i Tugt og Herrens Formaning, formedelst det rene Guds Ord og Saliggjöerende Börne lærdom, dersom du nu ret elsker og ærer din Himmelske Brudgom, saa bliver det læt for dig at elske og ære din Jordiske Brudgom. Haver du nu den sande tro og Kærlighed til den treenige Gud, saa vil han ogsaa give og opholde dig i Kierlighed til alt det som han giver dig, saafremt du bliver i Troen til ham, og da kan det være en evig Glæde i Opstandelsen, at høre denne Röst: du har været tro over din Gave Gak ind i din Herres Glæde. Gjesager Mark d 13. December 1846

Kommentarer til dokumentet Kierstine Nielsdatters brudefærd

Dokumentet er en kristelig formaning til den brud, der går ind til et ægteskab og en opgave som mor for de moderløse børn. Forudsætningen for at det må blive et godt ægteskab, er at brudefolkene har rådført sig med Gud, og at de må tjene ’den himmelske brudgom’. Der lægges også vægt på, at børnene vokser op i den rette tro og børnelærdom.  Med sin sprogbrug og sin tankegang ligger det meget på linje med De stærke Jyders sprogbrug og anliggende, men i det hele taget også med højtideligt kirkesprog på den tid.3 

Lars Thomsen og De stærke Jyder i Bølling

Efter brylluppet i Gesager tog Lars Thomsen sin brud, Kirstine Nielsdatter, med tilbage til gården i Bølling i Egtved sogn. Hun havde nu nok allerede opholdt sig der under trolovelsen for at hjælpe sin svoger efter søsterens død, for sønnen Mads Larsen blev født allerede i juni 1847 - 6 måneder efter brylluppet. Sønnen Jens Larsen blev født i 1850. Flere børn fik de ikke sammen.

Lars Thomsen var én af de få overbeviste stærke Jyder i Bølling, og han var en ihærdig forkæmper for De stærke Jyders privatskole i Bølling. Denne skole blev De stærke Jyders sydligst anlagte privatskole4

Privatskolen blev oprettet på følgende måde:
I januar 1844 søgte 7 familiefædre i Egtved, der "alle (hørte) til de saakaldte Opvakte", om tilladelse til at drage omsorg for deres børns religionsundervisning efter Pontoppidans Forklaring. 2 af underskriverne kom fra Bølling, det var Søren Pedersen, Bølling Mark og Lars Thomsen, Bølling.

Det lykkedes forældrene at få tilladelse til selv at sørge for deres børns religionsundervisning, det var dog på betingelse af, at de samtidig lod børnene følge skolens undervisning i de øvrige fag. 
Børnene blev derfor sendt i skole, men de var blevet forbudt hjemmefra at deltage i undervisningen i læsning og sang efter Birchs læsebog og Evangelisk-kristelig salmebog.

Dette indberettede pastor Jens Orten Bøving, og han argumenterede samtidig for "genoprettelse af ordnede forhold", da "Forældrene ei blot i Almindelighed ere uoplyste og uvidende Mennesker, men udtalte Grundsætninger, der, om de bliver almindeligen hyldede og fulgte, maatte nedbryde al Moralitet". Stiftprovst Frost og biskoppen gav pastor Bøving ret, det var svært at få disse "vildledte" mennesker, der stræbte efter "Martyrkronen" til at makke ret. Kanceliet bestemte derefter, at de genstridige forældre om nødvendigt skulle tvinges til at acceptere de indførte bøger, ved at man mulkterede dem (gav dem bøder). Det gav ro et års tid.
Pastor Bøving havde kun været i sognet et par år, men han havde hurtigt lagt sig ud med de vakte familier i sognet, bl.a. fordi hans konfirmationsundervisning var præget af "Udenadslæsningen af Balles Lærebog og hele den rationalistiske Udlægning". Han blev af sin efterfølger kaldt "sognekongen", som havde fået et "godt kald med 2 sogne og 200 tdr land præstegårdsjord".5

I december 1845 brød uroen atter løs. Da søgte 5 familiefædre - husmændene Lars Thomsen, Jørgen Mortensen, Søren Pedersen, Niels Nielsen og Hans Hansen, der også var skomager - om tilladelse til at holde deres børn helt væk fra skolen, og til at lade Lars Thomsens nevø, privatskolelærer Niels Pedersen Grunnet fra Gæsager, Hedensted sogn, varetage den fremtidige undervisning. På grund af N. P. Grunnets "meget anbefalede Vidnesbyrd" fra Rimmerslund Privatskole blev dette bevilget.
Men det gik åbenbart ikke så godt i Bølling Privatskole, for i oktober året efter søgte Anders Hansen på Bølling Mark om tilladelse til at sende sine børn i den private skole, men han fik afslag under henvisning til "Privatskoleelevernes betydelige Tilbagegang". Skolen blev nu truet med lukning, hvis den ikke blev forbedret.
I 1847 udtaltes det, at fremgangen i skolen "ikke var at rose", og at fordi læreren nu også skulle undervise børn i Jordrup sogn, ville der sikkert komme et endnu ringere udbytte af undervisningen.6 

Som ovenfor nævnt var det Lars Thomsens nevø, Niels Pedersen Grunnet, som var lærer ved privatskolen i Bølling fra ca. 1846, og indtil han blev indkaldt som soldat i Treårskrigen / Første Slesvigske Krig 1848-1850.

Privatskolen i Bølling lukkede allerede omkring 1851, og omkring samme tidspunkt flyttede Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen til Aarup i Hedensted. Flere af Lars Thomsens børn og efterkommere kom i voksenlivet til at spille en stor rolle blandt De stærke Jyder i Hedensted og Løsning, hvor 7 af hans 8 børn kom til at bo. Lars Thomsen døde dog allerede i 1852, i kirkebogen blev han da kaldt "Gårdmand i Aarup".
Lars Thomsens enke, Kirstine Nielsdatter, drev derefter gården videre sammen med sine børn. Hun var i FT 1855 registreret som ejer af gården, og herredsretten havde da også den 1. feb. 1853 tilladt "Enken Kirstine Nielsdatter af Aarup at hensidde i uskiftet Boe med hendes i Ægteskab med nu afdøde Mand Gaardmand Lars Thomsen af Aarup avlede umyndige Børn". I 1860 boede hun stadig i Aarup, men nu hos Maren Larsdatter og Martin Bernhardt Pedersen, som forsørgede hende. Maren var hendes steddatter, som hun selv havde passet efter søsterens død - så måske var det Kirstines egen gård, Maren og hendes mand havde overtaget. Kirstines yngste søn, Jens Larsen, boede også på gården som eneste "tjenestekarl", en betegnelse, han fik i folketællingen, skønt han kun var 10 år gammel. 

Da kredsen bag privatskolen i Bølling opgav skolen, var det ikke kun Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen, der flyttede til Hedensted. Blandt de 5 husmænd, der var med til at starte privatskolen i Bølling, flyttede i 1853 både Søren Pedersen, Hans Hansen og Niels Nielsen til Hedensted. Lige som Lars Thomsen slog Søren Pedersen og Hans Hansen sig ned i Årup for resten af deres levetid. Niels Nielsen, hvis kone døde i Bølling i 1851, havde giftet sig kort tid efter med Mette Cathrine Jensdatter fra Kragelund, og hans familie flyttede i februar 1854 videre til hustruens hjemsted Kragelund i Øster Snede sogn, hvor hun året efter døde i forbindelse med en fødsel. Den sidste af de 5 fra 1845, Jørgen Mortensen, flyttede i 1851 sammen med sin anden kone til Øster Snede på aftægt hos deres datter, som i sit andet ægteskab var gift med en søn af Hans Nielsen Smeds søn Mikkel. Begge forældre døde halvandet år senere8

Kirstine flyttede lidt rundt i Hedensted, for i 1870 boede hun på aftægt hos Laurstisine Pedersen og Peder Sørensen i Stubberup i Løsning, som var storesøsterens og svogerens (Johanne Nielsdatters og Peder Laursen Grunnets) datter og svigersøn. Samme sted boede også Kirstines egen søn, Jens Larsen, som 20-årigt tyende og væversvend - samt endnu en tyende og væversvend, Mads Bertelsen. Formodentlig har der været lidt af et væverværksted på gården, hvor Kirstine også kunne hjælpe til, da hun jo havde ernæret sig som væverske, før hun blev gift.
Da Kirstine Nilsdatter døde i 1874, boede hun formodentlig hos stedsønnen Niels Larsen, da der i kirkebogen står, at afdøde var "Niels Larsens moder i Aarup".

Den Evangelisk Luthersk Frikirke i Løsning

Den tætte kontakt i de 2 familier fortsatte i næste generation, for da Niels Pedersen Grunnet i 1855 dannede den Evangelisk Luthersk Frimenighed, var Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsens to sønner Mads og Jens Larsen - som 2 af meget få familier - med til at bakke op om og bygge den Evangelisk Luthersk Frikirke, der kom til at ligge i Løsning først i 1900-tallet. Måske var nogle af deres halvsøskende også med?
Niels Pedersen Grunnets far, Peder Laursen Grunnet, udtrådte af De stærke Jyders kreds, da sønnen dannede den Evangelisk Luthersk Frimenighed9.
Det var meget usædvanligt blandt De stærke Jyder at danne egen kirkemenighed, for langt de fleste forblev i folkekirken - men om Larsen-brødrene må jeg fortælle i en anden artikel.

Derfor endte søstrene Nielsdatter fra Kertemindeegnen på Fyn blandt De stærke Jyder

Men lad os nu vende tilbage til Kirstine Nielsdatter og hendes 2 søstre. De 3 søstre kom fra Kertemindeegnen på Fyn, så hvordan endte de med at blive gift med mænd fra vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder i Østjylland?

En nærliggende forklaring kunne være, at de har tilhørt den østfynske vækkelse, som opstod i 1820'erne omkring Kerteminde, hvor der var en lille kreds af pietistisk-herrnhutisk vakte. Ægteskaber eller tjenestefolk blev nu og da formidlet gennem omrejsende prædikanter, f.eks. var Peter Larsen Skræppenborg, som rejste rundt både blandt de fynske vækkelsesbevægelser og De stærke Jyder i Østjylland, stærkt indblandet i at min tipoldeforældre på min morfars side fandt sammen. (Læs herom i artiklen Nørrebuske). Men denne teori ser ikke ud til at passe i dette tilfælde, for familien i denne artikel flyttede fra Fyn til Jylland allerede i 1814.  

De 3 søstre Johanne Nielsdatter (1801-1873), Anna Cathrine Nielsdatter (1804 - 1846) og Kirstine Nielsdatter (1810 - 1874) blev født i Kølstrup ved Kerteminde på Fyn. Deres forældre var Maren Mortensdatter og Niels Mortensen. Niels Mortensen var ladefoged på Ulrichsholm (Ulriksholm Slot) i Kølstrup Sogn ved Kerteminde fra omkring 1799 til omkring 1809, og derfor boede familien i disse år i Ladefogedhuset på Ulrichsholm.
Her i ladefogedhuset fik Niels Mortensen og Maren Mortensdatter 4 børn, det var Anna Cathrine og Johanne samt deres 2 brødre Morten Nielsen og Povel Nielsen, men da Kirstine blev døbt som den sidste i 1810, blev fødselsstedet opgivet som Kejrup. Kejrup var en hovedgård, der lå et par kilometer øst for Ulriksholm.
Medens Niels Mortensen var ladefoged på Ulriksholm, hed ejeren af slottet Poul Rosenørn. Han moderniserede, frasolgte det omfattende fæstegods og udstykkede og udparcellerede hovedgårdsjorden10. Måske var der herefter ikke længere brug for nogen ladefoged på Ulriksholm?

I de følgende år flyttede Maren Mortensdatter og Niels Mortensen og deres børn flere gange. Efter Kejrup boede de en kort overgang i Aarslev Sogn i Svendborg Amt. På dette tidspunkt havde Niels Mortensen i lægdsrulleregistreringerne for de 2 sønner, Morten og Povel, fået betegnelsen "en frie mand", og han har derfor kunnet flytte, hvorhen han ville.
I 1914 flyttede familien til Jylland, nærmere betegnet til hovedgården Røjgaard i Gesten sogn, Ribe Amt - et stykke vest for Kolding. I kirkebogen for Gesten sogn stod følgende noteret om Niels Mortensen: "Kommen hertil uden Skudsmaal fra Fyhn i foraaret i 1814 med Ejeren af Röygaard Hr. Anthon. Bortdragen i foraaret 1816".
Hr. Antons fulde navn var Gottlieb Anthon. Han var i 1814 blevet ejer af hovedgården Røjgaard vest for Kolding. Gården blev også kaldt Store Røj. Det var noget af et spring for Gottlieb Anthon at blive ejer af en større gaard, i følge kirkebogen var han nemlig skolelærer og organist, da han i 1809 blev gift med Lovise Augusta Carlsen i Ringe Kirke i Svendborg Amt. Han har formodentlig taget Niels Mortensen med til at hjælpe sig med landbruget.
Hvorfor mon en organist og skolelærer fra Sydfyn købte Røjgaard i Østjylland? Gården var en hovedgård, men den var udparcelleret omkring år 1800, og i 1805 var den på 4 tdr. hartkorn.11 Det ser da heller ikke ud til at gå efter planen, for Gottlieb Anthon forlod allerede stedet igen ca. 5 år senere. Skyldtes Gottlieb Anthons afhænding af Røjgaard den store landbrugskrise, der begyndte i 1818 og fortsatte til slutningen af 1820-erne? Med den fulgte først og fremmest et voldsomt prisfald på landbrugsprodukter. 
Den næste ejer, Claus Dirch, gik det heller ikke godt for, han gik fallit i 1825. 
Gottlieb Anthon døde allerede i 1827 som 45-årig skolelærer i Arnøje på Stevns. 

Mens Maren Mortensdatter og Niels Mortensen boede på Røjgaard, blev den ældste datter Johanne konfirmeret i 1815 i Veerst Sogn, Ribe Amt, som lå knap 5 km. fra Røjgaard. Hun var ved konfirmationen kun 13 3/4 år gammel og havde derfor fået dispensation af Det Kgl. Cancelie. 
Fra Røjgaard flyttede familien til landsbyen Bølling i Egtved sogn i foråret 1816. Bølling lå ca. 10 km nordøst for Røjgaard. Her har den fynske familie bestemt lært Lars Thomsens familie at kende, hvis de da ikke allerede kendte hinanden tidligere. Nu boede de jo i samme landsby. 
Herefter lykkedes det endelig Niels Mortensen at blive selvejer. På Fuglsang Mark (kaldtes også Egtved Mark) lige nord for Egtved Skov købte han gården Svanbjerggaard (Svaneberg Gaard). Gården lå kun et par km. nordvest for Bølling og var stadig i Egtved sogn. Gården blev formodentlig købt i december 201712 og med til gården hørte et mindre stykke jord. Næsten halvdelen af jorden var umatrikuleret, og har sikkert hørt til landsbyfællesskabet før udskiftningen. Det har været en stor opgave, at få økonomien til at hænge sammen på det lille landbrug midt i en stor landbrugskrise, og midt i det hele døde den 10-årige søn, Poul Nielsen, i februar 191913 

Da gården blev solgt på auktion igen i 1823, stod det noteret at gården var: " af hartkorn: 6 Skpr 1 4/9 Alb Ager og Engs hartkorn, 1 Alb Skovskyld, samt 5 Skpr 2 Alb umatrikuleret Jord". Gården blev solgt til Christen Christensen af Dalbye, som var højstbydende. Købesummen var "Tre Hundrede og Halvfemtesindstyve Rigsbankdaler Sølv (: 390 rbd Sølv :)". 
Året efter blev datteren den 22-årige Johanne Nielsdatter gift  i Øster Starup Kirke med den 20-årige enkemand og bonde Peder Lausen (Grunnet) fra Bjert i Eltang Sogn. På brylluptidspunktet tjente hun i Brakker i Øster Starup sogn, Vejle amt hos Mette Jensdatter Dons og gårdejer Lorens Fredrik Abell. Johanne Nielsdatter og Peder Laursen Grunnet boede først mange år på gården i Nørre Bjerth før de flyttede til Gesager

Niels Mortensen fik nu i stedet en fæstegård i Egtved Skov. Han døde som 65-årig fæster i 1829.
Året efter blev datteren Anna Cathrine Nielsdatter gift med Lars Thomsen i Bølling.

I FT 1840 boede Niels Mortensens enke, Maren Mortensdatter, i et hus i Bølling i Egtved sogn sammen med sin 29-årige ugifte datter Kirstine Nielsdatter, som var væverske. Maren Mortensdatter døde nytårsaftensdag samme år, 68 år gammel, i kirkebogen stod der: Maren Mortensdatter, Hmd Morten Nielsens Moder af Egtved Skov aftægtskone og Niels Mortensens Enke, 68 Aar." 
En måned tidligere var Kirstine Nielsdatter rejst fra Bølling til Højen sogn.
Da Kirstine Nielsdatter blev gift i Gesager, var begge forældre døde, og af hendes søskende levede kun Johanne Nielsdatter i Gesager og Morten Nielsen i Egtved Skov. 

 Brudefærd er normalt betegnelsen for den rejse, man foretager for at hente sin brud, eller rejsen, en brud foretager til sit nye hjem – det kan dog også bruges om selve bryllupsfesten (se ODS, Ordbog over det danske Sprog). Derfor er ordet brudefærd ikke særlig velvalgt til dette dokument. 
2  Anders Pontoppidan Thyssen og Herluf Hegnsvad: De ældre jyske Vækkelser. IV Bind. Brødremenigheden og De stærke Jyder. Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. S. 242
Kommentarerne er tilføjet af pastor emer. Johannes Enggaard Stidsen, Odense i 2009. Jeg (forfatteren til artiklen) har dog først opdaget slægtskabet til Peder Laursen Grunnet i 2019, hvilket nok ville have tilføjet en lidt længere kommentar.

 Hans Borup Jakobsen: De stærke Jyder. s. 132
 Dansk Præste og sognehistorie X Haderlev Stift. Hefte 12 Vejle Provsti: Udgivet af Pontoppidan Thyssen
 Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen: De senere jyske Vækkelser.Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. V Bind. S.113-116

I følge Hegnsvad i De ældre jyske Vækkelser. Bind IV. s. 250 spillede Lars Thomsen, sammen med sine børn en rolle i Aarup (Hedensted) i 1870'erne. Det kan ikke passe, da Kirstine Nielsdatter var enke i 1860. I følge min morbror Åge Jakobsens slægtsliste døde Lars Thomsen i 1855, men det har jeg heller ikke kunnet finde bevis for. Jeg har fundet en Lars Thomsen, der døde 10. dec. 1852 og var gårdmand i Aarup, det må være ham, da konen, Kirstine Nielsdatter, var ejer af en gård i Årup i 1855.
8  Oplysningerne omkring de 4 andre husmænd omkring privatskolen i Bølling (udover Lars Thomsen) flytning fra Bølling til Hedensted og Øster Snede, har jeg fået fra Niels Therkel Jørgensen, Vodskov 
Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen: De senere jyske Vækkelser.Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. V Bind. S.147
10 Dansk Center for Herregårdsforskning. danskeherregårde.dk
11 Trap Danmark, Ribe Amt 1965
12 Formodentlig på auktion i december 1817, men det er uklart. Tolkning ud fra Anst-Slavs-Jerlev og (til 1876) Brusk Herredsfoged. Skøde og panteprotokol for Jerlev og en del af Brusk Herreder. 1821-1825. op slag 176/330. Adressen er i dag: Baskærvej 7, Egtved
13. Kirkebogen 1814 - 1828 Egtved. Ny udgave / Opslag Nr. 359


Mit slægtskab med Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen 

Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen var mine tipoldeforældre. Slægtslinjen går sådan: Mary Rishede (min mor), Maren Jakobsen (min mormor), Jens Larsen - væver og landmand i Løsning (min oldefar / Maren Jakobsens far), Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen (mine tipoldeforældre / Jens Larsens forældre)


Tak for hjælpen til:
Marianne Riber, Grenå. Efterkommer af Lars Thomsen og Anna Cathrine Nielsdatter
Laurits Michaelsen, Hedensted. Efterkommer af Lars Thomsen og Anna Cathrine Nielsdatter
Carsten Westergaard, Roskilde. Efterkommer af Lars Thomsen og Kirstine Nielsdatter
Johannes Stidsen, Odense
Mary og Svend Rishede, Aulum
Ole Thyge Plannthin, Valby - som har været mig en stor hjælp i udforskningen af Kirstine Nielsdatters aner
Niels Therkel Jørgensen, Vodskov - som har hjulpet med personkredsen bag Bølling Privatskole, Niels Nielsen var hans tipoldefar.

Kilder: 
Dokumentet Kierstine Nielsdatters brudefærd er i forfatteren til artiklens varetægt. Jeg har i sin tid fået det af Marianne Riber 
Anders Pontoppidan Thyssen og Herluf Hegnsvad: De ældre jyske Vækkelser. IV Bind. Brødremenigheden og De stærke Jyder. Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. 
Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen: De senere jyske Vækkelser: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. V Bind.
Flemming Kofod-Svendsen: Niels Pedersen Grunnet og den Evangelisk-Lutherske frikirke
Dansk Præste og sognehistorie X Haderlev Stift. Hefte 12 Vejle Provsti: Udgivet af Pontoppidan Thyssen
Jacob Jacobsen: Hedensted og Store Dalby sognes historie. 1937
August F. Schmidt: Fra Røj og Ravnholt. Med oplysninger om den folkelige Vækkelses Historie i Koldingegnen
Folketællinger og kirkebøger

De stærke Jyder
Nørrebusk - bl.a. om den fynske vækkelse
Anebasen - Ole Thyge Plannthin. Niels Mortensen og Maren Mortensdatter og deres børn

Sidst revideret 1. maj 2019


© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem