En røverhistorie

Røverne i Mattrup Skov

Midt i 1800-tallet var Mattrup Skov plaget af røvere.  Skoven lå omkring 20 km nordvest for Horsens. 
I denne artikel fortæller Henrik Rasmussen (Rishede) fra Gl. Toftegaard i Gribstrup i Klovborg sogn om to af sine møder med disse røvere.  Fortællingerne blev senere nedskrevet af hans niece Marie Laursen. 

Når husstandene samledes omkring tællelysene på de lange vinteraftner, blev der, samtidig med at rokken gik og sokkerne blev lappet, sunget, snakket og fortalt historier. 
Sådan var det også i Marie Laursens hjem i Krollerup i Øster Snede sogn. Selv fortalte hun: ”Da vi blev større, lyttede vi jo efter, hvad de voksne talte om de lange vinteraftner. Der fortaltes historier og oplevelser af forskellig art; gammelt og nyt, både egne og andres oplevelser. Undertiden kom de ind på varsler og den slags ting, eller om hekse, tyve og røvere. Man kunne gennemrisles af spænding, når der fortaltes de mørke stormfulde vinteraftner, mens det flammende skær fra ilden gled rødt og skælvende over gulv og væg, og stormen fór hylende og tudende om hushjørnerne, og vinden peb i døre og sprækker

Marie Laursen nedskrev Henrik Rasmussen (Rishedes) røverhistorier i sine barndomserindringer ”Barndomsminder” fra 1929. Hun indledte på denne måde: ”Min faster Ane-Mette var gift med Henrik Rishede. De havde en gård i Klovborg, og når de skulle besøge familien, måtte de køre ad landevejen gennem skoven”. 
Det er dog ikke Marie Laursens udgave af røverhistorierne, der kan læses her, men den næsten identiske historie fortalt af hendes 11-årige ”plejedatter” Karen Margrethe Mikkelsen i Aarhus Amtstidende d. 11. sept. 1937 i rubrikken ”Børneven”.

Der vil være en nærmere beskrivelse af de omtalte personer efter røverhistorierne.


En sand røverhistorie

Engang i gamle dage boede i landsbyen Klovborg en gårdmand, som hed Henrik, hans kone hed Ane Mette. Når de skulle til Horsens, måtte de køre ad landevejen gennem den store Mattrup skov, hvor der boede røvere. Det hændte da tit, at de kom i lag med røvere, som forfulgte dem og peb i fingrene, at der skulle komme nogle flere røvere.
Engang da Henrik på hjemvejen fra Horsens kørte gennem skoven, nåede han en gammel halt kone, som bad om at komme op at køre, hun havde en tung kurv at bære. Hun havde allerede fået sin kurv anbragt bag i vognen og begyndte at stige op, da Henrik kom til at se, at hun havde skæg, og han blev bange for, at det var en forklædt røver. Han fik da den indskydelse at lade sin ene vante falde på den anden side vognen og bad kvinden gå om og samle den op. Så snart kvinden var ude fra vognen, piskede han på hestene, så de fløj hen ad vejen, han kørte alt hvad remmer og tøj kunne holde, men nu var kvinden ikke halt længere, hun løb rask efter vognen og råbte, at han skulle sætte kurven af, men han lod, som om han ikke hørte det. Da han kom hjem og åbnede kurven, indeholdt den bl.a. 3 knive og 3 ladte pistoler. Det blev lyst op ved Klovborg Kirke, hvor det var, og at det kunne afhentes, men det blev naturligvis aldrig afhentet.
En anden gang var Henrik ridende til Horsens at konsultere en læge for sin syge kone. Da han på hjemvejen var omtrent midt i skoven, kom en ung røver ud af skoven med en stor blinkende kniv på brystet, der hang i en guldkæde om hans hals. Han gik lige hen og tog fat i hestens hovedtøj. Henrik genkendte ham som en sadelmagersøn fra Hesselballe, hvorfor han sagde: ”Godaften, men er det da dig?” Røveren spurgte forundret: ”Kender du mig?” Henrik sagde da: ”Er du ikke Christjan August?”  (Christian August) Nu forsvandt den store kniv ganske stille ind under vesten. Christjan August spurgte ham nu om han skulle følge ham gennem skoven og førte hesten hen ad vejen. Da de kom ud i udkanten af skoven, stod der en ildeudseende mandsperson lænet op mod et træ i nærheden af vejen, han sagde ingenting, men da de var kommen ud af skoven, spurgte Christian August: ”Så du den mand som stod der?” og da Henrik svarede ja, vedblev han: ”Du må være glad ved, at jeg var hos dig, ellers havde du ikke været her nu”.
Denne Christjan Augusts forældre var meget fattige, der fortaltes, at han undertiden gik hjem til deres hus om natten og kastede nogle sulevarer ind ad vinduet til dem. Han blev omsider fanget. Det hemmelige politi i Horsens udsendte en mand, som gik ud i skoven til ham (Christian August) og foregav, at han ville være hans staldbroder. Engang de havde fanget en mand, bad den hemmelige politimand sig fri for at være til stede og foregav utilpashed. Da det var overstået, og de skulle have et bedre gilde oven på den historie, blev den hemmelige politimand sendt ud at købe varerne, fordi han var den som bedst kunne vise sig offentligt. Han gik da lige til Horsens og underrettede politiet om hans (Christian Augusts) opholdssted, og de kom og tog ham med det samme. Han blev henrettet på ”Bjerglide”, men han var bleven omvendt i fængslet.
Slut

1 En staldbroder er i følge den danske ordbog en person, som man har et nært venskab med eller arbejder sammen med.


Hvem var Christian August? Og blev han henrettet ved Horsens?

Det er værd at bemærke, at den sidste røverhistorie sluttede med, at Christian August blev omvendt. Det var åbenbart vigtigt at fortælle.
Røveren blev henrettet, men da han var blevet omvendt, kan man sige, at historien alligevel endte lykkeligt. 
Både Henrik Rasmussens hjem i Klovborg og i Marie Laursens hjem i Øster Snede hørte til vækkelsesbevægelsen De stærke Jyder, og derfor har denne oplysning været vigtig for dem at få med.

Andre forbrydere var mere hårde i filten, f.eks. Jens Nielsen, manden der stjal guldhornene, og som var den sidste forbryder, der blev henrettet i fredstid i Danmark. Han blev henrettet om morgenen den 8. november 1892 i den indre fængselsgård i Horsens Tugthus, og samme dag skrev Horsens Avis / Skanderborg Amtstidende et grundigt referat om henrettelsen, selv om hverken pressen eller offentligheden havde haft adgang. Jens Nielsen var blevet spurgt hele 6 gange, om han ville snakke med en præst, inden han skulle henrettes. 3 gange dagen før, da han fik forkyndt dødsdommen, og 3 gange lige før han blev halshugget. Han sagde nej alle 6 gang. Da han fik forkyndt dødsdommen, havde han i stedet bedt om ”god mad og romanlæsning”.

Samme dag skrev avisen, at 5 forbrydere var blevet henrettet ved Horsens i løbet af de sidste 50 år: "For ca. 50 år siden blev en morder henrettet ved Ejer. I den sidste halvdel af 50'erne blev Søren Bundgaard henrettet ved Bjerglide og Seidelins morder ved Brædstrup. I 1865 blev kvistkammertyven Peter Ludvig Tofte henrettet på bakken ovenfor Karolinelund". Jens Nielsen var den 5. forbryder
Avisen nævner altså ikke Christian August som én af de henrettede i nærheden af Horsens i de sidste 50 år. 
Hvis vi skal tro på, at der ikke har været mere end 5 henrettede forbrydere i nærheden af Horsens i løbet af de sidste 50 år, før Jens Nielsen blev halshugget, må Christian August derfor være blevet henrettet før 1842.  
Henrik Rasmussen var på vej til Horsens efter medicin til sin kone, da han mødte Christian August, altså må det være efter han blev gift, hvilket han blev som 20-årig i 1848. 
De 2 årstal passer ærlig talt ikke ret godt sammen!

Henrik Rasmussen genkendte røveren som søn af en sadelmager i Hesselballe. Umiddelbart kan jeg kun finde én Christian August i Hesselballe i Uldum sogn. Han hed Christian August Knudsen og er at finde i folketællingerne (FT) 1834, 1840 og 1845. Han var indsidder i et hus og daglejer i FT 1834 og FT 1845. I FT 1840 var han mergelkaster. Han var født i Vejle, og i folketællingen 1845 var han 46 år gammel. Det ser ud til, at han døde en naturlig død. I følge kirkebogen blev han begravet i Uldum, som landsbyen Hesselballe hører til i 1858.

Ifølge røverhistorien skulle Christian August være henrettet på Bjerglide / Bjerrelide. 
Bjerrelide ligger højt i landskabet ved landsbyen Bjerre mellem Juelsminde og Horsens. Her var Galgebakken, hvor forbrydere blev henrettet. 
Kilder nævner Søren Bundgård Rasmussen, som den sidst henrettede på Bjerrelide. Det var i 1856. Han havde myrdet den 14-årige Maren Kirstine Abrahamsdatter. Christian August blev også nævnt som én af de 5, der var henrettet ved Horsens indenfor de sidste 50 år før 1892.
Søren Bundgård Rasmussen blev dømt til ”at miste sin hals og hans hoved at sætte på en stage”, og han blev derefter halshugget d. 16. december 1856.  Glud Museum fortæller, at han blev kørt derop i en åben hestevogn liggende på halm i vognbunden. Da han så de tililende, råbte han: “Bare rolig – der sker ikke noget, før jeg kommer!”.  Der havde indfundet sig nogle tusinde mennesker for at se henrettelsen.
I Danmark blev der henrettet 13 personer fra 1848 til 1857, skrev Vejle Amts Folkeblad i december 1868. Efter en ny straffelov blev indført i 1866 blev der kun henrettet 4 i hele Danmark. Det var Hans Hansen i 1869, Rasmus Pedersen Mørke i 1881, Anders Sjællænder Nielsen i 1882 og Jens Nielsen i 18922.

Jeg har ikke fundet andre oplysninger om røvere i Mattrup Skov eller om Christian August.  
Hvad skal man konkludere på historien om Christian August? Er den mon sand eller falsk? Er der henrettet en Christian August på Bjerrelide efter 1848, uden det har været omtalt offentligt? Det var ikke alle forbrydelser, og i øvrigt kan aviserne jo også skrive forkert. Kan han have fået en dødsdom, der senere blev omstødt til en mildere dom? Står retssagen omtalt i retsprotokollerne i Horsens eller Bjerre? 
Hvis du ved mere eller har mulighed for at kigge retsprotokollerne igennem, så giv endelig lyd fra dig, du finder min kontaktadresse på forsiden af hjemmesiden: Hjem 

I hvert fald kan man sige, at historien er en rigtig ”røverhistorie”.

Jacob Ejdrup Markedal & Tobias Midtgaard, historiespeciale RUC: Dødsstraffen i Danmark - Oplysningsfilosoffernes påvirkning på dødsstraffen (Oplysningen om de 4 henrettede bygger på oplysninger fra datidens presse) 

Jens Nielsens historie er beskrevet i bl.a. Ulrik Langens bog "Tyven: Den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene" og i Poul Duedahls "Ondskabens øjne".
Kort om de 3 fortællere i denne historie. Nok mest af interesse for slægtsforskere
Henrik Rasmussen (1829-1897). Marie Laursen kaldte ham Henrik Rishede, fordi han var født på Riishedegaard i det lille område Rishede, som lå i Gribstrup i Klovborg sogn. Han kaldtes også Henrik Toft Rasmussen, fordi han var gårdmand på Gl. Toftegaard. Denne gård lå også i Gribstrup i Klovborg sogn. Egentlig var han døbt Henrich Rasmussen, en stavemåde der også tidligere var brugt i familien, men måske gik man fra denne lidt mere tyske stavemåde efter den nationale opblomstring i 1840-erne og tabet af Slesvig i 1864.
Gl. Toftegaard havde Henrik Rasmussen giftet sig til som 20-årig i 1848, da han giftede sig med enken Ane Mette Stephensen (oftest stavet Ane Mette Steffensdatter). Ane Mette stammede fra Steffensen slægten i Tofthøj, Gadbjerg sogn. Hun var en slags åndelig fører for De stærke Jyder i Klovborg. 
Henrik Rasmussen var ældste søn af Rasmus Pedersen Hedegaard og Mette Kirstine Sørensdatter på Riishedegaard. Han var dermed halvbror til min oldefar Søren Rasmussen Riishede (min farmors far), som var søn af Rasmus Pedersen Hedegaard og dennes anden kone Benedicte Johanne Jensdatter. Det er Søren Rasmussen Riishedes efterkommere, der retmæssigt bærer navnene Rishede / Riishede. 
Læs mere i artiklen Rishede (link)
________________________________________
Marie Laursen (1884-1965). Marie Laursen (1884-1965) blev døbt Terkelline Marie Laursen, men navnet staves som regel Therkeline Marie Laursen. Hun var datter af Ane Madsdatter og Laurs Steffensen i Krollerup, Øster Snede sogn. Marie Laursen
Laurs Steffensen var privatskolelærer for De stærke Jyder på Kragelund Privatskole, på deres gård, Elmbækgård i Krollerup, hvor Kragelund Privatskole blev flyttet til, da Ane Madsdatters far, Mads Christensen, stoppede som privatskolelærer for skolen af samme navn på gården Hvilestedgaard i Kragelund.
Laurs Steffensen var bror til Henrik Rasmussens kone, Ane Mette Steffensdatter, og stammede derfor også fra Steffensen-slægten i Tofthøj i Gadbjerg sogn, en slægt som blev særlig stor blandt De stærke Jyder i Øster Snede sogn. 
De lange vinteraftner blev der på Elmbækgaard fortalt mange historier og oplevelser. Røverhistorierne fra Mattrup Skov i denne artikel var nogle af dem, og mon ikke pigen Stine Henriksen fra Klovborg, der tjente hos dem i 1889, var godt kendt med disse historier? Stine, hvis rigtige navn var Ane Christine Henriksen (1875 – 1946) tjente på gården, mens hun samtidig gik til konfirmationsforberedelser. Hun var datter af Mette Kirstine Rasmussen (1842 -1897) og Peder Christian Henriksen, som havde arvet Riishedegaard i Klovborg efter Rasmus Pedersen Hedegaard og Benedicte Johanne Jensdatter. Mette Kirstine Rasmussen var Henrik Rasmussens halvsøster, og min oldefars helsøster. Hun og hendes mand var samtidig de sidste i slægten på Riishedegaard. Christine blev gift med min oldefar (min morfars far) Jakob Mortensen Jakobsen i Solskov.
________________________________________
Karen Margrethe Mikkelsen sendte som 11-årig i 1937 røverhistorierne til rubrikken ”Børneven” i Aarhus Amtstidende. Hun var datter af enkemanden Mikkel Mikkelsen på Andrupgård i Vrinners i Rolsø sogn på Mols. 
Marie Laursen blev husbestyrerinde på Andrupgård i 1930, og her blev hun i resten af sit arbejdsliv. Hun blev derfor en slags plejemor for Karen Margrethe. I 1960 blev Marie Laursen hædret af Landboforeningen ved en jubilæumsfest, hvor hun fik overrakt et sølvfad for 30 års tro tjeneste hos Mikkel Mikkelsen. Marie blev aldrig selv gift. 
Da Marie Laursen kom til Andrupgård var Karen Margrethe knap 4 år gammel, og da Karen Margrethe skrev til avisen, havde Marie Laursen altså været ”plejemor” for hende i 7 år. Det var samtidig 8 år efter Marie Laursen selv havde skrevet ”Barndomsminder”. 
Kilder:
• Aarhus Amtstidende 11. september 1937
• Birte Mikkelsen, Rita Østergaard, Jens Peter Christensen, Inger Marie Laursen: Minder og fortællinger. 2019
• Slægten fra Toftehøjgaard (En slægt af stærke Jyder) om Steffen Jensen, født 1792, og hustru, deres forældre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning 1969
• Elna Ulvbjerg: Skaddegord. II halvbind. 1960
• Viggo Riishede: Optegnelser om slægten Riishede. Indtil – og i forbindelse med slægtsgården Rishedegaard i Klovborg
• Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 8. nov. 1892
• Glud Museum: Kend din landsby 
• Vejle Amts Folkeblad 30. dec 2008: Den sidste henrettelse på Bjerrelide.
 
Tak for hjælp til Jens Peter Christensen, Korning og Hanne Bjørn, Horsens 
 
Du kan læse videre om nogle af disse emner og familier på disse links: 
 

© Gudrun Rishede. feb. 2021.Husk venligst kun at kopiere citater til andre hjemmesider - ikke lange afsnit eller billeder uden aftale. Jeg vil dog blive glad for omtale af og en henvisning til denne artikel - meget gerne med et link til rishede.net 

Du må gerne downloade og udskrive til eget brug, undervisning og arkiver. Skal du bruge artiklen i større sammenhænge, eller har du tilføjelser eller rettelser, bedes du venligst henvende dig til mig. Du kan finde mine kontaktoplysninger på dette link: hjem