Riishede - Rishede. 11 søskende

11 søskende med navnene Riishede eller Rishede

Denne artikel omhandler de 11 første med navnene Rishede og Riishede. Denne søskendeflok voksede op i stor fattigdom i Klovborg mellem Horsens og Nørre Snede og måtte ud at tjene allerede når de var omkring 9 år gammel. Én af de 11, Birgitte Rishede Hansen, var min farmor.
Forældrene til de 11 børn var Søren Rasmussen Riishede og Elisabeth Serafine Scheuer, hvis historie jeg har fortalt på dette link: Rishede
Vil du læse om gården i Klovborg, hvor Rishede og Riishede stammede fra, kan du læse på dette link: Rishedegaard
Familien hørte til vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder. 5 af de 11 børn blev gift ind i Hans Nielsens Smeds slægt. Smeden var om nogen - De stærke Jyders forkæmper. 

Alle 11 søskende blev døbt Rishede, men senere i livet ændrede de overlevende Rishede-sønner navn til Riishede, mens Rishede-døtrene beholdt navnet Rishede med ét i.
I princippet burde efterkommere af Riishede-sønnerne derfor hedde Riishede med 2 i'er, og efterkommere af Rishede-døtrene hedde Rishede med ét i, men helt så enkelt er det ikke - der er flere undtagelser fra reglen. Dette kan du læse om i denne artikel: Rishede (link).

NB! Hvis du har tilføjelser, rettelser eller bedre fotos end mig, hører jeg gerne fra dig. Se nederst på siden, hvordan du kontakter mig. 
Kilder efter hver person og nederst på siden.

Elisabeth Serafine Schjøer og Søren Rasmussen Riishedes børn: Øverst fra venstre: Ole, Henrik, Martin, Marius, Jørgen og Rasmus. Ældste til højre. Forrest: Mariane, Birgitte og Sine. Ældste til højre.  
​Samlet til familiefest  på Gammel Sole Mejeri hos Sine og Therkel i 1946 - få måneder før Jørgen døde. Da dette foto blev taget var Kristian og Benedicte allerede døde. 

Søren Rasmussen Riishedes og Elisabeth Serafine Schjøers (Scheuer) 11 børn:
  1. Rasmus Sørensen Rishede. (1877 – 1955) ændrede efternavnet til Riishede - Rettet i henh. til Kirkeministeriets Resolution af 12. marts 1937
  2. Jørgen Sørensen Rishede (f. 1878 – 1946) ændrede efternavnet til Riishede - Rettet i følge Kirkeministeriets Resolution af 1ste april 1942
  3. Benedicte Johanne Sørensen Rishede (1880 - 1915) 
  4. Berthel Marius Sørensen Rishede (1882 - ??) ændrede efternavnet til Riishede i henhold til ministeriel resolution af 1/4 1942
  5. Martin Sørensen Rishede (1884 - 1961) ændrede efternavnet til Riishede i henhold til ministeriel resolution af 1/4 1942
  6. Jens Henrik Sørensen Rishede (f.1885 - 1953) ændrede efternavnet til Riishede i henhold til ministeriel resolution af 1/4 1942
  7. Mariane Sofie Katrine Sørensen Rishede (1887 - 1959) 
  8. Birgitte Marie Sørensen Rishede (1889 – 1959) (min farmor)
  9. Ole Sørensen Rishede (1891 - 1976) ændrede efternavnet til Riishede i henhold til ministeriel resolution af 1/4 1942
  10. Jensine Oline Sørensen Rishede (1893 - ??)
  11. Kristian Laurits Marinus Sørensen Rishede (1895 - 1895). Døde som spæd.
1. Rasmus Sørensen Riishede

Rasmus Sørensen Rishede blev født d. 18. maj 1877og døbt i Klovborg kirke d. 10 juni. Faddere var forældrene og Peder Chr. Henriksen og hustru Mette Kirstine fra Rishedegaard. Mette Kirstine var faster til barnet. Rasmus blev opkaldt efter sin farfar Rasmus Pedersen  - kaldet Hedegaard - på Rishedegaard.
Rasmus ændrede efternavnet til Riishede med 2 i'er - Rettet i henh. til Kirkeministeriets Resolution af 12. marts 1937, hvilket fremgår af kirkebogen fra Klovborg i 1903, hvor Rasmus' søn Søren Viggo Sørensen Rishede blev døbt. Han fik med henvisning til samme resolution også navneændring til Riishede

”Rasmus kom ud at tjene hos Peder Bødker i Søgaard, da han var 10 år gammel, og hos Rasmus Pedersen i Korning som 13-årig. Her læstes hver søndag formiddagen en prædiken af ”Luthers huspostille” og om eftermiddagen en prædiken fra ”Luthers Prædikensbog”.
Senere kom han til at tjene hos Morten Skødt i V. Ørum, og herfra gik han til konfirmationsundervisning hos pastor Dohn i Øster Snede. Ved konfirmationen i Øster Snede kirke den 5. april 1891 var ingen andre pårørende med end faderen, der kom spadserende fra Klovborg, og gav ham en salmebog i konfirmationsgave. I pladsen var der ikke nogen festlighed på grund af Rasmus’ konfirmation, og konfirmationstøjet var et sæt brugt tøj til 15 kr. og et par brugte støvler til 3 kr. Jørgen havde fået aldersdispensation til at blive konfirmeret før sit 14. år, måske fordi han skulle være konfirmeret, før han kunne få sin skudsmålsbog, hvilket igen var forudsætningen for, at han kunne komme ud at tjene. Rasmus var allerede den 6. april - dagen efter konfirmationen - tilmeldt hos provst G. E. Becher i Grejs.

Rasmus tjente flere steder på Korningegnen. Et sted blev han sendt ned i en 40 alen dyb brønd for at hente en spand, der var faldet ned. Det må have gjort indtryk på ham, i alt fald huskede han det i sin alderdom. 
En nytårsaften fulgtes han med broderen Jørgen til hjemmet i Klovborg for at skyde nytåret ind med kinesere. Turen foregik til fods, men anden nytårsdag ville de tage postvognen til Hvirring. Den kom dog ikke på grund af snefald, og så måtte de gå hele vejen i dyb sne og 20 gr. kulde.  

Som 19-årig kom Rasmus i skomagerlære hos Kristen Jensen i Klovborg. Det tog 2 år, og i den tid fik han ingen løn. Han boede hjemme, men middagen spiste han hos forskellige velvillige beboere, 2 dage om ugen hos købmand Linus Nielsen, 2 dage hos bager Petersen og en dag hos gårdejer Kristen Nygaard. En sådan ordning var ikke usædvanlig på dette tidspunkt.
Som svend arbejdede han i Tørring og senere i Øster Snede og Korning. Lønnen steg fra 3,5 kr. til 7 kr. I ugen op til jul fik han kun 3 timers søvn hver nat. Han syede så et par langstøvler hver dag, hvilket normalt tog 2 dage. Derfor fik han 10 kr. ekstra i løn som julegave. Rasmus var flittig og glad for sit arbejde.

Edvard Riishede med sin farfars merskumspibeI 1899 og 1900 var han soldat ved fæstningsartilleriet i København, en tid han var meget begejstret for og gerne fortalte om. Med sig hjem fra København havde han bl.a. en lang merskumspibe med indgravering af bl.a. hans navn og et motiv af en soldat ved en kanon og 2 Dannebrogsflag over kors.

I folketællingen først på året i 1901 boede den 23-årige skomager Rasmus Sørensen hjemme hos forældrene på Rishede Mark i Klovborg sammen med de 2 mindre søskende Ole på 9 og Jensine Oline på 7.

Rasmus blev gift med Ane Marie Antonsen Andersen fra en lille gård i Sindbjerg. Hendes forældre var jævne bønderfolk. I hjemmet var der små kår, men alle fik nok at spise og man manglede ikke det nødvendige. Ane Marie gik ikke i skole, men blev undervist hjemme, hun var dog aldrig til overhøring. Som 13-årig kom hun ud at tjene hos Jens Jensen i Kragelund. Først på det tidspunkt kom hun i skole 3 dage om ugen og gik desuden til konfirmationsforberedelse i Øster Snede. D. 6. oktober 1889 blev hun konfirmeret i Øster Snede kirke af pastor Don. Forældrene var på dette tidspunkt flyttet til Øster Snede mark og der var en lille festlighed i hjemmet. Ane Marie fik et par lykønskningskort, men ellers ingen gaver.  

Som 15-årig kom hun til Vejle for at lære at sy. Hun gav 15 kr. som betaling for undervisning i 4 måneder, og måtte desuden selv sørge for sit ophold. Hun blev siden kendt som en dygtig syerske, der mest gik rundt i hjemmene og syede tøj til kvinder og børn for 2,50 kr. om ugen + kost. Senere flyttede hun ind i et hus i Kragelund, og herfra syede hun ofte brudeudstyr – lange sorte kjoler. Desuden vartede hun op ved bryllupper og lignende.

I Kragelund blev hun forlovet med Rasmus, og de blev gift 15. nov. 1902 i Klovborg, samme dag som Rasmus’ søster Johanne Benedicte. På det tidspunkt havde Rasmus netop startet egen skomagerforretning i Klovborg, som han arbejdede i indtil 1908, dog afbrudt et par år, hvor han tog arbejde i Horsens, og i den tid boede de i Kragelund. 

I efteråret 1908 blev Rasmus ansat som landpost i Klovborg, meden årlig løn på 800 kr., samtidig fortsatte han som skomager om aftenen. Det var en hård og lang arbejdsdag gennem 18 år. Tjenestemænd var dengang ikke organiserede, og da der var mange, der gerne ville have arbejdet, fulgte lønnen ikke med prisstigningerne, derfor – og fordi der var meget sygdom i hjemmet, var der små kår i hjemmet i disse år. Sønnen Viggo fortæller bl.a.: "Mit barndomshjem, var præget af små kår og megen sygdom hos min mor, dette prægede mig så meget, at mit største ønske var, om Mor måtte blive rask. Man sagde, at når man så et stjerneskud, skulle man skynde sig at ønske sig noget. Mit ønske var da, at hun måtte blive mere rask, dette siger jo nok noget om et vist tryk over hjemmet". 

I 1908 kunne man den 11. marts læse i Horsens Folkeblad: at man kunne købe billetter hos Skomager Rishede overfor Forsamlingshuset til Dilettanterne fra Nørre-Snede, som skulle spille i Klovborg Forsamlingshus.

Den 22.sept. 1909 stod der i Horsens Folkeblad. Se her! Det bekendtgøres herved for mine ærede Kunder og alle, som vil unde mig deres Søgning, at jeg fra 1. Oktober kun sælger mod Kontant, men til meget nedsatte Priser. NB. Alle slags Fodtøj haves paa Lager. Brugt Fodtøj tages i Bytte. R. S. Rishede, Klovborg

Den 18. juli 1918 i Horsens Social-Demokrat: Der handles. Landpostbud R. Rishede, Klovborg, har solgt sin ejendom til Partikulier J. Michael Rasmussen, Klovborg, for 3200 Kr. Overtagelse med det samme.

I 1926 forflyttedes Rasmus til Nr. Snede og igen i 1932 til Horsens, hvor de først boede på hjørnet af Adelgade og Voldgade. Her havde de som underbo Anton Sørensen Hedegaard alias købmand A. S. Hedegaard. Han var søn af Rasmus’ far Søren Rasmussen Riishedes halvbror Søren Peder Rasmussen, som i 1906 havde købt efternavnet Hedegaard, hvor den over 20 år yngre halvbror Søren Rasmussen i 1918 købte familienavnet Riishede1. Hvordan begge navne er blevet brugt i slægten, kan læses i artiklen om Rishedegaard

Omkring 1940 flyttede Rasmus med familie til Lendropsgade. Rasmus’ nevø Eigil Riishede husker, at han var med på en aftenomdeling i Østergade/Langmarksvej kvarteret med sidegader, hvor det mest indviklede var det gamle kolonihavekvarter, hvor nu Horsens handelsskole ligger. Folk fra hele Horsens boede i kolonihaverne om sommeren. Der var ingen navne på postkasserne, men Rasmus vidste, hvem der boede i kolonihavehusene – og navnlig, hvem der ikke boede der.
Så længe Rasmus’ far Søren Rasmussen levede, kom Rasmus altid i sin røde postfrakke, når han skulle besøge ham i Klovborg.

Ane Marie og Rasmus Sørensen RiishedeRasmus kunne i 1933 i Horsens holde sit 25-års jubilæum som post, og fik ved den lejlighed et guldur af sine kolleger.
Poul Flodgaard Rishede husker om sin morfar Rasmus, at han boede hos dem i Skjern en periode efter Ane Maries død. Han var en fin og statelig mand, gråhåret, kortklippet og med et flot overskæg. Han gik med et guldur i vesten, hvilket nok kunne imponere en 15-16-årig dreng. Han boede hos dem en måneds tid, og byggede i den tid et cykelskur.

Rasmus var måske den blideste og mest omgængelige af brødrene, mens Ane Marie var noget skrap. Hun kunne godt være lidt hård ved Rasmus og f.eks. sende ham ud for at hente kalk til æggene, før han fik lov til at hvile sig lidt, når han på sine gamle dage kom hjem fra en lang arbejdsdag. Hvis han ikke adlød i første omgang, fik han besked om, at han ikke fik noget, inden han havde hentet kalken.
Rasmus var et meget pligtopfyldende og interesseret menneske, men hans ben var slidt af de mange år som landpost, og det var hårdt med de mange trapper i Horsens by. Han tog derfor sin afsked med pension d. 1/9 1941, og nu flyttede han og Ane Marie ind på plejehjemmet i Løsning. 
Selv efter de var flyttet til Løsning blev Rasmus ved med at arbejde en del, og da han var i 70'erne - omkring 1847 - passede han præstens have i Løsning. Flere - bl.a. den 26-årige præstegårdsforpagter, Therkel Johansen, der leverede møg til Rasmus i præstens have - mente, at Rasmus stadig arbejdede for at få lidt pusterum fra skrappe Ane Marie. Rasmus var efter sigende lige så vennesæl, som hun var skrap.

Anne Marie og Rasmus fik 4 børn: Søren Viggo Sørensen Riishede, Amalie Kathinka Sørensen Riishede, Elisabeth Serafine Sørensen Riishede og Anna Kathrine Sørensen Riishede.

Ane Marie døde den 14. juni 1952 og Rasmus den 30. august 1955. De blev begravet på Klovborg kirkegård. 

Søren Viggo Sørensen Riihede, født i 1903, var den eneste i hele Riishedeslægten, der blev boende i Klovborg sogn. Han lærte skomagerfaget af sin far og var i øvrigt en meget markant person indenfor Indre Mission i Klovborg. Viggo var samtidig den største kilde til vores nedskrevne viden om forholdene i hjemmet hos Søren Rasmussen Riishede og Elisabeth Serafine Scheuer.

s. 1024 i Skaddegord af Elna Ulvberg

2. Jørgen Sørensen Riishede

Jørgen Sørensen Rishede blev født d. 27 september 1878, døbt i hjemmet d. 6. oktober og fremstillet i Klovborg kirke d. 3. november. Faddere ved dåben var forældrene og Peder Chr. Henriksen, Rishedegaard (barnets onkel) samt husmand og smed Jens Ole Rasmussen, Nørskov (barnets farbror). Jørgen blev opkaldt efter sin morfar Jørgen Johansen Scheuer (Schjør)
Jørgen ændrede efternavnet til Riishede med 2 i'er  - Rettet i følge Kirkeministeriets Resolution af 1ste april 1942, hvilket fremgår af kirkebogen fra Øster Snede for 1903, hvor Jørgens søn Søren Rasmussen Rishede blev døbt. Han fik med henvisning til samme resolution også navneændring til Riishede

Som 10-årig kom Jørgen ud at tjene, første gang hos Peder Bødker1, Søgaard i Klovborg sogn. Her boede han også under folketællingen først i 1890. Mens han tjente her, kunne han gå hjem til sin far og få hjemmeundervisning. Året efter kom han til Merring hos Rasmus Petersen, her gik han i Korning privatskole, ligesom 3 andre af hans brødre. I denne plads gik han til konfirmationsforberedelse i Løsning, og her blev han konfirmeret. Der var ingen festlighed på grund af konfirmationen, men hans far kom for at være med.
Efter konfirmationen arbejdede han i 2 år hos Jørgen Jensen i Baastrup. Derefter et år hos Chr. Hermansen, Kragelund Mark, hvorefter han gik i murerlære hos Thomas Jensen (kaldet lille Thomas) i Baastrup. Det var mest småarbejde og reparationer på gårdene, han kom til at lave, men han forstod at lægge mærke til, hvad der blev lavet på større arbejdspladser, og efterhånden blev han en dygtig murer.

Efter læretiden aftjente han sin værnepligt ved infanteriet i Fredericia, og herefter begyndte han snart som selvstændig murermester. 
Ved folketællingen først på året i 1901 ( FT 1901) var han murermester og boede til leje hos gårdejer Kristen Sørensen og Karoline Jensen, Lindbanken, Gedevejlevej 18, Gl. Sole. Samme sted var Jørgens første kone - Johanne Marie Sørensen – tjenestepige. Og de to blev gift kort tid efter, den 30. marts. Johanne Marie Sørensen var født den 10. marts 1874. Hun var datter af husmand Søren Sørensen,  Grejs mark, Sindbjerg sogn.
Gårdejer Kristen Sørensen og Karoline Jensen var 2 meget flinke mennesker, som også min farmor, Birgitte Sørensen Rishede, boede hos i flere år. De havde ikke selv børn, men Karolines søsterdatter var deres plejedatter, og hun arvede også gården. Da min farmor skulle giftes, holdt Karoline og Kristen hendes bryllup.

Johanne og Jørgen kom til at bo i et lille hus i Baastrup Lind. Det lykkedes at få så meget arbejde, at han undertiden havde et par svende og et par lærlinge i arbejde.
Efter et par år købte han en landejendom på Gl. Sole Mark. Bygningerne var forfaldne, men Jørgen var en slider, der arbejdede med sit håndværk om dagen og med ejendommen om aftenen. Dagene var lange, men Johanne og han hjalp hinanden med alt. Denne ejendom er formodentlig Kærvej 83 i Solkær. Han boede der i 1910, men solgte til Hans Madsen Kristensen i 1917. 
Nogle år senere flyttede de hen til en anden lille ejendom i Øster Snede, hvor han drev håndværket ved siden af landbruget. Her blev han også en dygtig formand og kasserer for Øster Snede sogns sygekasse, og ligeledes i mange år var han vurderingsmand til ejendomsskyld2. Han var også ude med folketællingslisterne, i hvert fald i 1921.

Johanne Marie og Jørgen fik 6 børn: Søren Rasmussen Riishede, Mette Marie Sørensen Riishede, Elisabeth Serafine Sørensen Riishede, Jens Peter Sørensen Riishede, Sørine Sørensen Riishede og Kristian Georg Riishede
Johanne Marie døde d. 18. juni 1927.  Hun blev begravet på Øster Snede kirkegård.

Jørgen og Kirstine RiishedeJørgen giftede sig i 1928 med Ane Kirstine Jørgensen født den 3. aug. 1877 i Brande. I dette ægteskab var der ingen børn.

Selv om Jørgen kom fra De stærke Jyder, gik han over til Indre Mission, og i 1938 blev han valgt ind i Øster Snede menighedsråd for Indre Mission sammen med én anden, mens De stærke Jyder fik hele 4 repræsentanter og grundtvigianerne 1 repræsentant. Han sad i menighedsrådet i 7 år indtil 1945, da tyskerne ikke tillod valg under krigen. Der var dog både sognerådsvalg og folketingsvalg i 1943. 
Jørgen blev betragtet som en retsindig og agtet mand af alle på egnen3

Én af hans glæder var, at han havde arbejdet på Øster Snede kirke. Her kom han i øvrigt så godt som hver søndag, så længe som han kunne. Han var meget besværet af astma,  hvilket han mente var Guds vilje, da han var dybt forankret i den kristne tro

Jørgen Riishede døde d. 23 september 1946 i Øster Snede, 4 dage før sin 68-års fødselsdag. Han efterlod sig et godt minde i det sogn, han levede i lige fra sin konfirmationsalder. Han ligger begravet på Øster Snede kirkegård.

Datteren Mette Marie Sørensen Rishede  var privatskolelærer på Rimmerslund Privatskole et enkelt år fra 1932 til 1933.  Hende kan du læse mere om i denne artikel: Rimmerslund Privatskole i Hedensted (link)

Peder Bødker var gårdejer Peder Jensen og Maren Nielsen fra gården Søgaard på Klovborg Mark. Han var desuden fadder ved Jens Henriks dåb 
2 og 3 Therkel Hansen: Øster Snede sogn - De stærke Jyders sogn. 1991. s. 55 og s. 212 

3. Benedicte Johanne Sørensen Rishede 

Benedicte Johanne Sørensen Rishede blev født d. 29 maj 1880 og døbt i Klovborg kirke den 6. juni. Faddere ved dåben var: Peder Chr. Henriksen og hustru (hendes onkel og faster Mette Kirstine fra Rishedegaard), gdm. Henrik  Rasmussen1, Gribstrup Mark (farbror) og datter Mette Kirstine (Henriksen) samt ungkarl Niels Rasmussen, Nortvig (farbror).
Benedicte Johanne blev opkaldt efter sin farmor Benedicte Johanne Jensdatter, der var enke efter hendes farfar Rasmus Pedersen (også kaldet Hedegaard). Hun boede på barnets dåbstidspunkt på aftægt på Rishedegård.
Benedicte Johanne Sørensen Rishede blev af nogle i familien kaldt Hanne med stød på a som i Johanne, mens andre kaldte hende Benedicte - ofte stavet Benedikte. 

Benedicte Johanne måtte tidligt ud at tjene ligesom sine søskende. Allerede ved folketællingen først på året i 1890 (FT 1890) var hun som 9-årig flyttet hjemmefra, dog ikke så langt væk og heller ikke til helt fremmede mennesker. Hun var nemlig blevet eneste tjenestetyende hos sin farbror husmand Jens Ole Ramussen og tante Maren Hansen i Norskov by, Klovborg sogn. Maren var på dette tidspunkt gravid med datteren Ane Kathrine Johanne Rasmussen.
Eneste anden person i husstanden var Marens far, Hans Hansen, der boede på aftægt. Jens Ole Ramussen skulle efter sigende have gården Nørskovgaard i Klovborg, så han har formodentlig overtaget Hans Hansens gård, som lå i Nørskov By, og har ham derfor nu boende på aftægt.
2 år efter folketællingen, døde Hans Hansen den 29. jan. 1892, og 2 dage efter døde Jens Ole Rasmussen den 1. feb 1892. Jeg ved ikke, om Benedicte Johanne stadig boede hos familien på det tidspunkt, men tilknytningen til Maren og hendes 1½ år gamle datter fortsatte resten af livet. 

Maren Hansen giftede sig allerede igen den 24. august samme år, også denne gang var det med en person med tilknytning til Rishedegård. Den nye ægtemand var Jens Ole Henriksen, født i Gribstrup, Klovborg sogn i 1859. Hans forældre var aftægtsmand Henrik Rasmussen og hustru Ane Mette Stephansen1. Henrik Rasmussen var Benedicte Johannes farbror og Jens Ole Henriksen dermed nevø til Johanne Benedictes far. Ved brylluppet var der udstedt en svogerskabsdispensation ved kongelig bevilling.
Jens Ole Henriksen skulle senere blive forlover ved Benedicte Johannes bryllup, ligesom han og Maren - der i 1906 flyttede til Solskov i Øster Snede sogn - efter Johanne Benedictes død skulle blive plejeforældre for Benedicte Johannes datter Maren. Og Maren Hansens og hendes første mand, Jens Ole Rasmussens datter, Ane Katrine Johanne Rasmussen, der blev gift med Jens Stefansen Jensen 2 i Solskov, skulle blive plejeforældre for Johanne Benedictes søn Jens. 

Ved Benedicte Johannes konfirmation den 30. sept. 1894 opholdt hun sig på Bøgballe Mark i Øster Snede sogn, jeg er ikke klar over hos hvem, men hun har helt sikkert stadig skullet arbejde for føden, samtidig med at hun gik i De stærke Jyders skole. Da der ikke var en sådan skole i Klovborg, måtte hun og hendes søskende til Øster Snede eller Løsning-Korning sogne.
Til konfirmationstiden i Øster Snede kirke fik hun karaktererne g+ i kundskab og mg i opførsel, hvilket lignede de andre konfirmanders karakterer. 

Benedicte Johanne Sørensen Rishede blev gift med Johannes Hansen den 15. november 1902 i Klovborg kirke. Samme dag og samme sted blev hendes storebror Rasmus Sørensen Rishede gift med Ane Marie Antonsen Andersen (se ovenfor). I kirkebogen stod: "Ungkarl Johannes Hansen, født i Øster Snede Sogn d. 28. Juli 1879. Nu smed i Klovborg. Søn af afdøde Smed Hans Jensen og efterlevende Hustru Maren Sørensen, Øster Snede sogn. 23 år. og Pige Benedikte Johanne Sørensen Rishede; født i Klovborg Sogn den 29. maj 1880. Nu i Klovborg. Datter af Landpost Søren Rasmussen og Hustru Elisabeth Seraphine Schiør, Klovborg. 22 år. Forlovere var Søren Rasmussen, Landpost. Klovborg og Jens Ole Henriksen, Gårdmand Nørskov (nevø til Johanne Benedictes far)"

Johannes Hansen var efterkommer af Hans Nielsen Smed3. Han var udlært smed hos en ældre bror Jens Hansen, som boede nord for Kragelund. Han fortalte selv, at han var dygtig til at lave hestebeslag. Derefter arbejdede han i en periode som beslagsmed på Fyn, og blev selvstændig i 1902 med egen smedje i Klovborg.
Johannes havde smedeforretning i Klovborg fra 1902 til 1909 og i Kragelund fra 1909 til 1913. Derefter blev han købmand på Kragelund fælled fra 1913 – 20. Den lille købmandsforretning lå beskedent på fælleden i Kragelund, hvor der var langt mellem gårdene.

Da Benedicte Johanne og Johannes blev gift, gik der ikke længe, inden han stoppede med at drikke kaffepunch, og siden blev han Blå Kors mand. Han fortalte til avisen: "I mine helt yngre år havde jeg en ubetvingelig trang til at drikke kaffepunch, men da min kone var stærkt imod, at jeg kom hjem og havde fået for mange, ja så holdt jeg op med det, og har ikke drukket siden. Det var i 1903." Så da der på plejehjemmet i Øster Snede blev serveret portvin og sherry til eftermiddagskaffen på grund af en fødselsdag i 1986, skubbe han glasset til side. Han skulle ikke have noget.

Benedikte var aldrig fysisk stærk, til gengæld kunne hun sy, så hun tog rundt på gårdene og hjalp med at sy.
Hun døde allerede på sin bryllupsdag den 15. november 1915. Det var 13 år efter, at hun var blevet gift med Johannes. På det tidspunkt var hun kun 35 år gammel, og derfor er der ikke så mange erindringer om hende i familien. Hun blev begravet den 20. november på Øster Snede kirkegård. 

Inden hun døde, havde hun været meget alvorlig syg af vattersot - vand i maven - og hun havde utrolig mange smerter. Måske har det været kræft. Johannes skulle selv give sin kone indsprøjtninger flere gange i døgnet. Selv om han var meget omsorgsfuld, syntes han, det var vanskeligt at måtte tage stilling til, om hun skulle have en sprøjte før den bestemte tid, når hun havde klaget over mange smerter. Benedicte Johanne døde fra 6 børn. 11 dage før hendes død sendte hendes søster Mariane i Rårup et postkort til hende, i hvilket man forstår, at sønnen Hans har opholdt sig hos hende, og at datteren Sofie har mæslinger. Se og læs om postkortet i denne artikel: Christen Mathiasen, Højgård

Benedicte Johannes og Johannes 6 børn var: Hans Riishede-Hansen, Maren Hansen, Sofie Hansen, Søren Hedegaard Hansen, Jens Ole Rishede Hansen og Kristian Riishede Hansen (Kristian døde som spæd). 

Hans, der var den ældste, var allerede ude at tjene inden moderen døde, efter sigende hos en meget missionsk familie, der ikke behandlede ham godt, hvilket han aldrig glemte. Dette var måske årsagen til, at han havde en noget anderledes opfattelse af religiøse og indremissionske forhold end den øvrige familie og de ”Stærke Jyder”.  
De yngste kom i pleje ved forskellige i familien – undtagen Søren, som var 8 - ham beholdt Johannes hjemme. Han kunne godt hjælpe lidt i købmandsforretningen. Selv fortalte Søren, ”at han ofte måtte rende flere kilometer til bøndergårde og andre huse, når der var telefonbesked. Købmanden var den eneste, der havde telefon i området. Det var en ”service” (og måske en nødvendig pligt!) fra købmandens side, som han næsten aldrig fik en skilling for.”
Maren (f. 1904) kom i pleje hos  ovenfor nævnte Maren (Hansen) og Jens Ole Henriksen, der nu boede i Solskov i Øster Snede sogn og hun måtte samtidig med sin skolegang passe sin fars købmandsforretning i Kragelund.
Jens kom i pleje hos Katrine og Jens Steffensen i Solskov. Katrine var Maren (Hansen) og Jens Ole Henriksens datter, som blev kaldt kusine af de 10 Rishede-Riishede søskende, hvilket var korrekt, da hun var datter af Maren Hansens første mand, Jens Ole Ramussen. 
Sofie kom i pleje hos Benediktes søster, Marianne, i Rårup.

Købmandsforretning, Kragelund, Øster SnedeDet var tydeligt at Johannes ikke mente, at han kunne stå alene med 6 børn og en købmandsbutik, for samtidig med at børnene kom i pleje, forsøgte han at sælge købmandsbutikken i Kragelund.

Den 18. juli 1916, ca. ½ år efter Benedicte Johannes død, kunne man læse i Vejle Amts Folkeblad: "Købmandsforretningen i Kragelund Fælled pr. Løsning er til salg (ny bygning, gammel forretning). Telefon Øster Snede Nr. 11. Johannes Hansen".

Annoncen førte åbenbart ikke til noget salg, for 2 måneder senere, den 21. sept. 1916, kunne man læse denne annonce i Jyllandsposten: "En mindre Kjøbmandsforretning er på Grund af Dødsfald til Salg strax. Omsætning ca. 12.000 Kr. (desforuden kjøres en Tur, som er på ca. 8000 Kr.). Ny bygning, en god Have, fri og kjøn Beliggenhed nær Skov. Forretningen er gammal. Kun solide Kunder. Kjøbesum 8000 Kr. Fagkundskab ikke nødvendig. Johannes Hansen. Kragelund, Løsning. Tlf. Ø.-Snede Nr. 11"

Købmandsgården blev først afhændet i 1920, og samme år giftede Johannes sig med Else Kirstine Gregersen. Den første datter i andet ægteskab, Benedikte Johanne Hansen i Vejle fortæller, at "Johannes valgte en ny kone, der var meget forskellig fra den første. Hvor Benedikte var den ”kloge”, så så hun aldrig sin egen mor åbne en bog. Hun var til gengæld meget praktisk anlagt".

Johannes blev ved med at holde kontakt med Johanne Benedictes familie, og han beholdt hendes billede hængende på væggen, længe efter han havde giftet sig igen. Han holdt meget af at komme på besøg hos sin tidligere svigerfar Søren Rasmussen Riishede i Klovborg, ligesom han også blev ved med at se flere af Benediktes søskende, mest Henrik. Johannes gemte resten af livet et brev skrevet af Benedicte Johannes far, Søren Rasmussen Riishede. Brevet havde han modtaget, da han skulle giftes igen.  Brevets fulde ordlyd er: ”Kære Svigersøn. Hermed ønskers Dig og Din Forlovede Hjertelig til Lykke i anledning af Eders Bryllup. Gud give det må blive til Lykke og Velsignelse for Eder Begge, undskyld at jeg ikke kan efterkomme Din Indbydelse, jeg synes ikke jeg kan overkomme at tage saadan en Tur nu i denne Tid på Aaret, jeg sender i stedet for en lille Brudegave som jeg haaber I vil være glade for at hænge op i Eders Stue, skulle det imidlertid være tilfældet at I har en saadan skal jeg saa gerne få det byttet med en anden Ting som I kunne ønske at faa, vær saa god at hilse Din Familie fra mig, men allermest Dig og Din Hustru, hilsen fra Din gamle Svigerfar Søren Rasmussen

Da købmandsforretningen var afhændet, blev Johannes Hansen brugsuddeler i Kragelund fra 1920 til 1921. Det kneb dog med indtægterne. Det siges, at han var for flink til at give kredit.
Fra 1921 til 1948 var Johannes rejsebud på jernbanestrækningen Fredericia-Børkop-Vejle. Han klarede forskellige ærinder for Børkops borgere i Vejle og Fredericia. Normalt cyklede han med sin vadsæk ned til Børkop Station og tog toget til Fredericia, hvor han havde en cykel stående i stationens cykelstativ. Så cyklede han ud i byen og klarede de ønskede ærinder.

Johannes Hansen opnåede at blive Danmarks ældste mand, 108 år og 11 mdr. Han døde på Øster Snede plejehjem den 28.maj 1988. 

Henrik Rasmussen - også stavet Henrich - var Benedicte Johannes ældste farbror. Han var som knap 20-årig blevet gift med enken Ane Mette Stephensen, som formodentlig har haft Gl. Toftegaard i Gribstrup, og Henrik Rasmsussen fik navnet Henrich Toft efter gården. Om Ane Mett' vides, at hun var en slags åndelig fører for dem, der i Klovborg sluttede sig til bevægelsen De stærke Jyder. Kilde: Elna Ulvbjerg: Skaddegord s. 1023.
Mette Kirstine Henriksen (kaldet Stine) blev gift  med gaardmand Jens Jensen i Kragelund. Kilde: Therkel Hansen Jørgensen, Korning: Lommebog for landmænd

2 Jens Stefansen Jensen (Jens Steffensen Jensen) i Solskov, søn af Stefan Jensen og Lovise Pedersen på Krollerup Mark
Hans mor, Maren Sørensdatter, F2 i Hans Nielsen Smed og hans slægt, var søster til min oldemor Susanne Sørensdatter (min farfars mor) Johannes selv findes som F2E i Hans Nielsen Smed bogen.

4. Berthel Marius Sørensen Riishede 

Marius RiishedeBerthel Marius Sørensen Rishede blev født den 13. marts 1882 og døbt i Klovborg kirke den19. marts. Faddere ved dåben var Peder Chr, Henriksen og hustru Mette Kirstine Henriksen fra Rishedegaard, pige Sørine Pedersen, Gribstrup, smed Jens Ole Rasmussen Nørskov og faderen. 
Berthel Marius blev døbt Berthel Marius Rishede, navnet blev senere ændret i kirkebogen til Riishede med 2 ii’er i henhold til ministeriel resolution af 1/4 1942.
Bertel Marius blev kaldt Marius.

Marius kom som sine søskende tidligt ud at tjene. I samme  måned, som han fyldte 9 år kom han i sin første plads, som varede i otte måneder på en landejendom i  Krollerup i Øster Snede sogn. Det var ikke nogen let overgang for drengen at komme fra hjemmet og ud blandt fremmede. Men udstyret med et sæt hjemmevævet og hjemmefarvet lyseblåt vadmelstøj, der var så stift, at det næsten kunne stå alene uden drengen og et par træsko, synes han alligevel, der var noget spændende over situationen.

Med en bylt under armen traskede han, sammen med sin far af sted den lange vej fra Klovborg til Krollerup. Det sidste stykke måtte han have fat i sin fars stok og lod sig trække af sted, han var træt og spejdede efter om bestemmelsesstedet var i sigte. Hen mod aften nåede de gården, efter en stund måtte drengen så tage afsked med sin far, og denne gik alene den lange vej tilbage om ad Korning, hvor han ville besøge en anden af sine drenge, Jørgen. Det tog omtrent natten med for faderen, inden han nåede hjem til Klovborg igen.

Marius' arbejde var bl.a. at passe kreaturerne, op kl.4, hvor han skulle ud i udlodden for at flytte ungkvæget, hjem at få malkekøerne ud og så var tiden inde til at få dagens første måltid, en portion mælkegrød. Marius fortalte fra denne sommer et træk, som han senere hen i livet aldrig glemte.  En søndag morgen var han som sædvanlig ude at flytte ungkvæget, her manglede der en kvie, som i nattens løb havde revet sig løs og var forsvundet. "Jeg fik da, mens jeg gik derude, den ide, at jeg hellere måtte lade som ingenting, og skulle nogen spørge, ville jeg sige at alle dyrene var der. Hen på formiddagen kom husbonden og hans kone hjem fra kirke, det første manden sagde, var om alle kvierne havde været der om morgenen, her stak jeg så min løgn og sagde de var der alle. Imidlertid havde manden på vejen fra kirken set den forsvundne kvie. Resultatet blev at jeg omgående blev jaget på porten og skulle gå hjem til mine forældre. Nu var jeg i en forfærdelig knibe, for jeg kendte ikke vejen hjem, grædende gik jeg ind i karlekammeret og kastede mig på sengen, der lå jeg til hen mod aften, jeg havde det svært, jeg forstod, at jeg havde syndet imod Gud ved at lyve, og jeg bad til Gud, det havde jeg lært hjemmefra. Hen imod aften kom husbonden ind til mig og spurgte mig, om jeg var klar over, at jeg havde syndet mod vor himmelske fader ved at lyve. Jeg svarede ja. Jeg forstod det godt. Kom så, bliv hos os fremdeles og lyv så aldrig mere. Dette har jeg aldrig glemt, og det har mange gange senere hen i livet hjulpet mig til under alle forhold at sige sandheden", fortalte Marius. Første november 1891 var tjenesten til ende og Marius skulle hjem i vintermånederne. Lønnen for sommeren var et sæt tøj og 2 kr..Turen hjem blev besværlig, manden skulle efter aftale meddele hjemmet, hvornår drengen ville komme. Dette gjorde han ikke, i stedet sendte han drengen ifølge med tre halvvoksne mennesker, der skulle samme vej, men da rejsefølget var en mils vej fra hjemmet, overlod de øvrige drengen til sig selv. Med sin bylt stod han så i den mørke novemberaften, og han vidste ikke, hvor han skulle hen. Han fik da den tanke, at han ville gå efter et lys, han kunne skimte forude. Der ville han gå ind og spørge, om han måtte blive der om natten. Det viste sig at være et husmandssted, og han fik både mad og sengeplads. Næste morgen, det var søndag, vandrede han videre og fandt så sit hjem hen ad middag. Forældrene blev glade for at se ham, de havde ikke vidst, hvilken dag han skulle komme. 

Første marts 1892 gik turen atter ud  som hyrdedreng, denne gang til en gård i Vester Ørum,  Sindbjerg sogn. Hertil fulgte faderen ham også, det sidste stykke af vejen kørte han med en mælkevogn. I denne plads var han sammen med sin broder Rasmus, der var anden karl d. v. s. stik i rend dreng for dem alle. Sønnen i gården var første karl. De to brødre havde det ikke godt i denne plads, arbejdet var fra kl. 4 morgen til 9-10 om aftenen og så i seng. Det var næsten det ringeste. De to drenges natlogi var en kasse i foderloen, opad kostalden, bunden i kassen var lergulv med et godt lag halm, hvori musene havde deres reder og rotterne løb hen ad drengenes sengetøj. 1. november samme år flyttede de begge derfra.  Marius fik nu plads i Korning og var her i fire år.

De stærke Jyders privatskole i Korning

Som det kan ses på skolefotoet ovenfor, gik Marius  i skole i Korning i 1893. I Korning tjente han hos gårdejer Mads Gregersen og Ane Marie Jørgensen, hvor også hans mindre brødre, Jens Henrik Sørensen Riishede og Martin Sørensen Riishede, skulle komme til at tjene nogle år senere.

Det var ingen god tid for Marius. Mads Gregersen var en hård mand, og Marius måtte føle hans hårdhed og undertiden også knubs. En nabo fortalte husbonden usandheder om ham, og Mads Gregersen troede på det. Marius  fortalte selv: "Jeg blev ensom og sky, jeg følte det, som jeg ikke duede til noget, jeg søgte hjælp ved at bede til Gud. Jeg havde mit bedekammer i fodergangen i kostalden. En anden oplevelse, som også fik betydning for mig senere hen i livet var dette: En sommerdag, jeg gik i marken, udbrød der et heftigt tordenvejr og lynet slog ned næsten foran mig, her lovede jeg Gud, at jeg ville tjene ham".

Mads Gregersen var en af de stærke jyder, han havde en snæver horisont, han brød sig ikke om alt, hvad der havde med det mere frie Indre Mission at gøre. En aften var drengen således gået med til en børnegudstjeneste i kirken, som blev holdt om aftenen. Da han kom hjem derfra, var manden meget vred, og han fordømte denne form for kirkegang, og Marius fik bestemt forbud mod at deltage i sådan noget. Sønnen i gården var ikke bedre og slog undertiden drengen ret alvorligt.

Vinteren 1895-96 gik Marius til konfirmationsforberedelse hos pastor Vith i Løsning, og d. 12. april 1896 blev han konfirmeret i Løsning kirke. Ved konfirmationen var kun hans far med. Fra hjemmet fik han Det nye Testamente som gave. Husbonden gav ham et sæt tøj og et par brugte sko til 3 kr. Han havde selv sparet sammen til et lommeur, som kostede 3 kr. 50 øre. I de 4 år han var i denne plads, fik han ingen løn ud over føde, klæder og vask. Skolegangen havde ikke været meget bevendt, om sommeren var det 2 halve dage om ugen, om vinteren 3 hele dage om ugen, men hans far havde lært ham at læse, skrive og regne, mens han havde været hjemme.

1. november 1896 kom han i en anden plads, en større gård i Båstrup, her var der strengt arbejde, men han fik en retfærdig behandling, som gjorde ham godt. Lønnen var 85 kr. for et år samt 1 pund uld, lærred til 2 skjorter og et par træsko.

Herefter gik han i væverlære hos en mand, kaldet Per Væver på Båstrup mark. Håndteringen gik ganske godt, fortæller han, men han kunne ikke lide de familiære forhold. Ved bordet skulle han dyppe i samme fad som bedstemoderen og børnene. Efter trekvart års læretid, løb han derfra om natten. Han fik lejet et kammer i Øster Snede, og tog hvad arbejde der kunne fås, herved tjente han lidt penge sammen, som han købte en væv for og startede en selvstændig væverforretning. Der var arbejde nok, men kun lidt fortjeneste, og snart var der ingen penge i pungen og håndteringen blev opgivet. 

I 1899  flyttede Marius til Løsning, og der var han købmandskarl i 2 år. Da der blev holdt folketælling i 1901 (FT 1901) var han noteret som gårdskarl hos købmand Anton Petersen og Ane Kirstine Petersen i Stobberup i Løsning sogn Hatting Herred, Vejle Amt. Dette førte ikke til noget, indså han.

Marius kom derefter i murerlære, først hos Mads Larsen i Løsning1, senere hos sin bror Jørgen Riishede, der var begyndt som selvstændig murermester i Øster Snede. På forskellig måde søgte Marius at dygtiggøre sig ved at søge aftenskoler og kursus bl.a. 2 vintre på teknisk skole i Vejle.  Marts 1907 rejste han til København, arbejdede ved sit fag og gik samtidig 3 år på teknisk hovedskole. 

Sin værnepligt aftjente han som fæstningsartillerist på forterne Trekroner og Prøvestenen.

Efter endt uddannelse kom Marius på tegnestue og fik herved lejlighed til videre uddannelse. I FT 1911 var ungkarl Bertel Marius Sørensen Rishede logerende hos Franz Talaska og Thora Sofie Frederikke på 4. sal i Kronprinsessegade i København. Han var på det tidspunkt assistent hos arkitekt Dan på Vesterbrogade 30 i København. 
Den 25. november 1911 blev Marius viet i Vamdrup kirke til Maren Bjerg Hansen, datter af postbud Simon Hansen i Vamdrup. 

Søskende: Birgitte Marie Sørensen Rishede og Berthel Marius Sørensen Riishede

I 1916 var Marius stadig arkitekt hos arkitekt Dan. Han og Maren havde fået deres første barn, sønnen Olav Sørensen Riishede og var flyttet ind på Valbygaardsvej 52, 3 sal i Valby, København.
 I året 1921 var han blevet tildelt et rejsestipendium til studier i Tyskland, Østrig og Italien. Dette var ham en stor oplevelse og en god hjælp i arbejdet. 

Søndre Allé 35 i Valby. Tegnet af arkitekt Marius RiishedeI 1927 begyndte han egen arkitekt forretning og havde mange større og mindre arbejder. Et ar de huse Marius Riishede stod bag som arkitekt var købmandsbutikken, som ses på billedet i en avisartikel fra Jyllands-Posten i 1993, hvor arkivar Erik-With-Pedersen fra Byhistorisk Arkiv i Vejle efterlyser adressen på huset. Avisens læsere kunne fortælle, at huset ikke lå i Vejle-området, men på Søndre Allé 35 i Valby. Det blev bygget for købmand Jacob Egemar. Butikken ophørte med at eksistere kort efter krigen. 

Familien boede stadig på Valbygaardsvej i 1930, da også sønnen Poul Bjerg Riishede var født og begge drenge begyndt i skolen. På det tidspunkt havde de endda fået råd til en husassistent, Lydia Nikoline Kristine Scheuer, som kommer fra Esbjerg, hvor hendes far, Johannes Scheuer, var murer. Da Marius' mors ungpigenavn var Scheuer, er de sikkert i familie med hinanden.
Maren og Marius fik ikke flere børn end Olav og Poul.

Sønnen Poul Bjerg Riishede blev kun 18 år og døde allerede i 1944. Sønnen Olav Bjerg Riishede blev gift med Thyra Kolstrup. Olav blev pæst i Sjelle-Skjørring ved Århus.

Marius var ikke kendt som den blideste i familien. Nogle syntes også han blev noget snobbet, og at der skulle gøres meget stads af ham, når han kom hjem til Jylland. Han havde jo klaret sig godt. Men livet gav også Marius mange problemer. Han blev som den eneste af de 11 søskende skilt, og efter krigen kunne han ikke finde noget fast arkitektarbejde, men måtte klare sig med lidt forskelligt, ejendomsvurdering mm. Da han heller ikke havde nogen fast ejendom, men altid havde boet til leje, havde han ikke meget at tære af i de dårlige tider. Det viste sig, at der kun var 30 kr. tilbage i boet efter Marius.

En del offentlige erhverv havde han også, låneinspektør for Københavns Hypotek, Vurderingsmand for Grundejernes Brandforsikring m.m. I det kirkelige arbejde var han aktiv, han var i menighedsrådet for Fredens kirke, hvor han var kirkeværge. I K.F.U.M. soldatermission øvede han en god indsats som formand for Soldaternes Venner. Mere kunne nævnes, men dette skal være nok. 

Mads Larsen var bror til min (Gudruns) oldefar Jens Larsen (min mormors far). De to Larsener var med til at bygge den Evangelisk Luthersk Frikirke i Løsning, og deres forældre stammede fra De stærke Jyder i Bølling og Hedensted. Dem kan du læse om i denne artikel: Kierstine Nielsdatters Brudefærd - - og forbindelsen mellem De stærke Jyder i Bølling i Egtved og Gesager i Hedensted

5. Martin Sørensen Riishede 

Martin Sørensen Rishede blev født d. 31. marts 1884 på Rishede Mark. Døbt i Klovborg kirke d 6. april. Faddere Peder Chr.  Henriksen og hustru Mette Kirstine Henriksen - Rishedegaard  (hans onkel og faster),  smed Jens Ole Rasmussens hustru Maren Hansen Nørskov (hans tante - se under Benedicte Johanne),  husmand Anton Kristensen, Florits og gdr. Peder Henriksen, Gribstrup1.
Martin blev døbt Martin Sørensen Rishede, men navnet blev senere ændret i kirkebogen til Riishede med 2 ii’er  i henhold til ministeriel resolution af 1/4 1942.

Johanne Marie og Martin Sørensen Riishede, skomager i VamdrupMartin huskede sit hjem som et godt hjem trods de trange kår, men først og fremmest huskede han det som et gudrygtigt hjem. 
Martin og hans lillebror Henrik kom ud at tjene, da de var syv og ni år. De kom ud at tjene 3 mil (ca. 25 km.) hjemmefra ved mennesker, som deres far Søren Rasmussen vidste var gode "stærke jyder", og herfra gik de et par dage om ugen i skole i én af De stærke Jyders privatskoler.
Arbejdsdagen var lang. Fra kl. 4 om morgenen og til sengetid, og mange gange var kosten knap. 
En gang fulgtes Martin og broderen Henrik ad hjem en søndag. De gik på deres bare fødder de 25 km, købte et franskbrød undervejs og spiste det tørt. Næste morgen fik de lov at tage med postvognen tilbage.

Martin havde forskellige pladser i nogle somre og var hjemme om vinteren.
Når børnene kom hjem om efteråret, skulle de ofte igennem en større renselse, fordi de var fyldt med lus.
Martin fortalte, at han nogle gange gik med sin far op for at fyre i Klovborg kirke natten mellem lørdag og søndag. Så lå han og sov på en kirkebænk.

Et sted han tjente, havde han et kammer ved siden af hestestalden, her kom husbond en aften, da han var gået til ro, og spurgte om han var bange, og om han havde husket at bede sin aftenbøn.

Da Martin blev konfirmeret d. 20. feb. 1898 i Løsning kirke af pastor With, tjente han hos Mads Gregersen i Korning. Af hans skudsmålsbog, som han har fået ved sin konfirmation, fremgår det, at han blev i den plads, for han tjente hos Mads Gregersen fra 1. maj 1898 til 1. november 18992.

Martin kom vist i lære som skomager som 16-årig, og han ernærede sig som sådan til han var 70 år gammel. Dog arbejdede han et par år i sin ungdom på fabrik i København.
Han var hogså soldat i København og betragtede det alle dage som en æressag at han havde været soldat. Han var artellerist, og engang fik han sit ben kørt over af en kanon, og fik det ret kraftigt beskadiget, så skreg befalingsmanden: "De skreg jo som en infanterist" 

I folketællingen i Klovborg i 1906 var Martin Sørensen tjenestetyende og skomager og den eneste af Elisabeth Serafines og Sørens børn, der boede hjemme.

I 1908 etablerede Martin sig som skomager og skotøjshandler i Vamdrup, Ribe amt. 
Han havde butik og værksted i Vestergade. Han kunne både reparere sko, men også selv lave dem. F.eks. specialsyede sko til handicappede. I butikken var der også hjemkøbte færdigproducerede sko til salg, og deraf kom familiens største indtægt.

Martin blev gift med Johanne Marie Jensdatter Hansen den 3. september 1910 i Hedensted kirke. Han var 26 år, og hun var 27 år. Johanne Marie var født på Rimmerslund Mark d. 8. november 1882. Hun var datter af murer og husmand Jens Hansen og hustru Ane Katrine Hansen. 

I ægteskabet var der 8 børn: Bjarne Riishede, Elisabeth Serafine Scheuer Riishede, Søren Kristian Riishede, Anne Kathrine Riishede, Jens Hansen Riishede, Knud Riishede, Else Margrethe Riishede og Gerda Riishede.
Selv om kårene var meget bedre end i hans barndomshjem i Klovborg, var det alligevel ofte ret småt. Ingen børn kom dog ud at tjene som små, og føde var der altid rigelig af
I starten boede de i Østergade ovenpå KFUM, hvor de havde en lille 2 værelses lejlighed og et lille hummer på loftet. Der boede hele den store familie med 3 børn i én børneseng - og Knud og Jens bag et sækkelærred på loftet.
Mens børnene var små, blev Martin 3 gange indkaldt til sikringsstyrelsen. I alt var han væk ca. 1 år. Imens måtte Johanne selv passe butikken. Dengang var butikken også åben om aftenen, så blev de dengang tre børn lagt til at sove i en papkasse inde bagved butikken.
Efter nogle år flyttede de i et nyere flot hus, som missionær Søren Beck havde købt i Lindegade. Her var 3 stuer og en stor flot stue på loftet. Den blev de dog nødt til at leje ud, for at få råd til at bo der. Den blev lejet ud til sypigen Amalie Riishede, som var datter af Rasmus Riishede. Hun spiste også sammen med dem, hvad Johanne ikke altid var lige glad for. 

Riishede familiekomsammen i Sjelle

 Fra venstre: Martin Riishede, Therkel Therkelsen (gift med Jensine Oline Rishede), Birgitte Marie Rishede (gift Hansen), Frida Andrea (gift med Jens Henrik Sørensen Riishede), Jensine Oline Rishede (gift Therkelsen), Bertha Nielsine  (gift med Ole Sørensen Rishede) og Ole Sørensen Rishede. Familiefest hos Thyra og Olav Riishede i Sjelle-Skjørring præstegaard

Martin passede sin forretning med en utrolig flid og akuratesse, han var ikke nogen "smart" forretningsmand, men et meget sandt og reelt menneske. Han forsøgte aldrig at smyge uden om den vej, han vidste var den rette. 
Børnene fik også forskellige pligter, bl.a. at gå ud og aflevere de reparerede sko hos kunderne og bringe kirkeblade ud.
Mens børnene var små, hjalp han Johanne Marie om søndagen. Tog aske ud af ovnen, fyrede op og tørrede opvasken af, og hvad han ellers kunne være behjælpelig med. Og ellers gik han om søndagen tur med børnene, spillede firekort og ludo, og hvad han ellers kunne underholde dem med.
Hjemmet var åbent for alle børnenes kammerater, og ofte var mange samlet om søndagen, så sang de efter Indre Missions og De unges Sangbog, Bjarne spillede violin til og så var Martin i sit es. Martin bad bordbøn hver dag, gik i kirke om søndagen og han "underviste" også i søndagsskolen, hvilket han, efter datteren Elses udsagn, var dygtig til. Her var han medarbejder i 25 år. 

Martin og Johanne var afholdsfolk. Engang efter Søren Kristian var blevet voksen og var kommet hjem til sin fødselsdag i Vamdrup, var han kommet i tanke om, at de skulle have en flaske vin for at fejre fødselsdagen. Det måtte de ikke for Martin, han ville ikke have de skulle drikke sig halvfulde. 
Martin drak sit første glas vin til Marie Kolstrup Riishedes konfirmation, hun var datter af Thyra og Olav Bjerg Riishede. For når pastoren, Olav, skænkede det, så måtte det jo være i orden. Olav var sognepræst i Sjelle-Skjørring ved Århus. Dette har gjort et vist indtryk på familien, da der er flere, der har fortalt det. Men familien må tage fejl, for Marie blev konfirmeret i 1962, og Martin døde i 1961. Så det må være enten søsteren Gudruns eller Toves konfirmation, under alle omstændigheder er det sikkert denne situation, der er blevet foreviget på fotoet ovenfor.  
Men da Martin blev alene, kunne han dog godt finde på at drikke et enkelt glas portvin – for at kunne falde i søvn, som han sagde. 

Til sin 75 års fødselsdag skrev Martin selv dette lille digt:
Når en mand kan blyv femogfjæs år, kan tjen si peng ved å slå pløkker i og sy sko,
og bliv takket for et af de store og de små, det er en lyk' én ska' vid og sjøn o.
Når så en dav drengene og pigerne flyver af reden og skikker sig godt;da er det nu glee,
te hver gang, der kommer et brev fra ham eller hun, da er et lisom æ sol begynder o skin

Martin holdt meget af sine søskende lige til sin død, Johanne Marie sagde: "De holdt sammen som ærtehalm". Dette gik videre til næste slægtsled, hvor de også har det godt sammen.
Johanne Maries og Martins børn beholdt også nogle goder efter de flyttede hjemmefra, f.eks. skrev sønnen Kristian til sin lillesøster Else, da han var i lære som mejerist, om hun ikke kunne bede sin far om at lægge filtsåler og skosværte i den næste pakke. En anden gang bad han om et par rigtig smarte gamasher i den næste pakke med vasketøj - så far sørgede for fodtøjet og mor for vasketøjet. 
Datteren Else nåede kun at møde sin farfar Søren Rasmussen Riishede én gang. Det var da Søren havde bestemt sig for, at han ville se Dybbøl Mølle og havde fået én til at køre for sig. De havde så slået et smut ind forbi Vamdrup til eftermiddagskaffe, hvor besøget havde varet ca. 1 time. Else husker hendes farfar sige denne bemærkning: ”Har du råd til det?” Else kunne ikke lide måden han spurgte på. 
Johanne og børnene besøgte aldrig Søren, men Martin tog til Klovborg 1-2 gange om året, den ene gang som regel til Sørens fødselsdag. Datteren Else Lynggård3 skrev om sine forældre: "Både far og mor var overbeviste kristne og bad meget for os børn, og ingen ved vel, hvor meget denne forbøn har bragt af velsignelse over os og vores børn"

Johanne Marie Jensdatter Riishede døde den 27. oktober 1950 på sygehuset i Kolding og blev begravet den 2. november på Vamdrup kirkegård.

Martin døde som enkemand den 31. august 1961, 77 år gammel, på De gamles Hjem i Vamdrup og blev begravet på Vamdrup kirkegård. På gravstenen over Martin og Johanne Marie står: "Min Sjæl lov Herren og glem ikke hans velgerninger". Datteren Else Lynggård får den sidste bemærkning: "Vort hjem var, trods fejl og skrøbeligheder en lovsang til Herren"

Huset i Lindegade er nu revet ned, og der ligger nu plejehjemmet ”Lindely”. 

Peder Henriksen var nevø til Martins far og bror til Maren Hansens næste mand, Jens Ole Henriksen. Se videre forklaring under Benedicte Johanne
Læs om Mads Gregersen ovenfor under Berthel Marius Sørensen Riishede
Else Lynggård er den største kilde til dette afsnit om Martin Riishede. Hun har nedskrevet det meste, og desuden har jeg besøgt hende (Gudrun)
Else har desuden forklaret mig, hvorfor flere i familien har fået psykisk handicappede børn. Årsagen er navngivet som Fragilt X syndrom, som er gået i arv i Rishede/Riishede familien. Da sygdommen følger x kromosomet rammer det flest drengebørn, det skyldes at pigerene har 2 x –kromosomer, hvor et rask x-kromosom kan opveje et sygt, mens drengene, der kun har et x-kromosom bliver hårdt ramt, hvis det ene er sygt. Både piger og drenge kan dog være bærere af et præmuteret gen, og dermed være raske anlægsbærere, hvilket kan konstateres ved DNA analyse. Du kan læse videre om Fragilt X syndromet på sundhed.dk  

6. Jens Henrik Sørensen Riishede 

Jens Henrik Sørensen Rishede født d. 30 december 1885 og døbt i Klovborg kirke d. 3 januar 1886.  Faddere ved dåben var: Peder Chr. Henriksen og hustru1, Peder Henriksen og hustru, Gribstrup2, Jens Ole Rasmussen3 og Peder Jensen, Søgård4. Han ændrede efternavnet til Riishede med 2 i'er henhold til ministeriel resolution af 1/4 1942.
Jens Henrik blev kaldt Henrik. 

Berthel Marius Sørensen Riishede fortalte om sin bror Henrik alt det efterfølgende, som er skrevet med kursiv:

Frida og Henrik RiishedeHenrik kom ud at tjene ved sit 9. år og havde forskellige pladser som dreng og ung, først i Nørskov i Klovborg, og derefter i Merring hos gdr. Niels Rasmussen. Det var ikke noget godt sted at være. Manden slog ham undertiden, og hvad der måske var endnu værre var, at der var så megen uorden og griseri i huset.
Han havde flere pladser som hyrdedreng bl.a. hos Mads Gregersen i Korning, hvor han var i 2 år". 
Jens Henrik Sørensen Rishede blev konfirmeret d. 22. april 1900 i Korning Kirke. Da var han tjenende hos Mads Gregersen  og Ane Marie Jørgensen i Korning i Korning, hvor også brødrene Marius og Martin havde tjent.
Ved FT 1901 tjente Henrik stadig ved Mads Gregersen. Da var han lige fyldt 16 år. 

I følge en anden bror, Martin Sørensen Riishede, kom hans lillebror Henrik allerede ud at tjene, da han var syv år 3 mil (ca. 25 km.) hjemmefra ved mennesker, som deres far Søren Rasmussen vidste var gode "stærke jyder", og herfra gik de et par dage om ugen i skole i én af De stærke Jyders privatskoler.

Berthel Marius Sørensen Riishede fortalte videre:
Henrik havde det ikke godt i sine pladser, han var, som dreng, en stridbar natur og denne side af hans natur blev i høj grad næret ved en forkert og hårdhændet omgang i sine pladser. Han var i virkeligheden en god dreng og en munter dreng. Han havde en stærk vilje, dette hjalp ham til at komme igennem de hårdheder han var ude for. Et par år før sin død var Henrik en tur på Korningegnen, og her mødte han sin gamle husbond Niels Rasmussen. Denne spurgte ham da: Henrik er du vred på mig? Hvortil han svarede nej. Henrik opfattede denne lille tildragelse som udtryk for at den gamle mand erkendte sin forkerte behandling af drengen.

Efter sin konfirmation gik han i smedelære hos Rasmus Gregersen i Korning. Her var det sådan at lærlingen fik kost og logi i læretiden, som varede i 3 år. Efter udstået læretid, tog han ud som svend bl.a. til Gadbjerg, Børkop og Kragelund."

Under folketællingen i 1906 var han svend hos smedemester Jens Pedersen i Gl. Sole, Øster Snede sogn.

"En vinter var han på Haslev højskole, og senere tog han på Odense Teknikum. Efter endt eksamen i 1914 tog han samme år i august på en rejse til Tysklad, men rejsen måtte afbrydes omtrent med det samme på grund af krigen 1914 – 18. Han måtte efter ordre skyndsomt forlade landet og rejse hjem.
Efter den afbrudte udlandsrejse fik Henrik ansættelse hos Thomas B. Thrige, Odense." 

Ved folketællingen i begyndelsen af 1916 var Henrik maskinkonstruktør hos Thomas B. Trige, hvis fabrik var Danmarks førende inden for produktion af elmotorer. Han havde en årlig indkomst på kr. 1641. Ingen formue. Var pålignet en personlig skat for året 1916-17 på kr. 13,50 til staten og kr. 67,57 til kommunen. Han boede til leje i en bygning med flere andre logerende.

"D. 28. okt. 1916 blev han gift i Vejlby Kirke med Frida Andrea Larsen.
I I918 flyttede de til Kalundborg, hvor han var på Henchels skibsbyggeri. I 1920 fik han ansættelse på A/S Frichs i Århus .  På Frich var Henrik afdelingschef for kedelafdelingen indtil sin død d. 14/1 1953.

I FT 1925 og FT 1930  boede familien Guldbergsgade 115, 2. sal i Aarhus, og Frida og Henrik havde fået 3 børn: Aase Riishede, John Riishede og Ruth Riishede. 

"I en årrække var Henrik lærer i matematik på den tekniske aftenskole, en opgave han var glad for, ligesom han var for sit arbejde og sit liv i Århus. De boede i forstaden Åbyhøj.
Ved siden af sit arbejde var han meget optaget af menighedsarbejdet på forskellige områder, bl.a. i KFUMs bestyrelse. Blå Kors arbejdet havde hans særlige kærlighed.
Henrik var i hele sin færden en retlinet mand, der havde sit liv forankret i Gud og prøvede at leve sit liv derefter.” 
”Sidste gang jeg talte med min broder var d. 28. dec. 1952. Vi havde haft en hel dag sammen. Vi vekslede mange tanker og havde i det hele en god dag sammen. Ved afskeden om aftenen sagde han til mig: På gensyn, om ikke før så til sommer, hvortil jeg bemærkede: Ja, det glæder vi os til, men det kunne jo også være, at vi ikke ses mere. Lad os vandre således at vi er Herrens, så gør det ikke noget, at vi ikke ved hvornår vor tid er omme. Lev vel. Og så kørte bussen. Det var de sidste ord vi vekslede og d. 14. januar døde Henrik.” Henrik var kendt som et rart menneske."

Den 14. januar 1953 døde Jens Henrik Sørensen Riishede på Amtssygehuset i Aarhus. Han blev begravet i Aabyhøj kirke, Aaby sogn, Hasle herred den 17. januar.
Frida overlevede Henrik og døde d. ?

1  Peder Chr. Henriksen og hans hustru Mette Kirstine Sørensen havde på dette tidspunkt Rishedegaaard. Hun var faster til barnet
Peder Henriksen var nevø til Jens Henriks Sørensen Rishedes far og desuden bror til Maren Hansens næste mand, Jens Ole Henriksen. Se videre forklaring under Benedicte Johanne. Hans hustru må være Ane Jensen.
Smed Jens Ole Rasmussen, Nørskov var barnets farbror 
Gårdejer Peder Jensen og Maren Nielsen fra gården Søgaard på Klovborg Mark. Han blev kaldt Peder Bødker. Hos dem tjente broderen Jørgen som 10-11-årig 

August 2019. Jeg fortsætter snart med at skrive videre om disse 11 søskende 

7. Mariane Sofie Katrine Sørensen Rishede (1887 - 1959) 

Du kan læse om Mariane Sofie Katrine Sørensen Rishede og hendes mand, Christen Mathiasen, i denne artikel: Christen Mathiasen, Højgård

8. Birgitte Marie Sørensen Rishede (1889 – 1959)

Min farmor. Hun og min farfar får en artikel for sig selv, som senere vil kunne findes under Løsning

9. Ole Sørensen Riishede 

Ole Sørensen Riishede blev født d. 7 juni 1891 og døbt i Klovborg kirke d. 14 juni.  Faddere ved dåben var Peder Chr. Henriksen og hustru1, Jens Ole  Rasmussen og hustru2, samt aftægtsmand Henrik Rasmussen3. Ole blev døbt Ole Sørensen Rishede med et i, men ændrede senere efternavnet til Riishede i henhold til ministeriel resolution af 1/4 1942.
Ole var nok opkaldt efter sin tiptipoldefar Ole Rasmussen, der var fra en gård i Vinding.
I folketællingen først på året i 1901 boede den 9-årige Ole Sørensen hjemme hos forældrene på Rishede Mark i Klovborg, hvor også storebroderen den 23-årige skomager Rasmus Sørensen og lillesøsteren Jensine Oline på 7 år boede.

Ole har selv fortalt følgende:
Knap 10 år gammel kom jeg ud at tjene på østeregnen i Korning og Øster Snede sogne, som mine søskende før mig. I min første plads var det skik at tjenestedrengen skulle bede bordbønnen. Det var flere lange bordvers, som det kunne knibe at huske udenad. Jeg følte det om en byrde og var meget nedtrykt, når jeg gik i stå, og husbonden måtte hjælpe mig i gang igen. Jeg havde en følelse af at den halvvoksne søn i gården morede sig over mig. Jeg tror, at husbonden havde en god hensigt med opgaven han pålagde mig. Han opfattede det sikkert som sin pligt, at oplære børn og unge i hans hjem til gode sædvaner og fortrolighed med Guds ord, måske noget som vort slægtled må bebrejde os selv at vi forsømmer. Et andet minde, som har sviet meget i mit sind er fra en gang, hvor jeg hørte min madmor sige til en anden gårdmandskone: ”Vi har ”Fattigsørens” dreng til at passe kreaturerne.”

Skudsmålsbog for Ole Sørensen RishedeOle blev konfirmeret i Øster Snede kirke den 1. oktober 1905. Da havde han bopæl i Gammel Sole
I perioden 1. november 1905 til 1. november 1909, tjente Ole som dreng hos Jens Ole Henriksen og Maren Hansen i Solskov. Jens Ole og Maren var flyttet fra Klovborg til Øster Snede sogn mellem 1902 og 1903, for i 1902 boede de stadig i Klovborg. Da var Jens Ole Henriksen, Nørskov, gårdmand i Klovborg, forlover ved Oles søster Benedicte Johannes bryllup med Johannes Hansen. I 1903 var de flyttet til Øster Snede sogn, for da var gårdmand Jens Ole Henriksen og hustru Maren Jensen, Solskov, Øster Snede sogn faddere ved Oles bror, Rasmus' ældste søn, Søren Viggo Sørensen Riishedes dåb. 
I de første år i Øster Snede sogn, havde Maren og Jens Ole ikke fået etableret sig med eget landbrug endnu, og endnu i FT 1906 - hvor Ole er begyndt at tjene hos dem - ser det ud til, at de bor hos Jens Oles søster og svoger Mette Kirstine Henriksen og Jens Jensen i Kragelund, Øster Snede sogn, for Jens Jensen kaldes husfader og gårdmand, mens Jens Ole kun kaldes husfader.
Under alle omstændigheder hos denne familie var Ole kommet i gode hænder, og han blev der da også længe. Det var en familie stærkt knyttet til Rishede/Riishede-familien. Jens Ole Henriksen fra Gribstrup i Klovborg var nevø til Oles far. Faderen var nemlig Henrik Rasmussen, halvbror til Oles far, Søren Rasmussen. Desuden blev Jens Ole Henriksen gift med Maren Hansen, da hendes første mand Jens Ole Rasmussen døde, denne Jens Ole, havde været farbror til Ole. Maren og Jens Ole Henriksen adopterede nogle år senere Oles søster Benedicte Johannes datter Maren, da Benedicte Johanne døde. (Se også forklaring længere oppe på siden under Benedicte Johanne)
I Oles skudsmålsbog skrev Jens Ole Henriksen efterfølgende: "At Ole Sørensen Rishede har tjent mig som Dreng og Karl fra 1ste Novbr 1905 til 1ste Novbr 1909 og udført sit Arbejde med Raskhed og Villighed samt i det hele opført sig til min fuldkomne Tilfredshed bevidnes herved. Solskov den 1ste November 1909. Jens Ole Henriksen". Se foto.

 I FT 1911 knap 20 år gammel var Ole tjenestekarl i landbrug hos Kirstine og Peder Olesen på Daugaardsminde i Fredsted i Starup sogn, Brusk Herred. Han var kommet til sognet i 1910 fra Engom sogn. Peder Olesen købte Daugaardsminde i 1908 og solgte den igen i 1911. Jeg (Gudrun) har en lille bog med bibelske historier, som har tilhørt Ole Sørensen Rishede, Gl. Sole og derunder står der Daugaardsminde. Bogen hedder To gange To og Halvtredsindstyve udvalgte Bibelske Historier ad det gamle og nye testamente, ungdommen til Bedste forfattet af Johann Hubner. Og ret interessant er det, at nederst på forsiden står der: Trykt i Horsens 1866 befordret og bekostet til Trykken af Mads Christensen i Kragelund (privatskolelærer) og Steffen Jørgensen i Gammelsole med Flere. Det har altså været en bog, som De stærke Jyder har været vigtig for deres børn og unge, siden 2 af de markante stærke jyder har fundet det vigtigt selv at udgive den. 

I FT 1916 tjente Ole hos sin storesøster og svoger Mariane og Christen Mathiasen Christensen på Højgaard, Aastrupvej 11 i landsbyen Aastrup ved Rårup. Der tjente han en årsløn på 200 kr. og betalte 4 kr. og 60 øre i skat til Rårup kommune. Han havde ingen formue.4

I april 1920 var Ole på besøg hos Ingeborg og Therkel Hansen Jørgensen i Korning. Det er sandsynligt, at Ole har tjent der tidligere. Da Therkel i februar 1921 lå i sengen, trådte Ole til og tog over - i hvert fald nogle dage. Hans indsats fortsatte i marts måned, efterhånden i fællesskab med Therkel selv. Dette har Therkel noteret i sin lommebog Korning Lommebog for landmænd5, som han skrev i fra 1910 til 1951.  
Ved folketællingen den 1. februar 1921 var Ole registreret som tyende hos Ingeborg og Therkel Hansens naboer, Katrine og Herluf Mondrup. Da var Ole 29½ år gammel. Samme sted tjente også Ingeborg og Therkel Hansens søn Hans.

Ole fortalte videre: "Jeg var ved landbruget til jeg var 28 år, jeg havde da det uheld at få slået hul på et af mine ben, Benene var i forvejen dårlige. Lægerne rådede mig til at søge stillesiddende arbejde, jeg valgte da stillesiddende arbejde, jeg valgte da skomageriet, som min broder Rasmus lærte mig, hvilket jeg er ham megen tak skyldig for.
I 1924 købte jeg et gammelt hus i Rårup og flyttede der til. Ved gode venners hjælp, ved slid og nøjsomhed lykkedes det at skabe en god levevej. I 1926 blev jeg gift med Maren, hun fik lov at skabe vort hjem og give det hendes smag og hygge. Efter kun 2 års forløb døde hun efter en meget svær fødsel, som tog hendes sidste kræfter.
Hun var en god og kærlig kvinde, som gav mig en kostelig gave og et synligt minde i en god og opofrende søn, som har hjulpet mig over mange tunge timer."

Ole, der havde dårlige ben og åreknuder, og efterhånden også en temmelig nedslidt ryg, måtte opgive landbruget og blev udlært skomager hos sin ældste bror Rasmus. Han flyttede derefter til Rårup, hvor han tidligere havde tjent  hos sin søster og svoger, Mariane og Christen Mathiasen Christensen på Højgaard. I Rårup købte han i 1924 et lille stråtækt bindingsværkshus i bygaden, hvor han startede sit skomagerværksted op.

Da der var folketælling i 1925 opholdt skomager Ole Sørensen Riishede sig på Hornsyld Sygehus. 
Maren KristensenOle blev endelig - som 35-årig - gift for første gang. Bruden, Maren Kristensen, var født i Boest lidt nordvest for Klovborg d. 12 marts 1895. Hun var datter af Eske Kristensen og hustru Ane Svendsen. Ole og Maren blev viet i Klovborg kirke d. 18 april 1926.
Ole og Maren fik et barn, sønnen Eigil Riishede. Egil blev født først i februar 1928, men Maren døde knap 3 måneder senere - d. 27 april 1928 - på Hornsyld sygehus. Hun døde af tuberkulose i forbindelse med fødslen og blev begravet på Rårup kirkegård d. 4 maj 1928. Eigil blev døbt i Rårup kirke samme dag, som hans mor blev begravet på kirkegården udenfor.

Ole og Eigil RiishedeI 2 år var Ole alene med Eigil, før han den 4. maj 1930 i Klovborg kirke blev viet til Marie Nielsine Wieland. Marie var født d. 11 marts 1899. Hun var datter af Peter Wieland og hustru Abelone Andersen og i øvrigt veninde med Oles første kone, Maren. Efter sigende græd hun over, hvor ringe det lille skomagerhus så ud, da Ole præsenterede det for hende.
Marie var svagelig og havde mange sygdomsperioder. Hun døde af hjertestop efter 4 års ægteskab i maj 1934 og blev begravet på Rårup kirkegård. Ole og Marie Nielsine fik ingen børn.

Ole: "I 1930 blev jeg gift med Marie, hun døde 4 år efter af et hjerteslag, hun havde flere og lange sygelejer forinden. Trods tiltagende svaghed fik hun lov til at sætte sit præg på hjemmet, uden på nogen måde at ville slette mindet om Maren og gik ind i en moders sted med sjælden opofrelse og kærlighed. 
Ole Riishedes skobutik i RårupGlæder, savn og minder om de kære, som gik bort i så tidlig en alder skal der ikke skrives her. Jeg vil gerne se det som et led i den kæde, som Gud bruger for at drage og bevare mig i sit samfund.
I 1935 blev jeg gift med Bertha. Vore to drenge er endnu omtrent uskrevne blade, Bertha er stadig lærerinde ved skolen, hvor vi nu bor (i Rårup), efter at vi har solgt forretningen. Jeg har en lille landejendom, som jeg sysler med. Jorden har min interesse, selv om jeg har været borte fra landarbejdet i snart 30 år. Det er måske ikke så underligt eftersom slægten har dybe rødder i den danske muld.
” 

Ole havde skomagerbutik og skomagerværksted i Smedegade 4 frem til 1948, men fortsatte så med at reparere sko i et værksted på den anden side af gaden i Smedegade nr. 8. Skomagerbutikken lejede han ud til forskellige, der manglede et sted at bo et stykke tid. Han nåede endda at flytte værkstedet endnu en gang, inden han holdt op. 
Da Ole og Bertha flyttede fra Smedegade 4, flyttede de ind i lejligheden i forskolen i Rårup, hvor Bertha var forskolelærer fra 1930 til 1966. Skolen lå Bygaden 2 og havde en stor have. Dengang var det meget usædvanligt for gifte kvinder at være udearbejdende, og Bertha var måske den eneste af slagsen i Rårup. For at klare både skole og hjem havde familien en hushjælp, Lone Frederiksen. Lone havde boet i lejligheden i forskolen, men var på dette tidspunkt flyttet ind på Rårup Hvilehjem, som mine (Gudruns) forældre, Mary og Svend Riishede Hansen, bestyrede fra 1948 til 19524.
Et årstid før Ole og Bertha flyttede ind i forskolen havde Ole købt et mindre landbrug. Ejendommen lå Kirkedalsvej 63 i Rårup. Ole ville gerne arbejde med landbrug, men ejendommen blev lejet ud i 20 år, og først da Bertha gik på pension i 1966 flyttede de ud på ejendommen. I alle årene dyrkede Ole dog selv jorden, og ofte lånte han en hest af farbror Niels Hansen til arbejdet. 

Ole Riishede og familie i København

Tante Nina sagde om Ole og Bertha: ”Hun var flyvsk, han var sinne ”. Tante Nina og min farbror Niels Hansen boede også i Rårup. 
Eigil Riishede siger om sin far, Ole: "Han grinede ikke ret meget, men han var lun". 

Ole besøgte ofte sin søster og svoger Mariane og  Christen på Højgaard4 søndag eftermiddag, andre gang mine (Gudruns) oldeforældre Niels og Susanne6 eller privatskolelærer Jens Kusk og Mette Marie, nogle gange fik han et par sko med hjem, der skulle repareres til næste gang de mødtes.

 

Ole blev 84 år. Han døde den 24. feb. 1976 på Rårup alderdomshjem og blev begravet den 28. feb. på Rårup kirkegaard. I nekrologen stod bl.a. "at han var født i Klovborg, men havde boet og virket det meste af sin tid i Rårup. Her var han gennem årene kommet i forbindelse med mange mennesker og fik venner blandt alle, han kom i berøring med. Han var kendt som en dygtig og solid håndværker, som satte en ære i at udføre et godt stykke arbejde inden for sit fag."
Ole var den eneste i denne Rishede/Riishede søskendeflok, der blev over 80 år gammel.
Bertha døde i 1993, hun blev 93 år gammel. 

 

1  Peder Chr. Henriksen og hans hustru Mette Kirstine Sørensen havde på dette tidspunkt Rishedegaaard. Hun var faster til barnet
 Smed Jens Ole Rasmussen, Nørskov var barnets farbror. Hans kone var Maren Hansen
Henrik Rasmussen var Oles ældste farbror. Se note 1 under søsteren Benedicte Johanne
4 Du kan læse om Mariane og Christen Mathiasen Christensen her: Christen Mathiasen, Højgård. Og om Højgaard her: Højgaard. Rårup Hvilehjem  og her: Fattiggård og alderdomshjem i Rårup  

5 Therkel Hansen Jørgensen lommebog "Korning Lommebog for landmænd" har jeg lånt af hans efterkommer, Niels Therkel Jørgensen i Vodskov. Therkel Hansen Jørgensen fulgte i det hele taget godt med i Rishede- og Henriksenslægten i sin lommebog. F.eks. har han noteret Søren Rasmussen Riishedes død i september 1938 - søskendeflokken på denne sides far. I 1911 tjente Steffen Julius Jakobsen hos Ingeborg og Therkel Hansen Jørgensen. Han var søn af i 1896 udlagte barnefar Gaardmand Peder Henriksen, Gribstrup (fadder ved Martins og Jens Henriks dåb) og ugifte Kristiane Dorthea Jensen Jakobsen, Florits Mark. Om denne "skandale" var skyld i, at en stor del af Henriksen familien flyttede fra Klovborg til Øster Snede sogn, skal jeg ikke kunne sige.
Her kan du læse om mine oldeforældre Niels Hansen og Susanne Sørensdatter

10. Jensine Oline Sørensen Rishede (1893 - ??)

Jensine Oline Sørensen Rishede blev født d. 1. august 1893 og døbt i Klovborg kirke d. 6. august. Faddere ved dåben var gdm. Niels Jensen og hustru, Kirstine Madsen, Rishedegård, Husmand Peder Chr. Henriksen, Rishede mark, samt hans hustru Mette Kirstine og barnets fader.

I folketællingen først på året i 1901 boede den 7-årige Jensine Oline hjemme hos sine forældre på Rishede Mark i Klovborg sammen med den 9-årige storebror Ole Sørensen og den 23-årige storbror skomager Rasmus Sørensen

11. Kristian Laurits Marinus Sørensen Rishede 

Kristian Laurits Marinus Sørensen Rishede blev født d. 3. juli 1895 og døbt i hjemmet samme dag af lærer i Klovborg Christoffer Jensen. Han døde d. 9 august 1895, 5 uger gammel inden fremstillingen i kirken. Han blev begravet på Klovborg Kirkegaard af sognepræsten.

Ole Sørensen Riishede fortalte om sin yngste bror: "Min yngste broder Kristian døde  kort efter sin fødsel i 1895, jeg var da 4 år. Da han var død, måtte mor lægge ham i en skuffe i et skab, vi havde ikke andet i det lille hjem, indtil der kunne skaffes en barnekiste, som sikkert skulle laves først. Når naboer og venner kom for at hilse på mor og far i deres sorg, så skulle de også se lille bror, og skuffen blev trukket ud, så de kunne se ham. Den dag da lille bror skulle begraves, græd jeg mine salte tårer, vist ikke så meget af sorg, som af skuffelse over, at jeg ikke kunne komme med til kirken og køre med Jens Jensen fra  Rishedegård, der skulle køre kisten og havde et par store heste for sin vogn, dem der fulgte skulle jo gå, og det var jeg for lille til"

Kilder: 

Optegnelser om slægten Riishede. Indtil – og i forbindelse med slægtsgården Rishedegaard i Klovborg. Samlet omkring 1971 af  Søren Viggo Sørensen Riishede, Kolding, Tidligere Klovborg. Trykt i 1972
Elna Ulvbjerg: Skaddegord I og II halvbind
Notater, bøger, avisarikler, familieklenodier, rundvisninger i Klovborg og Rårup, fotos mm af Eigil Riishede, Ole Riishedes søn
Erik Hedegaard Hansens nedskrevne slægtshistorie. (Barnebarn til Benedicte Johanne Sørensen Rishede)
Tilføjelser til Viggo Riishedes optegnelser om slægten Riishede af barnebarnet Elna Riishede (datter af Viggo Riishede)
Håndskrevne erindringer om Martin Søren Riishede. Nedskrevet af datteren Else Lynggaard (Else Margrethe Riishede) i 1972
Therkel Hansen: Øster Snede sogn - De stærke Jyders sogn. 1991. s. 55 og s. 212 om Jørgen Sørens Riishede
Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt. Et bidrag til De stærke Jyders historie. 

Kirkebøger og folketællinger
Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Horsens Social-Demokrat

Desuden har jeg fået hjælp fra følgende: Eigil Riishede, Hornsyld - Elna Riishede, Silkeborg - Edvard Riishede, Kolding - Poul Flodgaard Rishede, Odder - Svend Rishede, Aulum - Sune Riishede, Brædstrup -Therkel Johansen, Korning - Benedikte Johanne Hansen,Vejle - Erik Hedegaard Hansen, Næstved, Else Lynggård  - Bramming, Gudrun Kolstrup Riishede Møller, Jelling - Else Margrethe Riishede Lynggård, Bramming
NB! Da disse minder er samlet over mange år, er enkelte af mine kilder desværre ikke levende længere.

© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem