Togulykke 1935

Horsens Folkeblads artikler om togulykken mellem Løsning og Eriknauer d. 9. november 1935

 

Togulykke ved Løsning 1935

Tidligt om morgenen den 9. november 1935 blev de to banearbejdere Morten Jakobsen og Hall Olsen dræbt ved en frygtelig togulykke. Ved ulykken mistede 20 børn deres far og 2 kvinder deres ægtefælle og forsørger.

Morten Jakobsens 13 børn mistede deres far, og samtidig fik deres mor, Maren Jakobsen, en dyb depression, der varede i flere år. Datteren Mary, der dengang lige var fyldt 16 år, måtte hjem fra sin plads og passe både sin egen mor og sine små søskende. Mary Jakobsen var min mor, og hendes erindringer om denne tid, har jeg fortalt om i artiklen på dette link: Familien i Løsning efter togulykken 1935

Her er Horsens Folkeblads omtale af ulykken de følgende 14 dage. Jeg var rystet over at læse, hvor detaljeret ulykken beskrives - og rørt over den store deltagelse fra hele landet, hvor selv kongeparret donerede et pengebeløb til de faderløse børn. 

Rystende Ulykke ved Eriknaur:
To banearbejdere fuldstændig knust af Toget
Horsens Folkeblad. Lørdag den 9. November 1935. Forsiden.
 
I Regntykning og Taage gik de intetanende i Døden. De regnede med, at avistoget, der var en halv Time forsinket, havde passeret Strækningen.
De Dræbte er Ekstraarbejderne Morten Jacobsen og Hall Olsen, begge Løsning. – Ved Ulykken bliver i alt 19 Børn faderløse.
 
Erfarne Jernbanefolk ved, at Reglen: Et Uheld kommer sjældent alene, i særlig grad passer for Statsbanernes Vedkommende, ja, gør sig så stærkt gældende, at man blandt Statsbane-Personalet ligefrem venter at høre mere sørgeligt Nyt i Dagene umiddelbart efter en Jernbaneulykke.
I Gaar skete der en alvorlig Jernbaneulykke ved Gøderup på Sjælland, en Ulykke, som let kunne være blevet en alvorlig Katastrofe. I Morges Kl. 7 er to Ekstraarbejdere på Banestrækningen ved Eriknaur Blevet kørt ned af det forsinkede nordgaaende Avis-Tog. Begge dræbtes paa Stedet og blev frygtelig tilredt. Deres Lig førtes til Hornsyld Sygehus.
De dræbte ekstraarbejdere er den 43-aarige Morten Jacobsen, Løsning, og den ca. 38-aarige Hall Olsen, ligeledes fra Løsning. Begge efterlader sig store Familier. Morten Jacobsen Hustru og 13 børn, heraf 7 ukonfirmerede, Hall Olsen Hustru og 7 børn, heraf 4 ukonfirmerede,
Ulykken, der saa at sige skete lige for Øjnene af de to dræbtes Arbejdskammerater, gjorde naturligvis et rystende Indtryk paa disse, og Medfølelsen paa Egnen samler sig om de to haardt ramte Hjem.
Togforsinkelsen bevirkede Ulykken. De to dræbte Banearbejdere forvekslede to Tog.
Statsbanemyndighederne og Kriminalpolitiet fra Horsens, kriminalbetjentene Halberg og Juul, har i Formiddags paa Ulykkesstedet foretaget en undersøgelse af den sørgelige Ulykke, som synes at være fuldt opklaret. Efter Undersøgelsen synes Ulykken at kunne rekonstrueres på følgende Maade:
Paa Banestrækningen mellem Hatting og Løsning har en Styrke af Banearbejdere og Ekstraarbejdere paa 11 Mand i nogen Tid arbejdet med Udskiftning af Sveller, under Ledelse af Baneformand Mikkelsen, Løsning. Styrken holder til i et lille Træskur, der i anledningen af Arbejdet paa Strækningen er rejst ved Siden af Trinbrættet ved Eriknaur Holdeplads. Arbejdsstyrken Møder i Skuret kl. 7, hvorefter Arbejdet fordeles. Ved 7-Tiden i Morges var man begyndt at samles i Skuret. Der manglede kun to Arbejdere, nemlig de to forulykkede.
Man var begyndt at fyre op i Skurets Kakkelovn, hvorfor man lod Døren staa aaben. Skuret ligger nogle faa Meter fra Banelinien. Arbejderne i Skuret hørte et Tog nærme sig, det susede forbi, og i det samme saa de, at der faldt noget ned fra Togets Diesellokmotiv. Et øjeblik efter hørte de Togets Bremser hvine, og de skyndte sig ud paa Banelinien.
Et frygteligt syn.
Det var et frygteligt Syn, der mødte dem. Ved Siden af Sporet, lige ud for Træskuret, laa et frygteligt lemlæstet Mandslegeme. Benene var revet af, og langs med Banelinien flere Hundrede Meter Nord for Eriknaur Holdeplads, laa blodige Legemsdele og Tøjstumper spredt. Begge Ligene var ganske ukendelige, men det lykkedes dog Banearbejderne at identificere dem. Morten Jacobsen var værst tilredt. En blodig Rygsæk, der havde tilhørt ham, fandtes, hvor Toget var standset, ca. ½ km nord for Eriknaur Holdeplads.
 Fra Træskuret alarmerede man gennem Hatting Station Falcks Redningskorps i Horsens, som omgaaende kom tilstede med en Ambulance. De to Banearbejderes blodige Rester blev i ambulancen ført til Hornsyld Sygehus.
Traadt ud paa Sporet og dræbt.
Banearbejderne Morten Jacobsen og Hall Olsen, der begge bor i Løsning, har i Morges tidligt paa Cykle begivet sig paa Vej mod Eriknaur for at kunne være ved arbejdsstedet Kl.7. Vejret var meget diset, og det var endnu halvmørkt. Som de plejer, cyklede de ad vejen indtil ca. 300 Meter fra Eriknaur Holdeplads. Her stod de af Cyklerne, stillede disse fra sig i en Granplantage ved banelinien, hvorefter de klatrede over Hegnet for ad Banelinien at spadsere til Træskuret. De har kun gået nogle få Skridt, før de blev paakørt af Toget. I Regntykningen og Mørket har de ikke bemærket det kommende Tog. Morten Jacobsen er desuden noget tunghør, men Folk, der ved Besked, siger, at selv en Mand med normal Hørelse kan paa denne Tid af Dagen og i et Vejr som i Morges lade sig overrumple af et bagfra kommende Dieseltog. Diesellokotiv larmer ikke tilnærmelsesvis saa meget som et damplokomotiv.
Føreren af Dieseltoget har ikke bemærket de to Banearbejdere, før Paakørselen skete. Han bremsede derefter op, men som bekendt skal et Tog i fuld fart have en temmelig lang Strækning at bremse paa. 
Et Væv af sammenstødende Omstændigheder.
Det skyldes et Væv af sammenstødende Omstændigheder, at den frygtelige Ulykke har kunnet ske.
Naar Morten Jacobsen og Hall Olsen saa trygt har spadseret paa Sporet, saa skyldes det utvivlsomt, at de har regnet med, at sporet Løsning-Hatting var frit og ikke skulle befærdes af Tog den første Tid. De var nemlig bekendt med den normale Toggang på Strækningen, og de vidste, at Posttoget, der bringer...
Fortsættes Side 6
 
Horsens Folkeblad. 9. November 1935 s. 6
Den rystende Ulykke ved Eriknauer
...De københavnske Aviser til Jylland, skulle passere Løsning Kl. 6.22 og Eriknauer nogle minutter senere.
Kl. 6.35 havde et Tog passeret Strækningen. Det var den forsinkede Morgenekspres, men Morten Jacobsen og Hall Olsen har regnet med, at dette Tog var Avistoget og troede altsaa, at dette Tog var vel forbi. Avistoget var imidlertid godt og vel en halv time forsinket, hvilket de to Arbejdere ikke vidste. De har uden at ane Fare gaaet paa Sporet paa Vej til deres Arbejde, da de blev overrumplet af Døden paa en saa frygtelig Maaade. Ulykken skete Kl. ca. 7.03. og den bevirkede en yderligere Forsinkelse af Avistoget.
Paa Ulykkestedet

Vi aflagde i Morges et Besøg paa Ulykkesstedet. I det lille Træskur var Politiet i Færd med at afhøre de to dræbtes Arbejdskammerater. Det stod tydeligt at læse i Mændenes Ansigter, at hvad de havde oplevet i denne Morgen, havde virket uudsletteligt paa dem, givet dem et indtryk, som de aldrig vilde forvinde.
Banelinien var ryddet, men der var gravet en Grav på en grøn Plads ved Baneskraaningen, og her gemtes Ulykkens blodige Vidnesbyrd.
Vi vekslede et par ord med Baneformand Mikkelsen, der var dybt rystet over det passerede.
- Det er frygteligt, at nogen saadant kunne ske, siger Baneformanden. Jeg kan kun se, at det kan skyldes Vejret, - ja, og saa Forsinkelserne. Vi skal underrettes om uplanmæssige Tog fra Løsning Station, men her var jo ikke tale om et uplanmæssigt Tog, og desuden, Arbejderne skal jo først komme her til Skuret, før de kan blive underrettet.
-  Hvor længe har de to dræbte Ekstraarbejdere arbejdet for Statsbanerne?
-  I denne omgang ca. et Par Maaneder, men de har før lejlighedsvis haft Banearbejde.
Baneformand Mikkelsen oplyser, at de to dræbte Arbejderes Enker i Morges umiddelbart efter Ulykken paa en skaansom Maade fik Underretning om det passerede.

De to dræbte Ekstraarbejdere. Begge har været Landmænd.
Vi har endvidere talt med Overportør Sørensen, Løsning, der alene havde Vagten på Stationen, da Ulykken fandt Sted. Overportøren, der kun har hørt om Ulykken gennem Telefonsamtale, oplyser, at Togforsinkelserne var bekendtgjort ved Opslag paa Stationen.
Om de to dræbte arbejdere, som Overportør Sørensen kender, oplyser han, at Banearbejder Hall Olsen er Søn af en Gaardejer i Grejs. Selv har Hall Olsen drevet en Gaard i Tyrsting, men han opgav den for nogle Aar tilbage, hvorefter han fik Arbejde på Skærvefabrikken i Løsning. Han efterlader sig Hustru og 7 børn, deraf 4 ukonfirmerede.
Morten Jacobsen har indtil for et Aars Tid siden haft et Boelssted paa Løsning Søndermark. Efter Afstaaelsen af Ejendommen har han ernæret sig ved løst Arbejde, bl.a. ved flere Lejligheder for Statsbanerne. Han efterlader sig 13 Børn, deraf 7 ukonfirmerede.
En Broder til den forulykkede Ekstraarbejder Hall Olsen er Vognmand Laurits Olsen, Løsning.
Begge Arbejderne har været løst antaget af Statsbanerne, og der vil altsaa ikke kunne blive Tale om nogen Pension.
4 Arbejdere dræbt paa Strækningen i Aar. En følge af Statsbanernes øgede Hastighed.
Med Ulykken i Morges er ikke mindre end 4 Banearbejdere omkommet i Aar paa den østjyske Banestrækning omkring Horsens. I Maj Måned blev en Ekstraarbejder paakørt og dræbt af Lyntoget ved Pjedsted, og for et par Uger siden omkom en Banearbejder efter at være paakørt af Toget ved Hansted.
Fra adskillige andre Steder i Landet meddeles der om dræbte Banearbejdere, og man kommer vist ikke udenom at sætte disse forholdsvis mange Ulykkestilfælde i Forbindelse med Statsbanernes forcerede Toggang med forøget Hastighed. Der er nu engang Forskel paa at skulle tage sig i Vare for et Tog, der kører med 70 km.s Fart og for et, der kører med 100 km.s Fart.  Avistoget, der forvoldte Ulykken ved Eriknauer i Morges, har saaledes en Maksimumfart af 100 km, og da Toget var ca. ½ Time forsinket, er der ingen Grund til at antage, at det har haft ringere Hastighed end den tilladte.
I Forbindelse hermed kan nævnes, at Skinnerne på Strækningen her er usædvanlig gode, hvorfor det er særlig vanskeligt at høre Toget.
Forsinkelserne en Følge af Gøderup-Ulykken. Ansvaret kan ikke lægges paa nogen Person.
Togforsinkelserne, der var medvirkende til at fremkalde Ulykken, er indirekte Følge af Jernbaneulykken ved Gøderup paa Sjælland i Gaar Nat. Som Følge af denne Ulykke var Morgenekspressen afsendt i 2 Afdelinger, hvoraf den ene var i Horsens kl. 6.08, den anden 6.42. Normalt skal Morgenekspressen sydfra være i Horsens 6.33.
Fra Statsbanerne oplyses det, at Arbejdsstyrken paa Banelinien ikke skal have besked om Forsinkelser, men kun skal have Besked om helt ekstraordinære Tog, og om et saadant har der ikke været Tale i dag. Togforsinkelserne maa Banearbejderne selv vare sig imod, men hele dette Spørgsmaal faar ikke større Betydning, idet de to dræbte Arbejdere jo ikke havde haft Forbindelse med Arbejdsstyrken, før Ulykken skete.
Der taltes paa Ulykkesstedet i Morges om, at et nordgaaende Godstog, der passerede Eriknaur Kl. ? , var et ekstraordinært Tog og altsaa burde have været anmeldt til Arbejdsstyrken. Dette var dog ikke tilfældet. Toget var et ordinært Godstog med en meget betydelig Forsinkelse.
Efter alt at dømme kan ansvaret for den frygtelige Ulykke ikke lægges paa nogen Person.
Undersøgelsen delvis sluttet. Tilbage er at afhøre Personalet i Avistoget.
Ved 1½-Tiden vendte Baneingeniør Boesen, Banesektionen, og Kriminalpolitiet hjem efter at have afsluttet Undersøgelsen, der i det hele bekræfter vor Fremstilling af Ulykken. Kl. 3 i Eftermiddag vil Politifuldmægtig Ejlersen foretage Ligsyn på Hornsyld Sygehus.
Tilbage er at afhøre Personalet i Avis-Toget. Toget førtes af Togfører Friang, der er hjemmehørende i Fredericia. I Diesellokomotivet befandt sig Motorfører Morgan. Endvidere var i  Toget Portør Navgaad, der bor her i byen, men som for tiden gør tjeneste i Fredericia.
De to haardt ramte Familier i Løsning.
Horsens Folkeblad. Mandag den 11. November 1935. Hedensted-Løsning
De to dræbte Arbejderes Lig førtes i Lørdags til Kapellet i Løsning. – Begravelsen finder sted Fredag Middag.
Hele Landets Medfølelse samler sig om de to gode, stræbsomme Smaakaarshjem, der er berøvet deres Forsørgere.
 
Den frygtelige Ulykke ved Eriknaur, der kostede to Ekstraarbejdere Livet, og som berøvede de to store Familier deres Forsørgere, har i de sidste Dage beskæftiget Sindene Landet over, og stor Medfølelse har samlet sig om de to haardt ramte Hjem, saa meget mere, som det var to usædvanlig gode Smaakaarshjem, der saa pludseligt og voldsomt fik Sorgen kastet ind over sig. Alle i Løsning og paa egnen, der kendte de to dræbte Landarbejdere, Morten Jacobsen og Aage Hall Olsen, skildrer dem som stræbsomme og dygtige Arbejdere og de to Enker som omhyggelige og flittige Husmødre. Der blev levet et kærligt og omsorgsfuldt Familieliv i de to Hjem. Nogle af Morten Jacobsens ældste Børn kan klare sig selv. Den ældste i Flokken, en Søn, er paa Højskole i Vinter. Han er ellers ved Landvæsenet, og har selv opsparet Pengene til Højskoleopholdet. Endnu en søn er ved Landvæsenet og klarer sig selv. Fire Døtre har Tjeneste rundt omkring i Egnen og klarer også delvis sig selv. Den yngste af disse, der er 14 Aar, kommer nu hjem for at hjælpe Moderen, der er lidt skrøbelig, og som forstaaeligt er dybt nedbøjet.
I den dræbte Arbejder Hall Olsens Hjem sidder Enken med 7 Børn, deraf 3 ukonfirmerede. Ogsaa dette Hjem har kæmpet en haard Kamp for Tilværelsen, en Kamp, der fremtidig for den efterladte Hustru vil blive bitrere og haardere. Fra Statsbanerne kan de Efterladte, efter hvad vi erfarer, ikke vente anden Støtte end en Begravelseshjælp. Begge de dræbte Arbejdere var jo helt løst ansatte, hvorfor der ikke kan blive tale om en pension. En institution som Statsbanerne gaar jo ret skematisk frem og er afskaaret fra at sondre i det enkelte tilfælde.
De to lig, der som meddelt var ført til Hornsyld Sygehus blev efter at politiet og Kredslæge Jacobsen havde foretaget Ligsyn, ført fra Sygehuset til Kapellet ved Løsning Kirke. En stor Sørgeskare fulgte Kisterne, som var blomstersmykkede. Følget talte flere Hundrede Deltagere fra Omegnen. Paa Sygehuset fandt der kort forinden Bortkørelsen en højtidelighed sted. Lærer Graunkjær talte smukke og trøstende Ord til de Efterladte.
I Løsning vajede Flagene paa halv Stang. Ved Ankomsten til  Kapellet bad Pastor Jeppesen Fadervor ved Kisterne, og der blev sunget en Salme.
Fredag Middag begraves de to omkomne Arbejdere fra Løsning Kirke.
Om selve Ulykken og dens Aarsager er der ikke mere at sige. Undersøgelsen er tilendebragt, kun mangler Afhøringen af de udenbys boende Statsbanemænd, der var med Avis-Toget Lørdag Morgen. Men disse vil ikke kunne oplyse noget nyt om den sørgelige Begivenhed.
De haardt ramte hjem i Løsning
Horsens Folkeblad. Tirsdag den 12. November 1935
 
Hvad kan de opnå i Ulykkeserstatning?
Det har været drøftet Mand og Mand imellem, hvilken Ulykkeserstatning de to haardt ramt Enker i Løsning vil kunne opnaa. Chefen for Statens Ulykkesforsikring oplyser, at der utvivlsomt tilkommer de to Enker Erstatning efter Ulykkesforsikringsloven, og muligvis Maksimumserstatning, der er paa 13.200 K.
Erstatningsreglerne er mangesidede, men saa meget staar fast, at har en Arbejder haft en Aarsindtægt paa 2100 Kr., skal de ydes hans Enke en Erstatning paa 7560 Kr. og hans efterladte Børn under 18 Aar en Erstatning, der samlet ikke maa overstige 5670 Kr. Derved bliver højeste Erstatning 18.200 Kr.  Var den dræbtes indtægt under 2100 Kr., skal Enken i Erstatning have 3,6 Gange Aarsindtægten og Børnene en erstatning efter særlige Regler. Den samlede Erstatning maa ingen Sinde overstige 6,3 Gange Aarsindtægten.
Som det vil være bekendt, var det de københavnske Blades Avistog, der dræbte de to Ekstraarbejdere, og Hovedstadspressen har nu sat en Indsamling i Gang. Den vil sandsynligvis give mellem 6 og 8000 Kr. til fordeling Mellem de to haardt ramte Familie.
Kongeparret skænker 1000 kr. til de forulykkede Familier.

Horsens Folkeblad. Onsdag den 13. November 1935. Hedensted-Løsning

Kongen og Dronningen har i Dag tilstilet Amtmand, Kammerherre Valløe et beløb paa 1000 Kr. med Anmodning om at lade Beløbet gaa videre til de to Familier i Løsning, som mistede deres Forsørgere ved den tragiske Ulykke forleden.
De forulykkede Ekstraarbejdere begraves sammen.
De to Ekstraarbejdere fra Løsning, som omkom ved den frygtelige Ulykke ved Eriknauer i Lørdags, vil blive begravet samtidig. Begravelsen finder sted fra Løsning Kirke kl. 1.
De haardt ramte Hjem i Løsning. Giv dem en haandsrækning
Horsens Folkeblad. Torsdag den 14. November 1935.
 
Straks efter den sørgelige Ulykke paa Banelinien ved Eriknaur, der gjorde 20 børn faderløse, begyndte de københavnske Blade – hvis Avistog paakørte de to Ekstraarbejdere – en Indsamling til Fordel for Enkerne og de faderløse Børn. Overalt i Landet har den uhyggelige Ulykke vakt dem dybeste Sympati og medfølelse med de haardtramte Hjem, og de er adskillige Tusinde Kroner, der er indkommen til Hjælp for Enkerne.
Også her paa Egnen er der sikker adskillige, der gerne vil række en hjælpende Haand. Derom vidner følgende Brev, HORSENS FOLKEBLAD modtog i gaar.
Hr. Redaktør!
Jeg har set, at Hovedstadspressen har begyndt en Indsamling til 
Fordel for de to Banearbejderes Enker – og at der er kommet 
mange Bidrag fra hele Landet til dem. Ogsaa her paa egnen er der
sikkert adskillige, der gerne vil give Udtryk for deres medfølelse og 
række en hjælpende Haand, og jeg beder derfor Egnens gamle 
Blad, ”Horsens Folkeblad”, om at være Bindeledet. Jeg sender pr. 
Postanvisning et lille Bidrag, 15 Kr., i Haab om, at Bladet vil sørge 
for, at de kommer i de rette Hænder.
En abonnent i Løsning.
 
Vi takker for de tilsendte 15. Kroner, og opfordrer samtidig Folk i vor læsekreds, der maatte ønske at hjælpe de haardt ramte hjem, om at sende bidrag til os. Indsamlingen vil kun blive foretaget i faa dage, og de, der vil hjælpe, vil nok omgaaende sende beløbet – stort eller lille – til HORSENS FOLKEBLAD med Angivelse af, at det er til Enkerne og de faderløse i Løsning. Selv om der allerede gennem Hovedstadsbladene er indkommen ikke ubetydelige Beløb, saa forstaar dog alle, hvilket frygteligt slag det var for de to kvinder og for børnene pludselig og saa brutalt at staa uden forsørger. Ulykken er sket. De fattige, men gode Hjem faar aldrig deres Mænd tilbage, men paa den nød, som Hjemmene ellers vilde blive udsat for, kan der bødes. Gør det ved at give et Bidrag til HORSENS FOLKEBLADS Indsamling.
Den Gribende Dobbelt-jordefærd i Løsning i Eftermiddag.
Horsens Folkeblad. Fredag den 15. November 1935.
Den største Sørgehøjtidelighed, der har fundet sted i Løsning. Kirken kunne ikke rumme det mægtige Følge, saa der maatte installeres Højtalere.
 
Siden den tragiske Ulykke paa Jernbanelinien ved Eriknauer, hvor de to Ekstraarbejdere Hall Olsen og Morten Jakobsen mistede Livet, er mange deltagende Tanker gaaet til Løsning til de to børnerige Hjem, der saa brutalt og haardt mistede deres Støtter og Forsørgere. Fra mange Kredse Landet over er der givet Udtryk for Medfølelse, og Beboerne i Løsning er selv gaaet i Spidsen paa den smukkeste Maade, idet Løsning Sogns Beboere ikke alene har skænket to Granitmindesmærker til Familierne, men også gennem en Indsamling i Sognet har ydet den første Hjælp. I Eftermiddag gav Beboerne atter Udtryk for deres Deltagelse gennem den gribende Sørgehøjtidelighed, der fandt sted fra Løsning Kirke.
Det var et gribende Øjeblik da Kisterne var blevet anbragt paa Midtergangen og de mange efterladte tog Plads paa de 3 første Rækker paa begge Sider af Kirken. De fleste af de 20 efterladte Børn var med til Begravelsen, kun de allermindste paa 2 Aar matte blive hjemme.
  
 Kirkens Korsbue var smykket med gulnet Løv, og den Midtergang og Kor var dækket med pragtfulde Kranse.
 Vi nævner signerede Kranse fra Statsbanerne, fra de forskellige Jernbaneorganisationer, fra Ekstraarbejdere ved Statsbanerne, fra Arbejdskammeraterne i Kolonne 168, Løsning, og fra Dansk Arbejdsmandsforbunds Løsning- Afdeling. I løbet af formiddagen var der til Stationen indtruffet mange fremmede Jernbanemænd, som deltog i Sørgehøjtideligheden. Der var repræsentanter for Banepersonalet i Vejle, Fredericia og Horsens m.fl. De var mødt med deres faner, hvilket ogsaa var Tilfældet med Dansk Arbejdsmandsforbunds Løsningafdeling. Statsbanerne var officielt repræsenteret af Banechef Flensborg, Aarhus, Baneingeniør Boesen Horsens, og Baneingeniør Fischer Hansen.
Den gribende Dobbeltbegravelse begyndte ved det lille Kapel øst for Kirkegaarden, hvor de hvide Kister var henstillet, omgivet af kranse. Med Kisterne i Spidsen satte det store Følge sig langsomt i bevægelse over Kirkegaarden til den lille kirke.
Kisterne blev henstillet foran Koret.
Følget er langt det største, der har været til en Jordefærd i Løsning. Det tæller over 500 Mennesker, saa Kirken kan ikke nær rumme de mange mennesker. Da Kirken var fyldt til sidste Plads, stod over Halvdelen af Følget ude paa Kirkegaarden, og man gik derfor i gang med at installere Højtaleranlæg, for at ogsaa de mange Mennesker, der staar ude paa Kirkegaarden, kan høre Præstens Mindeord over de to dræbte Arbejdere.
Sørgehøjtideligheden begyndte med Salmen: ”Naar i den største Nød vi står”. Da den sidste orgeltone var forstummet, traadte Pastor J.N.Jeppesen frem foran Baaren og læste flere Skriftsteder med Tilknytning til den pludselige Sorg, der havde ramt de to Familier, og Følget sang: ”Falder paa dig Modgangs Hede”. 
Pastor Jeppesen, Løsning gik i sin Prædiken ud fra Jesu Ord til Disciplene, da han skulle skilles fra dem. Dette Ord findes i Johannes Evangelium, 14. Kapitel 1. Vers: Eders Hjerter forfærdes ikke. Tror paa Gud og tror paa mig.
 
 Da Jesus var gaaet bort fandt hans Apostle Trøst og Hjælp i de Ord, han her havde talt til dem. En Afskedsstund som denne er haard. Dødens Tale er altid ubarmhjertig og kalder taarer frem. Det har vi grund til at mindes i Dag, naar vi er samlet om de to Kister. Døden har her talt til os med en Styrke og Alvor, der synes stærkere og dybere end nogensinde før. Vi forstaar hvor svært det har været at modtage Dødsbudskabet i de to Hjem.  Døden talte til os alle her i Løsning, og ikke blot til de Efterladte. Der var sikkert mange der følte en knugende Tryk over Sind og Hjerte. De blev grebet af den dybeste Medlidenhed med de to ramte Familier. Det føltes dobbelt svært fordi der ikke havde været Tid til at tage Afsked i Dødens Stund. Døden har her stærkt mindet os om, at der kun er et Skridt mellem Mennesket og Døden.
Døden tog de to Mænd paa Vej til deres Arbejde. De søgte at udfylde Livets Opgaver og at gøre deres Pligt. De har begge kendt til en Kamp for Tilværelsen. De har kendt, hvor vanskeligt Livet kan være og Kampen mod smaa Kaar, men ved flittigt og stræbsomt Arbejde søgte de, og det lykkedes dem at holde deres Hjem oppe. Let melder sig nu Tanken om, Hvorfor disse Mænd , der dog saa daarligt kunne undværes, skulde rives bort fra deres Kære. Vi kan ikke se til Bunds i disse Forhold, men naar vi staar her med Hjerterne fyldte af den største Smerte, saa kan jeg ikke andet end minde om Jesu Ord til Apostlene. De var dem til Trøst og Hjælp, og vi vil mindes dem nu.
Pastor Jeppesen sluttede sin stærke og alvorlige Mindetale med nogle trøstende Ord til de efterladte Enker og Børn. Talen gjorde et stærkt Indtryk paa det store Følge i Kirken og paa den Del, der var samlet omkring Højtaleren paa Kirkegaarden. Der var stillet Bænke op paa Kirkegaarden, og de blev benyttet af de ældste i Følget.
Gribene Minutter ved Gravene.
Efter Salmen ”Gud Helligaand i Tro og lær” bar Kammerater de to kister ud af Kirken. Paa Vejen nordom Kirken passerede man tæt forbi Hall Olsens Hjem, der ligger lige sydfor Kirken. Det store Følge standsede først Ved Morten Jacobsens grav. Medens Kisten sænkedes ned i Graven, gik lærer Zederkopf videre med den anden Kiste til Hall Olsens Grav, der ligger længst mod Nord. Pastor Jeppesen forrettede Jordpaakastelsen ved Morten Jacobsens Grav, og Jacobsens Hustru og 13 børn blev staaende ved Graven, medens Præsten gik hen til Hall Olsens Grav og forrettede Jordpaakastelsen dér.
Præsten traadte hen midt mellem de to Grave og bad Fadervor og lyste Velsignelsen. Paa Beboernes Vegne overdrog Førstelærer Zederkopf de to familier de Gravstene, som Beboerne har skænket og bragte samtidig de Familiers Tak i følgende Ord:
Paa begge Familiers Vegne skal jeg bringe en Tak for al den Deltagelse og Medfølelse, de fra
forskellig Side har mødt i disse Dage.
En Tak til Deres Majestæter Kongen og Dronningen for den smukke Pengegave.
En Tak til de københavnske Dagblade, der ved deres Indsamlinger har ønsket at bidrage til at betrygge den økonomiske Side af Børnenes Opdragelse og Uddannelse samt en Tak til Løsning Sogns beboere for Gravstenene, som de har ønsket at rejse til Minde om de to afdøde Mænd. Vi overdrager dem herved til Familierne med et Ære være Morten Jakobsens og Hall Olsens Minde.
Det store Følge, det største ved nogen Begravelse i Løsning, skiltes derefter.
Til de haardt ramte Hjem i Løsning. Første Indsamlingsdag gav 340 Kroner.

Det glæder os, at vi allerede i Dag kan meddele, at den opfordring, der gennem Horsen Folkeblad rettedes i gaar om Støtte til de to Enker og de faderløse Børn efter de dræbte Banearbejdere, er bleven hørt.

 Vi har i dag modtaget:
 
En abonnent fra Løsning 15 Kr.
Karen og Max Christensen, Horsens 25 Kr.
N.C.C. 10 Kr.
Odd Fellow Logen, Horsens 1 100 Kr.
Carla og Alfred Madsen, Horsens 30 Kr.
Sparekassekasserer M. C. Jørgensen Landbosparekassen   5 Kr.
Skorstensfejer P. M. Olesen, Horsens   5 Kr.
Horsens Folkeblad 150 Kr.
             ______
I alt 340 Kr.
 
Bidrag modtages fremdeles og bedes under mærket ”Enkerne i Løsning” sendt til Horsens Folkeblads Ekspedition.
For øvrigt kan vi oplyse, at Direktør Axelsen, Slagelse Margarinefabrik, har tilbudt de to Enker og Børnene deres Margarineforbrug fra nu af og til 1. Januar 1937.
Fra mange sider Landet over modtager de haardtramte Familier Beviser paa den Deltagelse, den triste Ulykke har vakt i vide Kredse.
 
Horsens Folkeblad. Lørdag den 16. November 1935.
 
Vi omtalte i gaar, hvorledes Medfølelsen med de mange efterladte fra Eriknauer-Ulykken gav sig Udtryk i, at Byens og Egnens Befolkning dannede et mægtigt Følge ved den gribende Dobbeltbegravelse, saaledes at dey blev nødvendigt at installere Højtaleranlæg i Kirken, for at alle kunde høre Pastor Jeppesens smukke Mindetale og deltage i Bønnen og Salmesangen.
Til de haardt ramte Hjem i Løsning. Der er nu indkommen i alt 685 Kr. – Indsamlingen fortsætter.
Til Enkerne og de faderløse Børn efter de to dræbte Jernbanearbejdede i Løsning har vi atter i Dag modtaget betydelige Beløb. Indsamlingens Resultat paa 2 Dage er:
 
1. Dag indsamlet 340 Kr.
2. Dag:
Anonymt 2-
M. & H. 10-
Frk. Johanne Jensen, Hulvej 22 10-
En Kreds af Odd-Fellow-Brødre fra Loge Nr. 15 ”Odin” i Kolding 70-
Personalet paa Horsens Station 208-
C.N. 5-
          ____________
       i alt 685 Kr.
Yderligere Bidrag kan sendes til ”Horsens Folkeblad#, mærket ”Enkerne i Løsning”.
Indsamlingen til Løsning.
Horsens Folkeblad. Mandag den 18. November 1935.
Vi har haft den Glæde yderligere at modtage til Enkerne og de faderløse i Løsning:
 
Lærer K.J. Due, Oens 10 Kr.
Anonym fra Hatting 5-
Smedemester Chr. Rasmussen, Ørnstrup 5-
Hans E. Christoffersen, Tugthusvej 5-
N.N. Aaes 5-
Anonym 5-
              ___________
       3. Dag   35 Kr.
Med det tidligere indkomne 720 Kroner. Indsamlingen gennem ”Horsens Folkeblad” slutter paa Onsdag, saa de, der vil støtte de haardramte Hjem ved at bidrage til Børnenes Uddannelse, bedes omgaaende tilstille os Beløbet under Mærket ”Til Enkerne i Løsning”.
Indsamlingen til Løsning gav 890 Kr. 
Horsens Folkeblad. Fredag den 22. November 1935.
 
Til Enkerne og Børnene efter de to dræbte Banearbejdere har vi yderligere modtaget:
 
Logen ”Orion”, Horsens 35 Kr.
A. Henriksen, Klovborg 5-
Magnus Rasmussen, Aastruplund 5-
Hans Arp, Tyrsting 5-
Henrik Arp, Tyrsting 5-
M.J. Belle 10-
A. Sørensen, Tvingstrup 5-
M.P. Vestbirk 5-
Martin Jørgensen, Svanholm 5-
Maren Hansen, Skjold 5-
A. Nielsens Enke, Ørnsvig 15-
Thomsen, Borgergade 7 10-
Sognefoged Nielsen, Hornumgaard 10-
D. 2-
Finn Væddemaal 5-
E. S. 10-
P.B. 10-
 
I alt med det tidligere indkomne 890 Kr. Horsens Folkeblad takker Bidragyderne for Pengene, som nu vil blive tilstilet den lokale Indsamlingskomité. Sammen med de øvrige Penge, der er indkommen fra Indsamlinger, vil Beløbet blive anvendt til at sikre de faderløse Børns Fremtid og Uddannelse.

Artiklerne på denne side er gengivet med tilladelse af Horsens Folkeblad