Kierstine Nielsdatters Brudefærd

- og forbindelsen mellem De stærke Jyder i Bølling og Hedensted

Denne artikel og artiklen om Rimmerslund Privatskole (link) går i dybden med personkredsen blandt De stærke Jyder i Hedensted - hvor de kom fra, og hvordan familierne greb ind i hinanden.

Den vil samtidig komme med eksempler på, hvordan de mest viljestærke stærke Jyder i Bølling i Egtved sogn - for ikke at lade deres børn udsætte for ”falsk” lærdom - hellere holdt deres børn hjemme fra skole, lod sig udpante og/eller valgte at flytte fra forholdsvis velstand til dårligere forhold i området omkring Hedensted og Øster Snede sogne. 

Da det har været svært at finde ret meget litteratur om dette emne, har jeg valgt at gå lidt i dybden med en hel del personer. Artiklerne har derfor først og fremmest interesse for dem, der dyrker forskning og slægtsforskning i hvordan vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder slog rod i sognene omkring Øster Snede - og hvem de var.

Du kan få hjælp til personkredsen ved at følge med i anetræet til denne artikel  på dette link: Anetræ for væver Jens Larsen, Løsning.
Kirstine Nielsdatter er nr. 13 i anetræet. Hun var forfatteren til denne artikels tipoldemor.

Et bryllup i Gesager

I december 1846 blev der holdt bryllup i Gesager ved Hedensted. Det var den 35-årige Kirstine Nielsdatter fra Gesager og den 45-årige Lars Thomsen fra Bølling Mark i Egtved sogn, der blev gift på denne vinterdag. 

Kirstine Nielsdatter havde aldrig tidligere været gift, men Lars Thomsen var enkemand. Hans første kone, Anna Cathrine Nielsdatter, var død af brystsyge (tuberkulose) et halvt år tidligere, og Lars Thomsen var efterladt alene med 6 børn.

Lars Thomsens afdøde kone var søster til dagens brud, og for Lars Thomsen var det nærliggende, at han nu giftede sig med sin afdøde kones lillesøster, Kirstine Nielsdatter.

I Kirstine Nielsdatters brudefærd1 stod der, at det var "en stor gave", hun nu fik. Det var dog også en stor opgave, hun påtog sig, da hun giftede sig med Lars Thomsen.
Kirstine blev nemlig "mor" til hans og søsterens 6 børn: Johanne Larsdatter (1831- 1904), Niels Larsen (1833 – 1895), Maren Larsdatter (1836 – 1866), Thomas Larsen (1839 – 1890), Kirsten Larsdatter (1841 – 1922) og Poul Larsen (1844 – 1903).

Brylluppet i Gesager blev formodentlig holdt hos boelsmand Peter Laursen Grunnet (1793 - 1854) og dennes kone, Johanne Nielsdatter (1801 - 1873). Johanne Nielsdatter var nemlig storesøster til både bruden Kirstine Nielsdatter og til Lars Thomsens nu afdøde kone Anna Cathrine Nielsdatter. Desuden tjente Kirstine her hos søsteren og svogeren og deres 7 hjemmeboende børn, da der blev holdt folketælling året før brylluppet (Folketællingen 1845), og hun havde formodentlig stadig adresse her.
Søstrenes forældre var døde på dette tidspunkt.
Endnu en søster til Kirstine Nielsdatter (bruden), Anna Cathrine Nielsdatter og Johanne Nielsdatter var formodentlig med til brylluppet, for et par år tidligere var også søsteren Antoinette Augusta Nielsdatter med sin mand Niels Hansen og børn flyttet til Gesager. 

Dagens brudepar havde altså allerede længe været i familie med hinanden, før der blev holdt bryllup på denne decemberdag i Gesager.

 Brudefærd er normalt betegnelsen for den rejse, man foretager for at hente sin brud, eller rejsen, en brud foretager til sit nye hjem – det kan dog også bruges om selve bryllupsfesten (se ODS, Ordbog over det danske Sprog). Derfor er ordet brudefærd ikke særlig velvalgt til dette dokument. 

Kierstine Nielsdatters brudefærd - en kristelig formaning til bruden

I anledning af Kirstine Nielsdatters og Lars Thomsens bryllup blev der skrevet en brudefærd til Kierstine Nielsdatter. Se fotoet øverst i teksten. Her er teksten:

Brude fært for pigen Kierstine Niels Datter Da Gud af sin Faderlige Naade, og Kærlighed haver besluttet, at mand og kvinde skulde forenes til et Kiöd, saa haver han også besluttet, saa sandt i haver Raadfördt eder med ham, og selv beskikket og bestemt dig til at indgaae i Ægtestand med din trolovede Brudgom, og blive Moder til din Sösters Börn, det maae være dig en daglig ydmygelses Aarsag til Gud, at modtage saa stor en gave af ham, men nu er Guds Villie at opdrage dem i Tugt og Herrens Formaning, formedelst det rene Guds Ord og Saliggjöerende Börne lærdom, dersom du nu ret elsker og ærer din Himmelske Brudgom, saa bliver det læt for dig at elske og ære din Jordiske Brudgom. Haver du nu den sande tro og Kærlighed til den treenige Gud, saa vil han ogsaa give og opholde dig i Kierlighed til alt det som han giver dig, saafremt du bliver i Troen til ham, og da kan det være en evig Glæde i Opstandelsen, at høre denne Röst: du har været tro over din Gave Gak ind i din Herres Glæde. Gjesager Mark d 13. December 1846

Kommentarer til dokumentet Kierstine Nielsdatters brudefærd

Dokumentet er en kristelig formaning til den brud, der går ind til et ægteskab og en opgave som mor for de moderløse børn. Forudsætningen for at det må blive et godt ægteskab, er at brudefolkene har rådført sig med Gud, og at de må tjene ’den himmelske brudgom’. Der lægges også vægt på, at børnene vokser op i den rette tro og børnelærdom.  Med sit sprogbrug og sin tankegang ligger det meget på linje med De stærke Jyders sprogbrug og anliggende, men i det hele taget også med højtideligt kirkesprog på den tid.

Disse kommentarer er tilføjet af pastor emer. Johannes Enggaard Stidsen, Odense i 2009. Jeg (forfatteren til artiklen) har dog først opdaget slægtskabet til Peder Laursen Grunnet i 2019, hvilket nok ville have tilføjet en lidt længere kommentar.

Forloverne Peder Laursen Grunnet og Christen Jonassen - stærke Jyder i Hedensted

Udover den familiære tilknytning, var Lars Thomsens familie og Peder Laursen Grunnets familie også knyttet til hinanden gennem deres fælles religiøse overbevisning. Begge familier var meget dybtfølte tilhængere af vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder (link).

Derfor var de 2 forlovere ved brylluppet den dag i Gesager også stærke jyder - endda 2 af de mest markante stærke Jyder i Hedensted.
Den ene forlover var Peter Laursen Grunnet (1793 - 1854), som jo - som ovenfor nævnt - var i familie med både brud og brudgom, mere overraskende var det nok, at den anden ikke var et familiemedlem, men Christen Jonassen, der ejede nabogården til Grunnetfamilien.
De 2 familier havde dog så meget med hinanden at gøre gennem deres fælles tro, at man nærmest kan sige, at de var i familie med hinanden, og Peter Laursen Grunnets datter fra første ægteskab, Kirsten Pedersdatter, boede sammen med sin mand væver Søren Christensen som indsiddere (lejere) hos Christen Jonassen.

Christen Jonassen og hans familie kom fra Jellinggård i Jelling og var flyttet til Gesager i 1843.
Christen Jonassen, som oprindeligt kom fra Rugballe i Jelling sogn, havde i 1836 giftet sig til Jellinggaard, da Mette Kirstine Nielsdatters tidligere mand var død året før1. Christen Jonassen havde altså været gårdmand i Jelling mindre end 10 år, før familien flyttede til Gesager. De flyttede, fordi de var blevet knyttet til De stærke Jyder, og ønskede at være med omkring den nye privatskole for De stærke Jyder i Rimmerslund, Hedensted, som Grunnet-familien var én af 4 familier bag. 
Grunnet-familien og Jonassen-familien boede nu som naboer i Gesager. 

Peder Laursen Grunnets familie kom fra Nørre Bjert i Eltang sogn lidt nord for Kolding og var flyttet til Gesager i 1839.
I Nørre Bjert havde han i sit første ægteskab med Else Kirstine Jensdatter (1796 - 1823) fået 4 børn: Else Marie Pedersdatter Grunnet (1816 - 1898), Kirsten Pedersdatter (1818 - 1888), Jens Pedersen (1820 - 1876) og Mette Catharina Pedersdatter (1823 -1824). Både mor og datter døde kort tid efter denne sidste fødsel.

Nogle måneder senere - i august 1824 - giftede Peder Laursen Grunnet sig igen, denne gang med dagens bruds ældste storesøster, Johanne Nielsdatter. NB! Bliver det efterhånden lidt svært at følge med i de 4 søstre Nielsdatter, kan du læse mere om deres slægts- og familieforhold nedenfor i afsnittet: "Derfor endte søstrene Nielsdatter fra Kertemindeegnen på Fyn blandt De stærke Jyder".

Peder Laursen Grunnet havde på et tidspunkt (årstal?) overtaget slægtsgården i Nørre Bjert fra sine forældre, Laurs Hansen og Else Marie Iversdatter Grunnet, og i følge hans ældste søn, Jens Pedersen, havde familien haft det godt materielt i Nørre Bjert2, men alligevel flyttede de til Gesager i Hedensted. I følge tilgangslisten i kirkebogen flyttede familien til Gesager i Hedensted sogn i marts 1839, altså 15 år efter at Peder Laursen Grunnet var blevet gift med sin anden kone, Johanne Nielsdatter.
Flytningen skyldtes i følge Peder Laursen Grunnets oldebarn, Johanne Jenssine Sesilie Jørgensen2, "at Peder Laursen Grunnet og Johanne Nielsdatter var alvorlige kristne mennesker, men at der i Nørre Bjert ikke fandtes noget kristeligt liv. Da de så hørte, at der på Horsens-Vejleegnen var opstået en stærk kristelig-luthersk bevægelse (De stærke Jyder), flyttede de i 1840 til Gesager ved Hedensted3"
I følge andre af familiens erindringer skyldtes flytningen dog ikke Peder Laursen Grunnets ønske, men derimod ægtefællen i det andet ægteskab, Johanne Nielsdatter. Det var hende, der havde fået ideen til, at familien skulle flytte fra Nørre Bjert til Hedensted, og også hende der i sidste ende havde gennemtvunget flytningen imod familiens advarsler. Om Peter Laursen Grunnet blev der sagt: "Han ska' ha' van' saa møj' jen' taale' Mand, dier' aalle' sø' ret' møj" (Han skal have været en meget tålmodig mand, der aldrig sagde ret meget). Men Johanne Nielsdatter "førte ofte ordet ved kristelige møder og prædikede i kristelige forsamlinger, så tit hun kunne komme til det"2.

Hvor den ældste søn, Jens Pedersen, havde fortalt, at familien havde haft det godt materielt i Nørre Bjert, så fortalte han videre, at livet i Gesager i Hedensted kom til at betyde hårdt slid og fattigdom. Jens Pedersen fortalte ofte sine børn, at han ikke kunne glemme Nørre Bjert og slægtsgården, hvor Grunnetslægten havde hørt til i flere slægtsled.2

Peder Laursen fik 6 børn med Johanne Nielsdatter. Det var Niels Pedersen Grunnet (1827 - 1897), Niels Peter Pedersen Grunnet (1829 - 1881), Else Kirstine Pedersen (1831 - 1908), Marie Caroline Pedersen i (1834 - 1870), Laurits Pedersen (1836 - 1840) og Lauritzine Pedersen (1840 - 1915). Alle børn blev født i Eltang sogn, på nær Lauritzine Pedersen, som først blev født, da familien var flyttet til Hedensted sogn. Hun blev opkaldt efter sin netop afdøde 4-årige storebror Laurits Pedersen. 

I Gesager overtog Grunnet-familien nogle gamle slidte bygninger og jorden var hovedsagelig lyngarealer. Som sønnen Jens Pedersen sagde, blev det et liv med hårdt slid og fattigdom. Da han selv senere i livet overtog gården i Gesager efter forældrene, prøvede han flere gange at sælge den, men det ville hans kone, Maren Sørensdatter (1825 - 1892), ikke være med til - hun ville ikke væk fra Hedensted, hvor hun selv stammede fra, og både Maren Sørensdatter og Jens Pedersen endte deres liv i Gesager. 

Efter flytningen til Gesager var familien Grunnet den ene af de 4 familier, der stod bag oprettelsen af Rimmerslund Privatskole, De stærke Jyders privatskole i Hedensted i 1841. 
Privatskolens historie kan læses her: Rimmerslund Privatskole (link) .
Da ansøgningen om privatskolen var blevet godkendt, var det Peter Laursen Grunnets og Johanne Nielsdatters ældste søn, Niels Pedersen Grunnet, der blev ansat som den første lærer pr. 1. nov. 18414. N. P. Grunnet var lige blevet konfirmeret, da han blev ansat som lærer på privatskolen, og efter 4½ år ansættelse på Rimmerslund privatskole, blev han dernæst lærer på privatskolen i Bølling, hvor han bl.a. kom til at undervise Lars Thomsens børn, børnene til den onkel, der blev gift på denne dag i Gesager. 

Laursen-familiens og Jonassen-familiens samlede stærke engagement i De stærke Jyder vistes også bl.a. ved, at de var repræsenteret med 4 faddere ud af 5 ved mine tipoldeforældre Zidsel Kirstine Nielsdatter og Hans Sørensens (på min fars side) søns barnedåb i Jelling i 1843. På dette tidspunkt havde Zidsel Kirstine Nielsdatter og Hans Sørensen netop sluttet sig til De stærke Jyder. Repræsentanter fra Laursen-familien og Jonassen-familien stillede op til denne barnedåb i en fattig familie, selv om Jonassen-familien på dette tidspunkt var flyttet fra Jelling til Gesager og Grunnet-familien aldrig havde boet i Jelling, selv om de fleste af fadderne derfor rejse et godt stykke vej for at komme til barnedåben, selv om Zidsel Kirstine Nielsdatter og Hans Sørensen ikke engang var en husmandsfamilie, men kun en fattig håndværker- og indsidderfamilie og både Grunnet-familien og Jonassen-familien var gårdmænd/boelsmænd (der dog havde siddet i bedre forhold, hvor de flyttede fra end i Gesager) - og endda selv om ingen af dem var i familie med Zidsel Kirstine Nielsdatter og Hans Sørensen5.
Jeg synes alt dette viser, at i hvert fald for disse repræsentanter for De stærke Jyder, var deres tro vigtigere end materielle goder og standsforskelle.

Som næsten 75-årig kom Christen Jonassen alligevel til sidst i familie med Johanne Nielsdatter og Peder Laursen Grunnet, da han i 1883 giftede sig med deres - på det tidspunkt - 51½ årige datter Else Kirstine Pedersen. Både Christen Jonassen og Else Kirstine Pedersen havde begge været gift 2 gange tidligere.

1 Jens Heltoft: Jelling. Et kongelevs historie
2 Grunnet Slægten. Indbundne maskinskrevne blade. 1950. Nedskrevet af journalist og chefredaktør for Pressens Radioavis Niels Grunnet (1901-1974). I privat eje og udlånt af familiemedlem
Rettelse: I følge kirkebogen i Hedensted, var det 1839 og ikke 1840, de flyttede

Anders Pontoppidan Thyssen og Herluf Hegnsvad: De ældre jyske Vækkelser. IV Bind. Brødremenigheden og De stærke Jyder. Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. S. 242
5 For at læse mere om barnedåben i Jelling læs: 1.2. NIELS HANSEN (SIDSEL KIRSTINE NIELSDATTER og HANS SØRENSEN) Sidsel og Hans Bødkers efterkommere (link). For at læse mere om De stærke Jyder i Jelling læs: Fattiglemmer i Gl Sole fattighus - Fra indsiddere i Jelling til fattiglemmer i Gammel Sole i Øster Snede sogn (link)

Husk at læse min artikel om De stærke Jyders skole i Hedensted: Rimmerslund Privatskole. Artiklen indeholder bl.a. oplysninger om folkene bag og lærerne på privatskolen.

Lars Thomsen og De stærke Jyder i Bølling

Efter brylluppet i Gesager tog Lars Thomsen sin brud, Kirstine Nielsdatter, med tilbage til gården i Bølling i Egtved sogn, nordvest for Kolding, men mon ikke hun allerede havde opholdt sig der under trolovelsen for at hjælpe sin svoger efter søsterens død? I hvert fald blev sønnen Mads Larsen født allerede i juni 1847 - 6 måneder efter brylluppet. Sønnen Jens Larsen blev født i 1850. Flere børn fik Lars Thomsen og Kirstine Nielsdatter ikke sammen.

Lars Thomsens far, aftægtsmanden Thomas Andersen, havde også boet på gården i Bølling, men han var død nogle måneder før Lars Thomsens første kone, Anna Cathrine Nielsdatter. Thomas Andersen blev 78 år gammel.

Lars Thomsen var én af de få overbeviste stærke Jyder i Bølling, og han var en ihærdig forkæmper for De stærke Jyders privatskole i Bølling. Denne skole blev De stærke Jyders sydligst anlagte privatskole1. Om det også her havde været konen, der havde været den ivrigste forkæmper, får vi nok aldrig at vide, men privatskolen i Bølling blev efter de få fundne kilder oprettet på følgende måde:

I januar 1844 søgte 7 familiefædre i Egtved, der "alle (hørte) til de saakaldte Opvakte", om tilladelse til at drage omsorg for deres børns religionsundervisning efter Pontoppidans Forklaring. 2 af underskriverne kom fra Bølling, det var selvfølgelig Lars Thomsen og den anden var Søren Pedersen, Bølling Mark.
Kancelliet rådførte sig med biskopTage Müller og gav derefter forældrene tilladelse til selv at sørge for deres børns religionsundervisning på betingelse af, at de samtidig lod børnene følge den offentlige skoles undervisning i de øvrige fag. 
Dette var ansøgerne ikke tilfreds med, de sendte ganske vist børnene i skole, men børnene var blevet forbudt hjemmefra at deltage i undervisningen i læsning og sang efter Birchs læsebog og Evangelisk-kristelig salmebog.
Dette indberettede pastor Jens Orten Bøving, og han argumenterede samtidig for "genoprettelse af ordnede forhold", da "Forældrene ei blot i Almindelighed ere uoplyste og uvidende Mennesker, men udtalte Grundsætninger, der, om de bliver almindeligen hyldede og fulgte, maatte nedbryde al Moralitet". Stiftprovst Frost og biskoppen gav pastor Bøving ret, det var svært at få disse "vildledte" mennesker, der stræbte efter "Martyrkronen" til at makke ret. Kanceliet bestemte derefter, at de genstridige forældre om nødvendigt skulle tvinges til at acceptere de indførte bøger, ved at man mulkterede dem (gav dem bøder). Det gav ro et års tid.4

Pastor Bøving havde kun været i sognet et par år, men han havde hurtigt lagt sig ud med de vakte familier i sognet, bl.a. fordi hans konfirmationsundervisning var præget af "Udenadslæsningen af Balles Lærebog og hele den rationalistiske Udlægning". Han blev af sin efterfølger kaldt "sognekongen", som havde fået et "godt kald med 2 sogne og 200 tdr land præstegårdsjord".2

I december 1845 brød uroen atter løs. Da søgte 5 familiefædre - husmændene Lars Thomsen, Jørgen Mortensen, Søren Pedersen, Niels Nielsen og Hans Hansen (den sidste var også skomager) - om tilladelse til at holde deres børn helt væk fra skolen, og til at lade Lars Thomsens nevø, privatskolelærer Niels Pedersen Grunnet fra Gæsager i Hedensted sogn, varetage den fremtidige undervisning. 
På grund af N. P. Grunnets "meget anbefalede Vidnesbyrd" fra Rimmerslund Privatskole blev dette bevilget.

Nu kunne Bølling Privatskole starte, men allerede i oktober 1946 indberettede provst J. Thune sin utilfredshed med "at de opvaktes børn med deres lærers og forældres bifald nægtede at lade sig overhøre i læsning i nogen anden bog en Ny Testamente". Selv om biskoppen understregede overfor kancelliet, at dette var upassende, foreslog han alligevel, at man tillod børnene at blive prøvet i læsning efter Bibelen "af frygt for at de "forblindede Fanatikeres" eventuelle udnyttelse af situationen til yderligere at trodse på deres særegne religiøse Anskuelse" Kancelliet rettede sig efter Biskoppens råd4.

I oktober 1846 fik husmand og bødker Anders Hansen på Bølling Mark afslag, da han søgte om tilladelse til at sende sine børn i privatskolen i Bølling, hvor Pontoppidans forklaring blev brugt. 
I ansøgningen havde han skrevet: "Min samvittighed er imod den autoriserede (lærebog)", og han anførte tillige i ansøgningen, at børnene i den private skole ikke stod tilbage for de andre3.
Men både sogneforstanderskab, skoledirektion og biskop udtrykte betænkelighed ved at udvide forældrekredsen på skolen under henvisning til "Privatskoleelevernes betydelige Tilbagegang". Kancelliet afslog derfor ansøgningen, og truede nu med skolens lukning, hvis den ikke blev forbedret.

Som ovenfor nævnt var det Lars Thomsens nevø, Niels Pedersen Grunnet, som var lærer ved privatskolen i Bølling fra ca. 1846, og indtil han på et tidspunkt blev indkaldt som soldat i Treårskrigen / Første Slesvigske Krig 1848-1850.
Anders Hansen gav dog ikke op så let, det var meget vigtigt for ham, at han fik sine børn oplært og konfirmeret efter  Pontoppidans katekismusforklaring og ikke biskop Balles, som ellers på det tidspunkt var blevet indført i de offentlige skoler. De stærke Jyder kaldte de nye lærebøger for "falsk lære", og accepterede ikke deres mere rationalistiske tankegang, hvor læren ikke entydig var, at den eneste vej til frelse var gennem Guds nåde.
Så overbevist var Anders Hansen i Bølling - og i øvrigt endnu en familie i samme sogn, Martin Sørensen i Egtved - at de holdt deres børn hjemme fra skole - den skole som "sammenblandede Guds Ord med menneskelig lærdom eller sammensatte Fabler". Dette kunne de ikke gøre ustraffet, da der i 1814 var indført skolepligt i almueskolerne på landet i Danmark. Derfor blev de pålagt mulktering (bøder), når børnene blev hjemme fra skolen. Endnu 3 ansøgninger fra Anders Hansen i juni, juli og oktober 1847 blev afslået, og både præsten og skoledirektionen nægtede nu at modtage flere ansøgninger. Anders Hansen ville dog ikke "handle imod Guds ord, om det end skal koste Gods og Liv", så han holdt sine børn hjemme et års tid.

I 1847 lød det fra sogneforstanderskabet og skoledirektionen, at fremgangen i skolen "ikke var at rose", og at "fordi Læreren nu også skulle undervise Børn i Jordrup sogn, ville der sikkert komme et endnu ringere Frugter af Undervisningen". Og hvad værre var, de fremhævede også det farlige i, at "Anders Hansen og andre aabenbare Obscurantismens5 Venner ivrigt prøvede at vinde tilhængere og dermed åbnede vej for øget modstand mod den af almuen forhadte Skolevang"4 . Kancelliet henlagde herefter sagen. 

Anders Hansen bad kongen om at eftergive de "utaalelige Mulcter og Udpantninger", men myndighederne inddrev slet ikke bøderne "for mulktene kunne ikke inddrives ved udpantning p. gr. a. familiernes ringe formueomstændighed". Hvad der skete den nærmeste fremtid med parret Anders Hansens og Ane Christensdatters børn, ved jeg ikke, men i 1853 flyttede de til Øster Snede sogn, og der har de da i det mindste haft mulighed for at få deres børn i en af De stærke Jyders privatskoler. 

At myndighederne, allerede et års tid efter at Bølling Privatskole var kommet i gang, forhindrede flere børn i at begynde på skolen, var selvfølgelig ikke befordrende for at få en god økonomi i privatskolen. Det er formodentlig på grund af et ringe elevtal på skolen, at Niels Pedersen Grunnet måtte vandre fra Egtved sogn til Jordrup sogn for skiftevis at undervise elever i det ene og det andet sogn. Der er flere eksempler på, at lærere på De stærke Jyders privatskoler har måttet undervise nogle ugedage i et sogn og andre ugedage i et andet sogn, hvis de var kommet til sogne, hvor der ikke var så mange stærke Jyder, at det kunne danne grundlag for en rimelig økonomi til skolen og til læreren. Alligevel har lærerne haft svært ved at tjene nok til at klare sig, og undervisningen blev også dårligere.

Privatskolen i Bølling lukkede allerede omkring 1851. Skolen havde 3 elever den 8. september 1851. Omkring samme tidspunkt flyttede Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen til Aarup i Hedensted. Lars Thomsen døde dog allerede i 1852, i kirkebogen blev han da kaldt "Gårdmand i Aarup".
Som for Grunnet-familien var det vigtigste også i Thomsen-familien, at de ønskede at være sammen med andre stærke Jyder og samtidig have mulighed for at sætte deres børn i en skole for De stærke Jyder. 

Efter Lars Thomsens død drev hans enke, Kirstine Nielsdatter, gården i Aarup videre sammen med sine børn. Hun var i folketællingen FT 1855 registreret som "Kirstine Nielsen, ejerinde af gården", og herredsretten havde da også den 1. feb. 1853 tilladt "Enken Kirstine Nielsdatter af Aarup at hensidde i uskiftet Boe med hendes i Ægteskab med nu afdøde Mand Gaardmand Lars Thomsen af Aarup avlede umyndige Børn".
I 1860 boede Kirstine Nielsdatter stadig i Aarup, men nu boede hun i et hus hos Maren Larsdatter og Martin Bernhardt Pedersen, som forsørgede hende. Maren var hendes steddatter, som hun selv havde passet efter søsterens død.  Kirstines yngste søn, Jens Larsen, boede også på gården som eneste "tjenestekarl", en betegnelse, han fik i folketællingen, skønt han kun var 10 år gammel. 
Gården som hun stod som ejer af i 1855, var nu i 1860 overtaget af Niels Larsen, Lars Thomsens ældste søn af første ægteskab og 3 af hans søskende tjente på gården. Det var hans bror Thomas Larsen og halvbror Mads Larsen (Kirstine Nielsdatters søn), samt hans søster Kirsten Larsdatter.

I 1870 boede Kirstine Nielsdatter på aftægt hos Laurstisine Pedersen og Peder Sørensen i Stubberup i Løsning, som var storesøsterens og svogerens (Johanne Nielsdatters og Peder Laursen Grunnets) datter og svigersøn. Samme sted boede også Kirstines egen søn, Jens Larsen, som 20-årigt tyende og væversvend - samt endnu en tyende og væversvend, Mads Bertelsen. Formodentlig har der været lidt af et væverværksted på gården, hvor Kirstine også kunne hjælpe til, da hun jo havde ernæret sig som væverske, før hun blev gift.
Da Kirstine Nielsdatter døde i 1874, boede hun formodentlig hos stedsønnen Niels Larsen, da der i kirkebogen stod, at afdøde var "Niels Larsens moder i Aarup".

Da kredsen bag privatskolen i Bølling opgav skolen, var det ikke kun Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen, der flyttede til Hedensted. Blandt de nævnte mænd omkring privatskolen i Bølling flyttede som ovenfor nævnt Anders Hansen til Øster Snede i 1853, men samme år flyttede Søren Pedersen, Hans Hansen og Niels Nielsen til Hedensted. Ligesom Lars Thomsen slog Søren Pedersen og Hans Hansen sig ned i Årup for resten af deres levetid. Niels Nielsen, hvis kone døde i Bølling i 1851, havde giftet sig kort tid efter med Mette Cathrine Jensdatter fra Kragelund, og hans familie flyttede i februar 1854 videre til hustruens hjemsted Kragelund i Øster Snede sogn, hvor hun året efter døde i forbindelse med en fødsel. Den sidste af de 5 familiefædre fra Bølling Privatskole i 1845, Jørgen Mortensen, flyttede i 1851 sammen med sin anden kone til Øster Snede på aftægt hos deres datter, som i sit andet ægteskab var gift med en søn af Hans Nielsen Smeds søn Mikkel. Begge forældre døde halvandet år senere7

Flere af Lars Thomsens børn og efterkommere kom i voksenlivet til at spille en stor rolle både blandt De stærke Jyder, den Evangelisk Luthersk Frimenighed og Indre Mission i Hedensted og Løsning. Alle hans 8 børn kom til at bo i Hedensted og Løsning sogne.Og flere af hans børn af første ægteskab blev gift med børn af nogle af de andre personer bag Rimmerslund Privatskole. Her er nogle eksempler, dog kun fra børnenes første ægteskaber, da nogle af dem var gift flere gange: 
Datteren Johanne Larsdatter blev gift med Mikkel Knudsen (Mikael Knudsen) og Niels Larsen blev gift med Sidsel Marie Knudsdatter. Både Mikkel Knudsen og Sidsel Marie Knudsdatter var børn af Mette Kjerstine Nielsdatter og Knud Jensen i Gjesager (En af de 4 familier, der stod bag starten på Rimmerslund Privatskole).
Datteren Kirsten Larsen blev gift med Hans Andersen en søn af førnævnte Anders Hansen, der havde fået mulkte for at holde sine børn fra hjemme fra skole i Bølling.
Og sønnen Poul Larsen blev  gift med Ane Pedersdatter og Hans Hansens datter Hansine Emmaline Hansen fra Bølling. Hans Hansen havde været en af de 5 bag Bølling Privatskole

 Hans Borup Jakobsen: De stærke Jyder. s. 132
2 Dansk Præste og sognehistorie X Haderlev Stift. Hefte 12 Vejle Provsti: Udgivet af Pontoppidan Thyssen
Anders Pontoppidan Thyssen og Herluf Hegnsvad: De ældre jyske Vækkelser. IV Bind. Brødremenigheden og De stærke Jyder. Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. s. 249-250
 Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen: De senere jyske Vækkelser. Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. V Bind. S.113-116

Fjendtlig indstilling over for oplysning og fremskridt. (Gyldendal Den Store Danske)
6I følge Hegnsvad i De ældre jyske Vækkelser. Bind IV. s. 250 spillede Lars Thomsen, sammen med sine børn en rolle i Aarup (Hedensted) i 1870'erne. Det kan ikke passe, da Kirstine Nielsdatter var enke i 1860. I følge min morbror Åge Jakobsens slægtsliste døde Lars Thomsen i 1855, men det har jeg heller ikke kunnet finde bevis for. Jeg har fundet en Lars Thomsen, der døde 10. dec. 1852 og var gårdmand i Aarup, det må være ham, da konen, Kirstine Nielsdatter, var ejer af en gård i Årup i 1855.
Oplysningerne omkring familierne omkring privatskolen i Bølling (udover Lars Thomsens) flytning fra Bølling til Hedensted og Øster Snede, har jeg fået hjælp til af Niels Therkel Jørgensen, Vodskov 
Sønnen Thomas Larsen skulle dog efter min morbror, Åge Jakobsens, udsagn være død i Amerika i 1890. I så fald er han først rejst derover efter 1880, hvor han stadig var med i folketællingen i Gesager. I Folketællingen i 1890 boede hans kone, Sofie Jensdatter, som enke hos sin svigerdatter og søn af første ægteskab, Amalie Knudsen og træskomand Laurs Olesen Fris i "et hus i Gjæsager By"

Den Evangelisk Luthersk Frikirke i Løsning

Den tætte kontakt mellem de 2 familier - Grunnet og Lars Thomsen - fortsatte i næste generation.

Da Peder Laursen og Johanne Nielsdatters ældste søn og første lærer på privatskolen i Rimmerslund, Niels Pedersen Grunnet, i 1855 dannede den Evangelisk Luthersk Frimenighed, var Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsens to sønner - Mads og Jens Larsen - med til at bakke op om og bygge den Evangelisk Luthersk Frikirke, der kom til at ligge i Løsning først i 1900-tallet. Sønnen Niels Larsen af første ægteskab havde også sluttet sig til kirken, og stod i folketællingen 1990 registreret som "Fri Lutheranske". Måske var nogle af de andre søskende også med? Det har jeg dog ikke undersøgt. Ellers var der ikke mange af De stærke Jyder, der tilsluttede sig Den Evangelisk Luthersk Frimenighed i Løsning og i øvrigt ved jeg, at Jens Larsens kone - min oldemor Marie Jørgensen - følte sig meget mere tilknyttet De stærke Jyder end til den Den Evangelisk Luthersk Frimenighed. 

Niels Pedersen Grunnets far, Peder Laursen Grunnet, udtrådte af De stærke Jyders kreds, da sønnen dannede den Evangelisk Luthersk Frimenighed1.

At N. P. Grunnet stiftede Den evangelisk-lutherske Frimenighed i Danmark, og modet til at gøre oprør mod statskirken, blev i "Grunnet Slægten" tilskrevet moderen, Johanne Nielsdatter: "At det var fra hende, denne energiske og selvsikre Moder som satte Kristendommens Krav over det jordiske Livs Tarv, at sønnen N. P. Grunnet hentede sine mod Statskirken vendte oprørske Tanker og at det var i det fra hende arvede stædige Sind at han havde Viljestyrke under sit Livs langvarige Kampe for Styrkelse af Frikirkens Stilling overfor Folkekirkens statsbeskyttede Organisation, kan der ikke råde den allermindste Tvivl2."

Det var meget usædvanligt blandt De stærke Jyder at danne egen kirkemenighed, for langt de fleste forblev i folkekirken.

Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen: De senere jyske Vækkelser.Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. V Bind. S.147
2 Grunnet Slægten. Indbundne maskinskrevne blade. 1950. Nedskrevet af journalist og chefredaktør for Pressens Radioavis Niels Grunnet (1901-1974). I privat eje og udlånt af familiemedlem

Derfor endte søstrene Nielsdatter fra Kertemindeegnen på Fyn blandt De stærke Jyder

Men lad os nu vende tilbage til Kirstine Nielsdatter og hendes 3 søstre. De 4 søstre kom fra Kertemindeegnen på Fyn, så hvordan endte de med at blive gift med mænd fra vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder i Østjylland?

En nærliggende forklaring kunne være, at de har tilhørt den østfynske vækkelse, som opstod i 1820'erne omkring Kerteminde, hvor der var en lille kreds af pietistisk-herrnhutisk vakte. Ægteskaber eller tjenestefolk blev nu og da formidlet gennem omrejsende prædikanter, f.eks. var Peter Larsen Skræppenborg, som rejste rundt både blandt de fynske vækkelsesbevægelser og De stærke Jyder i Østjylland, stærkt indblandet i at min tipoldeforældre på min morfars side fandt sammen. (Læs herom i artiklen Nørrebuske). Men denne teori ser ikke ud til at passe i dette tilfælde, for familien i denne artikel flyttede fra Fyn til Jylland allerede i 1814.  

De 4 søstre Johanne Nielsdatter (1801-1873), Antoinette Augusta (1802 - 1880), Anna Cathrine Nielsdatter (1804 - 1846) og Kirstine Nielsdatter (1810 - 1874) blev født i Kølstrup ved Kerteminde på Fyn. Deres forældre var Maren Mortensdatter og Niels Mortensen. Niels Mortensen var ladefoged på Ulrichsholm (Ulriksholm Slot) i Kølstrup Sogn ved Kerteminde fra omkring 1799 til omkring 1809, og derfor boede familien i disse år i Ladefogedhuset på Ulrichsholm.
Her i ladefogedhuset fik Niels Mortensen og Maren Mortensdatter 5 børn, det var Johanne, Antoinette Augusta og Anna Cathrine samt deres 2 brødre Morten Nielsen (1806 - 1870) og Povel Nielsen (1809 - 1819), men da Kirstine blev døbt som den sidste i 1810, blev fødselsstedet opgivet som Kejrup. Kejrup var en hovedgård, der lå et par kilometer øst for Ulriksholm.
Medens Niels Mortensen var ladefoged på Ulriksholm, hed ejeren af slottet Poul Rosenørn. Han moderniserede, frasolgte det omfattende fæstegods og udstykkede og udparcellerede hovedgårdsjorden1. Måske var der herefter ikke længere brug for nogen ladefoged på Ulriksholm?

I de følgende år flyttede Maren Mortensdatter og Niels Mortensen og deres børn flere gange. Efter Kejrup boede de en kort overgang i Aarslev Sogn i Svendborg Amt. På dette tidspunkt havde Niels Mortensen i lægdsrulleregistreringerne for de 2 sønner, Morten og Povel, fået betegnelsen "en frie mand", og han var derfor fri til at flytte, hvorhen han ville.
I 1914 flyttede familien til Jylland, nærmere betegnet til hovedgården Røjgaard i Gesten sogn, Ribe Amt - et stykke vest for Kolding. I kirkebogen for Gesten sogn stod følgende noteret om Niels Mortensen: "Kommen hertil uden Skudsmaal fra Fyhn i foraaret i 1814 med Ejeren af Röygaard Hr. Anthon. Bortdragen i foraaret 1816".
Hr. Antons fulde navn var Gottlieb Anthon. Han var i 1814 blevet ejer af gården Røjgaard vest for Kolding. Gården blev også kaldt Store Røj. Det var noget af et spring for Gottlieb Anthon at blive ejer af en større gaard, i følge kirkebogen var han nemlig skolelærer og organist, da han i 1809 blev gift med Lovise Augusta Carlsen i Ringe Kirke i Svendborg Amt. Han har formodentlig taget Niels Mortensen med til at hjælpe sig med landbruget.
Maren Mortensdatter og Niels Mortensen blev kun på Røjgård i 2 år til 1816, og Gottlieb Anthon forlod allerede stedet igen i 1818. Skyldtes Gottlieb Anthons afhænding af Røjgaard den store landbrugskrise, der begyndte i 1818 og fortsatte til slutningen af 1820-erne? Med den fulgte først og fremmest et voldsomt prisfald på landbrugsprodukter. 
Den næste ejer, Claus Dirch, gik det heller ikke godt for, han gik fallit i 1825. 

Mens Maren Mortensdatter og Niels Mortensen stadig boede på Røjgård, blev den ældste datter Johanne konfirmeret i 1815 i Veerst Sogn, Ribe Amt, som lå knap 5 km. fra Røjgaard. Hun var ved konfirmationen kun 13 3/4 år gammel og havde derfor fået dispensation af Det Kgl. Cancelie. 
Fra Røjgaard flyttede familien til landsbyen Bølling i Egtved sogn i foråret 1816. Bølling lå ca. 10 km nordøst for Røjgaard. Her har den fynske familie bestemt lært Lars Thomsens familie at kende, hvis de da ikke allerede kendte hinanden tidligere. Nu boede de jo i samme landsby. 
Herefter lykkedes det endelig Niels Mortensen at blive selvejer. På Fuglsang Mark (kaldtes også Egtved Mark) lige nord for Egtved Skov købte han gården Svanbjerggaard (Svaneberg Gaard). Gården lå kun et par km. nordvest for Bølling og var stadig i Egtved sogn. Gården blev formodentlig købt i december 20172 og med til gården hørte et mindre stykke jord. Næsten halvdelen af jorden var umatrikuleret, og har sikkert hørt til landsbyfællesskabet før udskiftningen. Det har været en stor opgave, at få økonomien til at hænge sammen på det lille landbrug midt i en stor landbrugskrise, og midt i det hele døde den 10-årige søn, Poul Nielsen, i februar 19193

Da gården blev solgt på auktion igen i 1823, stod det noteret, at gården var: " af hartkorn: 6 Skpr 1 4/9 Alb Ager og Engs hartkorn, 1 Alb Skovskyld, samt 5 Skpr 2 Alb umatrikuleret Jord". Gården blev solgt til Christen Christensen af Dalbye, som var højstbydende. Købesummen var "Tre Hundrede og Halvfemtesindstyve Rigsbankdaler Sølv ( 390 rbd Sølv)". 
I august 1824 blev datteren, den 22-årige Johanne Nielsdatter, gift  i Øster Starup Kirke med den 31-årige enkemand og bonde Peder Laursen (Grunnet) fra Bjert i Eltang Sogn. På brylluptidspunktet tjente hun i Brakker i Øster Starup sogn, Vejle amt hos Mette Jensdatter Dons og gårdejer Lorens Fredrik Abell. Johanne Nielsdatter og Peder Laursen Grunnet boede først mange år på gården i Nørre Bjerth før de flyttede til Gesager

Niels Mortensen fik nu i stedet en fæstegård i Egtved Skov. Han døde som 65-årig fæster i 1829.
Året efter blev datteren Anna Cathrine Nielsdatter gift med Lars Thomsen i Bølling.

I folketællingen først i 1840 boede Niels Mortensens enke, Maren Mortensdatter, i et hus i Bølling i Egtved sogn sammen med sin 29-årige ugifte datter Kirstine Nielsdatter, som var væverske. Maren Mortensdatter døde nytårsaftensdag samme år, 68 år gammel, i kirkebogen stod der: Maren Mortensdatter, Hmd Morten Nielsens Moder af Egtved Skov aftægtskone og Niels Mortensens Enke, 68 Aar." 
En måned tidligere var Kirstine Nielsdatter rejst fra Bølling til Højen sogn.

Da Kirstine Nielsdatter blev gift i Gesager, var begge forældre døde og hendes 2 levende søstre - Johanne Nielsdatter og Antoinette Augusta - boede i Gesager. Broderen Morten Nielsen blev boende i Egtved Skov, hvor han var fæstehusmand i folketællingen 1845. I de andre folketællinger står der bare, at han boede i et hus og levede af sin jordlod. Han døde som 63-årig enkemand i januar 1870. Hans kone, Margrethe Pedersdatter fra Jordrup syd for Egtved, døde 53 år gammel i 1862.

Dansk Center for Herregårdsforskning. danskeherregårde.dk
Formodentlig på auktion i december 1817, men det er uklart. Tolkning ud fra Anst-Slavs-Jerlev og (til 1876) Brusk Herredsfoged. Skøde og panteprotokol for Jerlev og en del af Brusk Herreder. 1821-1825. op slag 176/330. Adressen er i dag: Baskærvej 7, Egtved
3. Kirkebogen 1814 - 1828 Egtved. Ny udgave / Opslag Nr. 359


Mit slægtskab med Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen 

Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen var mine tipoldeforældre. Slægtslinjen går sådan: Mary Rishede (min mor), Maren Jakobsen (min mormor), Jens Larsen - væver og landmand i Løsning (min oldefar / Maren Jakobsens far), Kirstine Nielsdatter og Lars Thomsen (mine tipoldeforældre / Jens Larsens forældre)
På dette link kan du se et Anetræ for væver Jens Larsen - hvor du kan finde en stor del af de personer, der er omtalt i denne artikel.


Tak for hjælpen til:
Marianne Riber, Grenå. Efterkommer af Lars Thomsen og Anna Cathrine Nielsdatter
Laurits Michaelsen, Hedensted. Efterkommer af Lars Thomsen og Anna Cathrine Nielsdatter
Carsten Westergaard, Roskilde. Efterkommer af Lars Thomsen og Kirstine Nielsdatter
Johannes Stidsen, Odense
Mary og Svend Rishede, Aulum
Ole Thyge Plannthin, Valby - hjælp til udforskningen af Kirstine Nielsdatters aner
Niels Therkel Jørgensen, Vodskov - som har hjulpet med personkredsen bag Rimmerslund og Bølling Privatskole, Niels Nielsen i Bølling var hans tipoldefar.

Kilder: 
Dokumentet Kierstine Nielsdatters brudefærd er i forfatteren til artiklens varetægt. Jeg har i sin tid fået det af Marianne Riber 
Anders Pontoppidan Thyssen og Herluf Hegnsvad: De ældre jyske Vækkelser. IV Bind. Brødremenigheden og De stærke Jyder. Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. 
Frands Ole Overgaard og Anders Pontoppidan Thyssen: De senere jyske Vækkelser: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. V Bind.
Grunnet Slægten. Indbundne maskinskrevne blade. 1950. Nedskrevet af journalist og chefredaktør for Pressens Radioavis Niels Grunnet (1901-1974). I privat eje og udlånt af familiemedlem

Flemming Kofod-Svendsen: Niels Pedersen Grunnet og den Evangelisk-Lutherske frikirke
Dansk Præste og sognehistorie X Haderlev Stift. Hefte 12 Vejle Provsti: Udgivet af Pontoppidan Thyssen
Jacob Jacobsen: Hedensted og Store Dalby sognes historie. 1937
August F. Schmidt: Fra Røj og Ravnholt. Med oplysninger om den folkelige Vækkelses Historie i Koldingegnen
S. Otto Brenner: Slægten Grunnet.1939
Folketællinger, kirkebøger, Famillysearch.org

De stærke Jyder
Nørrebusk - bl.a. om den fynske vækkelse
Anebasen - Ole Thyge Plannthin. Niels Mortensen og Maren Mortensdatter og deres børn

Sidst revideret 17. feb. 2020


© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem