Rishede

Slægten Rishede og Riishede

Læs i denne artikel fra hvem og hvor navnene Rishede og Riishede stammer.
Jeg går ud fra, at har du navnet Rishede eller Riishede, stammer vi fra den samme slægt - eller også har du giftet dig til navnet. 

Læs desuden historien om slægtens stamfader og stammoder Søren Rasmussen Riishede (12/2 1852 - 10/9 1938) og Elisabeth Serafine Schjøer (9/11 1856 - 6/12 1909). I kirkebogen står der Schjøer, men andre steder staves det Scheuer, f.eks. i hendes skudsmålsbog. Søren Rasmussen Riishede og Elisabeth Serafine Schjøer var mine oldeforældre

Søren Rasmussen Riishede i Klovborg

De første med navnet Rishede og Riishede 

Landpost Søren Rasmussen i Klovborg købte den 2. marts 1918 familienavnet Riishede - eller var det Rishede med et i? Jeg er i tvivl, hvilket siger lidt om navneforvirringen. I kirkebogen er der ingen navneændring til Rishede/ell. Riishede ved hans fødsels- og dåbsindførsel, som der er ved alle hans sønner (eller sønners børn), ved min egen fars og ved min egen. Jeg tilføjer den rigtige stavemåde med kilde, når jeg ved noget med sikkerhed.

Til gengæld ved jeg, at alle Sørens og Elisabeth Serafine Schjøers 11 børn blev døbt Rishede med ét i1. Børnene blev døbt mellem 1877 og 1895, og de var dermed de første, der fik et Rishede eller Riishede navn. 
Elisabeth Serafine døde i 1909, så da Søren Rasmussen købte familienavnet i 1918, var han enkemand.

Alle Rishede-drengene ændrede senere i livet efternavn fra Rishede til Riishede. Ingen af pigerne ændrede deres navn til Riishede, sikkert fordi de ikke regnede med at bruge det, når de blev gift, men så vidt jeg ved, var det kun Mariane af de 4 døtre, der ikke har efterkommere med enten navnet Riishede eller Rishede.
I min familie blev det betragtet som præstens fejl og en tilfældighed, at der stod Rishede i kirkebøgerne. F.eks. var min far døbt Svend Rishede Hansen (Rishede efter sin mor Birgitte Marie Sørensen Rishede og Hansen efter sin far Søren Kristian Hansen), men han brugte altid selv Riishede Hansen, og vi 4 døtre brugte også navnet Riishede Hansen, først i skrivende stund (2019) er jeg blevet klar over, at jeg blev døbt Rishede Hansen. Min fætter blev døbt Riishede Hansen et år tidligere i samme sogn og efter de samme bedsteforældre. 
Da jeg var 13 år gammel, blev Hansen slettet fra vores efternavn, men på dette tidspunkt var man blevet meget omhyggelige med altid at bruge den stavemåde, der var brugt i kirkebogen. Min far fik derfor at vide, at skulle han fortsat bruge Riishede med 2 i'er måtte han opsøge alle dem, der havde dette efternavn og bede om tilladelse. Det kunne han ikke overskue, og derefter måtte vi vænne os til efternavnet Rishede med ét i - Ifølge lov nr. 140 af 17/3 1961 navneforandr. til Svend Rishede. Sml. LA j. nr. 371311964. Landsarkivet i Viborg. 27/10 - 64 

De første Rishede og Riisheder var altså Søren og Elisabeth Serafines børn:

  1. Rasmus Sørensen Rishede. (1877 – 1955) ændrede efternavnet til Riishede
  2. Jørgen Sørensen Rishede (f. 1878 – 1946) ændrede efternavnet til Riishede 
  3. Benedicte Johanne Sørensen Rishede (1880 - 1915) 
  4. Berthel Marius Sørensen Rishede (1882 - ??) ændrede efternavnet til Riishede 
  5. Martin Sørensen Rishede (1884 - 1961) ændrede efternavnet til Riishede 
  6. Jens Henrik Sørensen Rishede (f.1885 - 1953) ændrede efternavnet til Riishede 
  7. Mariane Sofie Katrine Sørensen Rishede (1887 - 1959) 
  8. Birgitte Marie Sørensen Rishede (1889 – 1959) (min farmor)
  9. Ole Sørensen Rishede (1891 - 1976) ændrede efternavnet til Riishede 
  10. Jensine Oline Sørensen Rishede (1893 - ??) 
  11. Kristian Laurits Marinus Sørensen Rishede (1895 - 1895). Døde som spæd.

Du kan læse et afsnit om hver enkelt af de 11 Rishede - Riishede søskende i denne artikel:  Hvem hed først Rishede og Riishede(link)

De første Rishede og Riishede søskende

Rishede og Riishede søskende samlet til søskendetræf på Gammel Sole Mejeri  hos Jensine Oline (Sørensen Rishede) og Therkel Therkelsen, mejeribestyrer i Gammel Sole, Øster Snede sogn. 

Klovborgs kirkebøger 1860-1892 og 1892 - 1908. Fødsler
Hvor stammer navnene Rishede og Riishede fra?

Rishedegård og Hedegårdshøj i Rishede, KlovborgI Gribstrup ved Klovborg mellem Horsens og Nr. Snede ligger et lille område kaldt Rishede.
I Rishede er der en bakke med en højde på 108 m. Denne bakke hedder Storhøj, men de lokale kaldte den Hedegårdshøj. 
Over for denne høj lå slægtsgården Rishedegård på Tranholmvej 5. Derfra stammer slægten med navnene Rishede og Riishede.
Der ligger nu en nyere gård. 

Landpost Søren Rasmussen i Klovborg blev født på Rishedegård i 1852, men da han købte navnet Riishede, var gården ikke længere i slægtens eje. Heller ikke den lille ejendom på Rishede Mark, som Søren Rasmussen Riishede havde fået til sit bryllup med Elisabeth Serafine i 1876, var længere i familiens eje, for familien var flyttet til Klovborg by. Du kan læse om Rishedegård og dens ejere i denne artikel: Rishedegaard (link)

August 2019. Jeg er i gang med at revidere denne artikel.

Om Søren Rasmussen Riishede 

Søren Rasmussens forældre var gårdmand Rasmus Pedersen "Hedegaard" (1792-1871) og hustru Benedicte Johanne Jensen (1819-1892). Søren blev døbt i hjemmet dagen efter fødslen og senere fremstillet i kirken. Faddere ved dåben var bl.a. husmand Søren Jensens kone af Hjortsvang. Hun hed Dorthea Sofie Wogelius og var Sørens mormor.

Søren har fortalt, at han fik en god opdragelse under en god og gudfrygtig mor. Om sin barndom fortalte han, at der måtte arbejdes hårdt, og det kom til at præge ham resten af livet. 
Søren havde gode evner og var dygtig i almindelige skolekundskaber og havde bl. a. en flot og sikker håndskrift - selv da han var over 80 år gammel. Han blev tilsyneladende hjemmeundervist af sin mor, Benedicte Johanne Jensen. 
Til hans barndomserindringer hørte prøjsernes fremrykning op igennem Jylland i 1864.
I sine unge år tjente han på forskellige gårde i omegnen. Han var bl.a. karl på godset Mattrup og på Engebjerggaard.
Han aftjente sin værnepligt ved den historiske 12. infanteri-bataljon i Fredericia, hvilket han fortalte om med stolthed. Specielt om da de marcherede til København og om lejren i Hald. 

Erindringer fra hjemmet i Klovborg fortalt af børn, børnebørn og oldebørn

Elisabeth Serafine Schjøer og Søren Rasmussen Riishede i KlovborgSøren Rasmussen Riishede og Elisabeth Serafine Schjøer. Livet på Rishede Mark og De stærke Jyder

Søren blev gift med Elisabeth Serafine Scheuer i 1876. Ved giftermålet i Thyregod kirke fik de tildelt en lille snes tdr. land jord fra Rishedegård på Rishede Mark sydvest for Rishedegaard, hvor de byggede en mindre ejendom. Den lå Tranholmvej 4. (Rishedegård lå Tranholmvej 5) 
Tranholmvej 4, Klovborg. RishedeArbejdet lavede de selv, bygningen var lavet af bindingsværk udfyldt med ubrændte lersten og bestod af en forstue, stue, sovekammer og køkken i hvis forlængelse, der var lo og lade. I forstue og køkken var gulvet af runde kampesten, i køkkenet var der åbent ildsted. Stue og sovekammer havde bræddegulv, som var hvidskuret og bestrøet med fint hvidt sand. De ubrændte sten var dårligt materiale og måtte ofte repareres, da pudset faldt af.
Ejendommens jord var mager og udpint, så det var småt med avlen. De havde kun 1-2 køer og et par stude. Søren måtte derfor gå ud som daglejer - daglønnen var om sommeren 1 kr. og om vinteren 50 øre – undertiden på egen kost. Ejendommen måtte så passes om morgenen og om aftenen, hvilket naturligvis også førte til en del forsømmelser. En arbejdsdag kunne ofte om sommeren gå fra 3.30 eller endnu før til sent om aftenen.
En tid gik han til Klovborg og fyrede for bageren kl. 2 om natten. En tid fyrede han også i Klovborg kirke kl. 2 om natten for at få kirken varm til gudstjenestetid. Han var desuden ringer ved kirken og savede og kløvede brænde for bagermesteren.
På trods af det meget arbejde, fik han alligevel tid til at bygge et dige som markskel mellem gården og ejendommen. Dette dige er nu forsvundet. 
De boede på Rishede Mark indtil 1903. Ejendommen er nu væk, men ved den i 2007 forfaldne bygning på stedet stod der bl.a. et udhus med årstallet 1903, så det blev sikkert bygget af den næste ejer, som overtog ejendommen på det tidspunkt.
 
Søren Rasmussen Riishede og Elisabeth Serafine Schjøer var en af de få familier i Klovborg, der knyttede sig til De stærke Jyder. Derfor hørte andagt og læsning i De stærke Jyders bøger med til livet i hjemmet hos Søren og Elisabeth Serafine.
Jeg ved ikke, hvornår eller hvordan denne omvendelse skete, men det må i hvert fald have været en stor omvæltning for den meget livlige og danseglade Elisabeth Serafine. 

Hjemmet var meget fattigt, og det var svært at skaffe føde og klæder til de efterhånden 11 børn, og ofte bestod måltidet bare af et fad kartofler med salt eller tørt brød med et stykke ost. En af sønnerne hørte en nat begge sine forældre græde over, at der hverken var penge eller mad til børnene.  En gang blev en gammel ko slagtet og nedsaltet, den levede man højt på i lange tider. Til jul blev der bagt lidt franskbrød. 
Familien var for stolt til at låne eller bede nogen om hjælp. En aften stod de i døren mellem stuen og sovekammeret og talte om den hårde tilværelse, en af deres sønner hørte dem afslutte samtalen med at sige: "Vort blivende hjem er ikke her, det er oventil." 
Sønnen Ole Riishede har fortalt, at hans far en vintermorgen gik over til provsten på Skade præstegård1 for at tærske med plejl. Han var tung i sindet og havde tårer i øjnene, for han vidste, at der ikke var brød til mere end den samme dag derhjemme, han sukkede til Gud om hjælp, og denne kom på en måde, han ikke havde tænkt. Op ad dagen kom provsten, kiggede ind ad døren og sagde : ”Hør Søren, vil De ikke have en skæppe rug med hjem til brød.” Søren takkede, nu var en tung byrde taget fra ham, og der var atter brød til de mange munde, der skulle mættes.
Søren havde en fast vilje, han ville ikke tigge og kredit var et ukendt begreb for ham. 
Ole fortæller også om, da hans lillebror Kristian døde kort efter sin fødsel. Hans mor lagde ham i en skabsskuffe, indtil der kunne skaffes en lille kiste. Når naboer og venner kom for at trøste Søren og Elisabeth Serafine og se det lille barn, så blev skuffen trukket ud. Den dag Kristian blev begravet græd Ole - måske mest af skuffelse over, at han ikke kunne komme op at køre med Jens Jensen fra Rishedegaard, som kørte vognen med kisten med et par store heste for, mens følget fulgte efter til fods. Det var en lang tur at gå for den 4-årige Ole.
 
Som andre Stærke Jyder var Søren ikke tilfreds med undervisningen i den almindelige folkeskole. Derfor lærte han selv børnene læsning, skrivning og regning og gav dem den første undervisning i Pontoppidans forklaring, udvalgte bibelske historier af Johan Hübner og Kingos salmebog. Søren måtte så møde med sine børn til overhøring i skolen. 
En gang var der blevet klaget over, at de hjemmeunderviste børn havde lært mindre end de børn, der gik i skole. Men provsten, der var til stede ved overhøringen, udtalte bagefter, at de hjemmeunderviste var lige så godt undervist som de andre børn.
Søren havde gode skolekundskaber og en flot håndskrift, og mange, der ikke kunne klare sig med det, de havde lært i skolen, kom til Søren for at få hjælp.

Børnene kommer ud at tjene og i De stærke Jyders privatskoler

Børnene, især drengene, måtte ud at tjene før de fyldte 10 år. Det var ikke ligegyldigt, hvor de kom hen. Det skulle selvfølgelig være i hjem, hvor familien tilhørte De stærke Jyder, og hvor børnene kunne komme i én af De stærke Jyders egne privatskoler. Derfor måtte de helt til Korning-Løsning og Øster Snede sogne. 

Når børnene skulle ud at tjene, foregik det på den måde, at Søren tog sin stok i sin ene hånd og en søn/datter i den anden, og så vandrede de af sted fra hjemmet i Rishede Mark til det sogn, hvor barnet skulle tjene og gå i skole. Når barnet var afleveret, gik Søren vejen tilbage alene.
På vej til sådan en plads i Korning med en af drengene, blev drengen træt af vandringen, og da de blev indhentet af en vogn, spurgte Søren, om han ville tage drengen op at køre. Men manden sagde nej, slog med pisken og kørte videre. De to måtte så traske videre, drengen med et greb i sin fars stok, så han på den måde var på slæb. 
Den slags oplevelser prægede Søren. Han var en stolt mand, der så en ære i at klare sig selv, men han havde også i sig en del bitterhed overfor dem, der havde mere.
En anden gang hørte en af sønnerne sin madmor sige til en anden gårdmandskone, at hun havde én af fattigsørens drenge til at tjene og passe deres kreaturer. Det var slemt for drengen at høre på.
Det var selvfølgelig svært for børnene, at de skulle så langt væk at tjene, da de kun sjældent kunne få fri og desuden havde langt hjem. På et tidspunkt måtte ældste bror hente yngste bror i sin plads, hvor han ikke havde det godt. Broren fik ham anbragt i en anden plads.

Min farmor Birgitte Marie Sørensen Riishede var nr. 8 i søskendeflokken af Søren og Elisabeth Serafines børn. Da hun var 10 år blev hun også fulgt i plads af sin far. Hun kom ud at tjene i Sole Skov hos Peter Nielsen. Medens hun havde boet hjemme, var hun blevet hjemmeundervist, nu kom hun i privatskole i Gl. Sole. 
Senere kom hun til Christen Sørensen og Karoline Jensen Lindbanken, Gedevejlevej 18, Gl. Sole. Det var en plads, som hun blev glad for at være i, og hvor hun lærte at sy. Hun blev i pladsen i mange år og som en påskønnelse derfor, holdt familien hendes bryllup d.4/11 1911. Farmors egen mor var død på det tidspunkt. Chresten og Karoline havde ikke selv nogen børn, men havde en plejedatter, Karolines søsterdatter, der også arvede gården2.

Fortsættes....

Samme år, som Søren købte navnet Riishede, holdt han 25 års jubilæum hos postvæsenet. Ved den lejlighed fik han et jubilæumsdiplom og et sølvskjold på rødt fløjl til at fæstne på et ærme. Sølvskjoldet havde øverst påskriften "Det Kgl. Danske Postvæsen" og nederst "Troe og agtsom". 
Selv om Søren købte navnet Riishede blev han i Klovborg stadig kaldt Søren Rasmussen eller Søren Post. 

"Hæderstegn for Landpostbude for lang og tro Tjeneste" blev indstiftet i år 1900. Hæderstegnet blev tildelt landpostbude for 25 års tro tjeneste og man skulle være uplettet for at modtage denne hædersbevisning. Havde der været den mindste uregelmæssighed i tjenesten i løbet af alle årene - som f.eks. sjuskeri eller beruselse, så fik man det ikke, heller ikke hvis lokalbefolkningen sendte en bønskrift. Hæderstegnet blev afskaffet igen i juni 1919, men kunne stadig bæres af dem, der havde modtaget det.

Provsten må være Johannes John Aschlund Ammundsen – Klovborg fra1904 til 1914
Therkel Hansen: Øster Snede Sogn - De stærke Jyders sogn. s. 216

Kilder:
1. Elna Ulvbjerg: Skaddegord, II Halvbind. 1960. Eget forlag. S. 1001-1042
2. Optegnelser om slægten Riishede indtil - og i forbindelse med slægtsgården Rishedegaard i Klovborg. Samlet omkring 1971 af Viggo Riishede. Trykt i 1972
3. Arne Morell Nielsens: Post og Teles uniformer


© Gudrun Rishede. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til denne side eller www.rishede.net . For al anden anvendelse, rettelser og tilføjelser: kontakt mig venligst, I kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem